Læsetid: 9 min.

Det er en fattig forestillingsevne, der ser vækst som eneste mulighed

Når nu evnen til vækst som i gamle dage er forsvundet, må vi da begynde at tænke ud af boksen for at finde en ny økonomisk model, siger den britiske økonom Tim Jackson
Vi har ikke løst samtlige relevante spørgsmål, men ét for ét mener vi at finde svar: Ja, man kan godt have en økonomi, der omfatter udlån og gæld, uden at det kræver vækst eller ødelægger stabiliteten, siger Tim Jackson.

Vi har ikke løst samtlige relevante spørgsmål, men ét for ét mener vi at finde svar: Ja, man kan godt have en økonomi, der omfatter udlån og gæld, uden at det kræver vækst eller ødelægger stabiliteten, siger Tim Jackson.

Peter Nygaard Christensen

29. september 2018

Før han i tirsdags kom til Danmark for at forelæse i en udsolgt festsal på Københavns Universitet, var økonomiprofessor Tim Jackson hovedtaler på den ’postvækst’-konference, som forleden blev afholdt i Europa-Parlamentet. Det var Jackson, der overrakte EU-Kommissionens repræsentant, konkurrencekommissær Margrethe Vestager, 237 europæiske forskeres fælles appel til EU om at forberede en fremtid efter vækstøkonomien.

Det »stædige fokus på vækst for enhver pris splitter vore samfund, skaber økonomisk ustabilitet og underminerer demokratiet« foruden at undergrave miljøet, hed det i forskerappellen.

Vestager selv talte efter Tim Jackson på konferencen, og i den efterfølgende debat sagde kommissæren om vækstkritikernes budskab:

»I don’t get it.«

Via direktivforslag og andre konkrete initiativer arbejder kommissæren og Kommissionen ifølge Vestager ihærdigt på at skabe politisk opbakning i EU til en økonomi, der er mere bæredygtig og tager større sociale hensyn. Det er konkret, hårdt og nødvendigt arbejde, så hvorfor i alverden aflede opmærksomheden ved at føre abstrakte diskussioner om postvækst, modvækst, eller hvad det nu kaldes – nogenlunde sådan lød kommissærens ræsonnement.

Det har Tim Jackson mødt før.

Jackson er professor i bæredygtig udvikling på University of Surrey og direktør for Centre for the Understanding of Sustainable Prosperity foruden bestyrelsesmedlem i den danske KR Foundation, der arbejder for grøn omstilling af økonomien.

Han var hovedkraft bag den tidligere britiske regerings bæredygtighedskommission og dens slutrapport fra 2009, Prosperity without Growth?, som efterfølgende blev en bestseller i bogform – med Jackson som forfatter og uden spørgsmålstegnet – og i 2017 genudgivet i en ny og opdateret udgave. Siden den første udgivelse har Tim Jackson forsket, skrevet og talt i døgndrift om vejen til en økonomi, der ikke er afhængig af evig vækst.

»Jeg hørte Margrethe Vestagers kommentar som kommende fra én, der godt kan se, hvad udfordringen er, og som også har en værdifuld rolle i processen, men samtidig arbejder under vilkår og omstændigheder, der gør hendes opgave meget vanskelig,« siger Tim Jackson, da Information møder ham op til forelæsningen på Københavns Universitet.

Tre slags modstand

Når han møder personer, der afviser hans og andres budskab om, at den kendte vækstøkonomi ikke længere er holdbar eller fungerer efter hensigten, så handler det typisk om én af tre slags modstand.

»Den første handler om, at nogen virkelig har en moralsk overbevisning om, at vækst er selve nøglen til civilisationens fortsatte fremgang. Væksten har gjort det muligt at udrydde sygdomme, forlænge levealderen, forbedre tilværelsen for mange osv. I det er der selvfølgelig en historisk sandhed, som skal anerkendes. Det er gevinster, som ikke skal negligeres,« siger Tim Jackson.

