Læsetid: 3 min.

Indien gør op med kolonitidens syn på homoseksualitet

Højesteret i Indien har ophævet et 157 år gammelt forbud mod sex mellem to personer af samme køn. I medierne og store dele af samfundet bliver det hyldet som en sejr for diversitet og ligestilling. Den hindunationale regeringsledelse forholder sig tavs
Paragraf 377 i Indiens straffelov foreskrev op til 10 års fængsel for »kødelig omgang mod naturens orden«. En formulering, der er blevet fortolket som kriminalisering af sex mellem personer af samme køn. I sidste uge valgte et enigt panel bestående af fem dommere fra den indiske højesteret at kende paragraffen ugyldig og i strid med landets forfatning.

Paragraf 377 i Indiens straffelov foreskrev op til 10 års fængsel for »kødelig omgang mod naturens orden«. En formulering, der er blevet fortolket som kriminalisering af sex mellem personer af samme køn. I sidste uge valgte et enigt panel bestående af fem dommere fra den indiske højesteret at kende paragraffen ugyldig og i strid med landets forfatning.

Manjunath Kiran

15. september 2018

Indien kunne sidste år fejre 70 års selvstændighed. Men selv om kolonitiden er henvist til historiebøgerne, sætter den tidligere britiske tilstedeværelse stadig i dag sit præg på samfundet og debatten landets borgere imellem.

Briternes juridiske system og en stor del af deres lovgivning blev overtaget af republikken. Det har indtil nu også været tilfældet for et 157 år gammelt forbud imod sex mellem homoseksuelle.

Paragraf 377 i Indiens straffelov foreskrev op til 10 års fængsel for »kødelig omgang mod naturens orden«, som det hed i lovteksten. En formulering, der er blevet fortolket som kriminalisering af sex mellem personer af samme køn.

I sidste uge valgte et enigt panel bestående af fem dommere fra den indiske højesteret at kende paragraffen ugyldig og i strid med landets forfatning.

Ligestilling er grundstenen

Den var blevet et våben til at diskriminere LGBT-miljøet, lød det fra chefdommer Dipak Misra.

»Majoritetens synspunkter og populære synspunkter kan ikke diktere forfatningsmæssige rettigheder. Homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle har krav på menneskerettigheder som alle andre samfundsgrupper. Ligestilling er grundstenen i forfatningen, og paragraf 377 er vilkårlig,« udtalte han ifølge nyhedsbureauet Reuters efter de fem dommeres votering.

I medierne og blandt hovedparten af indiske meningsdannere på blogs og sociale medier er kendelsen blevet fejret som en sejr for diversitet og ligestilling. Især hos den yngre generation af indere opfattede mange loven som et levn fra fortiden.

»For disse unge er det at være eller ikke være homoseksuel af lille betydning. Det, der betyder noget for dem, er at kunne træffe egne beslutninger og ikke blive fortalt af de ældre, at de skal overholde et sæt regler, der af den yngre generation betragtes som forældede,« skriver politisk analytiker ved den indiske avis The Economic Times Amulya Ganguli i en kommentar.

Kan ikke omstødes

Fra politisk side har modtagelsen været blandet.

Oppositionen med Kongrespartiet i spidsen har noget nølende rost rettens afgørelse. Regeringspartiet Bharatiya Janata (BJP) virker fortsat splittet. Partiets hindunationalistiske, ideologiske bagland er som udgangspunkt konservativt og imod ægteskaber mellem personer af samme køn.

Men også i BJP er en generationskløft kommet til syne. Yngre medlemmer har på sociale medier givet udtryk for opbakning, mens flere af partiets veteraner har brugt anledningen til at tage afstand fra homoseksualitet.

Det gælder blandt andre den tidligere minister og nuværende parlamentariker Subramanian Swamy. Samme dag kendelsen blev offentliggjort, kaldte han homoseksualitet for en genetisk sygdom og sammenlignede den med at have seks fingre.

»Det er som i USA. Snart vil der opstå bøssebarer, hvor homoseksuelle kan gå hen. Hiv vil spredes. Så efter man har noteret sig konsekvenserne, håber jeg, at den næste regering vil nedsætte et syv mand stort dommerpanel til at underkende den beslutning, der er truffet af de fem dommere,« udtalte han ifølge avisen Times of India.

Men rettens afgørelse kan ikke behandles på højere niveau og kan dermed heller ikke ændres.

Regeringen er tavs

»For det hinduistiske højre som for andre religiøse fundamentalister indebærer disse civile rettigheder – friheden til at kritisere regeringen, beskyttelsen af privatlivets fred og nu afkriminaliseringen af homoseksualitet – et skred i retning af liberalisme og modernitet, som er forkasteligt for enhver gruppe, der ønsker at samfundet skal være bundet af obskurantisme og det ortodokses lænker,« skriver Amulya Ganguli i The Economic Times.

Premierminister Narendra Modi og hans ministre har valgt at holde sig ude af debatten, mens regeringens talsmand har ladet forstå, at regeringen ikke vil modsætte sig beslutningen.

Ifølge bogen British Colonialism and the Criminalization of Homosexuality var Indien den første af mange britiske kolonier, der fik indført en paragraf 377 i straffeloven. Kun få af landene har som Indien siden hen afskaffet paragraffen.

Derfor har mellem 30 og 40 tidligere kolonier stadig lovgivning, der baseret på de britiske regler kriminaliserer sex mellem personer af samme køn. Mange af landene er afrikanske, mens også Caribien, det øvrige Asien og Stillehavsnationerne er rigt repræsenteret på listen.

Flere steder har den indiske beslutning fået en debat til at blusse op. I Singapore kan det give op til to års fængsel, hvis to mænd begår en handling, der i lovteksten beskrives som »groft uanstændig«.

Loven bliver så godt som aldrig taget i brug, men har ifølge meningsmålinger stadig opbakning fra omkring halvdelen af Singapores indbyggere. Og eftersom der ikke er højere grad af enighed i befolkningen, vil regeringen ikke fjerne loven, forklarede Singapores indenrigsminister i forbindelse med den indiske afgørelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Den vestlige verden vil helst være foregangsland for noget der kan skabe problemer for de tidligere koloni lande. Da vesten dominerede verden gjaldt ikke "soft vare" hverken menneske rettigheder eller andet. De spørger ikke hvorfor de anvende dem ikke i kolonier, det var ikke nødvendigt, for man har alt. Selv religionen var nyttig dengang.

Menneske rettighederne kommer fra folket og ikke som mange mener fra vesten, Macron gjorde forleden det, han besøgte enken til en fransk borger der kempede mod kolonialisme med Algerere i Algeriet, for at kondolere "for den Franske stats navn". Altså kolonialisme er ikke død eller glemt. Det sidste batalie bliver om Økonomi, dette også bliver vundet desværre.