Læsetid: 4 min.

Mogens Lykketoft: Alle finanslovsforhandlinger har deres dramaer

Hvis en regering skal vedtage noget, der er »plagsomt for befolkningen«, vil den prøve at få det overstået så tidligt som muligt før et valg. Det siger Mogens Lykketoft, der er den længst siddende danske finansminister i de seneste 100 år. Otte år blev det til, og i den tid var der »hundreder af knaster«
Du er nødt til at skrive din finanslov efter de givne konjunkturer – og efter det program, du er valgt på, siger den tidligere mangeårige finandsminister Mogens Lykketoft.

Du er nødt til at skrive din finanslov efter de givne konjunkturer – og efter det program, du er valgt på, siger den tidligere mangeårige finandsminister Mogens Lykketoft.

Ulrik Hasemann

1. september 2018

– Hvad synes du om den netop fremlagte finanslov?

»Jeg kan konstatere som mange andre, at regeringen er kommet i gavehumør, efter den har skåret ret kraftigt de seneste år, og kommuner har måttet skære ned. Det er jo udtryk for, at der er valgkampsstemning allerede nu.«

– Er det klassisk for den sidste finanslov inden et folketingsvalg?

»Regeringen prøver jo at sætte nogle dagsordener i forbindelse med enhver finanslov. Men det er karakteristisk, at der er lidt mere uddeling op til et valg end ved de andre finanslove, ja. Og det er jo fordi regeringen gerne vil virke gavmild, så vælgerne stemmer på den.«

– Hvad er så tommelfingerreglerne for de andre finanslove i en valgperiode?

»Der er den generelle tommelfingerregel, at du bliver nødt til at skrive en finanslov efter konjunkturerne på det givne tidspunkt, efter det program, du er valgt på, og så skal du huske at indrette den sådan, at der er plads til at give indrømmelser til støttepartierne.«

Blå bog

  • Født 9. januar 1946 i København.
  • Medlem af Folketinget for Socialdemokraterne.
  • Finansminister fra 1993-2000.
  • Tidligere partiformand og udenrigsminister, tidligere formand for FN’s generalforsamling og for Folketinget

»Hvis en regering skal have noget på plads, som er plagsomt for befolkningen, vil den prøve at få det overstået så tidligt som muligt før et valg. Det skyldes særligt, at regeringen vil have chancen for at vise, at det plagsomme faktisk kunne betale sig. Og ting tager jo tid – uanset om det handler om penge, man skal dele ud eller penge, man skal kræve ind. Effekterne viser sig først senere, og derfor må man gennemføre det hurtigt.«

– Hvad overraskede dig ved arbejdet med finansloven, da du tiltrådte som minister?

»Det, der altid virker enormt overvældende for den, der er finansminister, er, hvor mange møder man skal igennem med alle mulige mennesker for at lave sådan en finanslov. Man har møder med sine embedsmænd, med sine ministerkollegaer i økonomiudvalget, med de enkelte fagministre om deres budget, med ordførerne fra regeringens partier, støttepartier og andre partier, med kommuner og regioner, interesseorganisationer, Grønland, Færøerne. Alle mulige. Jeg har en enkelt gang oplevet 14 sceneskift på en dag, hvor du skal være orienteret. På den måde er det et krævende job.«

– Fortæl om den største knast i finanslovsforhandlinger, du oplevede som finansminister?

»Jeg er fuldstændig ude af stand til nogensinde at svare på spørgsmål om, hvad der var det største og mindste. Når man har oplevet så meget, så er der mange ting, der er ’de største’. Der er ting, der har udviklet sig på en anden måde, end man troede, som har været ude af kontrol, og som på den måde har gjort større indryk end andre. For eksempel forhandlinger om efterlønsreformen i 1998. Men der har været knaster i hundredevis.«

»Alle finanslovsforhandlinger har deres dramaer. For eksempel i 1995, hvor vi fik De Konservative med på finansloven, hvilket gav et kæmpe skænderi mellem Venstre og De Konservative, som vist næsten endte korporligt. Men jeg var der ikke selv.«

– Hvad fortryder du mest fra dine år som finansminister?

»Det, der endte med at blive mest besværligt, var den egentligt minimale ændring, vi lavede af efterlønnen i 1998 (ændringen gik ud på, at man skulle have været medlem af en A-kasse i 25 år ud af de seneste 30 for at få efterløn, red)

»Jeg fortryder sådan set ikke indholdet, men det er helt klart, at processen med at forklare det til vælgerne ikke var god nok. Og derfor fik vi et kæmpe slag på grund af det. Folk reagerede meget heftigt. Jeg husker den tid som meget besværlig.«

– Kan det være hyggeligt at lave finanslov, eller er det bare hårdt arbejde?

»Hyggeligt er måske et forkert ord, fordi det hele foregår i et meget højt tempo. Men det er jo utrolig spændende, for kernen i politik er jo i høj grad, hvordan man skaber værdierne, og hvordan man fordeler dem. Og det handler finansloven i høj grad om.«

»Man mødes også mellem forhandlingerne. Jeg mødtes for eksempel meget med Marianne Jelved i vores sommerhuse.«

– Hvad giver dig håb?

»Man kan jo godt være mere bange, end man er håbefuld i disse tider med Trump og Putin. Men udbredelsen af FN’s Verdensmål, der blandt andet handler om nødvendigheden af en meget større indsats for at løse klimakrisen, har grebet flere og flere mennesker. Det giver håb. Nu skal vi bare have regeringerne til at bevæge sig.«

– Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Jeg har i virkeligheden ikke lyst til at leve i nogen anden tid. Det her har været en ekstremt spændende tidsalder. Jeg har tilhørt en generation, der har været utroligt privilgeret med nye muligheder og opfindelser.«

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    • Frede Jørgensen
    Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Nej, det afgørende med efterlønnen var, at man selv skulle spare op til den. Som del af dagpengesystemet var det jo ellers, hvad man havde gjort ved at betale sit kontingent OG sit 8% arbejdsmarkedsbidrag.