Læsetid: 8 min.

Man må mestre kunsten at være bange, for at kunne leve livet fuldt ud

I mange år følte psykologiprofessor Peter Elsass ikke frygt, selv om han satte sig selv i farlige situationer. Nu har han skrevet en bog om frygten, som han mener gennemsyrer vores samfund både politisk og privat, og som man må lære at forstå, hvis man ikke vil lade den komme i vejen for det gode liv
Ifølge flere undersøgelser synes folk, at deres liv er blevet mere fyldt med frygt, Men det betyder jo ikke, at der rent faktisk er grund til at være mere bange, siger Peter Elsass og advarer mod at lade frygten styre ens liv.

Ifølge flere undersøgelser synes folk, at deres liv er blevet mere fyldt med frygt, Men det betyder jo ikke, at der rent faktisk er grund til at være mere bange, siger Peter Elsass og advarer mod at lade frygten styre ens liv.

Sigrid Nygaard

18. august 2018

I efteråret 1978 besøgte Peter Elsass kulten Jonestown dybt inde i junglen i det sydamerikanske land Guyana. Den dengang nyuddannede psykolog på 32 år havde gennem en fælles ven fået kontakt til kultens leder, Jim Jones, og efter omfattende sikkerhedsclearinger blev han en sen nat kørt ind til kultens hjerte.

Mens Peter Elsass befandt sig i lejren, nåede han at interviewe en håndfuld af de over 900 amerikanere, der var medlemmer af kulten. Imens blev han holdt under skarpt opsyn og fik kun lov til at se nogle bestemte områder af lejren.

Til sidst fik han også et interview med Jones selv. Han fortalte, at lejren blev overvåget af CIA, og at kulten var blevet nødt til at flygte langt ind i junglen for at kunne være i fred og opbygge et socialistisk samfund, hvor alle var lige.

Jones var paranoid, men den unge Elsass var også betaget af kultlederen og de gode ting, han så i lejren. Det var lige før, at Elsass blev så opslugt af Jones, at han fik lyst til at blive lidt længere, men to dage efter sin ankomst valgte han alligevel at tage hjem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Anne Eriksen
  • Jørn Andersen
  • Bettina Jensen
  • Steen Voigt
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • Jørn Vilvig
  • Tommy Clausen
  • Ejvind Larsen
  • David Zennaro
Viggo Okholm, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Bettina Jensen, Steen Voigt, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Jørn Vilvig, Tommy Clausen, Ejvind Larsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Flygtninge er et klassisk eksempel (på "hvad vi er bange for", min parentes) for hvor tid.Vi vil gerne indhegne dem og skærmes fra dem, fordi vi frygter dem.Men i virkeligheden er det lige omvendt - jo mere vi møder dem, des mindre frygter vi dem. På den måde er den danske flygtningepolitik faktisk med til at skabe frygt i stedet for at afhjælpe den."
Tak, Peter Elsass, den stramme danske flygtningepolitik er designet til at skræmme befolkningen i armene på designerne, som tilbyder yderligere stramninger, som frygt-reducerende pseudo-løsninger. Så frygt den politikerdesignede frygt og styrk politikerleden ift. de relevante politikere.

Thomas Ansbjerg, Britta B., Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Mogens Holme, Dagmar Holdensen, Anne Eriksen, Bettina Jensen, Steen Voigt, Peter Jensen, Philip B. Johnsen, Anne Lintrup, Thessa Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Frygt kan være en vigtigt følelse, der skal lede til aktiv handling, men nødig panik eller handlingslammet affekt, men løsningsorienteret positiv handling.

"Ifølge FN/UN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner nye klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

Hvis der ikke ønskes flere flygtninge, så må befolkningen naturligvis lade være med, at producere flygtninge!

Danskerne er målt på den enkelte borger, blandt de mest CO2 udledende i hele verden, hvilket samlet set lidt/meget frygt skabende for nogle.

Bevist ikke at handle på en akut eksistentiel udfordring, er et aktivt valg med øjebliklige konsekvenser, hvis nogen tror akut handlingskrævende, er det sammen, som en mulighed for udsættelse, bliver de hurtigt klogere.

Begrundet frygt kan bl.a. omsættes til positiv løsningsorienteret handling på en udfordring ved et folketingsvalg, hvor ikke at handle på akut eksistentiel udfordringer ligeledes har konsekvenser.

Frygt skal ikke altid undertrykkes, der kan være gode grunde til frygt, frygt kræver ofte gode fornuftige beslutninger for at forsvinde helt igen og blive væk.

Tak for det interview. Men som Steen Obel også så fint beskriver er medierne ikke alene om at piske en stemning af frygt op. Bemærk, hvordan vores førende politikere i de seneste flere år har bekendtgjort, at de vil sikre et trygt Danmark, at danskerne skal være trygge og tryghed ad libitum. For mig har det næsten været uudholdeligt at høre på samtidig med f.eks. nedskæringer, der sender flere og flere børn ud i en opvækst i ringe kår. At høre Lars, Mette og DF helt velovervejet og kynisk på denne måde installere en stort set ikke--realitetfunderet frygt i befolkningen er under lavmålet.

Thomas Ansbjerg, Mogens Holme og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Steen Voigt
Hvis man ikke ved, hvad livet på den anden side af velstand, hvor tryghed er ikke eksisterende, der er det tilsyneladende meget nemt at se bort fra, hvad det gør ved et barn.
Hvad ved de priviligerede generelt om daglig frygt?

Og så for at øge arbejdsudbuddet, for kortsigtede økonomiske gevinster på olie, gas og kul afbrænding, til at skabe ikke bæredygtig økonomisk vækst, der leder til mere fattigdom.

Der er langt fra toppen til bunden af samfundet.

"’Kun psykopater kan ikke forstå fattiges problemer’.
Forestil dig nu, at hele dit liv var ikke alene som den dårlige dag, men endnu værre.

Hele tiden.
Ingen opklaring.
Ingen pauser eller udsigt til at det slutter.

Hvis hele dit liv er lige så dårligt og kaotisk som den ene dag eller uge, du ind imellem har, vil du næppe have overskud til at foretage fornuftige, sunde og velovervejede valg hele tiden."
Citat af den britiske debattør og forfatter Lucy Mangan.

Svaret fra danske politikere hårde straffe, økonomisk pisk og en syndebuk.

Hvordan fungere det i Trump land og hvorfor træffes der dårlige beslutninger, når frygt råder uden håb?

Fattigdom er en bitch!

Pressen har i mange år været ensidigt jublende over kapitalismens sejer, efter den kolde krigs afslutning, hvor alt blev glemt om de hundredeår med advarsler om økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul afbrænding, skaber CO2 udledning og klimaforandringer i kølvandet, nu stoler mange ikke på pressen længere, det giver plads til Donald Trump og andre af samme eller lignende type og naturligvis plads til alternative fakta eller løgn der accepteres udlagt som fakta, om man vil.

I takt med fattige bliver flere i antal, vil ønsket om forandring sprede sig som ringe i vandet.

Der er frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, Donald Trump er løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i Donald Trump disruption’ politik, om det faktisk forholder sig sådan, at Donald Trump ‘disruption’ skaber økonomisk eller social fremgang, på den lange bane, er ikke længere relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.

Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige høster økonomisk ubegribelige rigdomme ved, på olie, gas og kul afbrænding, dem drømmer de fattige og udsatte om, at få større andel af.

Hvad stå Donald Trump for, hvad bringer håb ved den førte politik.

Den stærkes ret!
At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.

Donald Trump siger han vil skrue tiden tilbage til dengang, hvor kul afbrænding og olie afbrænding var fremtiden, hvor hvide amerikanere var en klasse for sig i samfundet, der var sikret privilegier alene af den årsag.

USA er i ruiner, der er økonomisk vækst og arbejde nu, men sandhede er en anden under overfladen og alle ved det.

Professor Philip Alston, United Nations Special Rapporteur on extreme poverty and human rights.
“The proposed tax reform package stakes out America’s bid to become the most unequal society in the world, and will greatly increase the already high levels of wealth and income inequality between the richest 1% and the poorest 50% of Americans.

US infant mortality rates in 2013 were the highest in the developed world.

Americans can expect to live shorter and sicker lives, compared to people living in any other rich democracy, and the “health gap” between the US and its peer countries continues to grow.

US inequality levels are far higher than those in most European countries.

Neglected tropical diseases, including Zika, are increasingly common in the USA. It has been estimated that 12 million Americans live with a neglected parasitic infection. A 2017 report documents the prevalence of hookworm in Lowndes County, Alabama.

The US has the highest prevalence of obesity in the developed world.

In terms of access to water and sanitation the US ranks 36th in the world.

America has the highest incarceration rate in the world, ahead of Turkmenistan, El Salvador, Cuba, Thailand and the Russian Federation. Its rate is nearly five times the OECD average.

The youth poverty rate in the United States is the highest across the OECD with one quarter of youth living in poverty compared to less than 14% across the OECD.

The Stanford Center on Inequality and Poverty ranks the most well-off countries in terms of labor markets, poverty, safety net, wealth inequality, and economic mobility. The US comes in last of the top 10 most well-off countries, and 18th amongst the top 21.

In the OECD the US ranks 35th out of 37 in terms of poverty and inequality.

According to the World Income Inequality Database, the US has the highest Gini rate (measuring inequality) of all Western Countries.

The Stanford Center on Poverty and Inequality characterizes the US as “a clear and constant outlier in the child poverty league”. US child poverty rates are the highest amongst the six richest countries – Canada, the United Kingdom, Ireland, Sweden and Norway.

To read to full report,

Link: http://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=22533&L...

Frygt er en naturlig og gavnlig reaktion på en fare der lurer - dyrisk og biologisk faktum.
Ubegrundet frygt er en fejltagelse og skadelig.

Så er spørgsmålet - som et eksempel - om forsvar for og bevarelse af det land, vi bor i og holder af, er en fejltagelse - og unødvendig.

Det er helt relevant, at politikere fremlægger deres holdning her til uden at blive beskyldt for at "....helt velovervejet og kynisk på denne måde installere en stort set ikke--realitetfunderet frygt i befolkningen...."

Det sete afhænger af øjnene, der ser.

Jeps, Leo Nygaard. Er vi truet akut udefra, så kan vi frygte - og stille op til forsvar. Vil du?. Jeg gør det gerne. Men spille på en generel 'utryghed' i befolkningen er plat. Landet er et af de mest trygge overhovedet. Men du kan selvfølgelig aldrig fjerne den personlige utryghed/bekymring: trafikdød, kræft, skilsmisse, anden tilskadekomst. Så i stedet for at tale frygten op bør politikerne - i mine øjne - gøre det modsatte: styrke den mentale moral.

Sevfølgelig skal de det, Voigt.
Jeg brugte kun det eksempel, fordi landets politik på flygtninge-indvandrerområdet betyder store politiske meningsforskelle , hvilket antydes tydeligt her.
Også fra dig.

Leo Nygaard. Flygtninge-indvandrerstrømmen i 2015 udgjorde/udgør et reelt problem, som håndteres - mere eller mindre godt. Og det (befolkningsstrømme) har vi langtfra set enden på. Men politisk at massere 'tryghed' ind i ellers trygt folk på den baggrund er plat. Og du brugte i øvrigt forsvaret af landet som eksempel. For nu at citere Elsass: »Flygtninge er et klassisk eksempel for vor tid. Vi vil så gerne indhegne dem og skærmes fra dem, fordi vi frygter dem. Men i virkeligheden er det lige omvendt – jo mere vi møder dem, jo mindre frygter vi dem. På den måde er den danske flygtningepolitik faktisk med til at skabe frygt i stedet for at afhjælpe den.« Og når politikerne generaliserer frygt, ja, så får de, hvad de ønsker.

Så må jeg jo antage, at du ikke vil frygte, at gamle Danmark ikke består om en årrække - hvis vi ikke begrænser tilstrømningen fra nær og fjern.
Du vil glæde dig til dette nye Danmark og vil ikke frygte
Den der føler sig truet - også på fremtidens vegne - må nødvendigvis frygte.

NB - med forsvar mente jeg ikke forsvarskrig, men politisk handling.

