Læsetid: 4 min.

»Jeg vil gerne i gymnasiet og uddanne mig mere, for så kan jeg gøre lige, hvad jeg vil«

I denne uge lancerede regeringen et nyt folkeskoleudspil, som vil rulle dele af folkeskolereformen tilbage. Blandt andet skal skoledagen være lidt kortere. Det, synes skoleelev Erik Lindholdt fra Ribe, er en god idé. Faktisk er det det eneste, han ville ændre, hvis han var undervisningsminister
Om tirsdagen, hvor jeg både skal til tennis og besøge mine oldeforældre, kan den lange skoledag godt være hård, siger Emil Lindholdt.

Om tirsdagen, hvor jeg både skal til tennis og besøge mine oldeforældre, kan den lange skoledag godt være hård, siger Emil Lindholdt.

Privatfoto

15. september 2018

Hvordan har din skoledag været i dag?

»Jeg kom tidligt, så jeg kunne nå at spille fodbold inden klokken otte. Så havde vi matematik. Så engelsk, hvor der var vikar. Der arbejdede vi bare videre med vores projekt om summer camps. Så frikvarter. Der talte jeg med venner. Så lavede vi pølsehorn i madkundskab. Så var der frikvarter igen, hvor jeg spillede fodbold. Og så til sidst havde vi historie, hvor vi skulle læse i en bog to og to om udvandringen til Amerika. Det var det. Så var klokken tre.«

Går man for meget i skole?

»Ja. Eller tit i hvert fald.«

Går du til noget i fritiden? 

»Tennis og rollespil. Live rollespil, hvor man skal spille, at man er en anden person i en fantasy-verden. Vi leger, at vi er i en fristat, og så kommer der nogle og angriber os, fordi de tror, at kongen stadig lever og vil overtage fristaten. Det er nogle voksne, der klædt ud som trolde, der styrer det.«

Kan man overkomme det med den nuværende skoledagslængde?

»Ja. Nogle gange er jeg træt, men det er fordi om tirsdagen, der skal jeg altid ud og besøge mine oldeforældre inden tennis. Så jeg cykler 10 kilometer.«

Hvad siger du til, at de vil gøre skoledagen kortere?

»Det synes jeg er rigtig dejligt. Så er man ikke så træt, når man kommer hjem, og man kan arbejde bedre ovre i skolen.«

Du kommer til at få halvanden times ekstra fri om ugen. Hvad skal du bruge den tid på?

»Hygge mig og læse og lege med andre.«

Virker lærerne glade for at undervise?

»Det gør de tit. De laver sjov og sådan nogle gange.«

Hvilken lærer kan du bedst lide, og hvad gør hans undervisning til noget specielt?

»Det er en, der hedder Nicole. Hende har jeg i matematik og natur og teknologi. Hun har lidt humor. Hun har lært mig om brøker, decimaltal og forskellige måder at regne på.«

Har I tit vikar?

»Nogle gange. En gang om ugen måske. Det er fint nok.«

Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?

»Jeg vil gerne være luft- og rumfartsingeniør. Det er sådan en, der hjælper med at lave og opfinde ting, man kan bruge til at komme op i rummet. Der er vist nok et sted i Berlin, hvor man kan blive det. Eller i Hamborg.«

Hvad tror du, man skal lære i skolen for at blive det?

»Astronomi, sløjd og fysik.«

Hvad er dit yndlingsfag?

»Hvis jeg må tælle de fag, jeg ikke har endnu, med, så er det fysik og kemi.«

Hvorfor?

»Fordi det er sjovt og interessant. Man lærer noget om rummet og partiklerne og molekylerne.«

Ved du meget om det?

»Sådan lidt. Jeg ved, hvad nogle af partiklerne hedder, og hvad de kan. For eksempel en elektron, der har en evne til at teleportere sig, og man ved ikke helt hvordan endnu. Man har lige fundet ud af det. Og den lyser også i mørke. Det er derfor, at selvlysende ting lyser.«

Hvad synes du om de kreative fag?

»Vi har et fag, der hedder håndværk og design. Der er vi delt op i sløjd og billedkunst, og lige nu har jeg billedkunst. Det kan jeg godt lide. Det er sjovt og hyggeligt at tegne.«

Hvilke fag er du bedst til?

»Jeg er god til matematik. Jeg føler faktisk selv, at jeg er god til alle fag. Jeg har engang været lidt dårligere til sprogfag, end jeg var til de andre fag. Men jeg var stadig fin nok god til det.«

Hvad er det værste ved at gå i skole?

»Ikke rigtig noget.«

Hvis du var undervisningsminister, hvad ville du så ændre i skolen?

»Jeg ville gøre dagene kortere. Det er det eneste.«

Vil du helst lave lektier derhjemme eller på skolen?

»I skolen kan man lave det og være sammen med de andre i stedet for at være helt alene derhjemme.«

Det er meningen at man skal røre sig mere i undervisningen. Har I gjort det? Og hvordan har det været?

»Ja. det synes jeg. Vi er tit udenfor. Og for eksempel at lave aktiviteter, spille fodbold eller lave, hvad vi vil. Faktisk er det små frikvarter.«

Ved du, hvad en understøttende time er?

»Det er en time, hvor man understøtter de andre timer. I nogle af dem skal man lave lektier. Andre gange skal man være udenfor og bevæge sig.«

Hvad tænker du om, at der kommer færre af dem?

»Det er fint nok.«

Hvad tænker du om, at I skal have kortere frikvarterer?

»Det er sådan lidt irriterende. Så har vi jo mindre tid til at bevæge os og have det sjovt.«

Hvad vil du gerne, når du går ud af 9. klasse?

»Så vil jeg gerne i gymnasiet og uddanne mig mere. For så kan jeg gøre lige, hvad jeg vil.«

Har du hørt om Bjarne Corydon?

»Nej.«

Knap to timer mindre om ugen kan danske skoleelever se frem til, hvis regeringen kommer igennem med ændringerne. Men eleverne skal stadig lære mere, så udspillet skruer samtidig op for antallet af ’rigtige’ timer med undervisning i især naturfag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Houmøller

Jeg har lidt svært ved at meningen med artiklen og hvad den reelt handler om. Der er ikke meget fagligt indhold i den, og det virker lidt som noget, man læser i uge- eller formiddagsbladene.
Kan nogen hjælpe.