»Så er der den noget mindre moralsk begrundede indstilling, at fortsat vækst også er en måde at sikre fortsatte fordele til en minoritet. Det pakkes ind i en fortælling om, at det er for at gavne alle, men vi kan jo se, at gevinsterne bliver meget ulige fordelt, og at miljøet skades på vejen.«

»En tredje position er den, der siger: ’Måske har du overordnet set ret, Tim, men vi er ikke i en position, hvor vi kan bruge den type argumenter. Vi skal overbevise beslutningstagerne om den grønne omstilling ved at sige, at den kan ske fuldstændig smertefrit i politisk-økonomisk forstand. Fortæller vi dem, at det kan være smertefuldt, får vi dem aldrig med. Jeg har ingen stemme hos beslutningstagerne, hvis ikke jeg falder i med deres mantra.’«

»Om end jeg måske kan forstå den sidste position, så gør det mig ærlig talt ked af det, når jeg møder den. Og jeg forundres over denne tilstand af total afvisning blandt beslutningstagere af at stille spørgsmål ved strukturen og afhængigheden af vækst.«

Teknologi er ikke nok

Tim Jackson understreger, at hans dagsorden ikke er at tvinge minusvækst igennem.

»Der eksisterer jo ikke en viser, vi kan stille på og dermed vedtage vækstraten. Hvis den fandtes, mener jeg ikke, at vi som politisk plan skulle have at stille den på minus. Det, jeg siger, er, at hvis vi har så travlt med at give prioritet til vækst på bekostning af andre indsatser, og hvis vi beskytter de interesser, der drager fordel af denne vækst på bekostning af almindelige mennesker og miljøet, så bliver det yderst vanskeligt at nå de andre mål, som tilhængerne af ’grøn vækst’ gerne vil have.«

Økonomiprofessoren fortæller, at han selv for tre årtier siden udelukkende arbejdede med, hvordan teknologien kan løse de miljømæssige udfordringer.

»Det er rigtigt, at det teknisk set er muligt at udrette en hel masse med vedvarende energi, energieffektivisering, andre infrastrukturer osv., men hele rejsen til min nuværende position som kritiker af den vækstafhængige kurs handler om at have registreret igen og igen, at det bare ikke sker. Og når det sker, er det i et tempo, som ikke kan matche den øgede belastning, der følger af væksten. Vores samlede økologiske fodaftryk vokser, og intet tyder på, at vi når de nødvendige CO2-mål med den nuværende strategi.«

Under forelæsningen på Københavns Universitet viste Jackson en figur fra forskergruppen Carbon Brief, som fortæller, at det tilbageværende globale CO2-budget, der giver blot 50 pct. chance for at holde den globale opvarmning inden for Parisaftalens 1,5-gradersmål, vil være udtømt om mindre end ti år med den nuværende kurs.

For at overholde klimamålet skal den såkaldte CO2-intensitet – CO2 udledt pr. BNP-enhed – falde med 14 pct. årligt på globalt plan. Realiteten er, at de rige lande gennem de senere årtier med teknologiens hjælp kun har kunnet præstere et fald svingende mellem nul og tre pct. Udviklingslande og nye vækstøkonomier endnu mindre. Og de tre pct. indtraf kun kortvarigt under oliekriserne i 1970’erne, hvor der midlertidigt blev truffet ekstraordinære forholdsregler for at dæmpe olieforbruget og – i konsekvens heraf – CO2-udledningerne.

»Der er altså brug for noget historisk helt enestående. Hvis det blot havde været et spørgsmål om teknologi, havde vi vel gjort det,« sagde Jackson til tilhørerne i festsalen.

’Vi ved ikke hvordan’

Til Information siger han, at vi er nødt til at punktere de gældende myter.