Leo Nygaard. Du kan antage hvad som helst. Men spar mig venligst for 'gamle Danmark'. 600 har i 2018 indtil juni søgt om asyl her i landet, og det antal vælter næppe hverken ånd, land eller institutioner. Det, jeg synes, du kan overveje, er, hvilket slags land, vi skal leve i fremover. Et baseret på frygt for alt muligt eller et, hvor vores nuværende tillidsbaserede ikke-frygtsomme samfund kan omfatte 'andre'. Min oprindelige pointe til Elsass-interviewet var, at førende politikere slår plat på tryghed, mens de f.eks..sender flere børn ud i ringere opvækst gennem nedskæringer.Uanset. hvor disse så måtte stamme fra. Føler du dig truet - og det er der jo mange, helt legitime grunde for en del mennesker at gøre, som vi ser i USA, Storbritannien og herhjemme - så er altså ingen løsning at pådutte folk en falsk tryghed/falsk utryghed for at fremme sin politik. Vi er vel gode nok til at tale hinanden op i stedet.

Vi skal handle politisk, så frygten undgås, og trygheden fremmes
Derfor spørger jeg om det, du ikke vil svare på.
Hvorfor tales der så meget om sammenhængningskraften i samfundet.
Fordi visionen om åbne grænser er frygtindgydende for langt de fleste borgere.
Den førte politik afspejler dette.
Jeg bifalder den. Gør du ikke det ?

Morten Hjerl-Hansen

Mit forfatterløfte er enkelt: ”At forholde mig direkte, snarere end afslappet til de ting jeg skriver når folk går hen til mig og spørger mig hvad jeg skriver.” Det indbefatter ikke, at jeg gider diskutere sagen i fuld offentlighed. Det kan jeg ligeså godt sige at jeg ikke kan tåle, rent psykisk. Gad vide om Peter Elsass har gjort sig tanker om et forfatterløfte da han skrev denne bog. Det tror jeg egentlig ikke.

Når jeg reagerer på dette er sagen den, at jeg vil advare psykiatere om at lave farvelade. En psykiater skal ikke opføre sig sådan her, men iklæde sig langt mere ydmyghed. Det svækker fagets troværdighed at sniksnakke. Det styrker derimod fagets troværdighed hvis der i en sådan bog er transskriptioner af interviews med fagpersoner og lægmænd som klart demonstrerer overfor offentligheden at psykiateren er et sorgmenneske med blik for den sorg der er knyttet til den menneskelige situation: 1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel, 5. Sorgen over at være sig selv nærmest.

Arrogant docerende reduktionistisk ukorrigeret monoman coaching coffee table bog.

Jeg er bange for at den handler om dyr, snarere end mennesker:

"En person uden evne til at føle frygt vil have dårligere betingelser for at overleve."

(s. 24)

Elsass byder ikke ind med et bud på hvad den menneskelige situation er. Der er en del pladder:

"Netop når man frygter døden, kan man paradoksalt nok opleve at være lykkelig og få en fornyet oplevelse af tilstedeværelse."

(s. 25)

Bogens præmis er dens mantra: "Du er bare bange" (for terror fx.)

Mit svar: Nej, Elsass, den 3. største sorg er: 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad. Vi kan ikke udskille frygten i alle tænkelige situationer og bare grine ad den i armslængde. Hvem siger vi grundlæggende kan skille den fra angsten. Vi må sætte os ned med vores grundlæggende sorger og tage til takke med åndelig, kærlig melankoli og glippe lidt med øjnene. Vi mister fuldkommen orienteringen i verden og livet og den stille og rolige dagligdag med hinanden hvis vi skal læse din bog på 339 (!) sider hvor der står ordet "frygt" i hver anden sætning.

Vi kan ikke tillade os at sige til DFere, som tydeligvis ikke findes i læsersegmentet, at de "bare er bange" for så håner vi dem, ser ikke deres menneskelighed, deres ånd og kærlighed.

Så skriver du en hel del om helte i krig og lignende situationer. Hvor er hverdagens helte?

Jeg bryder mig ikke om dine elendighedsresistente heltetyper der kækt forsvarer mod "farlige dyr" (s. 36) for jeg mistænker dem for at være frustrationsmennesker i modsætning til sorgmennesker.

"Mange modsætter sig, at bliver interviewet. Spørg en anden. Der er mange der er større helte, end jeg." (s. 37)

"Alle kan lære at blive en helt."

(s. 47)

"Krigen producerer mange helte" (Vrøvl! Krig skal undgås for enhver pris. s. 57)

Så følger underholdende men desværre sniksnakkende kæmpeafsnit om PTSD og brændende bygninger, krydret med gammelkendte filosoffer, sociologer og psykologer.

Var det ikke relevant at i det mindste give et personligt bud på hvad mod er?