Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Vaginal fødsel eller kejsersnit?

Den gravide
15. september 2018

Min første fødsel tog 72 timer og endte i akut kejsersnit og indlæggelse på grund af blødninger. Nu skal jeg føde igen og er meget i tvivl. Jeg har umiddelbart mest lyst til det planlagte kejsersnit, da det giver mest ro og mulighed for at nyde resten min graviditet. Men omvendt har jeg en grundforestilling om, at den vaginale fødsel er det mest naturlige og bedste for barnet. Til det svarer sundhedsvæsenet, at det ikke kan bevises. Det eneste, de kan garantere som en fordel ved vaginal fødsel er, at der ikke er et stort hul i maven efter fødslen.

Jeg er ikke bange for f.eks. smerterne ved en vaginal fødsel, men meget bange for, at det forløber som sidst. Så hvorfor vælger jeg nu ikke bare det planlagte kejsersnit, tænker jeg selv tit?

Der har sneget sig en idé ind om, at det ikke er naturligt, og at det er at hoppe over, hvor gærdet er lavest – og altså ikke i orden. Det vil desuden sikre mig evig fordømmelse fra den vaginale mafia. Lægerne vil ikke anbefale, men konstaterer bare, at »det er et ægte dilemma«. Hvad siger I?

Svar I:

Du får ikke et klart svar, for du skal selv træffe valget. Men jeg kan sige, hvordan jeg selv ville tænke, og med historien fra den første fødsel in mente ville jeg hælde til et planlagt kejsersnit. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men der er ikke noget galt med et kejsersnit, og jeg forstår ikke den romantiske forestilling om, at det skulle være bedre at føde vaginalt – slet ikke, når du tidligere har haft problemer. Men jeg anerkender, at andre har et nærmest helligt forhold til den vaginale fødsel.

Måske ville jeg selv have det sådan, hvis jeg var en gravid kvinde. Så du må mærke efter. I den proces vil jeg dog anbefale dig at glemme alt om, hvad andre måtte synes om dit valg. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Du skal ikke spise skovsneglen for at komme med i klubben. Du skal gøre det, hvis du selv føler, at det vil give dig en bedre fødsel – og kun så længe lægerne vurderer, at det er forsvarligt.

— Kristian Villesen

Svar II:

Tillykke. Du er et menneske, som gerne vil være god og gøre tingene rigtigt. Du er mor og vil give dit barn den bedst mulige start på livet. Det er DIT ansvar. Sådan føles det, og sådan er det på mange måder også, og det er denne forkrampede indre nødvendighed, der gør debatter om fødsler og amning så heftige.

Det er en særlig og intens ting at befinde sig ansvarlig lige der mellem ny og gammel videnskab, mellem intuition og intellekt og mellem mig og dig, midt i modsatrettede sandheder og andre menneskers kølige, ugravide overblik. Mother nature er mange smukke ting, men hun er også en bitch, der satte dit liv på spil. Du har allerede oplevet 72 timer af det, Werner Hertzog har kaldt »naturens overvældende indifferens«.

Vaginal schmaginal. Du ved det allerede.

— Eva Eistrup

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu