Trump får venstrefløjen til at omfavne store dele af det amerikanske højre

Imperiet slår igen. Ved den amerikanske senator McCains begravelse tidligere på måneden sad familierne Clinton, Bush og Obama side om side på forreste række sammen med de tidligere vicepræsidenter Al Gore og Dick Cheney. Et videoklip af den tidligere præsident George W. Bush, der tilbyder eksførstedamen Michelle Obama et bolsje, gik efterfølgende viralt på de sociale medier.

Blandt de udsøgte talere ved Washington National Cathedral var bl.a. den agtværdige nestor Henry Kissinger på 95 år. Blandt de mest citerede udtalelser fra begivenheden var America was always great, sagt af McCains 33-årige datter, Meghan. Hele det celebre skue kom til at forme sig som en markant undsigelse fra Amerikas politiske magtelite af den fraværende og ikkeinviterede Donald Trump.

McCain ville givetvis have sat pris på det, men mere interessant: Det gjorde tydeligvis også mange på USA’s venstrefløj.

Indtil for ganske nyligt havde det været utænkeligt, at amerikanske venstreorienterede ville længes nostalgisk efter Bush-æraen, lytte andægtigt til Kissinger eller heppe begejstret på lovprisninger af USA som global ledestjerne.

Lige så bemærkelsesværdig er det amerikanske venstres nye forkærlighed for den konservative justitsminister Jeff Sessions, for den tidligere FBI-chef James Comey, for den erklæret republikanske særundersøger Robert Mueller – og hvad de nu ellers hedder, alle disse apparatjikker fra den såkaldte ’dybe stat’. Men åbenbart er de gamle fronter nu slået i stykker, roller byttet om og nye loyaliteter svejset sammen under indtryk af Trumps foruroligende embedsførelse.

Uden ideologisk retningssans

Ifølge Dan Kovalik, menneskerettighedsadvokat og adjungeret juraprofessor ved University of Pittsburgh, havde USA’s venstreorienterede allerede mistet den ideologiske retningssans, inden Trump satte yderligere turbo på den proces.

»Kort fortalt har de venstreliberale besluttet sig for, at ’min fjendes fjende er min ven’, især når ’min fjende’ er Donald J. Trump,« skriver han i en e-mail til The Guardian.

»Og dermed har de venstreliberale pludselig gjort CIA og FBI – trods deres kendte forhistorie som undertrykkere af borgerlige frihedsrettigheder og menneskerettigheder her i landet og i udlandet – til ædle demokratiske institutioner, vi skal have tiltro til og respektere. Der skulle åbenbart ikke mere til, end at CIA og FBI indtog en uforsonlig holdning til Trump.«

Kovalik, der er forfatter til bøger som The Plot to Scapegoat Russia og The Plot to Attack Iran tilføjer: »Selv George W. Bush, der blev hadet af venstrefløjen især på grund af Irak-krigen (som CIA hjalp med at lyve os ind i), ses nu som en sød, gammel morfarfigur, vi smiler rørt til – især når han flirter med Michelle Obama.«

»Alt det beror selvfølgelig i et vist omfang på, at folk som Bush eller McCain, ja, selv vicepræsident Mike Pence forekommer som politikere, der har deres fornuft nogenlunde intakt ved siden af tossekongen Trump. Og fordi Trump konstant taler om ’at gøre Amerika stort igen’, har de venstreliberale besluttet sig for, at vi på en eller anden måde altid har været enormt store, selv under en præsident som George W Bush. Men det er barnagtig trods, blottet for politisk raffinement og historisk forståelse,« skriver Kovalik.

Bush førte USA bag lyset og ind i krigen mod Irak i en jagt på ikkeeksisterende masseødelæggelsesvåben – med hundredtusindvis af dræbte og et kaos, der banede en vej for Islamisk Stat, som resultat. Brugen af ​​tortur på CIA’s black sites udløste dengang krav fra venstrefløjen om, at Bush skulle retsforfølges for krigsforbrydelser. Det var under Bush, at vi fik verdens største finanskrise siden den store depression, ligesom det var ham, der var med til at forkludre hjælpeindsatsen mod orkanen Katrina, hvor 1.800 mennesker omkom.

Da han havde forladt Det Hvide Hus i 2009, konstaterede en CNN-undersøgelse, at kun 34 procent af amerikanerne havde et positivt syn på Bush, mens 62 procent havde et negativt. Men to meningsmålinger fra 2017 viste, at et flertal af demokrater nu så positivt på Bush. Obama udtaler jævnligt anerkendende ord om ham. ​

Trumps magtovertagelse synes at have sikret Bush næsten fuldkommen tilgivelse og rehabilitering.

Kissinger, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og udenrigsminister, der var bagmand for de skjulte bombekampagner i Laos og Cambodja i 1969-70, er tilsvarende blevet lovprist af Hillary Clinton, mens hendes vigtigste rival ved de demokratiske primærvalg, Bernie Sanders, stadig insisterer på at kalde ham »en af ​​de mest destruktive udenrigsministre i dette lands moderne historie«.

Sidste levn

McCain blev ved sin begravelse vidt og bredt hyldet som repræsentant for en tidligere tids ånd af høflighed, ære og samarbejde i amerikansk politik.

En Washington Post-overskrift erklærede: »McCains begravelse blev et melankolsk sidste farvel til alt det, der er gået tabt i Trumps æra.«

Det fik Glenn Greenwald, en venstreorienteret journalist, tidligere advokat og hyppig kritiker af mainstreamliberale politikere til at tweete til sin godt en million følgere:

»Kun en person, der har opholdt sig i magtens haller i Washington DC i årtier, eller som er marineret i jingoisme (chauvinistisk og militant nationalisme, red.), kunne finde på at kalde en ceremoni med deltagelse af Henry Kissinger, George W. Bush, Dick Cheney, Joe Lieberman og diverse andre krigsmagere for en inspirerende og opløftende hyldest til anstændighed.«

Også de venstreliberales tidligere så instinktive skepsis over FBI, CIA og NSA er på tilbagetog.

John Brennan godkendte som direktør for CIA under Obama 542 droneangreb, der resulterede i drab på 3.779 mennesker i områder, hvor amerikanske styrker ikke var direkte involveret i kamp i bl.a. Pakistan, Yemen og Somalia. Alligevel er Brennan nu en helt for Trump-modstandere på venstrefløjen. Da Brennan for nylig blev interviewet af Bill Maher på amerikansk tv, hilste den ellers så respektløse komiker ham som en »ægte amerikansk patriot« og tilføjede:

»Jeg ved, hvor hårdt de professionelle i vores efterretningstjenester slider i det for at holde dette land stærkt og sikkert.«

Brennan er en ihærdig kritiker af Trump, der som hævn vil tilbagekalde Brennans sikkerhedsgodkendelse. Det fik Sam Husseini, senioranalytiker for Institut for Public Accuracy, til tasterne i et indlæg på det venstreorienterede onlinemedie Counterpunch:

»Medierne vil bilde os ind, at dette (inddragelsen af Brennans sikkerhedsgodkendelse, red.) er et forsøg på at bringe en kritiker til tavshed. Men Brennan har et debatindlæg i dagens New York Times og kommer ofte til orde i de store medier. Han stod i spidsen for kriminelle politikker under Obama-administrationen, herunder dronemord, men om noget har disse ting kun styrket Brennans mediestjernestatus. De, som for alvor har været bragt til tavshed i Trumps æra, er ret beset dem, der har været kritiske over for amerikanske regeringers tilsyneladende konstant kværnende krigsmaskine siden invasionen af Irak.«

Værn mod kaos

FBI, som Trump har udsat for vedvarende angreb siden starten på Mueller-undersøgelsen, fremstilles nu ofte som en sidste forsvarslinje for republikken, og ganske glemt er den tidligere FBI-chef J. Edgar Hoovers antidemokratiske og retsløse praksis.

Jeff Sessions, hvis nominering til justitsminister af det demokratiske kongresmedlem, borgerretsforkæmperen John Lewis, og andre blev kaldt for en grundlæggende trussel mod borgerlige rettigheder, høster nu sympati og respekt ved at gå op imod Trump. Hans vicejustitsminister, Rod Rosenstein, også republikaner, bliver ligeledes værdsat som en pligttro embedsmand og et værn mod kaos.

Husseini kommenterer:

»En massiv trumpwashing, der er ved at rebrande stor dele af det amerikanske magtetablissement, herunder Bush-administrationens embedsmænd, hvis holdninger vi stadigt burde tage skarp afstand fra. Trump angriber Sessions, og straks iler erklærede venstreliberale ham til undsætning, selv om han også står i spidsen for gennemførelse af en stadig mere brutal indvandringspolitik.«

Vietnamkrigen fik millioner til at sætte spørgsmålstegn ved præsidentielt magtmisbrug og USA’s magtelite som aldrig før. En af dem var Jackson Lears, der var flådeofficer under krigen, men siden blev en aktiv modstander af den.

»Guldalderen, hvor der herskede en sund skepsis over for vores efterretningstjenester, begyndte jo allerede at aftage sidst i 1970’erne,« siger han. »Og efterhånden kunne man se en ny Washington-konsensus udkrystallisere sig omkring det princip, at behovet for sikkerhed er vigtigere end folks ret til at vide besked,« siger Lear.

»Folk, der betragter sig selv som venstreorienterede og progressive, synes at have glemt deres skepsis over for den store sikkerhedsstat. Den nye opslutning fra liberale og progressive bag Mueller og den dybe stat er et symptom på politisk fantasiløshed og totalt fravær af alternative visioner.«

Lears, der i dag underviser i historie ved Rutgers University i New Jersey og er redaktør af tidsskriftet Raritan Quarterly, afviser det politiske establishments forsøg på at sætte Trump i en bås for sig selv.

»Jeg er urokkelig i min afsky, foragt og frygt for Trump, men jeg mener ikke, han er unik. Bush og Cheney begik lige så mange forbrydelser og tilsidesatte lige så megen juridisk præcedens, som Trump har gjort.«

Historisk amnesi

»Rehabiliteringen af Bush ligner et forsætlig historisk hukommelsestab. At Bush, Clinton og Obama sad sammen ved begravelsen, var et afslørende tableau af den herskende Washington-konsensus. Jeg tror bare ikke, at det løser alverden at slippe af med Trump,« siger Lears.

Han tilføjer: »Mange af de CIA- og FBI-figurer, der nu bliver fremhævet som forbilleder på integritet, har givet grønt lys for masseovervågning og bidraget til legitimering af tortur. Disse ledere er indblandet i alle deres tjenesters ugerninger i de seneste mange år. At gøre dem til sandhedskærlige modstandshelte er fuldkommen absurd.«

Men Kurt Bardella, en kommentator, der før støttede republikanerne, men nu har skiftet loyalitet til Det Demokratiske Parti, hævder herimod, at Brennan og hans ligesindede bestemt har deres legitime rolle at spille i modstanden mod Trump.

»Vi har en præsident, der lyver over for hvem som helst, og som tager parti for Vladimir Putin og imod sine egne efterretningstjenester som fjender, der konspirerer imod vores land. Efterretningstjenesterne er den sidste barriere til at beskytte os mod disse globale trusler, og vores øverste leder ringeagter dem. I en sådan situation bliver vi af hensyn til nationens bedste nødt til se ud over gamle politiske og ideologiske skel,« siger Bardella.

Det er samme opfattelse, der forener folk af forskellige politiske overbevisninger omkring den særlige undersøgelse af Trump-kampagnens russiske forbindelser.

Jeremy Varon, en historieprofessor ved New School i New York og et ledende medlem af ngo’en Witness Against Torture, der arbejder for en lukning af Guantánamo Bay-fængslet, mener, at Muellers indsats er afgørende for retsstatsprincippernes skyld.

»Trump har rejst en alliance af forskellige grupper, der nok bygger på forskellige ideologier, men har en fælles interesse i at beskytte demokratiske normer,« siger han.

Andre iagttagere er enige i, at det er en grov forsimpling at reducere problemet til et spørgsmål om enten heltedyrkelse eller dæmonisering af Bush og de amerikanske efterretningstjenester.

Lawrence Lessig, forfatter og professor ved Harvard Law School, der i 2015 selv forsøgte at blive nomineret til præsident, skriver i en e-mail:

»Selvfølgelig gør venstrefløjen ret i at tilskynde den anstændige del af højrefløjen til at forsvare sig imod den vanvittige del af højrefløjen. Jeg er sikker på, at ingen på venstrefløjen kunne finde på at stemme på de mennesker, de nu bakker op om, frem for på venstrefløjens egne kandidater. Men man bliver nu engang nødt til at arbejde sammen med dem, der sidder på de afgørende positioner.«

Neil Sroka, kommunikationsdirektør for Democracy for America, en progressiv politisk ngo32, opfordrer også til pragmatisme i den aktuelle situation. 

»Vi er nødt til at bakke op om de få institutioner, der stadig giver os en mulighed for at drage Trump administrationen til ansvar for dens utallige forbrydelser, uden at vi af den grund behøver at ende som heppekor for enhver anti-progressiv handling, som FBI, efterretningstjenesterne og militæret har begået i USA’s historie,« siger Niel Sroka.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.