Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Er det forsvarligt at tage ud og se verden?

Den rejselystne
20. oktober 2018

Egentligt har jeg altid tænkt på det at rejse som noget sympatisk eller ligefrem progressivt. Man tager ud og oplever og vinder ny forståelse for andre mennesker og kulturer. I mange år har min mand og jeg drømt om at tage ud og se verden, så snart vi gik på pension.

Vi har haft job med gode pensionsordninger, ligesom vi har nydt godt af boligpriserne de sidste årtier. De penge skulle vi bruge i Indien, Vietnam og Chile.

Men netop, som vi er gået på pension denne sommer, er vi kommet i tvivl. Vi ved jo efterhånden, at flyrejser er meget skadelige for klimaet. Er vi nogle selviske egotrippere, der skider på de kommende generationer, hvis vi udlever vores drøm og bruger vores sidste år på at rejse i Sydamerika og Asien?

Svar I:

Puha. Ikke alene har du scoret kassen uden at løfte en finger på et boligmarked, som min generation har overordentligt svært ved at komme ind på – nu vil du gudhjælpemig også brænde pengene af på en rejseform, der smadrer kloden for de generationer, der kommer efter.

… Okay, der prøvede jeg lige at give dig dårlig samvittighed – sådan klassisk Information-style. Men det var bare for sjov, for selvfølgelig skal du tage på den rejse. Det lyder virkelig fedt at bruge sine sidste år på at rejse i Sydamerika og Asien.

Og jeg har et bud på en dejligt lavpraktisk løsning på din dårlige klimasamvittighed: For hver gang du bruger 1.000 kroner på dine rejser, skal du betale mindst 100 kroner i aflad. Vælg selv din velgørenhed, men ifølge fredagens kronik kan man opnå livslang CO2-balance ved at plante træer for 7.500 kroner. Siger det bare. Ét styks pensionistrejse til 75.000, og så er den hjemme.

— Jon Faber

Svar II:

Personligt er det også svært for mig at blive på jorden, selv om jeg jo dybest set godt ved, at det ville være bedst for kloden. Et svært dilemma trænger sig derfor på: Skal I insistere på at udleve jeres drøm, selv om det dybest set er med til at undergrave jeres børns og børnebørns livsvilkår?

Det ideelle svar vil jo være, at I skal blive på jorden. Men det svar er svært, fordi det jo går imod nogle livslange drømme, I har haft. I stedet kunne man måske forestille sig et gammeldags kompromis: Måske en enkelt flyrejse? Til en enkelt destination? Hvor man f.eks. køber CO2-kompensation, tjekker, hvilke fly der bruger mindst brændstof og vælger den flyrute, som ikke har mellemlandinger. Og så i stedet for at ville rejse hele Sydamerika og Asien tyndt, kunne I måske bruge resten af pengene på at finde glæden ved en togtur rundt i det europæiske landskab, som også kan være ganske eksotisk.

— Merle Baeré

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvis du som ældre ressourcestærk vil gøre noget for klimaet, skal du ikke rejse jorden rundt, men flytte på landet, plante træer og holde husdyr på den gammeldags maner. Ellers kan du godt tage ud at rejse i det omfang din samvittighed tillader det. Men du får altså ikke point for at rejse. Til gengæld får du dejlig mad, hvis du vælger den første løsning. Og hvem ved, du lever måske også et par år mere? I øvrigt ved man aldrig hvad det er for noget de serverer rundt om på verdens hoteller og tænk lige på hvor dejligt det egentlig er at sove i sin egen seng, før du beslutter dig.

Randi Christiansen, Per Torbensen, Mogens Holme og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Reelt er flyrejser jo blevet syndebukken for CO2 - hvor andre områder, der lettere kan erstattes, er langt værre. Det gælder for landbrug, det gælder for husholdninger og det gælder for biltrafik. De områder kan vi - også relativt hurtigt - sætte kraftigt ind på, hvis vi holder op med at tænke på, hvad det koster, og ser på, hvad det løser.
Så kan der blive plads til, at folk i et vist, moderat omfang stadig flyver. Foruden at vi selvfølgelig hurtigst muligt skal have omlagt flyene til også at flyve klimavenligt.

Lars Bækgaard

Igen er strukturelle problemer blevet transformeret til individuelle problemer.
Virksomheders og politikeres ansvar er erstattet af individers dårlige samvittighed.
Selvfølgelig skal de rejse!

Mikael Velschow-Rasmussen, Henrik S. T. Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, christian christensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Ja, flyvning er blevet lagt for had. Til trods for at en reduktion af befolkningstilvæksten for mennesker og dyr ville være langt bedre. Så skal der jo prædikes prævention for ulandene og mådehold med bøfferne for de rige, og det går virkelig ikke. Specielt det sidste! Vi ved jo fra informations journalister, hvor hårdt det er bare at forsøge sig som vegetar.

Morten Østerlund Jørgensen, Randi Christiansen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

10.000 fly sprøjter kontinuerligt den mest effektive drivhus gas ud i den ellers knastørre tropospause og vedligeholder på den måde et virkningsfuldt drivhus uden om drivhuset, hvilket forklarer den stigende temperatur efter WW2 i takt med udviklingen af flyvning for sjov.

CO2 er en blandt mange syndebukke, men turismen i sig selv, naar den foerst er landsat, er i sig selv en mega sviner. Her er et par ting: De flydende hoteller, krydstogtskibe, spidsbelastning af et i forevejen saarbart kloaksystem bl.a. takket vaere hotel -og restaurations industrien, uhaemmet brug af plastik vandflasker og andet plastik, generel tilsvining af gader, strande og naturen generelt. Saa er der tilsvining af anden art saasom opkoeb af turistlejligheder og Airbnb, hvilket har foraarsaget sjofle pristininger i de Europaeiske storbyer, saa lokale maa flytte til billigere omraader. Turismen, som den har udviklet sig og fortsat udvikler sig, bestaar af en uendelig foedekaede, der lever af hinanden, og ikke alene foraarsager reelt svineri til lands til vands og i luften, altsammen i et kortsigtet projekt for at tjene peng, men ogsaa er med til at oedelaegge det mennekselige aspekt i de omraader, som turisten netop tar afsted for at beundre og nyde. Og har vi i oevrigt brug for endnu en laekker rejseartikel om Barcelonas lyksageligheder og om endnu en uspoleret oe, hvis paradisiske strande med laengsel venter paa turisterne?

Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Per Torbensen, Mogens Holme, Anders J, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Haun Nielsen

Mette Poulsen, reduktionen af befolkningstilvæksten (og befolkningen i det hele taget) kommer heldigvis helt af sig selv, lige om lidt, som følge af det gigantiske rod vi har lavet med vores klode og dens klima. Vandet tager den ene halvdel; manglen på samme tager den anden. Så kan vi lære det. Med bøffer i mundvigene. Det er en lille smule ufatteligt at det er så svært for folk at omlægge til vegetarisk kost, og som om vi ikke rigtigt tager scenariet helt alvorligt endnu.

Morten Østerlund Jørgensen, Randi Christiansen, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Tak dog afsted og nyd livet mens I har det. Politikere har givet op eller er ligeglade. En flyrejse fra eller til spillet ingen rolle. Kryds fingre for revolutioner nedefra.

Philip B. Johnsen

Lev livet, men forstå hvor velstanden kommer fra.

At statsminsteren har lavet en ny omvendt Robin hood i den lange række af svindel, hvor statsministeren stjæler fra de fattige og giver til de rige, skal ses i sammenhæng med den ideologi statsministeren er ud af, der er ikke nogen overraskelse, det er business as usual, nævnes kan bl.a. bevist ødelæggelse af Skat, satspuljen, og manglende regulering af den internationale organiserede kriminelle danske del af finanssektorens vaneforbrydere.

Livet er for kort til faktaresistente økonomer og deres købte politikere, så det vigtigste er, at ikke understøttet international økonomisk kriminalitet ved, at stemme på deres politikere.

Alle systemiske banker og finansinstitutioner er involveret i international organiseret kriminalitet.
Danske Bank er vores største kriminelle spiller.

Handler man personligt med systemiske banker, så deltager man aktivt til fremme for international organiseret kriminalitet, fattiggørelse af egen befolking og vores børns fremtid.

Det er de samme økonomer og deres politikere fra 2007 fusk perioden, der stjæler fra de udsatte i samfundet i dag.

Historisk lukrere politikere med gode job efter politisk karriere, hvis politikere centralt placeret, har beskyttet dette system, derfor er de dygtigste økonomer i verden ikke i fængsel i dag.

Med den viden nyd livet.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Verdens datacentre forårsager mere CO2 end alle verdens flyselskaber tilsammen. Hertil skal lægges fremstillingen af computeren og den strøm den bruger. Så man kan jo starte med at slukke apparatet.
Sløjfe: Der har jo været en hel del debat om Niko Grünfeld’s forbrug af CO2 til sit nye kontor. Måske har mængden af forargede indlæg skabt mere C02 end selve kontoret?

Sascha Olinsson

Selvfølgelig skal I da ud og se verden- og der findes heldighvis andre transportformer end fly så I behøver ingen dårlig samvittighed heller. Ud over at I med tog rent faktisk også får set mere imellem destinationer, så er der rent faktisk togrejser der er oplevelsen helt i sig selv.

Jeg er helt enig med de fleste andre kommentarer her at klimakrisen ikke er et privat ansvar og at vi behøver kollektiv insats- men derfor behøver vi jo altså ikke at ignorere vores egen samvittighed.

Kenneth Degnbol

Jeg stemmer også for togrejse - ikke mindst når i har tid nok. Den transsibirske er en fantastisk oplevelse. Har selv været med tog/bus herfra og til sydindien over blandt andet Rusland og Kina. Alternativt så køb den mindst forurenende autocamper

Elisabeth Andersen, Britta Hansen, Per Torbensen, Troels Plenge og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Hvis du vil gøre noget for at forhindre klimaforandringer "Den rejselystne" så er det faktisk mere væsentlig, at du holder op med at skrive her og i det heletaget bruger internettet. Allerede i 2016 udledte strømforbruget fra alverdens datacentre samme mængde CO2 ud i atmosfæren som alle verdens flyselskaber lagt sammen. Siden er der ellers bare bygget datacentre der-ud-af. Data mængden bare stiger og stiger hver dag. Alene streaming tjenester som Netflix og Youtube sender enorme data mængder verden rundt. I 2020 vil brugen af internettet således udlede væsentlig mere CO2 end verdens samlede flytrafik.

Om du vil flyve eller ej er som det ser ud lige nu kun et principielt spørgsmål da CO2 udslippet bare stiger og stiger uanset hvad du gør. Ligesom det fly du evt. ikke rejser af sted alligevel flyver afsted. Nu bare uden dig.

- Så flyv du bare. God kultur tur for dine sparepenge. Og husk at slukke for internettet.

Jørgen Clausen

- Datamængden og dermed behovet for strømslugende datacentre forventes således at 10 dobles frem mod 2025. Datacentre bliver således en langt større CO2 synder end flytrafikken nogensinde har været det. Suk.

Jeg er så glad for, at I gør jer de tanker i det hele taget! Og mens det er korrekt, at det er nødvendigt med politiske beslutninger i forhold til (bl.a.) klima- og miljøkrisen, har vi som individer et ansvar, som I jo også giver udtryk for.

Vi ER dråber i havet, men havet sammensættes nu altså også af dråber ... Der foreligger allerede mange gode idéer her i tråden, hvordan I kan opfylde jeres ønske og samtidigt være hensynsfuld. (Personligt tænkte jeg også på den transsibiriske, der ikke blot er en kæmpe oplevelse (anbefaler 1. klasse), men også tager jer helt til Asien allerede. Og også i Asien er der mange gode - nogen gange fremragende muligheder med at rejse i tog, fx videre igennem Kina og bl.a. i Thailand og Malaysia).

Jeg vil gerne bidrage med denne tabel fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
11. februar 2016: "Tabel over fødevarers klimaaftryk"

http://agro.au.dk/fileadmin/user_upload/Mogensen_et_al_2016_Foedevarerne...

Der er meget at hente på CO2-kontoen ved at vælge CO2-fattigigere fødevarer i høj(ere) grad. Og spise, det skal vi i modsætning til at rejse, hver evig eneste dag. Os alle sammen!

Randi Christiansen

Klimavenlig rejseform må være et studie i sig selv. Er togrejser virkelig så meget mere klimavenlige end flyrejser? Og hvad med skibsfart? Eldrevet transport når man desværre ikke så langt ud i verden med.

Mit livs mest eventyrlige rejse var 1/2 års rundrejse i indien i 1977 - inden da og efterfølgende kortere eksotiske rejser til marokko og andre steder i sydeuropa. De eventyr er jeg meget taknemmelig for. Nu er der skår i glæden ved ethvert økologisk aftryk, og hvor sættes grænsen?

Imens man tænker over det, kan man jo muntre sig med historien om dumme og/eller korrupte politikere, som har dereguleret finansektoren. Bill clinton ophævede i 1999 glass segal, og åbnede dermed portene på vid gab for banditterne i habitter. Var han dum eller korrupt? Og herhjemme amputerede anders fogh skat til ukendelighed, så de døre også står vidt åbne for enhver asiatisk hacker og andre, der måtte ønske at gå på røvertogt i fællesskassen. Var han korrupt eller dum - forblændet af sin egen ambition? Nyrup og lykketoft red naivt med på privatiseringen af fællesejet og deliberaliseringsbølgen efter murens fald. Svært at se dem som korrupte.

Er det ikke et lidt mere påtrængende problem at få løst vore problemer med administrationen af vore fælles miljø-og socioøkonomiske ressourcer, inden vi fester videre på øverste dæk? Og anvende ressourcerne på en måde, som understøtter den permakulturelle omstilling, og som respekterer planetens cirkulære økonomi. Jeg mener ikke, det er i orden, at bruge en my mere end nødvendigt for overlevelse så længe miljø-og socioøkonomien er så meget ude af balance, som tilfældet er. Men festen er forbi.

Og måske er det for sent. Vi befinder os allerede på en eksponentiel kurve af ukontrolleret omstilling i vore miljø-og socioøkonomiske livsvilkår, og vi ved ikke, hvor på kurven, vi befinder os. Een af de værste dystoper, guy mcpherson, opfordrer til at nyde den sidste tid, vi har tilbage på planeten, inden den uundgåeligt og inden for det næste årti vil være ubeboelig for os.

Philip B. Johnsen

@Randi Christiansen
“Svært at se dem som korrupte.”
Problemet er muligvis ikke at vores politikere ‘er’ korrupte, men at det ‘er’ for sent?

Prøv at forstå, hvordan det kommer til at føles for os, der dagligt kæmper for, at vores organiserede internationale kriminelle politikere skal forandre sig og handle på de akut handlingskrævende opgaver.

Når dagen kommer, hvor virkeligheden går op for den brede befolkning, at sulten og nøden stå for døren, der skal vi der kæmper for retfærdighed og medmennskelighed beskytte vores internationale organiserede politikere fra den hævngerrige folkemængde.

Det er f..... ikke til at holde ud at tænke på.

Jeg vil ikke fortænke nogle danskere i at rejse ‘langt væk’ og blive væk.

Randi Christiansen

@phillip

Beklager hvis min tekst er uklar. Jeg er ikke i tvivl om, at bill clinton var og er korrupt. Så dum kan man ikke være.

Anders fogh virker som om, han var og er magtsyg og ideologisk forblændet. Nyrup og lykketoft forblændede men på en dummere måde, fordi de jo agerede i socialdemokratisk regi.

Kristian Rikard

Philip B. Johnsen,
Jeg tror du blander tingene sammen. Økonomer har som udangspunkt ikke
forstand på forskellige landes skatteforhold - det har skattejuristerne hos PwC
etc. til gengæld!

Philip B. Johnsen

@Kristian Rikard
Reagere vores politikere på, at Danske Bank har DKK. 1.500 milliarder fra kriminalitet på bøgerne?

Nej der kommer historisk ingen reaktion fra politikere, det er derfor, at det kaldes for international organiseret kriminalitet.
Det er på samme måde, med de menneskeskabte klimaforandringer og det politisk krav til traditionelle vækstøkonomer og fortsat økonomisk forbrugsdrevet og klimakatestrofe skabende vækst, ikke inden for skiven.

Jeg vil advare altid alle imod at lytte dig din type og til alle andre der ikke mener, at det er helt klarlagt, hvor alvorlig og akut problemet er.

Der er betalt politikere, forskere og økonomer af olie, gas og kul sektoren i mere end 50 år for denne vildledning, samtidig med sektoren har investeret ekstremt i de mulighedder der opstår for profit, når permafrosten forsvinder og nye forekomster bliver fremkommenlige i kølvandet på den skabte opvarmning af kloden.