Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Ulla Lund kæmpede for en plads til alle

Som ung var Ulla Lund kommunist. Det ændrede mødet med Sovjet og Murens fald på. Men den sociale indignation varede livet igennem
En Nimbus var i mange år Ulla Lunds måde at kommer omkring i verden på.

En Nimbus var i mange år Ulla Lunds måde at kommer omkring i verden på.

Privatfoto

8. september 2018

Ulla Lund voksede op i Brønshøj i en socialdemokratisk arbejderfamilie. Faren var malersvend, og moren arbejdede på Toms Chokoladefabrik og tog sig af de huslige pligter. Det meste af tiden gik derfor med at holde skindet på næsen. Resten af tiden brugte moren på at læse og lave krydsogtværs-opgaver med sin datter, mens faren lærte hende, hvordan man bruger en pensel.

Da Ulla Lund ramte teenagealderen, havde hun derfor opbygget en forkærlighed for litteratur, sprog og for at male. Samtidig var hun og storebroren blevet gamle nok til at forstå, at deres forældre ikke var lykkelige sammen og ville skilles.

Kort efter skilsmissen flyttede Ulla Lund til Hjørring, hvor hun begyndte på byens seminarium. Hun var 19 år og ville læse til lærer og selvfølgelig med linjefag i dansk og billedkunst. På seminariet blev hun kommunist, og i 1973 stiftede hun sammen med nogle studiekammerater det kommunistiske kollektiv Røde Ko.

Nordjysk kommunisme

Ulla Lund var om nogen inkarnationen af ånden i Røde Ko. Altid næstekærlig og imødekommende og ikke mindst en humørspreder, der aldrig gjorde nar ad andre end sig selv, og kollektivet blev hurtigt et samlingssted for unge i den nordjyske by.

Ulla Lund havde en medfødt kunstnerisk åre. Hun malede plakater, hvor hun inviterede til koncerter og debatarrangementer i kollektivet, og hun skrev politiske digte og sange. Og selv om DKP havde trange kår i Nordjylland, så nød de nordjyske venstremænd at diskutere politik med Ulla Lund, der trods sin overbevisning aldrig blev dogmatisk, men satte en ære i at føre en saglig politisk debat.

Og så elskede hun sin Nimbus 750 kubik, også selv om den raslede som en skuffe fyldt med bestik. Flere somre kørte hun sydpå for at træde druer på tilfældige vinplantager eller for at plukke oliven. For det meste havnede hun der, hvor vinden og diverse forelskelser førte hende hen, og rejserne blev ved gennem hele hendes liv. Også efter hendes Nimbus gav op, og hun selv var flyttet tilbage til København til Vesterbro.

Rejserne førte hende også til Sovjetunionen, hvor hun i 1988 ved selvsyn oplevede den virkeliggjorte socialisme. Turen til Moskva startede med, at Ulla Lund røg i karantæne på grund af mistanke om Aids. Det var ikke det eneste, som Ulla Lund fandt en anelse forrykt ved besøget. Året efter faldt Berlinmuren, og det samme gjorde Ulla Lunds illusioner, og så forlod hun DKP og partipolitik.

Familieforøgelse

Til gengæld opgav Ulla Lund aldrig sin sociale indignation. Hun kæmpede hele sit voksenliv for et mere lige samfund med plads til alle. Måske var det også derfor, at hun forlod lærergerningen for i stedet at dedikere sit arbejdsliv til Socialpædagogernes Landsforbund, hvor hun bl.a. hjalp medlemmer, der af den ene eller den anden årsag var faldet uden for arbejdsmarkedet.

I 2013 fik Ulla Lund ansvaret for at håndtere den nye arbejdsmarkedsreform i fagforeningen. Reformen udfordrede hendes menneskesyn, og hun tordnede ved flere lejligheder over lovens absurditet.

De mennesker, hun tidligere havde hjulpet, følte hun sig ikke længere i stand til at hjælpe tilstrækkeligt, og i 2016 kunne det være nok. Hun tegnede årskort til diverse museer, meldte sig til vandgymnastik, malede akvareller og inviterede sin store omgangskreds på middage. Og gik på efterløn.

Ulla Lund fik aldrig nogen børn – i hvert fald ikke biologisk. For de fleste af vennernes børn så hende som en ekstra mor, tante eller bedstemor.

Og en dag ringede telefonen. I den anden ende af røret påstod en kvinde, at hun var hendes niece, hvortil Ulla Lund udbrød: »Alle andre familier bliver mindre, men min vokser sig større.«

Hun vidste egentlig godt, at hendes far havde fået et barn med en anden kvinde, men hun var blevet fortalt, at familien var emigreret til USA. Ulla Lund fik straks et tæt forhold til niecen, der havde mistet sin egen mor til sygdom, ligesom hun blev en slags bedstemor for niecens datter.

De tre begyndte at feriere sammen og denne sommer var ingen undtagelse. Ulla Lund havde som så ofte før lånt sine venners sommerhus ved Kalvehave, og dagene forløb med krabbefangst og badning.

En nat i sommerhuset, hvor det endnu var for varmt til rigtigt at sove, vågnede Ulla Lund før fuglene. Hun stod op for at nyde de stille morgentimer: lagde sin bog ved siden af avisen og gik ud for at lave kaffe. I samme øjeblik faldt hun om med hjertestop.

Ved mindehøjtideligheden kom der mange flere, end der var gjort plads til, men de rykkede sammen. For helt i Ulla Lunds ånd skulle der være plads til alle.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Skriv til: modernetider@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Tagesen
  • John S. Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Peter Tagesen, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer