I retten: »Jeg har aldrig truet ham eller peget to fingre mod min hals«

Da dørene til retssalen i Rønne på Bornholm går op, hiver advokat Peter Vang straks en ekstra stol hen til anklagebænken. K retter på sine mørkeblå joggingbukser, slår sig ned og begynder at tromme rytmisk med fingrene mod bordpladen.

Den ekstra stol er sat frem til tolken, som tager plads og ryster sit håndled, så hans armbåndsur snurrer rundt om håndleddet.

Egentlig skulle K være kommet for 20 minutter siden, men hele foretagendet er blevet forsinket, fordi han skal eskorteres af to politibetjente tværs over Danmark – fra Holstebro til Rønne.

K har tidligere boet på asylcentret Slottet på Bornholm. Og det var her, han den 7. marts angiveligt skulle have sagt til en Røde Kors-medarbejder: »Jeg slår dig ihjel«, mens han med to fingre pegede mod sin hals.

Men K nægter sig skyldig.

Anklageren spørger, om K kendte medarbejderen, som nu har anklaget ham.

»Ja, ja. Men jeg har ikke truet nogen med noget som helst,« siger han.

Dommeren rømmer sig og beder K om kun svare på de spørgsmål, han bliver stillet.

Anklageren vil gerne vide, om der nogensinde har været uenigheder mellem K og medarbejderen. K ryster opgivende på hovedet.

»Nej, jeg betragtede ham som en storebror. Når jeg havde problemer, gik jeg til ham. Der kan have været små ting, men der har ikke været store uenigheder mellem os.«

Udeblev fra retten

K skulle oprindeligt være mødt op i retten for et par måneder siden. Men dengang valgte han at udeblive, som dommeren formulerer det. Til gengæld mødte de to vidner i sagen op – medarbejderen og en anden mand, som boede på Slottet.

De fik lov at afgive deres forklaringer. Og de er nu blevet skrevet ned på en række A4-ark, som advokaten lægger foran tolken og beder ham oversætte for K.

I de få sekunder, tolken tænker sig om, inden han oversætter sætning for sætning, kan man høre uret i retssalen slå.

Efter et par minutter, begynder K at grine, men stopper kort efter, da tolken insisterende kigger på ham som for at bede ham opføre sig ordentligt.

»Det der er slet ikke den dag,« siger K, hvorefter tolken retter sit blik mod dommeren, for at signalere, at han ikke kan oversætte.

Dommeren beder K om at forholde sig i ro og siger, at K har mulighed for at udtale sig bagefter. Det accepterer K med et tavst nik.

Da tolken efter 10 minutter er færdig, siger K, at han faktisk slet ikke har talt så meget med medarbejderen, fordi »han favoriserede arabere frem for kurdere«.

»Hvis der var arabere i køkkenet, var de fem om at gøre rent. Vi kurdere var kun to om det.«

Anklageren vil gerne vide, om K har sagt til nogen, at han følte sig diskrimineret. Men det har han ikke. Så vil anklageren gerne vide, om K stadig opfatter medarbejderen som en ’bror’, som han først sagde. Til det svarer han kort: »Ja.«

Rettede to fingre mod halsen

Pludselig går lyset i retssalen ud. »Jeg kan også høre lidt tordenvejr,« siger advokat Peter Vang. Det banker på døren, og en lyshåret kvinder træder ind i retssalen og fortæller, at strømmen er gået.

»Der er mørkt på hele torvet,« siger hun.

Dommeren trækker gardinerne fra og siger, at de må forsøge at fortsætte i det lettere mørklagte lokale.

De to vidner har forklaret til retten, at K sad sammen med en anden beboer i en sofa på Slottet. Mens de sad her, kom medarbejderen gående forbi dem.

Medarbejderen forklarede, at K var »sur og aggressiv«, og at K sagde, at han ville slå ham ihjel og pegede på sin hals. Ifølge medarbejderen »var det ikke til at misforstå, hvad han mente«.

Derudover forklarede medarbejderen, at han og andre ansatte på Slottet havde et »anstrengt forhold« til K.

Det andet vidne, som sad i sofaen ved siden af K, forklarer, at han ikke hørte, hvad K sagde. Men han så, at han rettede to fingre mod halsen.

»Jeg har aldrig truet ham eller peget med to fingre mod min hals. Jeg hilste bare på ham den dag,« fastholder K.

»Grunden til, at jeg måske virkede irriteret, var, at jeg var syg og havde fået udslæt på kroppen. Men jeg har aldrig sagt det der til ham.«

Anker dommen

Anklageren går i gang med sine afsluttende bemærkninger. Hun nævner, at K søgte asyl i Danmark i 2015 og fik afslag i 2017, men at sagen stadig verserer i Flygtningenævnet.

Hun mener, at K skal idømmes fængselsstraf, og tilføjer, at han tidligere er dømt for tyveri. Desuden nedlægger hun påstand om udvisning, som det oftest gøres i den type sager.

Advokat Peter Vang fastholder, at K er uskyldig, og at der kun er »et enkelt vidne«, som har hørt K sige de truende ord. Tilmed det vidne, som har anklaget ham.

Set bagfra former K’s krop sig som et Y, idet han strækker begge arme over hovedet og gaber inderligt. I samme øjeblik kommer strømmen og lyset tilbage til retssalen, og K tørrer sine øjne med bagsiden af hånden.

Dommer og domsmænd rejser sig og forlader retssalen for at votere. Efter en halv time kommer de tilbage, og dommen afsiges:

K kendes skyldig, han idømmes 30 dages fængsel og udvises af Danmark med seks års indrejseforbud.

K har i mellemtiden taget sin mørkeblå dynejakke på, og han og advokaten taler lavmælt sammen. Efter et par minutter meddeler Peter Vang, at de anker dommen.

»Sagen slutter herved, og I må vente på yderligere information fra Landsretten. Og så siger vi tak for i dag,« lyder det fra dommeren.

K kigger på Peter Vang, smiler, giver ham hånden og siger:

»Tak fordi du hjælper mig.«