Kommentar
Læsetid: 6 min.

Jamal Khashoggi: »Jeg har forladt mit hjem, min familie og mit job, og jeg tager nu til orde og hæver min røst«

Den dræbte saudiske journalist Jamal Khashoggi havde valgt eksilet for at kunne kritisere sit lands magtfulde kronprins i internationale medier. Vi bringer her hans første klumme fra Washington Post, hvor han i 2017 fortalte om baggrunden for sit valg
En demonstrant klædt ud som den saudiske kronprins Mohammed bin Salman med blod på hænderne sammen med andre demonstranter foran den saudiske ambassade i Washington.

En demonstrant klædt ud som den saudiske kronprins Mohammed bin Salman med blod på hænderne sammen med andre demonstranter foran den saudiske ambassade i Washington.

Jim Watson

Moderne Tider
13. oktober 2018

Når jeg taler om frygt – om intimidering, anholdelser, offentlig udhængning af intellektuelle og religiøse ledere, som har vovet at ytre deres mening – vil det så overraske nogen, hvis jeg fortæller, at jeg kommer fra Saudi-Arabien?

Da vores unge kronprins, Mohammed bin Salman, fik magten, lovede han at indlede sociale og økonomiske reformer. Han talte om at gøre vores land mere åbent og tolerant. Og om at ændre på de forhold, der står i vejen for fremskridt, såsom forbuddet mod, at kvinder kan køre bil.

Men i dagens Saudi-Arabien ser jeg lige nu kun arrestationer. Sidste uge (10.-17. september 2017, red.) blev 30 personer pågrebet ved politirazziaer. Flere af de anholdte er mine venner. Aktionen ser ikke ud til at tjene andet formål end at bagvaske røster, som har dristet sig til at udtrykke selvstændige holdninger, der ikke passer mit lands ledelse.

Dramatisk gik det for sig, da maskeret sikkerhedspoliti stormede huse, konfiskerede papirer, bøger og computere og filmede det med kameraer. De anholdte blev beskyldt for at være underkøbt af Qatar, for at være del af en omfattende qatarsk konspiration. Mange andre kritikere, jeg selv inklusive, har valgt eksilet – med risiko for anholdelse i samme øjeblik, vi sætter ben på hjemlandets jord.

Selvvalgt eksil

Det er smerteligt at tale med mine saudiske venner i Istanbul og London, som også er i selvvalgt eksil. Vi er mindst syv – udgør vi fortroppen til en ny saudisk diaspora? I vores timelange telefonsamtaler har vi forsøgt at få klarhed over, hvad der ligger bag seneste arrestationsbølge, som også omfatter min gode ven, Essam Al-Zamil – en erhvervsmand og tænksom Twitter-personlighed.

Så sent som i tirsdags kom han hjem fra USA, hvor han havde deltaget i en officiel saudisk delegation. At falde i den saudiske ledelses unåde kan ske forbløffende hurtigt. Det er ret chokerende, men tiderne er blevet nogle andre i mit land.

Jamal Khashoggis forsvinden

  • Tirsdag sidste uge opsøgte den saudiarabiske dissident og journalist Jamal Khashoggi det saudiske konsulat i Istanbul for at få papirer på, at han er skilt. Siden har ingen set ham. På konsulatet hævder man, han gik igen, men de tyrkiske myndigheder insisterer på, at han aldrig forlod bygningen. Overvågningskameraer viser ham angiveligt gå ind. Ikke ud. De saudiske myndigheder siger nu, de vil tillade tyrkisk politi at gennemsøge bygningen og samarbejde om opklaring af Khashoggis forsvinden.
  • Jamal Khashoggi, født 1958, er tidligere chefredaktør for avisen Al-Watan, en platform for progressive røster i Saudi-Arabien, og tidligere redaktionschef for nyhedskanalen Al-Arab. Han forlod Saudi-Arabien i september 2017 og har siden kritiseret det islamiske kongeriges de facto-leder Mohammad bin Salman for ikke at leve op til ånden i egne liberale reformer og den saudiskledede militærintervention i Yemen, bl.a. som fast klummist i Washington Post.

I 2003, og igen 2010, blev jeg fyret fra mit job som chefredaktør for en ’progressiv’ avis, al-Watan. I den mellemliggende periode arbejdede jeg som medierådgiver for prins Turki al-Faisal, den saudiske ambassadør i først Storbritannien og siden USA.

Nogle vil undre sig over, at man kan blive fyret af en regering og dernæst gå i samme regerings tjeneste i udlandet. Men sådan er det saudiske paradoks. Groft sagt forsøger Saudi-Arabien at moderere, hvad det ser som ekstreme synspunkter hos både liberale reformatorer og konservative gejstlige. De seneste anholdelser spænder netop over dette spektrum.

Hvorfor skabe et klima af frygt og intimidering i en situation, hvor en ung karismatisk leder lover længe ventede reformer, der skal sætte skub i økonomisk vækst og diversificere vores økonomi? Kronprinsen blev populær. Hans reformplan nød støtte blandt de fleste af de 30 gejstlige, forfattere og sociale medie-stjerner, som blev pågrebet midt om natten.

Saudi-Arabien har over de seneste måneder gennemført en række nye vidtgående politikker, der rækker fra konsekvent bekæmpelse af islamister til opmuntring af borgerne til at angive mistænkelige personer til en sort liste hos myndighederne. Alle arresterede ved razziaerne stod på listen.

En islamisk stat

Kommentatorer tæt på den saudiske ledelse har gentagne gange krævet islamisterne »udryddet«. Det er ingen hemmelighed, at kronprinsen foragter Det Muslimske broderskab. En besynderlig selvmodsigelse er det at udhænge personer som aktivister for broderskabet.

Jeg har altid fundet det ironisk at høre saudiske regeringsembedsmænd fordømme totalitære islamister, for Saudi-Arabien er jo selv al politisk islams moder – og sågar kalder sig selv ’islamisk stat’ i sin ’Højere Lov’. (Vi undgår i mit land begrebet ’forfatning’ på grund af dets sekulære betydning og foretrækker i stedet at sige, at Koranen er vores forfatning).

Uanset hvem der kommer til at stå for skud, er denne undertrykkelse ikke, hvad Saudi-Arabien behøver lige nu. Vi er i gang med en enorm økonomisk omstilling, som støttes af folket – en forandringsproces, der skal frigøre os fra vores totale afhængighed af olie og genskabe en kultur for arbejde og produktion.

Uvished og pres på Saudi-Arabien

  • Ifølge ’højtstående’, men ikkenavngivne tyrkiske politi- og sikkerhedskilder citeret i bl.a. New York Times blev Jamal Khashoggi likvideret og parteret med knoglesav i den saudiske konsulatbygning. De anonyme kilder oplysninger skal dog tages med et gran salt, da de ikke har kunnet bekræftes. Samme dag, som Khashoggi forsvandt, skal en gruppe på 15 saudiske agenter være ankommet per fly fra Riyadh, blandt disse en retsmediciner med ekspertise i partering af lig.
  • To timer efter, Khashoggi ankom til konsulatet, gik de 15 ifølge sikkerhedskilderne ind i bygningen. Fire timer senere skal de være kørt derfra i en sort Mercedes Vito-kassevogn med tonede ruder og en anden sort bil og samme aften have taget et fly til Dubai. Ifølge det tyrkiske regeringstro dagblad Sabah, havde konsulatets tyrkiske ansatte fået besked på at holde fridag sidste tirsdag.
  • For Saudi-Arabien og prins Mohammad bin Salman er Jamal Khashoggis forsvinden ved at udvikle sig til en alvorlig belastning, der kan slå skår i prinsens ry som reformfigur. Presset på Saudi-Arabien og Mohammad bin Salman vokser især, efter at såvel præsident Trump som vicepræsident Pence, begge indtil nu trofaste støtter af kronprinsen, har udtrykt dyb bekymring over Jamal Khashoggis forsvinden.

Processen er fuld af smerte. Det ville være i Mohammed bin Salmans egen bedste interesse at opmuntre til konstruktive og pluralistiske holdninger blandt offentlige figurer som Essam og de andre økonomer, gejstlige, intellektuelle og erhvervsfolk, som nu i stedet er blevet taget af politiet.

Udpeget som fjende

Jeg og min venner, der bor i udlandet, føler os hjælpeløse. Vi ønsker fremgang for vores land og så gerne 2030-visionen realiseret. Vi er ikke imod vores regering, og vi bekymrer os dybt for Saudi-Arabien. Det er det eneste hjem, vi kender og nogensinde vil have.

Men vi er blevet udpeget som fjender. Under pres fra min regering annullerede udgiveren af ​​en af ​​de mest læste arabiske dagblade, Al-Hayat, min faste klumme. Regeringen har også forbudt mig at bruge Twitter, fordi jeg advarede imod en alt for entusiastisk omfavnelse af den præsidentvalgte Donald Trump. Det næste halve år brugte jeg i tavs refleksion over tilstandene i mit land og de barske valg, jeg så for mig.

Vel var det også smertefuldt for mig for flere år siden, når venner blev arresteret. Dengang sagde jeg ingenting. Jeg ville ikke miste mit job eller min frihed. Og jeg skyldte at tage hensyn til min familie.

Jeg har nu truffet et andet valg. Jeg har forladt mit hjem, min familie og mit job, og jeg tager nu til orde og hæver min røst. Ikke at sige fra ville være at forråde dem, der nu vansmægter i fængslet. Jeg kan tale, hvor mange andre ikke kan. Og jeg vil gerne have, at verden skal vide, at Saudi-Arabien ikke altid har været, som det er nu. Og at vi saudiere fortjener bedre.

© The Washington Post og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

peter guldmann

USA har holdt hånden under det middelalderlige regime siden mr. 5% og olieselskabernes grådige begyndelse. Vi så det senest med Trumps sabbelraslende dans med sheikerne, som lignede en episode fra " halløj på alderdomshjemmet". I det mindste er han(Trump) da ærlig omkring det og indrømmer åbent at det er pengebegæret der ligger bag. Danske medier og dele af det politiske system er også medløberer i at opretholde den undertrykkende Saudiske samfundsmodel ved at undlade at kritisere styret i Riyadh. Man har jo nærmest blevet hængt ud som racist hvis man har sagt noget negativt om Saudi Arabien og selv nu skal der nok være læsere her på information som vil kalde mig en højredrejet racist for at sige at Saudi Arabien er styret af forstokkede konservative gamle mænd og befolkningen fortabt under religionens tunge åg. Der er ikke noget odiøst i at Kashoggi er blevet tortureret og parteret af et regime som har maltrakteret , pisket og stenet sin egen befolkning til underkastelse i årtier. Men det er på tide at Danmark og venstrefløjen holder op med at undskylde denne monstrøse adfærd i sin selvindbildende , glorieophøjede såkaldte beskyttelse af religiøse mindretal. Den som tier nu er en medløber.

Kim Folke Knudsen, Hans Aagaard og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Da jeg læste denne artikel, kunne jeg ikke undgå at tænke på Naser Khader som støtter den brutale Wahhabi-Regime i Saudi Arabien. Jeg tænkte på alt det vrøvl og løgne som han opdigter om så kaldt reformer i terror-regimet Saudi Arabien. Man kan nærmest tro at Naser Khader er Saudisk agent. Hvem ved, men han arbejder for Hudson Institute. Instituttet betegnes som neokonservativt og finansieres da også af forskellige konservative fonde i USA, og driver bl.a. med lobbyvirksomhed for USA’s venner i Mellemøsten.
I en af hans seneste indlæg i Berlingske skrev Naser Khader at Danmark må ikke støtte Canada i kritikken af Saudi Arabien ifm. fængsling af kvinderettigheds aktivist. Hans argument var at Canada har svigtet i kamp mod ISIS (hvilket er vrøvl), derfor vi må ikke støtte dem. Radio24Syv konfronterede ham med det vrøvl han havde skrevet i Berlingske. Så kom han med endnu flere vrøvl og løgne. Han sagde at vi ikke må kritisere Saudierne offentligt (kun bag kulisserne), fordi kronprins bin Salman er i gang med reformer og har mange fjender.
Der har altid været magtkamp i Saudi Arabien, og kampen blusser op når kongen dør og efterfølger skal vælges blandt fætter og onkler. Bin Salmans fjender er magtkamp fjender og ikke reform fjender. Så kaldt reformer er bare et cover up for at knuse al modstand. Bin Salman har fængslet, kidnappet og dræbt flere kritikere end hans forgængere.
https://www.berlingske.dk/nyheder/saudiarabisk-kritiker-forsvundet-det-e...
Saudi-Arabien er terrorens vugge:
https://jyllands-posten.dk/protected/premium/international/ECE9374484/ti...
Stop støtten til de wahabistiske ekstremist-regimet:
https://politiken.dk/debat/kroniken/art5607333/Stop-st%C3%B8tten-til-de-...

Saudi Arabia is the birthplace and cradle of the austere Sunni doctrine of Wahhabism and Salafism which inspires extremism. Saudi Arabia is the cradle of terror.

Søren Clausen, Hans Aagaard, Arne Albatros Olsen, Jan Jensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

peter guldmann
Rent vrøvl skriver du. Stop at blande venstre/højre vrøvl i det. Har intet at gøre med Islam eller rasisme LOL Det handler om vestens støtte ( især USA) til Saudierne pga. $$$.

Saudi Arabia er vestens ven for $$$. Køber våben for flere hundrede millarder of dollar og holder USA's største arbejdsplads i gang. Saudi Arabia har både penger og magt til at dekke over sin brutalitet og køber sig fri for konsekvenser. Saudi Arabia bruger sin penge til afpresning af FN og media for at fjerne negative/kritiske rapporter (Senest afpresset FN for at fjerne rapport om at Saudi Arabia er nummer 1 når det gelder krigsforbrydelsen og mord af barn).

Ingen kommer i nærheden af den brutale wahhabi, terror regimet PUNKTUM.

Bettina Jensen

Peter Guldmann, årsagerne til at både briterne og amerikanerne i særdeleshed har været nære allierede af Saudi-Arabien skyldes bl.a. landets geostrategiske betydning, dets olierigdomme/store indflydelse, handelsmulighederne (især våben) og et generelt behov for allierede i regionen, hvor især israelske sikkerhedsinteresser har høj prioritet for både USA og UK. På mange måder kan man vel sige at den saudiske statsmagt misbruger islam i sine bestræbelser på at fastholde undertrykkelsen af befolkningen og at dette skal kritiseres, men det er ret vigtigt at huske på at det egentlige åg er klassedelingen/uligheden i økonomi og magt. Plutokratiet. Den saudi-arabiske befolknings religion er ikke hovedproblemet.

Jan Fritsbøger, Olaf Tehrani, Torben Skov og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Petrodollaren – eller ‘olie for dollars’ – er et internationalt betalingssystem for handelen med olie, som USA indførte sammen med Saudiarabien i 1973, efter at dollarens indløselighed i guld blev sløjfet at Richard Nixon i 1971. Det har givet dollaren en status som ‘global reservevaluta’ og giver USA en kæmpe økonomisk fordel derved at der altid vil være et massiv efterspørgsel efter deres valuta. Petrodollar-systemet er udvidet til hele OPEC, mens det stadig er Saudiarabien som er mægtigt.

USA og Saudiarabien er således i samme båd. Men Kina, som efterhånden er blevet den største olieimportør, talte i 2017 om at vil gerne købe olie i deres egen valuta og det sætter pres på parterne. Og dermed begyndte de store våbensalg til Saudiarabien. Nu kunne landet købe alt hvad USA havde på lager. Før var det begrænsninger. Og Obamas våbensalg var vel næste større end Trumps......

peter guldmann

Tak for at tale op omkring styret i Riyadh. Det var faktisk det jeg efterlyste. Kunne være fint hvis medierne og politikerne kunne gøre det samme. Til din orienteering Nahaj nævnte jeg ikke Islam i min kommentar , det står du selv for. Prøv at se tilbage på danske medier siden 70'erne og du vil se at ingen har kritiseret styret i Riyadh. Politisk?

peter guldmann

Nahaj . Hvis Wahhabism ikke er en religion hvad er det så? Synes faktisk din kommentar er stødende overfor folk der følger Wahhabism

Nu bliver det jo spændende. Trump truer med restriktioner og saudierne er parate til at svare igen. Hvad kan de da svare igen med.... Hmmm? Terrorisme? Krig i mellemøsten? Er nye bilfri søndage på vej?
Øregas eller alvor. Hvad mener bookmakerne?

Hvis saudierne lukker oliehanerne til vesten, vil USA så angribe Venezuela? Vil saudierne angribe Israel? Er Melania Trump i virkeligheden en mand? Er Salman bin Abdulaziz Al Saud i virkeligheden en kvinde? Er Lars Løkke?
Følg med i næste afsnit af den spændende sæbeopera.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Saudi Araberne har truet USA med hårde modsvar på amerikanske trusler....Her er de kommet med en "extraordinary list of retaliatory threats, including 'a closeness to Iran and maybe even a reconciliation with it'.

Hold da op!

Amerikanerne er nok det eneste folk på kloden, man kan true med fred!

https://english.alarabiya.net/en/features/2018/10/14/US-sanctions-on-Riy...

Jan Fritsbøger, Niels-Holger Nielsen, Nahaj Azer, Torben Skov og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Han blev myrdet ifølge optagelse på et apple ur han havde på i konsulatet..
Disse optagelser er i tyrkernes besiddelse:
https://www.youtube.com/watch?v=CjEzvGGLqAQ

Jan Jensen, Bettina Jensen, peter guldmann og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det Saudi Arabien som støttes massivt med dansk eksport af fødevarer med videre. Ja vesten har også forsynet regimerne i Mellemøsten ( aktuelt Syrien ) med software til at bryde ind på borgernes mobiltelefoner og Facebook konti, så borgerne kan overvåges og hvis de er kritiske forsvinde ned i et mørkt torturkammer.

Jeg er personligt ved at brække mig over den etablerede borgerlige danske medieverdens idiotiske floskler udtænkt af lige så idiotiske Redaktører. Vi er " Værdikrigere ". Vi går foran i kampen for demokrati med vores " Værdidebat " rettet mod Islam.

Deres " Værdikriger " kan skrubbe ad helvede til for min skyld gerne til Saudi Arabien med deres selvopfundne og selvfede løgnehistorie.

Deres ideologiske korstog for mere demokrati i Mellemøsten stopper ved pengepungen og eksportindtægterne. Så ophører interessen helt og holdent og erstattes af en sær tavshed.

Det er kun asylansøgerne her i landet og dem som har sympati for dem, som skal slås i hovedet med de tomme floskler om kamp for demokrati og frisind i Mellemøsten. God Dag Mand økseskaft jeg er også gået over til DF light.

Nutidens ambivalente holdning til Saudi Arabien som vi er helt med på at holde flydende oven vande svarer til at erklære i 1930´erne. Jeg er værdikriger og fortaler for en " Værdidebat " vendt mod Nationalsocialismen og Adolf Hitler, men når det så kommer til Landbrugets interesser, så er det ikke til at se Værdikrigeren for bar godsvogne fyldt med danske fødevarer på vej til " Det Tredje Rige ".

Det er hult og dobbeltmoral hele vejen igennem pinligt at høre på og overvære. I det mindste kunne de ærede danske Redaktører skrue lidt ned for dobbeltmoralens floskler og leve med i tavshed, at vi reelt støtter et diktatur, som er bagmand til islamisk fundamentalisme, kvindeundertrykkelse, behandling af afrikanske tjenestefolk, som var de slaver og et regime, som har påført nabolandet Yemen store lidelser.

Ordet selvkritik eksisterer ikke på dette felt i den danske borgerlige medieverden.

Det ser ud til at sauderne nu vil indrømme at de kom til at bruge bensaven når du skulle bruge afhørings-saven. Amerikanernes nye CIA-direktør og tidligere tortur-operatør Gina Haspel, vil vide hvor ofte man tager fejl....