Læsetid: 4 min.

Ingen gravfred til Stalins ofre

Stalintidens forbrydelser er et kvart århundrede efter sovjetsystemets sammenbrud genstand for fornyet fortolkningskamp. Russiske medier og historikere kæmper med uafhængige fagfolk og aktivister. Og lige nu foregår kampen ved en massegrav i det vestlige Rusland
Mindesmærker i skoven ved Sandarmokh i Karelen. De er sat op af russiske NGO’er, men nu prøver de russiske myndigheder at omfortolke historien om Stalintidens myrderier.

Mindesmærker i skoven ved Sandarmokh i Karelen. De er sat op af russiske NGO’er, men nu prøver de russiske myndigheder at omfortolke historien om Stalintidens myrderier.

Anatoly Razumov

22. september 2018

Oppe i Karelen i det vestlige Rusland udkæmpes en sælsom og bekymrende kamp om arven efter Stalins forbrydelser. Centrum for det hele er et stykke skov, hvor ligene af tusinder af fanger ligger i massegrave, nakkeskudt af deres sovjetiske bødler tilbage i 1930’erne under Stalins udrensninger.

I mere end 20 år har stedet, der hedder Sandarmokh, fungeret som mindeplads for ofrene, hvoraf 6.431 er blevet identificeret ved navn. Men for nylig rykkede et hold mænd ind og begyndte at grave huller i skovbunden lige uden for mindepladsen. De var udsendt fra Ruslands Militærhistoriske Selskab, og ingen var i tvivl om, hvad de var på jagt efter.

Ny udgravninger

De senere år har lokale historikere nemlig luftet en ny teori om, at der sammen med tusinder af gulagfanger, der uomtvisteligt blev henrettet af sovjetiske sikkerhedsfolk, også skulle ligge lig af soldater fra den røde hær, der var blevet henrettet af finske tropper under den såkaldte fortsættelseskrig i starten af 1940’erne. Fortsættelseskrigen er den finske betegnelse for felttoget ind i Rusland fra 1941-1944, hvor Finland dels tilbageerobrede de områder, de havde mistet til Sovjet i Vinterkrigen 1939-40, og dels fortsatte ind over den russiske grænse.

Teorien om finnernes massegrav er blevet blæst ud i de russiske statsmedier, selv om den bliver skudt i sænk af historikere med specialviden om emnet. Teorien er blevet udlagt som et forsøg på at relativisere Stalin-tidens forbrydelser gennem det klassiske greb: Nok var Stalins sikkerhedstjeneste slem, men andre var lige så slemme.

I forrige uge holdt det militærhistoriske selskab så en pressekonference, hvor de fremviste resultatet af deres udgravning: Fire skeletter, et par patronhylstre og stumper af grønt klæde. Ifølge den svenske avis Dagens Nyheters referat kom der ingen nye oplysninger på bordet ved den timelange konference – kun en forelæsning om, hvor dårligt de finske soldater behandlede sovjetiske krigsfanger under krigen, og en påstand om, at de tilfangetagne sovjetsoldater fik udleveret engelske kapper i grønt stof af deres finske fangevogtere.

Dagens Nyheter noterer dog, at kapperne ifølge de finske arkiver var brune. Uanset hvad, så ønsker en historieprofessor fra universitetet i den karelske hovedby, Petrosavodsk, Sergej Verigin nu at opføre et monument for de påståede henrettede sovjetsoldater lige op og ned ad mindesmærket for Stalins ofre.

Politiske anklager

Begivenhederne skriver sig ind den russiske regerings bestræbelse på at styre udlægningen af den sovjetiske historie. Flere afdelinger af menneskerettighedsorganisationen Memorial, der blandt andet dokumenterer sovjetstaternes totalitære fortid, har fået mærkatet foreign agent, som staten giver organisationer, der modtager udenlandsk støtte, men som ifølge Human Rights Watch alene opfattes som et mærkat for forræderi i offentligheden.

I december 2016 blev det fremtrædende Memorial-medlem Jurij Dmitrijev anholdt og anklaget for at have fremstillet børnepornografi. Sagen fik stor international opmærksomhed, og anklagerne blev af flere udlagt som falske og politisk motiverede med det formål at miskreditere ham – netop på grund af hans arbejde for at dokumentere stalinismens ofre.

Dmitrijev var hovedansvarlig for at finde massegraven i Sandarmokh i 1997 og har siden stået for årlige mindehøjtideligheder på stedet. Efter et års varetægtsfængsel blev han frikendt i 2018 – dog blot for at blive buret inde igen, nu på anklager om at have misbrugt sin steddatter.

Sammenblanding

Den russiske journalist Anna Jarovaija fra mediet 7x7 har skrevet grundigt om historiekampen i artiklen Rewriting Sandarmokh, der findes på sitet Russia Insider. Her fortæller hun, hvordan historikeren Sergej Verigin – ham, som vil opføre et mindesmærke for finnernes ofre – i juni 2017 påstod, at flere tusind henrettede sovjetsoldater kunne ligge begravet ved Sandarmokh.

Han sagde også, at det var at sammenligne med Katynmassakren i Polen, hvor Sovjet henrettede tusinder af polske officerer, hvorefter Hitlers tropper oprettede massegrave oven i, da de erobrede området senere i krigen. Det er imidlertid løgn, at tyskerne begravede deres ofre samme sted, noterer Anna Jarovaija i artiklen, men en velkendt sovjetisk propagandapåstand, hvor man blander en tysk massakre i landsbyen Khatyn sammen med den sovjetiske massakre i Katyn med det formål at relativisere de sovjetiske forbrydelser.

Det er veldokumenteret af finske historikere, at den finske hær under fortsættelseskrigen i 1941-1944 behandlede deres mere end 60.000 russiske krigsfanger endog meget hårdt. Omkring en tredjedel omkom i fangelejre – dog mestendels på grund af ringe ernæring, sygdomme og hårdt arbejde. Jeg har selv vadet rundt nær jernbanen ved Partala i Midtfinland og ledt efter rester af de flere hundrede krigsfanger, der døde under opførelsen af en jernbane i nærheden af det sted, min farmor stammer fra.

De finske forbrydelser findes, men ikke i form af organiserede massehenrettelser Stalin-style. Og der er intet, der tyder på, at de findes ved massegravene i Sandarmokh, som finnerne næppe har kendt til. Det gjorde alene Stalins bødler. Men det er ikke sikkert, at det bliver den historie, de russiske skolebørn kommer til at lære om i skolen. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Hans Aagaard
David Zennaro og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Bindesbøll

Det nuværende russiske regimes uhyggelige historiske "revisionisme" - for ikke at sige statsløgne - mht til at sjofle de millioner af uskyldige ofre for Stalin-tidernes massemyrderier og pinsler, siger desværre alt om samme regimes karakter.

Udover den dybe disrespekt og sjofling af alle disse ofre, siger det også noget om den historiske "hjernevask" der er foregået de sidste snart 20 år i Putins Rusland. Det er skræmmende, især ift, til indokrtineringen af nutidens unge i Rusland. Denne eensidighed / historieforvanskning præger desværre også det russiske undervisningssystem og dets lærebøger.
Gentager ordet "skræmmende".
Kombineret med den manglende ytringsfrihed i Putins Rusland, tilsat skinger ny-nationalisme, reaktionære religiøse Pope-præster med vievand over Tanks, plus Sovjet-nostalgi i de statslige propagandakanaler, har vi her en yderst farlig cocktail.