Læsetid: 12 min.

Daniel Rye: »Jeg ville synes, at det var fantastisk, hvis mine fangevogtere kunne komme for en krigsforbryderdomstol«

Sejren over Islamisk Stat stiller Danmark og en række andre vestlige retsstater i et dilemma. Skal danske syrienskrigere efterlades i Syrien eller hentes tilbage for at blive retsforfulgt? Vi har talt med den danske fotograf Daniel Rye, der blev holdt som gidsel i 398 dage af Islamisk Stat
Daniel Rye rejste til Syrien i maj 2013 for som fotograf at dokumentere livet for civilbefolkningen under borgerkrigen. Dagen efter sin ankomst blev han taget som gidsel af Islamisk Stat

Daniel Rye rejste til Syrien i maj 2013 for som fotograf at dokumentere livet for civilbefolkningen under borgerkrigen. Dagen efter sin ankomst blev han taget som gidsel af Islamisk Stat

Asbjørn Sand

8. september 2018

Daniel Rye har ar på indersiden af begge håndled.

Han holder den ene arm ind over spisebordet, mens han med den anden hånd trækker sit armbåndsur et par centimeter op på armen, så de lyse ar hele vejen rundt omkring håndleddet blottes. Han ader en finger glide over huden.

»Her har jeg haft håndjern på.«

De lyse ar er tydelige.

»Og det der ...« Han sætter pegefingeren ved et ar på undersiden af det ene håndled. Under sit fangenskab forsøgte Daniel Rye at bide hul i huden ind til pulsåren for at begå selvmord.

Så rejser han sig fra spisestolen ved køkkenbordet og sætter det ene ben op på stolesædet. Trækker op i de blå joggingbukser. Omkring anklen har han også ar efter håndjern og strips.

»Så jeg har jeg også lidt ar på kroppen, men ikke noget, der gør ondt til daglig.«

Daniel Rye kigger op.

»Jeg tror, det er det.«

13 måneder hos IS

Daniel Rye sidder i det åbne spisekøkken i sin lejlighed i Aarhus. I blå joggingbukser og fodformede lædersandaler. Det er fire år siden, han blev løsladt efter at have været holdt som gidsel af Islamisk Stat i Syrien i 13 måneder sammen med en række vestlige gidsler, blandt andet den amerikanske journalist James Foley, som blev brutalt henrettet og brugt som en del af Islamisk Stats propaganda.

I dag er Islamisk Stat stort set nedkæmpet. Landområderne er erobret tilbage, og en række tidligere krigere sidder fængslet i Syrien og Tyrkiet. Men sejren stiller de vestlige samfund over for en udfordring: Hvad gør man med de syrienskrigerne, der ønsker at vende hjem til de lande, de forlod til fordel for Islamisk Stat?

Jeg mener ikke, at vi kan agere på vores følelser og efterlade nogle mennesker på Guantanamo eller i et syrisk fængsel, fordi vi mener, at de har været en del af Islamisk Stat og selv er ude om det, siger Daniel Rye

Asbjørn Sand

Der er flere mulige svar: Et kunne være at lade dem sidde i et syrisk fængsel. Et andet at overgive dem til amerikanerne og sende dem til Guantanamo, et tredje at oprette en international krigsforbryderdomstol og et fjerde at hente dem tilbage til Danmark og give dem en almindelig rettergang i Danmark. Med risiko for, at de bliver frikendt på grund af manglende beviser.

Daniel Rye har stillet sig selv spørgsmålet flere gange.

»For mig at se er det meget simpelt,« siger han.

»Når der sidder danske statsborgere i for eksempel Syrien, så skal vi som udgangspunkt forsøge at få dem hjem til Danmark for at stille dem for en dansk domstol.«

— Hvorfor? 

»Det er vores pligt som samfund.«

Daniel Rye virker overraskende afklaret i sit svar. 

»Man bliver nødt til at gå ned i hver eneste sag, og hvis man ikke kan dømme dem, så må man bagefter tage en diskussion om at ændre vores lovgivning. Vi kan ikke på baggrund af vores følelser tage afstand fra den lovgivning, vi har i Danmark.«

— Men kan du forstå, at både nogle politikere og dele af befolkningen mener, at de ikke fortjener at komme tilbage til Danmark?

»Jeg forstår selvfølgelig godt følelsen af uretfærdighed. De kæmper imod det, vi tror på. Men jeg mener, vi bør stå fast og ikke lade de mennesker, som vil ødelægge det, få os til at fravige fra det. Hvis man lytter til nogen af dem dernede, så forsøger de jo at argumentere for, at demokratiet ikke holder. Og hvad kunne være et argument for dem?«

Spørgsmålet er retorisk. 

Rejsen til Syrien

Daniel Rye rejste til Syrien i maj 2013.

Han havde gennem længere tid planlagt rejsen, hvor han ville fotografere livet for de civile, som ikke kunne eller ikke ønskede at flygte ud af landet under borgerkrigen. Han havde pakket en skudsikker vest og en førstehjælpstaske og rejste en eftermiddag i midten af måneden fra København til det sydlige Tyrkiet, hvorfra han næste morgen kørte videre til grænsebyen Kilis få kilometer fra Syriens nordlige grænse. I byen skulle han mødes med en lokal fikser, som ville hjælpe ham ind i Syrien og tilbage igen. Den 16. maj kørte han over grænsen og ind i det nordlige Syrien.

I dag holder Daniel Rye foredrag om sin rejse. Flere end 200 foredrag er det blevet til, hvor han fortæller detaljeret om rejsen ind i landet og om tiden som gidsel.

»Det er en form for terapi,« fortæller han.

Men bortset fra foredragene forsøger han ikke at tænke for meget på Syrien.

»En gang imellem kan jeg godt finde på at sidde og læse om, hvad der sker dernede. Jeg har stadig en fornemmelse af, hvad der foregår, men jeg forsøger at fokusere på nogle andre ting. At være en familie. På mit arbejde.«

Daniel Rye er flyttet til Aarhus sammen med sin kæreste og har fået en søn, Folke. Under interviewet kravler den lille dreng rundt på gulvet under bordet i køkkenet.

»Det, der skete i Syrien, er stadig en del af mit liv, og jeg prøver ikke at nægte det, overhovedet ikke. Men jeg forsøger ikke at lade det fylde for meget. Nogle af dem, jeg sad med nede i Syrien, følger med hele tiden og får alarmer, når der sker noget nyt. De er helt up to date. Det har jeg ikke brug for. Men hvis folk spørger mig, vil jeg gerne prøve at komme med mit svar ud fra det, som jeg har oplevet.«

— Men du har en holdning til, hvad der skal ske med dem?

»Ja, jeg er jo blevet virkelig dårligt behandlet af dem. De har gjort nogle frygtelige ting. Det gør jo, at man ikke kan lade være med at håbe på, at det her på et tidspunkt får en afslutning. Det handler om, at de skal retsforfølges på en eller anden måde.«

PET: En terrortrussel

Det seneste år er en række tidligere syrienskrigere blevet arresteret i Syrien og landene omkring. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er omkring 150 danske statsborgere siden 2012 rejst til Irak og Syrien, men efter Islamisk Stats sammenbrud ønsker nogle af dem nu at komme tilbage.

Daniel Rye sad sammen med en række andre vestlige gidsler, hvoraf flere blev henrettet ved halshugning, blandt andre den amerikanske journalist James Foley.

Asbjørn Sand

Hjemvendte syrienskrigere og sympatisører udgør ifølge PET fortsat en stor terrortrussel, og det er for flere politikere en begrundelse for ikke at hente syrienskrigerne tilbage til retsforfølgelse i Danmark.

En af Daniel Ryes fangevogtere, Mehdi Nemmouche, er anklaget for at stå bag angrebet på det jødiske museum i Belgien i 2014, hvor fire personer blev dræbt, og har forbindelse til den terroristring, som stod bag angrebet på et spillested i Paris i 2015, hvor 130 personer blev dræbt.

I en række andre vesteuropæiske lande er udfordringen den samme: At personer, der er taget til Syrien for at tilslutte sig islamistiske grupper, nu ønsker at vende hjem.

Det gælder blandt andet de tidligere britiske statsborgere Alexanda Kotey og El Shafee Elsheikh. De var med til at holde Daniel Rye som gidsel gennem flere måneder, men blev arresteret i starten af året og sidder nu i et kurdisk fængsel i Syrien.

»Når jeg tænker på det ... det er sådan: Shit mand! Er der virkelig en sandsynlighed for, at de her mennesker en dag kommer til at sidde over for familierne til de dræbte og vitterligt stå ansigt til ansigt og blive konfronteret med det, de gjorde. Ikke så meget for mit eget vedkommende. Men for de familier og pårørende, som har mistet familiemedlemmer dernede på en fuldkommen meningsløs måde. Efter at vi har fået et barn, er jeg begyndt bedre at kunne forstå den følelse, man må have, hvis man ser sit barn blive henrettet så koldblodigt.«

— Hvad er det for en følelse?

»Hvis nogen havde gjort det, de gjorde ved mig, ved en af mine søstre eller ved et barn eller ved min kæreste, så havde jeg helt sikkert siddet med nogle andre følelser, end jeg gør lige nu. Efter de terrorangreb, der har været i Europa, sidder der en masse familie og pårørende tilbage og har en masse had. Og det forstår jeg godt. Man er jo bare et menneske. Jeg forstår godt hadet. Men man skal bare huske, at had er lige præcis den benzin, som deres projekt kører på«.

Gidseltagningen

Efter en overnatning ved grænsen rejste Daniel Rye ind i Syrien.

I byen Azaz gik han rundt og fotograferede, men på et tidspunkt kom en lokal hen til ham og sagde, at man skulle have tilladelse til at fotografere. Daniel Rye gik sammen med sin fikser hen til en bygning omkranset af en høj mur, hvor den lokale milits holdt til. Han blev af en ældre herre i camouflagetøj ført ind på et kontor, hvor han forklarede, at han var fotograf fra Danmark, og at han var taget til Syrien for at tage billeder af civile. Den ældre mand bad ham om at rejse sig og samle sine hænder på ryggen. Så blev han lagt i håndjern og fik bind for øjnene.

Daniel Rye blev taget som gidsel den 17. maj 2013. De lokale militsledere i Azaz mistænkte ham for at arbejde for en fremmed efterretningstjeneste og begyndte systematisk at afhøre og tortere ham. Blandt andet blev han udsat for ’dækket’, en torturmetode hvor man får presset et bildæk ned over sine ben og bliver pisket under fødderne, og ’shabeh’, hvor man bliver hængt i sine håndjern i en kæde fra loftet i time- eller dagevis.

Torturen fortsatte i 13 måneder. En del af den mest brutale tortur blev udført af en gruppe på fire briter, som var rejst fra Storbritannien til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, blandt andet Alexanda Kotey og El Shafee Elsheikh. The Beatles, blev de kaldt på grund af deres britiske accent. 

— Hvad var Koteys og Elsheikhs rolle?

»Det er meget svært for mig at sige noget om,« siger Daniel Rye. 

Under afhøringerne havde han bind for øjnene og stod ofte med ryggen mod væggen. Derudover har han minus tre på begge øjne og uden sine briller havde han svært ved at se tydeligt.

»Ud fra hvad jeg har hørt, kan jeg kun antage, at det var Kotey og Elsheikh. Men hvad nu, hvis det ikke var? Hvad nu hvis det bare er en, som virkelig lyder som ham? Det kan være en person, som giver sig ud for at være en fra ’The Beatles’ for så at komme til England eller USA at blive dømt.«

Ikke mindst for danske eller andre udenlandske myndigheder kan det derfor blive svært at samle beviser til at føre en retssag. Daniel Rye blev under sin tid i Islamisk Stats varetægt på et tidspunkt udspurgt af to dansktalende unge mænd, som blandt andet ville vide, om de kunne få to millioner euro i løsesum, og spurgte, om de kunne gifte sig med hans søster. De talte med københavnsk dialekt, men Daniel Rye havde bind for øjnene og ville ikke kunne genkende dem. Og det er problemet ved at hente syrienskrigere tilbage: De kan blive frikendt. Ikke fordi de er uskyldige, men fordi anklagemyndigheden ikke kan løfte bevisbyrden.

— Der er en risiko for, at de ikke ville blive dømt på grund af manglende beviser. Hvordan vil du have det med det?

»Det ville da være frygteligt. Men jeg mener alligevel ikke, at vi kan agere på vores følelser og efterlade nogle mennesker på Guantanamo eller i et syrisk fængsel, fordi vi mener, at de har været en del af Islamisk Stat og selv er ude om det. Der er nu engang en ret.«

Daniel Rye oplever, at folk bliver mere overraskede over hans synspunkt , end over den hårde linje hos pårørende til andre gidsler.

Asbjørn Sand

— El Shafee Elsheikh har i et interview med den amerikanske nyhedskanal CNN sagt, at han ikke går ind for demokrati. Frasiger han sig dermed ikke retten til demokratiets rettigheder, for eksempel en almindelig rettergang?

»Men hvis den tanke skulle føres til ende, så skulle vi inden hver retssag spørge den tiltalte, om vedkommende gik ind for demokrati, og hvis han svarede nej, så skulle vi ikke kunne gennemføre retssagen,« siger Daniel Rye. 

»Sådan er det jo ikke«.

Hadet

I Syrien blev Daniel Rye flyttet flere gange.

Han endte med at blive placeret i et kompleks i nærheden af Islamisk Stats hovedby Raqqa, hvor han blev holdt fanget af en gruppe britiske islamister fra Islamisk Stat, som står anklaget for at stå bag omfattende tortur og henrettelser.

Daniel Rye sad sammen med en række vestlige gidsler, som hvoraf flere blev henrettet ved halshugning, blandt andet den amerikanske journalist James Foley.

Daniel Rye holder i dag kontakten til flere af dem, som han sad sammen med i Syrien. Han har blandt andet været i USA for at besøge Foleys familie og deltage i en mindeceremoni for den dræbte journalist.

James Foleys familie er ligesom Daniel Rye fortaler for en normal retssag mod Elsheikh and Kotey, selv om de britiske myndigheder har frataget dem deres britiske pas og samtidig meldt ud, at de ikke ville modsætte sig en eventuel dødsdom over tidligere britiske statsborgere i et andet land. Det kunne være i USA.

Ifølge James Foleys mor, Diane Foley, ville en dødsdom gøre dem til »martyrer i deres egen fordrejede verden«, har hun sagt til den britiske avis The Guardian.

Samtidig har andre pårørende netop ønsket dødsdom for de tilfangetagne syrienkrigere. Det gælder blandt andet Bethany Haines, som er datter til den dræbte nødhjælpsarbejder David Haines  fra Storbritannien.

Daniel Rye forstår godt Bethany Haines. 

»Og nogle gange tænker jeg da også på, at mange af de her folk fra Islamisk Stat sidder nede i et fængsel i Syrien og bliver holdt tilbage af kurderne eller af Assads regime, hvor de har det virkelig modbydeligt. Det må for Bethany være noget, der gør det lettere for hende. At der er en eller anden form for karma. Og helt personligt kan jeg da også godt selv få en spontan følelse … så kan I kraftedeme mærke, hvor uretfærdige spilleregler, I selv har spillet med.«

— Taler du med de andre om, at I har forskellige holdninger til, hvad der skal ske med de tidligere syrienskrigere?

»Jeg har ikke oplevet, at vi er blevet sure på hinanden, fordi vi har diskuteret, og den ene har sagt, at de skulle bare skydes, og en anden, at de skulle have en fair retssag. Men jeg oplever, at folk er mere overraskede over min holdning end den modsatte. Det larmer lidt mere«.

— Hvis du kunne bestemme, hvad skal der så ske med dine fangevogtere?

»Jeg ville synes, at det var fantastisk, hvis de kunne komme for en krigsforbryderdomstol. Det passer bedst ind, når man taler om de her briter, som ikke har noget statsborgerskab.«

»Vi skal prædike menneskerettigheder«

Ifølge Daniel Rye vil konsekvensen af ikke at retsforfølge syrienskrigerne i deres hjemlande være, at de kommer ud med et endnu større had mod Vesten.

»Hvis de bliver torteret og ødelagt, kommer de ud med et endnu større had, og så kan vi tage diskussionen af, hvordan Islamisk Stat og deres had mod Vesten opstod. Det opstod jo ikke ud af ingenting. Jeg har hørt dem tale igen og igen om Guantanamo, Bagram og Abu Ghraib (militære fængsler drevet af USA, red.), hvor amerikanske fangevogtere mishandlede uskyldige, som lokale krigsherrer tjente penge på at indlevere ved at sige, at de var bombemænd. Hvis vi skal tale om, hvad der vil være godt på den lange bane, så vil det være at prædike menneskerettigheder.«

I sommer blev Daniel Rye inviteret til Haag for at være med i en gruppe, som skulle drøfte mulighederne for at retsforfølge tidligere medlemmer af Islamisk Stat ved en international krigsforbryderdomstol. Sammen med blandt andre James Foleys familie skulle han mødes med organisationer i den hollandske by.

»Jeg fik invitation en uge inden og kunne ikke nå at komme af sted. Og igen: Jeg kunne bruge rigtig mange timer på det her, men jeg har også en gang, der skal pudses færdigt, og et skab, der skal ordnes til Folke.«

Han henter en spiralblok. Holder den frem foran sig og læser op.

»Betale en bøde, lave gangen færdig, rydde op på bagtrappen, sortere Folkes skab, flytte hylder på toilettet, bil til service.«

Han lægger blokken fra sig på bordet og kigger op.

»Jeg vil gerne lave nogle interviews engang imellem, men det er hardcore at skulle lægge alt for meget tid i det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Gert Romme
  • Karen Grue
  • Erik Karlsen
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Torben K L Jensen, Gert Romme, Karen Grue, Erik Karlsen, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er det ikke snarere de politikere der angiveligt er sat til at passe på retsstaten, der reelt er en langt større fare, end en håndfuld IS-krigere? Pape-Kjærsgård-Khader-segmentet er jo villige til at bryde såvel Grundloven, retsplejeloven, internationale konventioner oma. - blot for at kunne roligt om natten. For inden IS-krigerne kom på banen, da var det rockerne, der truede retssikkerheden, og før rockerne, var det de røde.

Erik Karlsen, Karsten Lundsby, Gert Romme, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Karen Grue og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar

Nu er der mange vestlige regeringer som, sammen med Trump-administrationen, er ude med hård kritik af den syriske hærs forestående angreb på Idlib (Ja, Trumps UN-ambassadør Nikki Haley er ude med Fake News-påstande mod den syriske regering. Trumps UN-ambassadør!! med fake news-påstande..).

Men vil det ikke være mere på sin plads at den danske regering siger til den syriske regering, at vi selvfølgelig tager vores krigere fra Idlib tilbage til Danmark, så de ikke terroriserer det syriske befolkning mere end de allerede har. gjort.

Gert Romme, Bettina Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

kan ikke læse artiklen, men mener alligevel, dens præmis er forkert.

I Danmark kan konstateres, at Islamisk Stats indflydelse på landets lovgivning er voksende, og Islamisk Stats påståede nederlag i Mellemøsten sjovt nok ledsages af voksende modvilje mod Islam i Danmark.

De beskrevne dilemma handler heller ikke kun om retsstaten. Den handler også om, hvem Danmark støtter.

"Skal danske syrienskrigere efterlades i Syrien eller hentes tilbage for at blive retsforfulgt?"

Hvis de efterlades i Syrien, er en sandsynlig konsekvens, at de udleveres til Islamisk Stat, hvor de kan fortsætte sine aktiviteter. Sagen er jo, at nogle af dem nu er tilbageholdt af kurdiske styrker, som ikke har ressourcer til retsforfølgelse. Efter sigende har Storbritannien accepteret, at deres tidligere statsborgere kan retsforfølges i USA, selvom det indebærer mulighed for dødsstraf. Hvis Danmark ikke indgår aftaler om retsforfølgelse uden for Syrien, må det være endnu en antydning af, Danmark i realiteten støtter Islamisk Stat, når nu Danmark ikke støtter Syriens formelle regering.