Læsetid: 8 min.

I Pakistans ustabile historie har militæret været den mest stabile faktor – på godt og ondt

Militæret har altid domineret Pakistan politisk og gør det fortsat efter præsidentvalget i sidste uge, mener kritikere. Men i mange pakistaneres øjne er hæren landets mest stabile institution, som har sikret lov og orden, når korrupte politikere ikke magtede det. Siden Pakistans første år og helt op til i dag har min familie spillet større og mindre roller i historien om det pakistanske militær
Min oldefar, Nazir Ahmad Khan, trak sig ud af politik i 1961. Resten af sit liv brugte han på at være praktiserende advokat, skrive bøger og holde foredrag i hele verden om sine politiske. Især om hans kæphest, der gik ud på, at de muslimske lande burde arbejde imodat samle sig ien demokratisk union á la EU.

Min oldefar, Nazir Ahmad Khan, trak sig ud af politik i 1961. Resten af sit liv brugte han på at være praktiserende advokat, skrive bøger og holde foredrag i hele verden om sine politiske. Især om hans kæphest, der gik ud på, at de muslimske lande burde arbejde imodat samle sig ien demokratisk union á la EU.

Privatfoto

4. august 2018

Der er en særlig anekdote om min pakistanske oldefar, Nazir Ahmad Khan, som jeg har hørt igen og igen.

Han var advokat og aktiv i kampen om et Pakistan uafhængigt af Indien. Da Pakistan og Indien blev delt i sommeren 1947, blev han kort tid efter industriminister i det nyfødte lands første regering.

Anekdoten handler om min oldemor og hendes burka. Min oldemor, en lillebitte dame på halvanden meter, kom fra en konservativ familie i det nordøstlige Pakistan – en kontrast til den sekulære familie fra Lahore, som min oldefar kom fra. I hendes familie var det kutyme, at kvinder gik tildækket.

»Min kære,« sagde min oldefar til min oldemor en dag, lige efter han var blevet udnævnt som minister. »Vi er i gang med at bygge et nyt land, et moderne, sekulært og demokratisk land. Vi skal være rollemodeller nu. Så vil du ikke, for min og Pakistans skyld, lægge din burka til side?«

Det gjorde hun, og fremover blev den kun fisket frem af hendes store trækiste på soveværelset, hvis børnebørnene skulle bruge den til at bygge hule eller lege spøgelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Trond Meiring, Maj-Britt Kent Hansen, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kære Natalie
Mange tak for den spændende indføring i Pakistans historie, som din familie åbenbart har haft en stor betydning for, og fortsætter med at have.
Ja, vi må krydse fingre for at demokratiet vinder mere frem :-)

Natalie Yahya Rosendahl, Torben K L Jensen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Bashy Quraishy

Kære Natalie
Jeg læste din artikel og er glad for, at du belyser denne side af pakistansk politik, som mange i Danmark ikke kender til.
Det er et faktum, at store dele af den pakistanske befolkning værdsætter hæren, fordi det er den eneste velfungerende institution, der også er garant for Pakistans sikkerhed.
Ligesom din grandonkel, Asghar Khan, er jeg også imod militær indblanding i politik, men det er samtidig et faktum, at under militære regimer udviklede Pakistan sig mere end under korrupte politikere.
Khan,

Natalie Yahya Rosendahl, Maj-Britt Kent Hansen, Henrik L Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Under Mussolini gik togene til tiden og Hitler gav masserne arbejde - der findes ikke nogen undskyldninger for forræderi mod demokratiet - dem der burde have ansvaret for Pakistans atom-arsenal - ikke militæret.

Bettina Jensen, jens peter hansen og Jan Skovgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Altså udover hvad militæret og efterretningstjenesterne har bedrevet - Mumbai-bomberne,skjule Osama bin Laden,støtte til Taliban i Afganistan - er ikke just noget der skaber fremskridt og stabilitet i området. Hold så op med den fordømte positive omtale af noget der altid har været et militærdiktatur - officielt eller uofficielt.

Touhami Bennour

Det der gør staten syg er korruption, og det er meget vigtig at staten skal være fri for korruption for at være solid og stabil. Alt andet er politik og der er til diskussion (fake news og propaganda er ikke umulige). USA har ikke ret at føre krig i afganistan. Og det afganiske folk selv, der skal bestemme hvem skal styre landet mens der er konflikt med USA. Og skal komme valg senere, naturligvis. Korruptionen et en svøbe for mange lande. Der skal siges handel er det første mennesker har brugt med hinanden og service til befolkningen fra staten er meget ny. Jeg mener det er fremskridt at i mange vestlige lande er korruption banlyst.Jeg mener med staten er institutioner og først og fremmest regeringen.

- ak ja, nogle husker helst det de vil om dem selv, og hvis der samtidig kan skabe en myte om ens egen person, i det bedste lys, så benytter mange sig af det, hvilket nok også er tilfældet her.

Den pågældende historie kan sagtens være blevet fortalt, - men sand er den vist ikke ifølge virkeligheden:

»Min kære,« sagde min oldefar til min oldemor en dag, lige efter han var blevet udnævnt som minister. »Vi er i gang med at bygge et nyt land, et moderne, sekulært og demokratisk land. Vi skal være rollemodeller nu. Så vil du ikke, for min og Pakistans skyld, lægge din burka til side?«

Adskillelsen fra Indien var et politisk træk der handlede om en hjemstat for de indiske muslimer, som oldefaren selv var ophav til ifølge historien, og det skete efter englænderne havde givet Indien selvstændighed på baggrund af Ghandis kamp mod kolonialismen.

Det var vist en fornærmet herre der ikke fik sin vilje, og i stedet ville have sit eget imperium i stedet for at medvirke til et samlet Indien, trods han medvirken til Indiens selvstændighed, og havde støttet Ghandi i kampen mod kolonistyret, - men stak allivel en politisk kniv i ryggen på Ghandi og et samlet Indien for selv at få magt.

Kampene mellem indere og muslimer brød ud som følge deraf, og endte som bekendt med dannelsen af staten Pakistan.

- Pakistan er i dag primært en muslimsk stat, - og det sekulære ligger langt langt langt væk, og vil gøre det i mange mange år fremover.

Vist er historien sød, men næppe særlig sand.

Natalie Yahya Rosendahl

Kære Espen Bøgh,

Jeg forstår, at du mener, at det, jeg skriver om min familie, ikke er sandt. Men jeg er i tvivl om, hvordan du når den konklusion. Tænker du, at fordi Pakistan blev dannet som et land for muslimer, så må det være usandt, at min oldefar syntes, at min oldemor var en bedre rollemodel uden burka end med burka? Til det vil jeg bare sige, at der findes mange måder at være muslim på, og for mange muslimer involverer det ikke en burka eller for den sags skyld et tørklæde (for eksempel er der ikke en eneste kvinde i min familie i Pakistan, der går med tørklæde, selv om de opfatter sig selv som muslimer). Du kan altså godt ønske en stat for muslimer uden at ønske en konservativ muslimsk stat.

Hvis det er det sekulære, du sætter spørgsmålstegn ved, så kan man selvfølgelig diskutere, hvor sekulært Pakistan egentlig var/blev dengang i 40'erne og 50'erne. Der har også dengang været delte meninger blandt politikerne om, hvor sekulært det skulle være. Her fra wikipedia, der er sikkert mange andre bedre kilder på det:

»In 1956, the state adopted the name of the "Islamic Republic of Pakistan", declaring Islam as the official religion, but did not take any further measures to adopt Islamic laws. The country's military rulers General Ayub Khan (1958–1969) and General Yahya Khan (1969–1971) continued a secularist tradition and repressed much of Islamist political activism.«

Men sekulært eller ej er faktum, at mange pakistanere, inklusiv min oldefar, ikke abonnerede på en form for islam, hvor kvinder skulle gå med burka eller for den sags skyld med niqab, hijab eller andre former for slør.

Alt godt,
Natalie Rosendahl

Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Byttehandel er ikke afskaffet fra den vestlige mands mentalitet. De ser man på strøjet og gader og i mange hovedstæder, (hvor man be´r om penge med hatten) Man ser det også på nogle caffeer/restauranter i byerne. Jeg kan ikke lade være med at tænke på noget antikke og levn fra fortiden. Symbolikken er der stadigvæk.
der findes andre muligheder faktisk.Det burde være også noget for staten.