Læsetid: 7 min.

Google 20 år: De har taget og givet adgang til verden – men ikke taget ansvar

Det er 20 år siden, at Larry Page og Sergej Brin stiftede Google og gjorde det muligt at finde rundt på det uoverskuelige internet. Søgemaskinen har været en demokratisk revolution. Viden, kultur eller en god handel. Alt er tilgængeligt for alle. Men Google er også et uigennemsigtigt, privat monopol, der ved alt om alle og sælger oplysningerne til højestbydende. En datasikkerhedsekspert, en mediechef, en reklamemand og en kulturforsker siger tillykke
15. september 2018

Datasikkerhedseksperten:

Google er et suverænt værktøj, som underminerer din selvbestemmelse

Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver og medstifter af tænkehandletanken Dataethics

— Hvad er det bedste ved Google?

»De har skabt en suveræn søgemaskine, som gør det muligt at finde rundt på internettet. Google har formået at organisere internettet på en brugervenlig måde. Hele verden ligger jo på internettet i dag, så hvis vi ikke kunne finde rundt på internettet, ville vi være lost. Man kan sammenligne det med et detaljeret vejkort, som gør det muligt for os at navigere rundt.«

— Og hvad har det haft af betydning i et bredere perspektiv?

»To ting: For det første har Google skabt inspiration til andre alternative søgemaskiner, som ikke tracker dig og indsamler alverdens detaljer om dig. Derudover har søgemaskinen givet Google de økonomiske muskler til for eksempel at udvikle tekstbehandlingsprogrammet Google Docs, som gør det muligt at arbejde sammen på tværs af landegrænser.«

— Hvad er det værste ved Google?

»Det største problem ved Google er, at deres forretningsmodel underminerer individets selvbestemmelse og selvkontrol. Google er en af de virksomheder, der står bag det forretningskoncept, man kan kalde ’people farming’. Det betyder groft sagt, at de indsamler alle detaljer om dig og sælger adgang til dig og dine data til annoncører.«

Mia Mottelson

— Og hvorfor er det et problem?

»Vi bliver sårbare. Vi bliver gennemsigtige og dermed kontrollerbare og manipulerbare. Det gør os sårbare både i forhold til økonomisk og politisk manipulation, som vi så under det amerikanske valg. Dine data kan bruges til at målrette eksempelvis politiske kampagner, så de passer præcist til dig. I et demokrati mener jeg ikke, at det er individerne, som skal være gennemsigtige. Det er derimod magthaverne, som skal være de gennemsigtige. Det burde være Google, andre store virksomheder og staten. Så rent demokratisk mener jeg, at den måde, Google driver forretning på, er et problem, vi som samfund bør tage aktivt stilling til.«

Mediechefen:

Vi er godt nok gået glip af mange penge

Stig Ørskov, administrerende direktør for JP/Politikens hus og næstformand i Danske Medier

Hvad er det bedste, Google har gjort for danske medier?

»Google har været så gode til det, at de har formået at skabe et reelt monopol på søgemarkedet. I gamle dage ville vi have brugt biblioteket, men nu er Google mange journalisters foretrukne researchværktøj. Jeg synes dog, det er meget underligt, at vi ikke forholder os mere kritisk til, at en ultrakommerciel reklamesalgsvirksomhed er vores primære søgeværktøj til viden. Især i lyset af, at vi ikke ved, hvilke kriterier Google benytter sig af, når de nu i så høj grad kontrollerer vores adgang til viden.«

— Men JP/Politikens Hus er vel også en kommerciel virksomhed, og I er jo også med til at kontrollere, hvilken viden vi som borgere får adgang til?

»Forskellen er, at vi bruger vores annonceindtægter til at producere oplysning. Google producerer ikke indhold. Det er en ren og skær reklamesalgsvirksomhed. Og det styrer deres beslutninger. De lukrerer blot på andres indholdsskabelse. En vigtig forskel er også, at danske medier er underlagt medieansvarsloven. Det betyder, at de danske mediers ansvarshavende chefredaktører står til ansvar for både det indhold og de annoncer, de bringer. Google behøver hverken at tage ansvar for det indhold eller de annoncer, de videreformidler.«

— Hvilke negativer konsekvenser har Google haft for mediebranchen?

»Vi kender ikke de præcise tal, da Google ikke ønsker at oplyse dem. Men det vurderes, at de i år henter fire milliarder annoncekroner ud af Danmark. Det er penge, som tidligere blev brugt til at producere indhold og oplysning til borgere i Danmark. Google tjener uhyggeligt mange penge på danske mediers indhold, men betaler stort set ikke skat i Danmark. Pengene lander stort set direkte i Google aktionærernes lomme.«

— Hvordan mener du, at det har konsekvenser i et bredere perspektiv?

»Når de uafhængige medier er blevet beskåret så kraftigt, indskrænker det deres mulighed for at bidrage til den offentlige debat. Ikke mindst lokalt og regionalt. De lokale og regionale aviser har mistet rigtig mange annoncekroner til Google, som jo er bedøvende ligeglad med det lokale demokrati og den lokale oplysningsvirksomhed.«

Den digitale reklamemand

Google ved, at du ikke leder efter en hest, men en bil, når du søger på ’Mustang’

Mikkel deMib Svendsen, partner og udviklingsdirektør i bureauet Waimea, har arbejdet med markedsføring i søgemaskiner siden 1996.

— Hvad har Google gjort for erhvervslivet?

»Google er rigtig gode til at se på konteksten og målrette deres søgninger, så de passer til den enkelte. Når du søger ’Mustang’, leder du måske efter en hest, mens jeg leder efter en sportsvogn, og det ved Google. Fra starten har Google været innovative, både i forhold til deres produkter og deres virksomhed. Jeg kom en del derovre i begyndelsen, og jeg vil beskrive det som en lidt hippieagtig virksomhed med en åben og alternativ tilgang til arbejdsmiljø og produktudvikling. Stifterne Larry Page og Sergej Brin kom begge fra universitetsmiljøet på Stanford, og den måde, Google verificerer sites på, minder også om den måde, akademiske artikler verificeres på.«

— Hvorfor vandt Google kampen mod de andre søgemaskiner?

»En af grundene er, at de faktisk var en af de få annoncefri søgemaskiner i starten. De var kendt for deres hvide sider med ti links. Det kunne folk godt lide, fordi det var enormt brugervenligt og overskueligt. Senere begyndte Google at bruge reklamer, men der er stadig tænkt på at holde det neutralt, så der ikke optræder elementer, som forstyrrer brugeren.«

— Ser du stadig Google som en idealistisk virksomhed?

»Grådigheden har vundet lidt over etikken. ’Don’t be evil’ var Googles slogan indtil 2016. Det er for mange lidt gået hen og blevet en joke.«

— Hvordan har Google handlet uetisk?

»En ting er, at de samarbejder med både den amerikanske stat og efterretningstjeneste, hvor de udleverer oplysninger om dig og mig. Men de videregiver muligvis også personoplysninger til diktaturstater. Det skyldes selvfølgelig, at Google ønsker at kunne operere i så mange lande som muligt.«

»Og så er Google gode til skattetænkning. En del penge sendes ud af de forskellige lande uden beskatning, og det er selvfølgelig etisk problematisk. Deres indtjening burde kunne holde til beskatning. Så det er svært for dem at forsvare, hvorfor de ikke ønsker at betale skat.«

Kulturforskeren

Google har åbnet verden og gjort alting tilgængelig. Men de lever ikke op til det ansvar, det giver

Nanna Bonde Thylstrup, adjunkt ved Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, har forsket i, hvordan Google og massedigitalisering påvirker kultur og kulturarv.

– Hvordan har Google gjort verden til et bedre sted?

»Google har åbnet verden. Det har gjort en enorm mængde information tilgængelig. Google har gjort det nemmere at finde kulturen. Fra ​kanoniske mesterværker til ​​sære kulturfænomener og alt derimellem. Det har udvidet ​folks horisont, og det er i udgangspunktet en god ting.«

— Har Google gjort os klogere?

»Google har gjort mere viden tilgængelig. Men det er ikke ensbetydende med, at vi er blevet klogere. På den ene side har Google demokratiseret adgangen til viden på den måde, at man ikke længere behøver komme fra et hjem med parketgulv, højtuddannede forældre og Den Store Danske Encyklopædi i 40 bind på bogreolen for at gå på opdagelse og lære noget nyt. Nu kan helt almindelige mennesker, uanset udgangspunkt, finde uanede mængder information på deres telefoner.«

— Hvilke negative konsekvenser har Google haft?

»Google har givet adgang til information. Men adgang er et tveægget sværd, og med adgang følger også et ansvar. Adgang kan være problematisk.«

— Hvordan?

»Google lever ikke altid op til det ansvar, der følger af at give adgang. Et af de værste eksempler, jeg kan komme i tanke om, er en familie, der mistede deres datter i et trafikuheld. Efterfølgende tog en politimand et billede, sendte det til nogle kolleger, og pludselig lå det på Google. De har ingen mulighed for at fjerne billedet, og hver gang, de er på nettet, bliver de derfor konfronteret med deres traume.«

— Hvad mener du med, at de ikke står til ansvar?

»Jeg ved fra min egen og kollegers forskning, at det er enormt svært at komme i kontakt med Google. Det er paradoksalt, at det firma, der har gjort det muligt for alle at få adgang til hinandens liv, selv har barrikaderet sig fra offentligheden.«

»Selv om Google ofte iscenesætter sig selv om et neutralt og universelt søgeværktøj, så er den information, Google giver dig adgang til, ​et redigeret billede af virkeligheden. De er afhængige af en lang række faktorer som vores egen og andres søgehistorik. Det kan skabe såkaldte filterbobler, som faktisk oftere bekræfter end udfordrer vores verdensbillede.«

— Der var også nogle, der redigerede encyklopædien?

»Afgjort. Forskellen på encyklopædien og Google er, at Google er et mere komplekst medie end et leksikon. Google er, kort sagt, en meget mere uigennemskuelig og ustyrlig størrelse, med et langt større vingefang, langt mere magt og langt mindre gennemsigtighed.«

For fremtiden skal store billed- og streamingtjenester som f.eks. YouTube selv hæfte for, at indholdet på deres platforme ikke bryder gældende ophavsrettigheder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Danny Hedegaard

Jeg har en indrømmelse som jeg egentlig skammer mig over, og som jeg derfor måske ikke burde skrive her, men nu gør jeg det:-(

Internettet og Google har for mig betydet at jeg i flere år ikke har læst bøger, men kun bruger internettet.

Eneste undtagelse var en bog på godt 700 sider, som jeg læste under et længere sygefravær i forbindelse med en ulykke.

Dog insisterer jeg på at have et betalt avisabonnement, tidligere var det JP Premium, som jeg opsagde ude på nogen måde at være utilfreds.

Tværtimod, og i alt respekt for Information.dk, så skyldes skiftet til Information.dk, udover at det også som JP er en fremragende avis, at JP Premium simpelthen blev for overvældende i omfang og indhold, til at jeg kunne nå at følge nok med.

Jeg har ingen uddannelse, og har simpelthen svært ved at kapere den mængde af læseværdigt stof, som de store mediehuse som JP Politikens Hus og Berlingske medier producerer hver dag.

Men jeg har fast arbejde, og jeg er selv forsørgende, hvilket er en positiv grund til tiden til at læse nyheder og bøger er begrænset.

Derfor skiftet til Information.dk, hvor produktionen er mindre, men hvor kvaliteten også er i top, og jeg føler at jeg bedre kan følge med i nyheds strømmen, uden at ærgre mig over alt det som jeg ikke kan nå at læse.

Dog bliver jeg aldrig betalende bruger af Politiken, selvom mange mener at de og Information kan komme ud på et, hvilket jeg er uenig i.

Information har aldrig været så frelste, som jeg synes at Politiken ofte er, og skiftet fra JP har egentlig ikke føltes så stort som, mange vil kunne mene at det er.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Philip B. Johnsen

Datasikkerhedseksperten:
“Google er et suverænt værktøj, som underminerer din selvbestemmelse”

Lad os lige tage den et skridt videre til vores egne politikeres forhold til national sikkerhed, når politikere har omgang med metadata.

Hvis man vil forstå, hvordan demokrati er blevet vare, hvor man kan købe en præsident eller statsminister, må man forstå brug af statestik og metadata til manipulation af den lille gruppe vælgere, der svinger valget fra f.eks. S til V, så må man forstå, hvad det statistisk helt nøjagtigt kræver, at svinge ‘de helt præcist rigtige personers holdning, dem der i forvejen er påvirkelige, som vil kunne finde på at skifte holdning, det er gennemarbejdede statistiker, med garanti for resultere til at vinde et demokratisk valg, er en vare der købes.

Algoritmer og metadata fra Facebook.

Fra Politico
“The fresh allegations intensify pressure on the data company, already in the spotlight following reports in the New York Times and the Observer that the company illegally collected Facebook data from roughly 50 million American voters. This information, the newspapers suggested, allowed Cambridge Analytica to target messaging to these voters based on their personal lives and political leanings.”

Link: https://www.politico.eu/article/cambridge-analytica-boasts-of-dirty-tric...

Det er tydeligvis ikke rigtigt forstået i Danmark blandt danskerne, hvad at det er der forgår, det er selvfølgelig heller ikke meningen, at det skal være nemt at gennemskue, en af arkitekterne bag Cambridge Analytica er Steve Bannon, som nogen sikkert husker hvem er og en anden er Robert Mercer, som var Donald Trump’s største økonomiske støtte til Trump's valgkampagne og manden sammen med Steve Bannon bag Cambridge Analytica.

Ja det er sandt, at “Cambridge Analytica bedriver ikke valgfusk. De skriver historier som der er nogle idioter er tror på”, som Nils Bøjden skriver, men det er ikke pointen at manipulation virker, pointen er, at vores politikere der har opsamlet metadata om danskerne i årevis og udleveret dem til fremmede stater, udgør en national sikkerhedsrisiko når metadata havner i hænderne på Cambridge Analytica.

Det har kostet mange demokratier globalt, deres retmæssige frie valg, denne kriminalitet begået af egne politikere og så naturligvis facebook der som bekendt blev dømt for deres medvirken til undergravning af det amerikanske valg, ved udlevering af metadata til Cambridge Analytica.

Grundlovens paragraf 72
§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post- , telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

“Ifølge chefen for den tidligere amerikanske efterretningstjeneste NSA chef General Keith Alexander, har NSA ‘ikke’ aflyttet nogen, men samlet metadata fra nogle opkald og fået ‘leveret metadata’ fra allierede.”
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/29/213908.htm

‘leveret metadata’ fra allierede.
Citat General Keith Alexander

Jeg vil anbefal folk, at se dette og prøv at forstå, hvad det hele handler om.
https://youtu.be/mpbeOCKZFfQ

Philip B. Johnsen

Facebook fik loves strengeste mulige straf onsdag 10. juli 2018, $660.000, for ulovlig hjælp til Cambridge Analytica, der misbrugt millioner af borgeres personlige data til politisk manipulation af demokratiske valg af politikere og flertalsafgørelser, i dette tilfælde til manipulation af valget af Donald Trump og Brexit afstemningen.

“Facebook's $660,000 Cambridge Analytica Fine”
Link: https://www.forbes.com/sites/thomasbrewster/2018/07/11/facebooks-ico-fin...