Læsetid: 11 min.

For knap tre år siden var der 98 asylcentre – nu er der 18

Det er tre år siden, at flygtningene gik op ad motorvejene og skabte panik blandt store dele af befolkningen. I tiden før og efter åbnede flygtningecentre over hele landet, og tusindvis af mennesker blev hyret til at løfte opgaverne med at indkvartere, sagsbehandle og tage sig af de nyankomne. Nu er antallet af asylansøgere rekordlavt, og fire ud af fem centre er lukket igen. De fortæller historien om flygtningekrisen, der ophørte – i hvert fald på dansk jord
Det kan godt føles lidt tomt, siger Kim Rønshof. Altså selvfølgelig fysisk på Slottet, men også herinde, tilføjer han og kører hånden op og ned foran ansigtet

Det kan godt føles lidt tomt, siger Kim Rønshof. Altså selvfølgelig fysisk på Slottet, men også herinde, tilføjer han og kører hånden op og ned foran ansigtet

Pelle Rink

1. september 2018

I sensommeren 2015 var der en følelse af panik i Danmark.

Man vidste, at et stort antal mennesker fra Syrien havde været på vej op gennem Europa i nogen tid, for man havde set billeder af de overfyldte både sejle i land i det græske øhav, og man havde hørt om kansler Angela Merkels og statsminister Stefan Löfvens åbne arme i Tyskland og Sverige.

Og pludselig var de også her på vej op ad motorvejene.

Egentlig havde de været her længe, for allerede i 2014 var antallet af asylansøgninger i Danmark fordoblet sammenlignet med året før. Men alligevel er asylansøgernes vandring på vejene blevet et symbol på, at den europæiske flygtningekrise var nået hertil, og at vi stod midt i en ekstraordinær situation.

Det er præcis tre år siden nu.

På det tidspunkt havde de danske myndigheder allerede åbnet mange nye asylcentre for at kunne indkvartere de nyankomne. Endnu flere blev hasteåbnet i månederne efter.

Det voldsomme ryk, hvor der kom over 1.000 og nogle gange helt op til 5.000 asylansøgere til Danmark hver måned, varede i otte måneder. Men så begyndte tallene at falde igen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Voigt
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Steen Voigt, Britta Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’

Hvor er mennesker?
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Det er ikke kun danske landbrug, der står over for et kommende sammenbrud udløst af ekstremt vejr.

Den globale opvarming er resultatet af politisk økonomisk indoktrinering, prædiken for ‘fortsat’ økonomisk forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, som politikere har påstået værende positivt for befolkningen og globalt reducerende fattigdom.

Det er naturligvis ikke sandt det modsatte er tilfældet, klimaforsker har advaret om dette i årevis og politikere, har ikke reagere på udfordringerne, på trods af hundredeår med advarsler.

De menneskeskabte klimaforandringer, ses ved hyppigere frekvens af ‘ekstremt vejr’ der underminere vores lokale og omverdens globale eksistensgrundlag på flere måder.

Varmen, tørke oversvømmelser og skovbrande, er noge få eksempler.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’
“The food security situation has visibly worsened in parts of sub-Saharan Africa and South-Eastern and Western Asia.

Deteriorations have been observed most notably in situations of conflict, often compounded by droughts or floods.

This report analyses in depth how conflict affects food security and how food insecurity itself can become a trigger for conflict.

The recent increase is cause for great concern and poses a significant challenge for international commitments to end hunger by 2030.”

Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...
Link: https://www.wfp.org/content/2017-state-food-security-and-nutrition-world...

Carsten Nørgaard

Historien om flygtningekrisen, der ophørte, er uinteressant. (Og at kalde det en »krise« er et spørgsmål om fortolkning.) Der var slet ingen »massemigration«. Der er ingen måde hvorpå, at man kan tolke de hårde tal og nå frem til, at der var tale om »massemigration« – med mindre man lige flipper den til en ny betydning à la Orwell.

Nå, men den historie der FAKTISK er interessant er historien om, hvordan det politiske etablissement, herunder EU, lod og fortsat lader mennesker dø i Middelhavet som et direkte resultat af politiske beslutninger. Flere undersøgelser har allerede påpeget, at man kan tegne en direkte pil mellem EUs respons på den mediehetz, man førte mod den, og antallet af døde i Middelhavet. For ikke at nævne Direktiv 2001/51/EC, som straffer flyselskaberne, når flygtningene vil bruge en sikker vej til at gøre brug af deres ret på asyl, som er beskrevet i konventionerne – virkelig et beskidt knep, som er den direkte årsag til, at flygninge flygter via ulovlige midler og på en livsfarlig rejse, som koster mange gange flere end den lovlige måde ville havet (hvis ikke for EU).

Den anden historie, der FAKTISK er interessant, er hvordan det politiske etablissement i Europa har foretaget en skamløs udnyttelse af situationen til at rykke det politiske spektrum mod højre og har fået den almene offentlighed til at tro, at der STADIG er en flygtningekrise. Man har skabt en »ny normal«, som forlænger den metaforiske »undtagelsestilstand« på ubestemt tid. Her er der både tale om konsolidering af egen magt såvel som geopolitiske motiver. Ingen ser ud til at bemærke, at de nye tiltag, som skal ramme de »uønskede fremmede« i rigtig mange tilfælde også fratager visse frihedsrettiheder og privilegier hos den almene befolkning, alt sammen gjort i den nationale sikkerheds (hellige?) navn.

Som Philip ovenfor også nævner, så er endnu en FAKTISK interessant historie den om de systemiske ændringer, der gør, at folk overhovedet begiver sig ud på den her færd og vil gøre det så langt frem, sindet kan forestille sig det. Og nej, vi kan ikke løse det, at Nordafrika står til temperaturer helt op i de øvre 50'ere, som udgør meget svære vilkår for menneskelig homeostase, ved at smide penge over Middalhavet.

At »flygtningekrisen« er ophørt »i hvert fald på dansk jord« er udelukkende et resultat af, at Danmark har valgt at skubbe problemerne over på de andre europæere. Danmark har helt og holdent meldt sig på tabersiden i forhold til de fleste vigtige spørgsmål på det her område, så man for en stund kan nyde sin lille aflukkede have. Om dette er der intet positivt at sige.