Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Godsejeren som med sin fantasifulde verden blev til en hel institution på Stevns

Igennem 48 år formede Peter Henrik Tesdorpf sin egen version af, hvad det ville sige at være godsejer uden pomp og pragt men med masser af eventyr
Det var vigtigt for Peter Henrik Tesdorpf, at godset vedblev at være en arbejdsplads trods de store forandringer i landbruget. Men det skulle også være sjovt.

Det var vigtigt for Peter Henrik Tesdorpf, at godset vedblev at være en arbejdsplads trods de store forandringer i landbruget. Men det skulle også være sjovt.

Privatfoto

22. september 2018

I 1999 åbnede Peter Henrik Tesdorpf portene til Gjorslev slot på Stevns udklædt som trubadur fra middelalderen og med et træhorn i hånden, som 1:1 lignede de horn, man spillede på for flere hundrede år siden.

I halve og hele år op til havde han sat det lokale opland i gang med forberedelserne, som nu blev fremført på den gamle middelalderborg: Der var bjørnetæmmere, en pige, der gennede gæs, en heks i gabestokken og den lokale præst, som var udklædt som munk, solgte afladsblade.

Det var ikke for ingenting, at lokalpressen skrev at »et sus gik gennem det stevnske landskab«, da nyheden om Peter Henrik Tesdorpfs død kom i slutningen af august. Med sine 48 år som godsejer var han nemlig blevet en hel institution i sig selv.

Gjorslev var Peter Henrik Tesdorpf. Og Peter Henrik Tesdorpf var Gjorslev. Ikke alene åbnede han portene op og inviterede på både middelalderfestival og klassiske koncerter, og lod som ofte overskuddet gå til Læger uden Grænser eller anden velgørenhed.

Han gjorde også godsejertitlen til sin egen, som hverken indebar pomp eller pragt i det daglige. 200 dage om året kunne man se ham i de samme grå fjällrävenbukser, resten af dagene iført et par lyse jeans, som var et par numre for store. Fordi det var praktisk, og fordi lige netop dét ikke var noget, han gik op i.

Ved særlige lejligheder kunne han finde på at dukke op i den gamle middelalderdragt og give et nummer på valdhornet, guitaren eller det selvopfundne ’mælkehorn’, som bestod af en mælkeslange og en tragt – når nu man havde et gods med 300 malkekøer, kunne man ligeså godt føre noget af det videre, mente han.

Kokkepiger og tjenestefolk

Peter Henrik Tesdorpf blev født i 1939. Han voksede op på Gjorslev, hvor hans far, Edward Tesdorpf, var godsejer – en titel som var gået videre i familien siden 1925.

Faren var også folketingspolitiker for De Konservative og var derfor sjældent hjemme. De fleste af dem, Peter Henrik Tesdorpf og hans tre søskende legede med, var derfor tjenestepiger, køkkenpiger og alle de mange medarbejderes børn, som også boede rundt omkring på godset.

Peter Henrik Tesdorpf

  • Født d. 26. december 1939.
  • Godsejer på Gjorslev i 48 år.
  • Efterlader sig en datter, en søn og en bror og søster.
  • Død den 24. august 2018.

Han spæde barndom var præget af besættelsestiden, hvor moren og faren var aktive i modstandsbevægelsen. Både på slottet og i en hytte, som lå i den skov, som hørte til godset, skjulte de jøder, inden de blev sejlet til Sverige.

I tiden inden han skulle overtage Gjorslev, tog han en uddannelse i økonomi på handelshøjskolen, gik på landbrugsskole, aftjente værnepligt og tog et år på eventyr- og arbejdsrejse til Filippinerne – en tur, der sparkede gang i en rejselyst, som siden har sendte på utallige skiture, dykkerferier og på en tur til Kirgisistan og en jungleekspedition i Amazonas.

Da han fyldte 30, overtog han godsejertitlen. En titel han beholdt i knap et halvt århundrede, hvilket gjorde ham til den længst siddende godsejer i godsets 600 år lange historie.

Klintekongen til fest

I sin tid som godsejer blev landbruget moderniseret, hvilket bl.a. betød færre medarbejdere. Men for Peter Henrik Tesdorpf var det vigtigt, at godset blev ved med at fungere som en arbejdsplads. Det var vigtigt for ham, at godset blev brugt, og at der var liv.

Medarbejderne tog sig af både udlejning og landbrugsdriften, som indebar pasning af 300 sortbrogede malkekøer, markbrug og skovdrift.

Selv boede han i en mindre lejlighed på slottet, hvor det var svært at finde to tallerkener, som var ens. Han holdt nøje øje med naturlivet og med de gamle bygninger. Og én gang om ugen gik han 15 meter op i det højeste tårn midt på slottet for at trække tårnuret op.

Han fik to børn med sin daværende kone – en søn og en datter. Da de to søskende blev lidt ældre, tog Peter Henrik Tesdorpf dem tit med på tur rundt i naturlandskabet omkring godset.

Her fortalte han om trolde og elvere, og om hvordan elverkongen tog til fest med klintekongen, feerne og alle de andre fantasivæsner.

På visit på rulleskøjter

Historierne om fantasivæsnerne levede også videre i de sange, han skrev på kendte melodier som En yndig og frydefuld sommertid, som han samlede i sanghæfter og tog dem med sig rundt til arrangementer.

For eksempel til de jagtfrokoster, han ofte deltog i. Ikke fordi han brød sin om at gå på jagt, men fordi han holdt af sammenkomsterne. Eller på en af de ture, han tog på rulleskøjter rundt på Stevns for at besøge venner og bekendte.

Hans slanke positur afslørede, at han levede et særdeles aktivt liv. Det var derfor med en stor følelse af uretfærdighed, at han i juni 2017 fik konstateret kræft. For Peter Henrik Tesdorpf var langtfra færdig med livet. Kort inden han døde, spillede han En yndig og frydefuld sommertid. Få dage senere sov han ind klokken to om natten.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
David Zennaro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu