Læsetid: 4 min.

I retten: »Det fløj jo rundt med knytnæver og knæskaller«

I Københavns Byret er en 25-årig mand tiltalt for vold mod to dørmænd på Amager
En 25-årig mand af libanesisk afstamning, som ikke tidligere er straffet, er tiltalt for at have deltaget i et overfald på to dørmænd.

En 25-årig mand af libanesisk afstamning, som ikke tidligere er straffet, er tiltalt for at have deltaget i et overfald på to dørmænd.

Mia Mottelson

22. september 2018

Inden retssagen går i gang, ruller den offentlige anklager et stort fjernsyn ind i byrettens lokale 38. Forsvarer Gitte Juul Jensen sipper en tår kaffe af en to go-kop, inden hun kalder tiltalte ind.

»Kommer du lige herind?«

En 25-årig mand træder ind i rummet. Han har runde kinder og ser nyklippet ud. Han bor hos sine forældre i Hellerup, men i dag er han tiltalt for at have deltaget i et voldeligt overfald mod to dørmænd på Amager.

Z har hverken familie eller venner med i retten denne torsdag formiddag. Til gengæld er tilskuerpladserne fyldt med jurastuderende, som slår op i deres medbragte bøger, når paragrafferne flyver mellem forsvarer og anklager: 244, 245 og 247.

Kold luft i et varmt rum

Allerede inden sagen begynder, er tonen skarp mellem Z’s forsvarer og anklageren. Mens Z sidder og leger med en elastik, diskuterer de to advokater, hvor længe han skal i fængsel, hvis han dømmes.

»Så du påstår, at en af de andre gerningsmænd er dømt i to forhold og har fået seks måneder, og så skal Z have mere for et enkelt forhold,« siger forsvareren og hæver stemmen. »Er det det, du påstår?«

»Ja ja, jeg forklarer dig jo bare, hvad jeg har i sinde at fremføre,« svarer den yngre anklager med rolig stemme.

Anklageren mener, at overvågningsvideoerne beviser tiltaltes skyld.

Mia Mottelson
Døren går op, alle rejser sig og dommeren træder ind flankeret af to domsmænd.

Z er tiltalt for, sammen med fem andre unge mænd, at have overfaldet to dørmænd på en irsk pub på Amagerbrogade i december. Tre af de andre er blevet dømt i juni, men politiet kunne ikke retsforfølge Z, fordi de ikke kunne finde ham, fortæller anklageren.

Forsvareren er uenig. For det første erklærer Z sig uskyldig, og for det andet var han ikke tiltalt med de andre, fordi anklagemyndigheden havde glemt, at han var en del af sagen. Hun fægter med armene og fortæller, at Z mødte op i retten, da de andre blev dømt, men blev sendt hjem igen.

Z sætter sig på stolen midt i rummet og forklarer med lav stemme, at han aldrig har været på den irske pub. Han kender en af de andre, der er blevet dømt for overfaldet, men kun én – M, siger han.

»Hænger I ud, du og M,« spørger hun. Det gør de ikke så tit, siger Z.

Anklageren viser ham billeder af de andre.

»Ærligt talt, jeg ved ikke, hvem det er,« siger han.

»Kan du kende ham der,« spørger hun og peger på et foto i sort-hvid.

»Altså, jeg kan jo se, du har noteret, at det er mig,« svarer han og peger på en kuglepensnote ved siden af billedet.

»Bare se bort fra mine noter,« siger anklageren inden forsvareren afbryder.

»Ej, det er måske ikke så smart, at du har skrevet, hvem det er på de billeder der,« siger hun til anklageren og hæver øjenbrynene.

Dunjakker og en rockerborg

De to dørmænd er indkaldt som vidner, men de er ikke mødt op. De tør nok ikke, fordi flere af de andre gerningsmænd har tilknytning til HA-rockerne, antyder anklageren. Forsvareren protesterer igen, for man kan jo ikke vide, om det er derfor.

Vidnernes udeblivelse får det store fjernsyn til at spille en større rolle, for nu er det overvågningsfilm fra gerningsstedet, der er anklagerens bedste bevis. Hun afspiller dem først i reel hastighed og bagefter i slowmotion. Selv i langsom udgave, ser situationen hektisk ud.

Forsvareren afviser, at vidnerne er udeblevet af frygt for repressalier fra rockere.

Mia Mottelson
Seks unge mænd – alle i dunjakker – kaster sig umotiveret over de to dørmænd. De slås nærmest med hinanden om at komme tættere på dørmændene, så de kan komme til at slå dem mere præcist.

Anklageren zoomer ind på ham, som hun mener, er Z. Han ligner ham ret meget, siger hun. Han har endda den samme frisure.

Z’s øjne hviler på fjernsynet. Halvvejs gennem filmen undertrykker han et gab.

»Ja, det fløj jo rundt med knytnæver og knæskaller,« konkluderer anklageren i sin videre procedure.

Hun antyder, at Z, ligesom flere af de andre gerningsmænd, har tilknytning til rockermiljøet. Det siger hun, for da Z blev anholdt, var det uden for en HA-rockerborg.

Men Z var der bare for at aflevere en bil, han havde lånt af sin kammerat, forklarer han. Den kammerat, som også er blevet dømt for episoden på den irske pub.

»Jeg var der kun en halv time. Jeg fik lige en drink med nogle af mine kammerater,« siger han.

»Nogle af dine kammerater?« Nu er det dommeren, der afbryder. »Eller nogle af M’s kammerater?«

Z tøver.

»Ja, altså, bare nogle kammerater,« svarer han.

Dommen

Z er ikke tidligere dømt, og han har arbejdet stabilt i sin brors mobilreparationsbutik, forklarer han. Til oktober skal han begynde på elektrikeruddannelsen.

»Nu spørger jeg dig ligeud. Er du medlem af HA?« Forsvareren trækker lidt på smilebåndet, mens hun spørger.

»Nej, det er jeg altså ikke,« svarer Z med klar stemme.

»Hvad med AK81?«

»Nej, heller ikke.«

Anklageren foreslår mellem fire og seks måneders fængsel. Hun er »slet ikke det mindste i tvivl« om, at Z er skyldig, siger hun.

Forsvareren medgiver, at det godt kan ligne Z på overvågningsvideoen, men det kan lige så godt ligne en asiatisk mand, siger hun.

Dommeren og de to domsmænd er enige.

De frifinder Z, fordi man ikke med sikkerhed kan sige, at det er ham på filmen. Z nikker, men ser ikke overrasket ud. Han takker sin advokat og forsvinder ud i menneskemylderet på Strøget.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sally Frydenlund

Så hvad kan vi lære af det ?

Sikkert en hel masse .... men i hvert fald, at man aldrig, A-L-D-R-I-G, skal erklære sig skyldig i noget som helst. Lad anklagemyndigheden bøvle med at løfte bevisbyrden.

Claus Nielsen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar