Læsetid: 4 min.

»Indvandrere er faktisk nogle af de bedste til at bruge håndtrykket. De er bedre end danskerne«

I Schweiz har et muslimsk par fået afslag på deres ansøgning om statsborgerskab, fordi de ikke ville give hånd til personer af det modsatte køn. Herhjemme kræver flere partier i Folketinget, at håndtryk skal være et krav for at få statsborgerskab. Ifølge formand for Dansk Håndtryksforening, Niels Nørgaard, burde det være naturligt at give hånd, men det er samtidig lidt sølle at lovgive om det
I forholdet mellem Donald Trump og Emmanuel Macron har håndtrykket fået karakter af en kampzone; foretag en googlesøgning på ’Trump Macron handshake’. 

I forholdet mellem Donald Trump og Emmanuel Macron har håndtrykket fået karakter af en kampzone; foretag en googlesøgning på ’Trump Macron handshake’. 

Alain Jocard

25. august 2018

– Flere partier i Folketinget mener, at man skal give hånd til borgmesteren for at få dansk statsborgerskab. Er det en god idé?

»I Dansk Håndtryksforening vil vi helst være apolitiske og bare arbejde for håndtrykkets rette placering i hilsesystemet. Men helt personligt kan jeg ikke se noget problem i at give hånd. Der er nogle situationer, hvor det er logisk at bruge det, og der vil jeg da sige, at hvis man kommer ind og hilser på en borgmester eller bliver budt velkommen til et land, så vil det da være logisk at give hånd. Hvis jeg nu skulle ned til Dubai og være fodboldtræner eller et eller andet, så ville jeg jo heller ikke komme hen med håndtrykket. Så ville jeg jo ikke vise respekt for deres kultur. Det går begge veje. Men hvis der skal være lovgivning på et område, så vil der jo også være en straf, og det ville være lidt sølle.«

Håndtrykket opretholder vores intimsfære. Den længde, vores arme har, når de mødes i et håndtryk, gør, at intimsfæren ikke bliver overskredet, siger Niels Nørgaard.

Privatfoto
– Ifølge politikerne er håndtrykket et symbol på danske værdier. Er det rigtigt?

»Ja og nej, det bruger man i mange andre lande også. Indvandrere er faktisk nogle af de bedste til at bruge håndtrykket. De er bedre end danskerne. Jeg har været ude på en del gymnasier for at tale om håndtryk, og der stod jeg nogle gange og observerede folk, inden jeg gik på. Om folk gav hånd og hvordan. Der noterede jeg, at indvandrene var meget gode til at gå rundt og give hånd og sige dav med dig. Når en dansker kommer ind i et lokale, så stiller han sig bare sådan lidt la-la ovre i hjørnet og kigger rundt.«

– Hvad er formålet med Dansk Håndtryksforening?

»Formålet er at bevare den rette afstand mellem kram og håndtryk. Hvis krammet bliver den nye almindelige måde at hilse på, så vil det efter vores opfattelse miste den grad af intimitet, som det bør have. Et af de berømte eksempler er fra den første sæson af Hvem vil være millionær, hvor værten, Jes Dorph-Petersen, omfavnede vinderen. Det så meget mærkeligt ud. Det lignede to møllevinger, som stod over for hinanden. Han burde have givet ham et godt, varmt håndtryk. Ligesom Otto Leisner gjorde.«

Niels Nørgaard

  • 59 år, formand for Dansk Håndtryksforening.
  • Foreningen blev stiftet i 1998 med det formål at arbejde for håndtrykkets fremme og at »sikre håndtrykkets rette placering i det udvalg af hilsner, vi i dagligdagen benytter os af.«
  • Foreningen har mellem 700 og 800 medlemmer

– Beskriv det perfekte håndtryk.

»Det er hverken slattent, hvor der bare bliver rakt en død fisk frem, og det er heller ikke konkurrencehåndtrykket, hvor håndværkeren prøver at knuse din hånd. Det varer omkring et sekund, og man kigger hinanden i øjnene.«

– Hvilken hilsen bruger du selv?

»Jeg giver for det meste hånd, medmindre jeg møder en, som jeg kender godt nok til at give et kram. Mit håndtryk er fast og roligt. Nu har jeg ikke nogen meget lang hånd. Den er til gengæld stærk, men det er som sagt ikke nogen konkurrence.«

– Hvor mange medlemmer er der i Dansk Håndtryksforening?

»700 til 800. Så der er altså nogle mennesker derude, som er enige i, at håndtrykket har en værdi. Når man melder sig ind, kan man skrive en begrundelse i et lille felt, og mange, især kvinder, skriver: Hvor er det dog dejligt, at nogen tør tale om det her.«

– Hvad gør håndtrykket til en velegnet hilsen?

»Håndtrykket opretholder vores intimsfære. Den længde, vores arme har, når de mødes i et håndtryk, gør, at intimsfæren ikke bliver overskredet. Derfor er de fleste trygge ved at hilse på den måde. Samtidig rører man ved hinanden, og folk vil gerne røre ved andre. Så ved man, at atmosfæren er blevet lidt lettere. Det siges, at håndtrykket opstod i middelalderen, hvor ridderne rakte hånden frem for at vise, at de kom med fred og ikke bar våben. Personligt holder jeg af den teori.«

– Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det være?

»Jeg ville gerne prøve at leve i slutningen af 1800-tallet, tiden omkring dampmaskinen, hvor man havde maskiner med store tandhjul og begejstring ved, at mekanikken netop var kommet og kunne lette arbejdet for mennesker. Til gengæld var der ikke nogen biler, og det er noget af det dejligste, der findes. Jeg har kørt racerløb i veteranbiler, så jeg ville måske hellere sige slutningen af 1950’erne. Der var der kammerateri, og man opførte sig ordentligt.«

– Hvad giver dig håb?

»At det er gået hidtil. Vi har ikke fået ødelagt det hele endnu. Men jeg må tilstå, at min tro på fremtiden er mindre nu, end da vi blev studenter i 1977.«

– Har du et godt trick til at undgå den lidt kiksede situation, hvor det er uklart, om man skal give hånd eller kramme?

»Ja, man kan bruge det, de kalder en Clinton. Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton skulle engang til et møde i Mellemøsten med Yasser Arafat og den israelske premierminister, og de vidste, at Arafat ville forsøge at lave kindkys. Clinton var vant til at give hånden til den israelske premierminister. Hans folk havde sagt til ham, at han skulle lægge den ene hånd op på skulderen af Arafat og med den anden give ham hånden, så han ville være forhindret i at læne sig ind mod ham. Ja, vi har produktudvikling i vores branche også.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Leo Nygaard
  • Carsten Hansen
Flemming Berger, Leo Nygaard og Carsten Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det er jo en vigtig problematik, der rejses her. Har man problemer med at skulle berøre mange menneskers hænder, kan man jo gøre som kronprinsen, der beholder sine hvide handsker på, når han er med til nytårskur.

Carsten Hansen

Nogen fis det med at skulle give hånd for at få statsborgerskab.

Men bortset fra det, så er det en hyggelig artikel.

Lars Sell-B, Karsten Aaen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Ja, det er jo nok de næste lov, der bliver vedtaget efter burkaloven.
Alle skal give hånd, ellers vanker der bøder på 1.000, 5.000 eler 10.000 kr.

Og ærligt, det er uhygiejnisk at give hånd, og render du rundt og giver hånd til en masse mennesker, ka du være skyld i at sprede sygdomme.

Touhami Bennour

Hilse ja, men med hvilken hånd? venstre eller højre. Alle bruger hånden i toiletten, muslimer bruger venstre hånd, og selvom det er papir eller vand, det er bedre at vide hvilken hånd skal bruge. Jer har altid vidst at ikke muslimer bruger højre hånd. Muslimer som sagt bruger venstrehånd i toiletter. Så der er et higjanisk problem her.

Peter Tagesen

Dansk Håndtryksforening? Really? Brugte frimærker må virkelig være på tilbagegang når det kommer til besynderlige interesser.

Jan Skovgaard Jensen

----Breaking ----

Dansker nægtet fransk statsborgerskab fordi han ikke ville sige hr og frue, dvs. monsieur et madame (i følge google oversæt), som er et krav for at få fransk statsborgerskab. "Det gider jeg sku ikke!" udtalte danskeren, da han slukøret mødte ekstra Bladet i kastrup lufthavn.

På baggrund af danskeren, og på opfordring fra Marine Le Pen, vil regeringen i Frankrig indføre statsborgerskabsprøve, Dog kun for danskere som vil forsøge at opnå fransk statsborgerskab.

De danske mænd er undertrykte af de danske kvinder, udtaler Marine Le Pen. Først begyndte de at passe deres egne børn, så smed de slipset og nu har de ikke ord for hr og frue. Det er ikke i overensstemmelse med franske traditioner.

Touhami Bennour

Jeg kan forsikre at lovgiveren har tænkt på latrinærroblemet, for muslimer i hvertfald. For muslimer er det en fast regel at hilse med højre hånd, dengang folk rejste næsten ikke så den hilsen er rettet kun til muslimer. Hvad angående kvinder, har lovgiveren tilføjet noget med moral. Men jeg er sikker på at kvinder også kender den regel.

Touhami Bennour

Jeg kan forsikre at lovgiveren har tænkt på latrinærroblemet, for muslimer i hvertfald. For muslimer er det en fast regel at hilse med højre hånd, dengang folk rejste næsten ikke så den hilsen er rettet kun til muslimer. Hvad angående kvinder, har lovgiveren tilføjet noget med moral. Men jeg er sikker på at kvinder også kender den regel.