»Jeg synes, det er udtryk for fattig forestillingsevne, hvis man siger: ’Jeg holder fast i denne idé om, at væksten vil levere os de ønskede mål, selv om virkelighedens vidnesbyrd fortæller os det modsatte’. Faktum er, at verden på intet tidspunkt i historien har præsteret den absolutte afkobling mellem økonomisk vækst og belastning af miljøet, som fordres i en vækstøkonomi på en begrænset planet.«

– På konferencen i Bruxelles blev en udsending for kommissionen refereret for at have sagt ’Vi kan ikke opgive at have fokus på fortsat vækst, for vi ved ikke, hvordan vi skal gøre det’.

»Det er en ærlig position, og det er det udgangspunkt, vi er nødt til at starte fra, altså at vi ikke ved det på forhånd.«

»Går man tilbage til 1930’erne var der et imperativ om at skabe vækst for at bremse den massive arbejdsløshed, der hærgede. Det var på den tid den naturlige hovedprioritet, og keynesianismen blev redningspakken.«

Da en ny krise ramte økonomien i begyndelsen af 1970’erne, blev det set som udtryk for keynesianismens fallit, men ifølge Jackson handlede det primært om noget helt andet, nemlig om de voldsomme og pludselige prisstigninger på olie.

»Det gjorde en keynesiansk reaktion på krisen umulig og banede dermed vejen for monetaristerne og deres opgør med ideen om statens rolle i forvaltningen af økonomien. Det ideologiske skift kom altså, fordi én måde at tænke økonomi på ramte nogle ressourcemæssige grænser. Men i stedet for at reflektere over, hvad det mon kunne have af konsekvenser for økonomien fremover, introducerede man en ideologi, der handlede om at stimulere det frie marked mest muligt og reducere statens regulering mest muligt. Den samme ideologi, der ligger til grund for den seneste recession.«

»Hele vejen har disse skiftende ideologier handlet om at jage vækst, om end jeg ser keynesianismen som mere drevet af moralske ambitioner om at hjælpe almindelige mennesker end neoliberalismen, der har hvilet på en forestilling om trickle down-effekten (at velstandsforøgelse hos de velstillede siver nedad og kommer alle til gavn, red.), en mekanisme som selv samme ideologis fortalere undergravede gennem de følgende årtier.«

En ny situation

Jacksons pointe er, at hvor det for de to økonomiske paradigmer, der har hersket de seneste 80 år, har handlet om at skabe vækst, så er vi i dag havnet i en situation, hvor den tids vækstrater ikke kan genskabes og kloden og klimaet heller ikke tåle det. Han henviser til Larry Summers, USA’s tidligere finansminister og cheføkonom i Verdensbanken, der mener, at de rige lande er havnet i ’sekulær stagnation’, en ny tilstand af varig lavvækst.

»Vi har prøvet næsten hvad som helst for at skabe ny vækst, bl.a. med øget ulighed til følge. Faktum er, at vi ikke ved, hvordan vi skal bringe væksten tilbage, og hvis det er situationen, bør vi da i det mindste stille os selv spørgsmålet, om ikke vi alligevel kan skabe en økonomi, der sikrer job, bæredygtighed og fairness. Vi kan blot ikke finde svaret på det, hvis vi bliver ved at stille det forkerte spørgsmål, nemlig: ’Hvordan får vi væksten tilbage?’«

»Det rigtige spørgsmål er heller ikke: ’Hvordan slukker vi for væksten?’ Det er ikke det, jeg taler for,« understreger Jackson.

— Hvordan ser en økonomi ud, som ikke har vækst som ledemotiv? Hvordan kan den hænge sammen?

»Det har jeg arbejdet meget på sammen med min canadiske kollega, professor Peter Victor fra York University,« siger han.

Peter Victor udsender efter nytår en ny bog, Managing without growth – Slower by Design, not Disaster, hvor bl.a. de to økonomers modelarbejde omkring en stabil økonomi beskrives.

»Vi lagde ud med en storslået vision for omkring ti år siden om at skabe en samlet model for en ny økologisk makroøkonomi, som kunne foræres til beslutningstagerne. Set i bakspejlet var det en yderst heroisk forestilling, og Peter Victor og jeg var ved at drukne i data, der skulle bygges ind i modellen. I dag er der heldigvis mange yngre økonomer, der meget gerne vil arbejde med den slags, og samtidig har vi delt projektet op, så vi med modellens hjælp prøver at besvare nogle centrale spørgsmål: Kan en økonomi være stabil, hvis den ikke vokser? Kan den være stabil, selv hvis der stiftes gæld med renter? Kan den være stabil, hvis der sker fortsat produktivitetsvækst i nogle sektorer?«

»Vi har ikke løst samtlige relevante spørgsmål, men ét for ét mener vi at finde svar: Ja, man kan godt have en økonomi, der omfatter udlån og gæld, uden at det tvinger til vækst eller ødelægger stabiliteten. Og nej, faldende vækstrater behøver ikke føre til stigende ulighed. Osv.«

»Har vi så i dag svarene på, hvordan vi håndterer samtlige udfordringer og vanskeligheder ved en sådan omstilling? Absolut ikke,« siger Tim Jackson.

»Det, vi har, er et sæt af nye makroøkonomiske ideer, der giver os en anden måde at tænke over denne problemstilling på end vore forgængere. Det bør imidlertid ikke være op til nogle få fritænkere eller særligt motiverede unge økonomer at arbejde med dette. Det bør også være en opgave for regeringerne. Og det var én af pointerne i forskerappellen, vi afleverede til EU-Kommissionen forleden: At EU-landene etablerer omstillingsministerier, som tvinger til at tænke ud af den boks, der hævder, at fremtiden skal se ud som fortiden.«

Tim Jacksons forelæsning på Københavns Universitet fandt sted den 25. september og var arrangeret af Information i samarbejde med KR Foundation og Sustainable Science Center (SSC), KU. Forelæsningen vil i nær fremtid kunne ses på SSC’s hjemmeside.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Ib Christensen
  • Randi Christiansen
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Vera Linnet Nielsen
  • Jens J. Pedersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
Katrine Damm, Ib Christensen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, David Zennaro, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Vera Linnet Nielsen, Jens J. Pedersen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margrethe Vestager: "I don't get it".
Tim Jackson: "Det er en fattig forestillingsevne, der ser vækst som eneste mulighed".
Til belysning af den hypede Vestagers evne til progressiv, bæredygtig tænkning - hun er ikke en del af løsningen men en del af problemet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, bente-ingrid bruun, Henrik Peter Bentzen, Benny Larsen, Anne Schøtt, Arne Albatros Olsen, Søs Jensen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Anne Mette Jørgensen, Bjørn Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Al økonomi i især Vesten er baseret på vækst. Lønninger bliver justeret i vækst. Bankerne meddeler, at en virksomhed, der går godt men ikke har vækst, det du'r ikke.
Det kunne være interessant med en økonomisk teori, hvor økonomien hviler i sig selv.

Katrine Damm, Henrik Peter Bentzen, Benny Larsen, Arne Albatros Olsen, Jørn Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Steffen Gliese, David Zennaro, Anne Mette Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Den grønne omstilling kræver vækst. hvis man ikke forstår dette så forstår man ikke økonomiens grund tese. spørgsmålet er om vi kan fortsætte med det nuværende ressourceforbrug, og dette har et meget enkelt svar ..... NEJ...... økonomisk vækst er så pr automatik IKKE lig med et større ressourceforbrug. vi har behov for at vi som samfund bare læste lidt mere. Bastiat nej et knust vindue giver os ikke mere "vækst", og vækst kan også være at man GENBRUGER de ressourcer, som der før var affald, til nu nye ressourcer til "fremtidens vækst" som at tage, litium og andre stoffer ud af de brugte batterier til at danne nye batterier til vores elbiler og lignende. resurse økonomien, er svaret, og vækst er ikke problemet men løsningen.

Vores økonomi skal gå væk fra at bruge olie kul og naturgas. vores økonomi skal tage den dårligeste landbrugsjord ud af produktion. men nej vores økonomi skal IKKE gå væk fra vækst. som filosofi. vi skal ha en resurse neutral vækst. da det er ressourceforbruget som er problemet ikke og vores aktiviteter og det resurse neutrale samfund er umuligt og skabe uden vækst.

hvordan begrænser vi så forbruget af ressourcer mens vi som samfund har vækst. lyder så det skeptiske spørgsmål det er faktisk ret enkelt. vi ændre vores skattesystem. væk fra at beskatte vores aktiviteter over til at beskatte ressourcer, eller som jeg som georgist vil sige det væk fra at beskatte arbejde og kapital overtil at beskatte JORD......

Giver det mening, at vi i vores samfund, smider en hel vaskemaskine væk fordi at en gummi pakning til et par hundrede er gået i stykker. montøren skal nu ha 400-500 kroner i timen plus moms og det kræver to timers arbejde , nu koster reparationen 1500-1700 kroner og er så dyr at det ikke sker. da skattesystemet gør reparationen af gummipakningen så dyr at vi undlader vi at skifte pakningen mens , skifter vi hele vaskemaskinen det er ikke håndværkerens, 200 kroner i timen der er problemet, men skatten på hans M/K´s arbejde som der skaber problemet. da en ny vaskemaskine koster så lidt til forskel. har vi gjort reparationen umulig. og resurseforbruget sindsygt højt.

Det er IKKE vækst men resurseforbruget der er problemet. beskat derfor det der er problemet nemlig JORD i den økonomiske trekant jord arbejde og kapital.

Venlig hilsen Martin Sørensen. medlem af Retsforbundet danmarks bæredygtige partis landsledelse.

Achim K. Holzmüller og Dorte Ebbehøj anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Vækst er økonomiske k aktiviteter og intet andet. Dette glemmes ofte i debatten.

resurse forbrug og vækst behøves ikke og følges faktisk har vi i de seneste år haft en. Vækst som behøver stadig færre ressourcer. Vi skal nu arbejde for at koble resurse behovet helt væk fra væksten.

Den økonomiske aktivitet som det medbringer. at genbruge resursen er også vækst fremmemde. Så længe dette kan ske uden behov for nye resurser ja så er væksten resurse neutral og hermed bæredygtigt.

Vi kan ikke skabe den resurse neutrale verden uden økonomisk aktiviteter. At lave batterierne. Og vindmøllerne solceller mm kræver økonomisk aktivitet. Og kan det i fremtiden ske så brugte mobiltelefoner bliver til nye ja så har vi en resurse neutralt samfund som godt kan udvikle sig og da udvikling medvirker vækst så kan vi godt ha vækst uden øget resurse forbrug. Beskatning af resurserne er løsningen mens vi skal lempe fjerne skatten på arbejde. Problemet er at du som mange andre ser kapital som en konstant en begrænset resurse da man ofte ser kapital og jord som det samme dette er en forkert måde og se på økonomien jord arbejde og kapital hænger sammen i værdi kæden. Vi har uendelige resurser af arbejde og kapital mens jorden er den begrænsede resurse. Derfor kan vi godt ha vækst mens vi lever i en resurse neutral verden

Lise Lotte Rahbek

Martin Sørensen
Nej, dit eksempel med vaskemaskinen giver ikke mening.
Men det er ikke skatten, der er problemt. Det er ingen naturlov, at det skal tage to timer at skifte en gummipakning i en vaskemaskine. Det er heller ingen naturlov, at der skal en uddannet montør til at gøre det.
Det er et design-problem, hvor producenter af maskiner alt for længe ikke har været holdt op på, om deres maskiner er lette at reparere og udskifte sliddele på.
Det gælder vaskemaskiner men også husholdningsmaskiner, computere, biler og telefoner.
De er designet til IKKE at holde.

Kristian Kiersgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Per Torbensen, Randi Christiansen, Henrik Peter Bentzen, Benny Larsen, Anne Schøtt, Dorte Ebbehøj, Søs Jensen, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Eriksen, Steffen Gliese, David Zennaro, Bent Gregersen, Jens Kofoed og Ellen Jeppesen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kapitalismen forudsætter altid vækst i : 1. arbejdsudbud (lønpres) 2. udvidelse af markeder (forbrug) - og her kommer globaliseringen ind som et boost til kapitalismen med neo-liberalismens "friheder" som global fri bevægelighed af kapital,arbejdskraft,serviceydelser osv. med den ulighed,højredrejning,utryghed om fremtiden vi ser for tiden,til følge. Kapitalismen - dermed væksten - har ramt muren for hvad kloden kan bære at ressourceforbrug og temperaturstigninger.
Man kommer ikke udenom en nytænkning af den globale økonomi som noget der skal være bæredygtigt med langsigtede investeringer (her er keynesiansk teori vigtig) i klimasikring som feks. i "doughnut" modellen hvis man skal undgå et totalt kollaps med vand/land krige der ødelægger de sidste rester af kloden som menneskeligt habitat.

bente-ingrid bruun, Henrik Peter Bentzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

planned obsolescence er et produkt af et samfund som beskatter arbejde og kapital og ikke resurse forbruget. Ja i vores samfunds model betyder resurse forbruget intet mens arbejdet og kapitalen er grundlaget for skatten.

I det samfund jeg ønsker er resurse forbruget grundlaget for skatten mens arbejdet og kapitalen er fri for skatten. Ja i dette samfund vil. planned obsolescence ikke kunne forekomme.resuesen er nu så dyr og arbejdet så billigt at det ikke kan betale sig at spilde resurserne. Vaskemaskinen kan ikke betale sig at bygge holdbar fordi at resursen til en ny vaskemaskine er for billige. Inklusiv fragt den halve verden rundt. I min verden er gummi pakningen og den time som det kræver at skifte den billigere end en hel ny vaskemaskine.

Vores nuværende økonomiske system er basalt set en affaldsmaskine som omdanner værdifulde resurser til bjerge af for den nuværende økonomiske doktrin ikke værdifuldt affald hvis du læser mit indlæg som et forsvar for det nuværende system så læser du mit indlæg forkert. Mens man ikke kan debatter økonomi uden at forstå begrebet jord arbejde og kapital kapital har intet med penge og gøre men værktøjet som gør produktionen mulig. Jord er resursen arbejdet er den fysiske aktivitet inkluderer de ideer som der udnytter resurserne og kapitalen Best tænkeligt.

De resurser vi har kan godt være genbrugte jorden forbliver den samme uanset hvad vi dyrker på den det jordstykke som før var landbrugs jord kan blive til del af en by bolig eller industri og ja vende tilbage til at være landbrugs jord. Men jorden forbliver med at være den samme jord. Og vi kan lære og genbruge vores resurser i et evigt kredsløb som en cirkulær økonomi. Mens denne økonomi godt kan ha økonomisk vækst uden og have et øget resurse forbrug. Da økonomisk vækst er øget økonomisk aktivitet, intet andet.

Achim K. Holzmüller, Henrik Peter Bentzen, Dorte Ebbehøj, Benta Victoria Gunnlögsson, Ib Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Kapitalismen nivellerer alt, hvad der handler om stadig bedre. Det er en evig forringelse for at sikre fortsat forbrug og stadigt billigere fremstillingsmetoder, dvs. hurtigere og af ringere materialer.
Det er ingen tjent med! Der er derfor masser af muligheder for at skabe fremstilling, der ikke kræver vækst, men stabil produktion

Henrik Peter Bentzen, Dorte Ebbehøj, Jørn Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Uden kapitalistisme hade vi næppe den computer ja mobiltelefon. Ja det moderne civiliseret liv. Problemet er ikke hverken markeds økonomi eller kapitalistisme. Problemet er rent seking, spekulation, monopolisering og korruption. Men nej det er ikke det kapitalistiske markedsøkonomiske demokratiske samfund som der er problemet tværtimod så er det løsningen der vil udvikle fremtidens løsninger. Så vores samfund bliver resurse neutralt bæredygtigt.

Hvorfor tillader vi at man kan sove sig til rigdom.....

Jo, det havde vi da, eftersom det er stort set udelukkende er i offentlige rammer, at nye opdagelser er gjort i århundredernes løb. Det er, når folk IKKE er afhængige af at skulle tjene penge på deres arbejde, at fremskridtene kommer.

Kapitalismen kommer vi ikke af med, så længe vi ønsker at bytte varer og tjenester i samarbejdet om at overleve og skabe velstand og velfærd.

Herfra hvor vi står kan vi se os omkring og erkende, at vi har sejret os ind i store udfordringer med et for stort forbrug, forurening, fertilitet og livslængde.

Med en global forståelse kunne vi begrænse vores forbrug og forurening og sandsynligvis opnå en rigere tilværelse med mindre stress og mere fritid og samvær, men hvem er vi til at foreslå forandring i en verden fuld af tørst efter vores rigdom og tryghed. Vi kan end ikke beslutte os til at stoppe med at flyve for sjov.

Jo ældre jeg bliver, jo mindre forbrug lyster jeg. Hvis den udvikling var sket for mig som teenager, havde jeg haft ansvar for mindre forurening og ressourceforbrug i dag, men hvad hjælper det nu ? Hvordan sætter vi farten ned, når størstedelen af klodens befolkning i mange år frem ønsker større velstand og velfærd ? Det er jo ganske legitimt og forståeligt.

Vi skal satse meget mere på naturvidenskab fra nulte klasse og op. En bedre teknologi er den eneste praktiske tilgang til de store udfordringer, vores børn står over for. Den videnskabelige tilgang har bragt os frem mod disse succesproblemer og er paradoksalt nok vores eneste vej videre. Teknologi virker globalt.

Martin Sørensen

Marked udviklede computeren og mobiltelefonerne bilen. Ja alt vi kender og bruger til dagligt det er i højere grad et produkt af det frie liberale marked end det er et produkt af en opfindelse. Samme marked har nu gjort solceller og vindmøller til den billigste energi vi har på marked nu og det er også markedet som skal rede os fra os markeds egne fejl. Som skabte klima og resurse udfordringen som vi forhåbentlig ikke ender med at se som en krise. Vedvaende energi Elbiler og udvikling vil blive udviklet af marked. Om få år kan du ikke købe en benzin bil længere hvorfor jo marked gør dem forældede ganske som at du næppe kan købe en ny VHS båndoptager nu. Eller et nyt billedrørs tv. Jeg forstår ikke denne kommunistiske hyldest til kommando økonomiske principper. Og ønsker bare at i der hylder denne tanke vil pege på det sted på jorden hvor de tanker har været en succes.

Bare et eksempel tak......

Beskrivelse vækst:

Molboerne skulle engang grave en brønd.

Men Hvor? Der!? Nej, der! Der! Nej, der! Der skulle de grave!!

De fik under udgravningen en stor bunke jord tilovers, ... som de ikke vidste, hvad de skulle gøre ved, ... for den kunne jo ikke ligge der og flyde.

En af dem fandt da på, at de skulle grave et hul et andet sted og komme jorden deri. Det syntes de alle var sådan et godt forslag, ... men lidt efter spurgte en dog betænkeligt: "Ja, men hvor skal vi så gøre af den bunke jord, vi får til overs, når hullet er gravet?"

Den klogeste af molboerne svarede: "Jo, det er da ligetil! ... Vi graver selvfølgelig bare hullet så stort, ... at det kan rumme begge bunkerne på en gang!"

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Peter Bentzen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar