Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Den glødende klimaforkæmper med det syge gen

Kaj Jørgensen kæmpede en ukuelig kamp for en renere jordklode. Imens blev han langsomt mere og mere syg
Privatfoto.

Privatfoto.

25. august 2018

Kaj Jørgensen voksede op i en mindre by øst for Aalborg. Hans far havde et gartneri og hans mor var folkeskolelærer. Alligevel arbejdede hun i gartneriet det meste af hans barndom. Kaj Jørgensen havde også en yngre søster, Kirsten, og familien var havde et indbyrdes tæt forhold.

Lige inden Kaj Jørgensen skulle til at flytte hjemmefra for at studere til ingeniør på Aalborg Universitet, blev hans far syg. Eller sindssyg, som han i første omgang blev diagnosticeret. Farens sygdom kom langsomt snigende – han begyndte at få ufrivillige bevægelser og forsvandt mere og mere ind i sig selv.

Men den ældre gartner var ikke sindssyg, han havde Huntingtons Chorea – en neurologisk sygdom, som var forholdsvis ukendt dengang. 

Da gartneriet blev revet ned, byggede man en ny afdeling af Aalborg Universitet på grunden.

De hårde år for familien Jørgensen bragte ham tæt på sin lillesøster, selv om de to størstedelen af deres liv boede i hver deres ende af landet.

Klimarealist forud for sin tid

Fra han var ung, var Kaj Jørgensen interesseret i klima, og han blev uddannet til ingeniør på den første årgang fra Aalborg Universitet. Dengang blev universitetet betragtet som flippet med gruppearbejde og fællesmarcher mod atomkraft. Det passede Kaj Jørgensen godt, for han betragtede aldrig sig selv som en klassisk, men nærmere som en socialvidenskabelig, ingeniør.

Færdiguddannet flyttede han til København. Her boede han i forskellige kollektiver og fik altid trumfet igennem, at samtlige beboere skulle føre klimaregnskab. Tidligt i sin karriere blev han ansat på DTU, hvor han i mange år forskede i trafik og klima. Forskningen bragte ham også til Glasgow, hvor han boede i fire år.

Blå bog: Kaj Jørgensen

  • Født den 9. september 1953 i Aalborg.
  • Klima- og trafikforsker.
  • Engageret i en række tiltag, blandt andet Det Økologiske Råd og Cyklistforbundet.
  • Efterlader sig sin livskammerat Hjørdis, sin søster, svoger, nevø og niece.
  • Død den 21. juli i København.

Kaj Jørgensen så sig selv som klimaaktivist. Han kunne simpelthen ikke lade være at ytre sig, og kunne blive stædig, hvis man modsagde ham. Han brændte for at vise verden det, som vi ved nu: at klimaet er modtageligt for menneskelig påvirkning, og allerede tidligt i sin karriere gjorde han opmærksom på, at vi var på vej i en forkert retning – blandt andet i Informations spalter.

I 1999 blev han af lobbyorganisationen Trafik Forum udråbt som en af de otte danskere, der stod i vejen for øget bilisme i København – en udnævnelse han var ganske tilfreds med. I 2001 medstiftede han Rådet for Bæredygtig Trafik, og selv cyklede han allevegne og var engageret medlem af Dansk Cyklistforbund.

Privatfoto
Ofte talte Kaj Jørgensen for døve øren. Men det slog ham ikke ud. Han følte at kampen var hans, og han kæmpede den – og gerne på trods. Blandt hans kolleger var det i en årrække en stående joke, at Kaj Jørgensen konstant kæmpede for at rejse penge til sin forskning. Hvor hans kolleger og venner stiftede familier og flyttede i parcelhuse, levede han på kanten. Han blev på sit værelse i kollektivet og fokuserede på sin oplysningsmission. Mange af hans videnskabelige arbejder blev udgivet ulønnet.

Jazz og retfærdighed

Kaj Jørgensens hjem var basen for hans forskning. For at komme gennem huset måtte man zigzagge mellem meterhøje bunker af dokumenter, og han havde også fyldt skuret i haven med arkiver over sin forskning. Reolerne i stuen bare præg af hans anden passion: musik. Han hørte jazz og klassisk musik på lp, og en sjælden, sjælden gang en popplade. Hans samling talte flere tusinde lp'er og cd'er.

Det var ikke kun klima- og energidebatten, som Kaj Jørgensen gik ind i med stærke, socialt funderede principper. Han var fortaler for de svage i samfundet, og gik op i, at alle skulle have det godt. Han tænkte på andre, før sig selv.

En dag i 2009 spurgte Kaj Jørgensens svoger ham, om han havde overvejet, om han havde arvet Huntingtons sygdom fra sin far. Det havde han ikke. Men da han blev testet, var svaret positivt. Han var syg. Kaj Jørgensen var en høj mand, næsten to meter, og han havde i mange år bevæget sig specielt. Skævt, som om han var ved at tippe. Nu vidste han hvorfor. Diagnosen var et chok for ham. Han sagde op på sit arbejde og trak sig fra debatten fra den ene dag til den anden.

De sidste seks år af sit liv levede han i beskyttede boliger, mens sygdommen langsomt blev værre. Hver dag nød han stadig sin avis og en lp med jazz eller klassisk. 

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Skriv til: modernetider@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Roselille Pedersen
  • Flemming Berger
  • Kristen Carsten Munk
  • David Zennaro
  • Trond Meiring
Britta Hansen, Roselille Pedersen, Flemming Berger, Kristen Carsten Munk, David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu