Læsetid: 7 min.

Yuval Noah Harari: Jo mere folk tror på den frie vilje, jo nemmere er de at manipulere

Big data, kunstig intelligens og fake news. Verden ændrer sig hurtigere end nogensinde, og det er langt fra sikkert, at mennesket er i stand til at følge med. Den israelske succesforfatter Yuval Noah Harari har skrevet en ny bog, om menneskehedens udfordringer i det 21. århundrede
For ganske få år siden var jeg en anonym historieprofessor med speciale i middelalderen, og mit publikum var de godt fem mennesker, der læste mine artikler. Så på mange måder er det ret chokerende for mig, at der potentielt er millioner af mennesker, som læser det, jeg skriver, siger Harari.

For ganske få år siden var jeg en anonym historieprofessor med speciale i middelalderen, og mit publikum var de godt fem mennesker, der læste mine artikler. Så på mange måder er det ret chokerende for mig, at der potentielt er millioner af mennesker, som læser det, jeg skriver, siger Harari.

Peter Hove Olesen

25. august 2018

Den israelske historiker Yuval Noah Harari har skrevet to bestsellere. Sapiens om menneskehedens tidlige historie og Homo Deus om, hvor vi er på vej hen som post-menneske-art. 

I sin nye bog, 21 Lessons for the 21st Century, udforsker Yuval Noah Harari de udfordringer, vi mennesker står over for lige nu og her.

– Du er en meget succesfuld og offentlig kendt intellektuel. På hvilke måder har den internationale anerkendelse ændret dig?

»Altså, jeg har mindre tid nu. Jeg rejser rundt i verden, går til konferencer og giver interviews. Grundlæggende gentager jeg hele tiden de ting, som  jeg i hvert fald tror  jeg ved i forvejen, mens jeg har mindre og mindre tid til at undersøge nye ting. For ganske få år siden var jeg en anonym historieprofessor med speciale i middelalderen, og mit publikum var de godt fem mennesker, der læste mine artikler. Så på mange måder er det ret chokerende for mig, at der potentielt er millioner af mennesker, som læser det, jeg skriver. Overordnet set er jeg glad for, at det er sket. Man har ikke lyst til bare at tale. Man vil også gerne blive hørt. Det er et privilegium.«

– Hvordan beslutter du dig for, hvad der er tidens mest presserende problemer?

»På en måde har det her faktisk været den nemmeste af bøgerne at skrive, fordi den er skrevet i samtale med offentligheden. Indholdet er langt hen ad vejen bestemt af de spørgsmål, jeg er blevet stillet i interviews og ved offentlige arrangementer. Mine to foregående bøger handlede henholdsvis om menneskets fortid og fremtid i et meget langt perspektiv. Men man kan hverken leve i fortiden eller fremtiden. Man kan kun leve i nutiden. Så medmindre man kan tage nogle af indsigterne fra det lange perspektiv og overføre dem til migrationskrisen eller Brexit eller fake news, hvad er meningen så overhovedet?«

– Forstår folk implikationerne af de bio- og informationsteknologiske revolutioner, der er undervejs?

»For fem år siden lød kunstig intelligens som science fiction. Folk fra den akademiske verden og nogle af de store virksomheder var bevidste om potentialet, men man hørte stort set intet om det politisk eller i den offentlige debat. Så gik det op for et par regeringer, hvad der egentlig foregik. Det er mit indtryk, at kineserne var de første til at fatte, hvad der var undervejs. Jeg tror, det har noget at gøre med deres nationale traume fra den industrielle revolution, hvor de ikke kom med på toget, og led frygteligt som en konsekvens af det. De vil gøre hvad som helst for at være med i forreste række af AI-revolutionen. I løbet af det seneste år har europæerne og amerikanere så også forstået det. Og nu er vi på vej mod et totalt våbenkapløb i udviklingen af kunstig intelligens, hvilket er virkelig, virkelig dårlige nyheder.«

– Hvorfor er den personlige frihed særligt truet af big data?

»Værdierne i det liberale samfund baserer sig på den antagelse, at du har særlig privilegeret adgang til din egen indre verden af følelser og tanker og valg, og at ingen udover dig selv helt er i stand til at forstå dig. Det er derfor, at dine følelser er den højeste myndighed, ikke bare i dit liv, men også i politik og økonomi – vælgerne ved bedst, kunden har altid ret. Og selv om neurovidenskaben har vist os, at den frie vilje slet ikke findes, havde begrebet alligevel en praktisk funktion i og med, at ingen var i stand til at forstå eller manipulere dine inderste følelser. Men med fusionen af bioteknologi og informationsteknologi og muligheden for at indsamle og systematisere enorme mængder data om hvert enkelt individ er vi meget tæt på det punkt, hvor et udefrakommende system er i stand til at forstå dine følelser bedre, end du selv er. Vi har allerede set glimt af det i forbindelse med den sidste epidemi af falske nyheder.«

»Der har altid været falske nyheder. Forskellen er, at man nu er i stand til at skræddersy historierne til bestemte individer, fordi man allerede kender det individs fordomme. Jo mere folk tror på fri vilje  at deres følelser er udtryk for en eller anden mystisk, spirituel kraft des nemmere vil det være at manipulere dem. Så tror man nemlig ikke, at ens følelser bliver produceret og manipuleret af et system udefra.«

– Du skriver i en klar og ligefrem stil. Tror du alligevel, læserne misforstår dig?

»Ja. En hel del faktisk. Det er uforståeligt. Nogle gange er det, fordi de ikke vil forstå det. Andre gange skyldes det, at de emner, jeg tager op, er nye og komplicerede for dem. Jeg tror ikke, at man pludselig forstår de her emner bare ved at læse en enkelt bog. Videnskabsfolk har et ansvar, særligt når de taler til en bredere offentlighed, for at formulere sig så klart og tydeligt som muligt. Men jeg gør mig ingen illusioner om, at alle opfatter det, jeg skriver, på samme måde, som jeg har ment det.«

– Du mener, at man får den kvalitet af information, man betaler for. Ifølge et af Silicon Valleys slagord, vil »information gerne være fri«. Det motto har avisbranchen i nogen grad også fulgt. Er det klogt?

»Når det kommer til nyhedsbranchen, er ideen om fri information ekstremt farlig. Der er så meget fri information derude, så hvordan fanger man folks opmærksomhed? Det er blevet en vare. Som det er lige nu, er der et klart incitament til at skabe så meget opmærksomhed som muligt, og så sælge det til annoncører, politikere og så videre bagefter. Det betyder også, at man skaber mere og mere sensationelle historier, uden hensyn til om de er sande eller væsentlige. Nogle af de falske nyheder kommer fra manipulerende, russiske hackere, men mange af dem opstår simpelthen på grund af en forkert incitamentsstruktur. Der er ingen straf for at skabe en sensationel historie, der ikke passer. Vi er villige til at betale for mad, tøj og biler af høj kvalitet, så hvorfor vil vi ikke betale for en ordentlig kvalitet af information.«

– Verden har aldrig været under så hastig forandring som lige nu. Er mennesket bygget til at modstå så voldsomme omvæltninger?

»Det får vi at se. Jeg er mest bekymret for det psykologiske. Har vi den psykologiske modstandskraft til at udholde denne grad af forandring? I to århundreder har forandringen kun taget til i tempo. Min bedstemor er 93, og hun har det okay. I det store hele overlever vi. Men der er ingen garantier for, at vi kan gøre det igen. Vi bliver nødt til at investere flere ressourcer i folkets psykologiske modstandskraft.«

– Hvad betyder meditation for dig, og hvorfor er det vigtigt?

»Det er en måde at forstå virkeligheden på. Først og fremmest at forstå mig selv, og derefter resten af verden, helt uden historier og fiktion og mytologi. Bare at observere, hvad der egentlig sker. Hvordan man skelner mellem fiktion og virkelighed er i mine øjne det allervæsentligste spørgsmål, og det er derfor, at meditation spiller så central en rolle i mit liv. Om det er vigtigt for andre mennesker, handler om den enkelte person. Det sidste kapitel i bogen er mere personligt, fordi det handler om meditation. Jeg var bekymret for, om folk ville misforstå mig og tro, at jeg hævder, at meditation er løsningen på de problemer, jeg påpeger. Det kan hjælpe folk med at håndtere stress, men det er bestemt ikke en snuptagsløsning, som kan redde menneskeheden fra alle dens problemer.«

– I september skal du diskutere din nye bog med skuespilleren Natalie Portman til et arrangement i London. Hvordan kan det være?

»Det virkede som en interessant idé. Hun er ikke bare en filmstjerne, hun er også et meget intelligent menneske, som har en baggrund i videnskab og psykologi. Så det bliver spændende at tale med en, der hører til i to forskellige lejre. Tingene ser nok anderledes ud derfra, hvor hun kommer.«

– Er du bekymret for, at folk vil betragte dig som en vis mand eller profet, som har alle svarene?

»Ja. Særligt fordi jeg ikke har svarene. I hvert fald ikke de fleste af svarene. Og jeg er bekendt med, at mennesket har en tendens til at længes imod, at der findes en med alle svarene, som man bare kan følge blindt. Jeg er afgjort ikke den person. Så jeg håber, at folk vil læse bogen, ikke som en ufejlbarlige guide til at være i live i det 21. århundrede, men som en liste af spørgsmål. Der er ingen svar, før man har haft en debat. Den må vi starte først.«

© Guardian og Information. Oversat af Mathias Sindberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Olaf Tehrani
  • ingemaje lange
  • Lars Bo Jensen
  • Trond Meiring
Ejvind Larsen, Olaf Tehrani, ingemaje lange, Lars Bo Jensen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

I Politiken i den 26.08.2018 er der et stort (mail) interview med denne Hariri! Han afliver menneskerettighederne næsten - eller helt og aldeles - fordi han mener, at mennesket da ikke er noget specielt andet end det dyr, som tilfældigvis har nogle ledninger og andet i sig, som er i stand til at skabe mening gennemfortællinger via en hel masse tilfældige data! Og når mennesket som sådan er blevet til et dyr, hvad kan man så gøre med den - uanset om det muslimer, kristne, eller palæstinensere? Man kan skyde dem :( , udrydde dem :( fordi deres data og metadata, og fortællinger ikke passer ind i hebraiske fortællinger om Eretz-Israel! (Stor-Israel!)

Kunstig intelligens hedder altså retteligen maskinlæring!

Ift, det Hariri siger om den frie vilje, både her og i det meget lange, men også meget klare interview med Politiken i dag den 26.08.2018, så tror jeg, at han har misforstået, hvad vores frie vilje egentlig er. Vores vilje er fri, fordi vi selv kan vælge vores vej - åndelig såvel som ift. andre ting - og ja, den ufri, fordi den også er bundet af vores slægters, vore familiers, vore geners, vore æts historie. Og af de valg, som tidligere generationer før os har truffet! Det er der altså ikke noget mærkeligt i - i hvert fald ikke ud fra et europæisk synspunkt, måske snarere ud fra et amerikansk synspunkt, hvor myten jo er, at alle kan blive, hvis bare de arbejder hårdt på det - i USA altså!

Og som jeg læser Hariris holdninger, ligger det indirekte i dem, at vælgerne aldeles ikke skal have fri information, men styret information fra en statslig censurenhed, at vælgerne aldeles ikke har godt af at vælge deres politikere (fordi det som de tror er deres frie vilje altid vil bedrage dem); man skulle hellere have et diktatur, en adel, der styrede det hele! Som i gamle dage!

Jens J. Pedersen

Jo mere mennesket er bevidst om den frie vilje, jo vanskeligere er det enkelte menneske at manipulere. En bevidst forståelsesbasis er utrolig svær at overbevise om noget forkert.