Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Thyra Vindbjerg

Thyra Vindbjerg ville helst knokle i samtlige foreninger i sit nærområde. Da hun begyndte at trappe ned, sagde hendes hjerte stop
Thyra Vindbjerg fik ikke lov at komme på realskolen, men blev i stedet sendt ud at tjene. 40 år senere tog hun 10. klasse på VUC – med en stribe 13-taller på eksamensbeviset.

Thyra Vindbjerg fik ikke lov at komme på realskolen, men blev i stedet sendt ud at tjene. 40 år senere tog hun 10. klasse på VUC – med en stribe 13-taller på eksamensbeviset.

Privatfoto

1. september 2018

Thyra Petersen blev født under krigen i en landbrugsfamilie. Familien var fattig, men stolt. Så da hun, som den ældste af fem søskende, blev tilbudt et stipendium, så hun kunne komme på realskolen, sagde forældrene nej. Hun var klog, det vidste de godt. Men de ville ikke tage imod almisser, og hun fik lov at knokle på familiegården, til hun blev sendt ud at tjene.

Næsten 40 år senere bestod hun sin 10.-klasses eksamen på VUC med en række 13-taller på karakterbeviset.

Tiden indtil da var dog ikke spildt. Som 22-årig mødte hun Børge Vindbjerg til en fest. Hun var husassistent hos en læge, og han var landmand. Straks havde de begge en følelse af, at det skulle være dem. Mere som en følelse af samhørighed end en stormfuld forelskelse. Så sådan blev det.

Sådan gik det til at Børges navn blev hendes, og at hans gård i Midtjylland blev det samme. Sammen fik de fem børn.

Stramt program

Det var, da børnene var blevet store og var flyttet hjemmefra, at Thyra Vindbjerg for alvor begyndte at engagere sig i området omkring sig. Og i sig selv. Hun startede til porcelænsmaling, oprettede en legestue, arbejdede som dagplejemor, blev medlem af menighedsrådet, var formand for husmorforeningen og for bestyrelsen i den lokale sportshal. Blandt andet.

Hun brugte omtrent alle sine vågne timer på det uden at få en øre for det. Hun var tilfreds alligevel. Hun var ikke selvopofrende – hun brugte tiden, lige som hun helst ville.

»Det behøver du altså ikke, Thyra,« fik hun af og til at vide, men svarede altid »jamen, det er jo det, jeg har mest lyst til!«

Det var netop lysten, der drev værket, når hun pyntede flot op med blomster i konfirmandstuen og lavede kødsovs til spaghettigudstjenesten. Og når hun solgte slik i hallens kiosk, eller når hun styrede kantinen på den lokale folkeskole. Ved siden af hjalp hun fortsat til på gården.

Thyra Vindbjergs arbejde rykkede i hendes midtjyske lokalområde. Ikke mindst kunne hun få andre til at engagere sig, og hun turde gå imod strømmen for det, hun troede på. Eksempelvis da hun tog initiativ til ansættelsen af en mandlig husholdningskonsulent i Vejle Amt i 1980.

Men mest af alt elskede hun, når børnene og børnebørnene kom på besøg. Når de var samlet alle sammen, var de næsten 25 i spisestuen på gården. Hun kunne stå i køkkenet hele dage for så 15 minutter, før gæsterne var inviteret, at udbryde »ja, nu må de da gerne komme!«

Thyra Vindbjerg ledede sine medfrivillige med en kærlig, men hård hånd. Hun sørgede for, at mange lokale meldte sig til at hjælpe med rengøring og reparation i den lokale sportshal, og alle vidste, at hvis Thyra ringede, så sagde man ikke nej. Til gengæld fik de frivillige lov til at bruge hallen til fødselsdagsarrangementer.

Nedtrapning

Mens Thyra Vindbjerg elskede sit travle liv, kunne Børge ønske, at hun ville holde fri en gang imellem. Han ville gerne ud at rejse, men hun havde det bedst derhjemme med alle sine projekter. Han gjorde det til en dyd at give hende plads og lade hende gøre det, hun havde mest lyst til. Selv om hun ikke var meget for det, var hun begyndt at forberede overleveringen af formandskabet for menighedsrådet.

Thyra Vindbjerg døde to gange.

Første gang i starten af juni, hvor hun en morgen sad i solen og tjekkede sin e-mail. Det havde hun gjort så mange gange før, men denne gang holdt hendes hjerte op med at slå. Hun døde i armene på Børge, men blev genoplivet af redderne.

Hun blev fragtet til sygehuset, hvor hun lå indlagt i syv uger. Hele tiden gik det fremad, lidt hver dag. Alle børnene kom og besøgte hende, og børnebørnene fik en plads ved siden af hende i hospitalssengen. Hun talte ikke så meget, men hun smilede, og når Børge klemte hendes hånd, klemte hun hans.

Den 1. august døde Thyra Vindbjerg igen efter en mindre operation. Selv om hun var meget syg, kom det bag på familien og på hele lokalområdet. Og til begravelsen var kirken stopfyldt.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Skriv til: modernetider@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Mette Poulsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kristen Carsten Munk
  • Jørn Andersen
David Zennaro, Mette Poulsen, Lise Lotte Rahbek, Kristen Carsten Munk og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer