Læsetid: 10 min.

Klar til stenalderrevolutionen

Vi bliver nødt til at stoppe vækstmotoren, ellers går Jorden under. I en ny bog taler Rane Willerslev, Svend Brinkmann og Tor Nørretranders om, hvad der skal komme i stedet for industrisamfundet. Måske skal vi lade os inspirere af stenalderen
Fra venstre: Tor Nørretranders. Født 1955. Forfatter. Udgav ’Mærk verden’ i 1991 og har siden udgivet talrige faglitterære bøger.

Rane Willerslev. Født 1971. Direktør, Nationalmuseet. Tidligere professor i antropologi på Aarhus Universitet, forfatter til bl.a. bøgerne ’Tænk vildt’ og ’På flugt i Sibirien’.

Svend Brinkmann. Født 1975. Professor i psykologi på Aalborg Universitet. Har bl.a. skrevet bøgerne ’Stå fast’, ’Ståsteder’ og ’Gå glip’.

Fra venstre: Tor Nørretranders. Født 1955. Forfatter. Udgav ’Mærk verden’ i 1991 og har siden udgivet talrige faglitterære bøger.

Rane Willerslev. Født 1971. Direktør, Nationalmuseet. Tidligere professor i antropologi på Aarhus Universitet, forfatter til bl.a. bøgerne ’Tænk vildt’ og ’På flugt i Sibirien’.

Svend Brinkmann. Født 1975. Professor i psykologi på Aalborg Universitet. Har bl.a. skrevet bøgerne ’Stå fast’, ’Ståsteder’ og ’Gå glip’.

Peter Nygaard Christensen

20. oktober 2018

Det er tid til at tænke nyt – eller måske snarere gammelt. I hvert fald anderledes. I en ny samtalebog med titlen Det, du ikke forstår, gør dig klogere, taler forfatteren Tor Nørretranders, museumsdirektøren Rane Willerslev og forskeren Svend Brinkmann om, hvor samfundet skal hen, og hvordan vi skal indrette os i en højteknologisk tid, hvor autoriteterne er under nedbrud, og hvor industrisamfundets hierarkiske strukturer har spillet fallit. En del af svaret kan måske findes i jæger-samler-samfundet:

»Jæger-samler-samfundet eller stenaldersamfundet, om man vil, var det tidspunkt i menneskets historie, hvor der var størst lighed. Det var det mest agile samfund, man har set i verdenshistorien, og det var det tidspunkt i verdenshistorien, man arbejdede mindst og havde mest fritid. Den nye teknologiske revolution har potentiale til at frisætte mennesket på en måde, man ikke har set siden vi forlod jæger-samler-samfundet,« siger Rane Willerslev med stor begejstring i stemmen, selv om de tre har en tætpakket dag, hvor det ene interview afløser det andet.

Depotsamfundets endeligt

Når der er brug for at kigge andre steder hen, er det fordi, der er brug for et opgør med det, som i bogen kaldes ’depotsamfundet’, fordi man samler til forråd. Det er et samfund, hvor man arbejder for at tjene penge og spare op, hvor man ikke tænker på bæredygtighed, hvor der er klare hierarkier på arbejdspladserne, og hvor magten er centreret omkring de store byer. Bogen tager udgangspunkt i en kritik, forklarer Tor Nørretranders:

»Klimaproblemet på Jorden er i vid udtrækning skabt af den ændrede jordbrugsstrategi, som landbruget indebærer. Man tonser en masse CO2 op i luften som egentlig er kulstof, som burde være nede i mulden. I stedet for at være en del af et kredsløb, går man ind og bruger op og smider væk. Så det er en kritik af landbrugs- og industrisamfundet. I vores diskussioner har vi talt om, at der i kraft af den teknologiske udvikling er skabt en mulighed for at vende tilbage til en anden måde at leve på.«

Nogle af de ting, vi er meget forhåbningsfulde over for i dag – deleøkonomi , egalitære strukturer og selvledelse – det er kendt fra stenalderen, siger Rane Willerslev.

Peter Nygaard Christensen

Og her kan jæger-samler-samfundet, hvor man i højere grad levede lokalt, arbejdede kollektivt og i øvrigt ikke arbejdede mere end nødvendigt – tjene til inspiration, mener Rane Willerslev.

»Nogle af de ting, vi er meget forhåbningsfulde over for i dag – så som deleøkonomi og virksomheder, hvor man erstatter industrisamfundets hierarkiske struktur med en meget mere egalitær struktur med selvledelse, som mange gange ses i nye teknologiske virksomheder – det er kendt fra stenalderen. De bliver omtalt som nye og alternative økonomier, men det er stenalderfænomener, der popper op, generet af en ny teknologisk udvikling. Vi går ind i en periode med en højteknologisk stenalder,« siger han og fortsætter.

»Det interessante ved stenalderen er at se den som en optik, vi kan tænke vores egen fremtid igennem: mere løse rodstrukturer; mere fragmenterede livsformer, hvor det lokale betyder meget. Det er den nære produktion, der overtager for den masseproducerede industriproduktion, hvor du sender varer tværs over verdenshavene, fordi arbejdskraften er billig i Kina,« siger Rane Willerslev.

Brug for et opgør

Svend Brinkmann har ikke sagt noget endnu. Dels fordi, der er kamp om taletiden i det lille forlagslokale men måske også, fordi han dybest set ikke er helt enig i, at stenaldersamfundet er svaret på nutidens udfordringer:

»Jeg er knap så sikker på, at det er den måde at organisere os på, der skal redde os og løse de problemer, vi står med. Selvfølgelig er historien vigtig, vi skal bruge den og lære af den. Hvis vi helt utopisk kunne gå tilbage til at arbejde fire timer om dagen og så ellers synge sange og lege med vores børn, så ville det da være skønt. Men den her stenalderselvledelse bliver i en kognitiv kapitalistisk tid til noget helt andet, hvor du ikke arbejder tre til fire timer, men er konstant tilgængelig, fordi du er din egen leder og skal tilrettelægge alt selv. Du har måske fået større ansvar, men du har ikke fået den magt, som bør følge med det ansvar, der er stadig en eller anden leder, som kan hyre og fyre dig.«

Rane Willerslev bryder ind: »Men det, der taler for det, Tor og jeg taler om, og problematiserer det, du taler om, er, at den vækstmotor, som har drevet den model, vi kører efter i dag og omsætter alt til økonomi og ressource, er problematisk …«

»Ja, vi er enige om, at den er et problem, ikke?« spørger Tor Nørretranders Svend Brinkmann, men det er Rane Willerslev, der svarer:

I vores diskusioner har talt om, at der i kraft af den teknologiske udvikling er skabt en mulighed for at vende tilbage til en anden måde at leve på, siger Tor Nørrentranders.

Peter Nygaard Christensen

»Ja. Vi bliver nødt til at gøre op med den vækstmotor, fordi ellers går Jorden under. Og i det øjeblik, du gør op med den vækstmotor, hvad er det så, der kommer i stedet? Magthaverne og politikerne skal ind og tænke over en ny samfundsmodel, som svarer til det, man gjorde med velfærdsstaten som svaret på industrialiseringens kræfter. Det, der skaber frustration og usikkerhed, er følelsen af at politikerne ikke taler ind i de her problemer, men kører en politik, som svarer på det 20. århundredes problemer, mens de almindelige mennesker ser langt længere. De kan se klimakrisen og uligheden. De ser de destruktive kræfter, men føler ikke, at politikerne tager hånd om det,« siger Rane Willerslev og begynder så at snakke om, at Tor Nørretranders netop er flyttet permanent til Samsø:

»Den teknologiske tid har frisat os. Vi kan nu gøre som Tor gør og bo på en ø ud for Aarhus.«

Tor: »Aarhus ligger ud for den ø …«

Rane Willerslev: » … og stadig være med i, hvad der sker i centrum. Det er den teknologiske revolution, der har gjort det. Det kan være at han bliver hobbylandmand, samtidig med at han er på arbejdsmarkedet. Det er en ny situation. Det er en frisætning af mennesket, som vi aldrig tidligere har kendt til. Så er der alle mulige farer, f.eks. Google, som styrer og centraliserer teknologien med algoritmer og sætter os ting i hovedet, som vi ikke selv er klar over, at vi har brug for. Men teknologien decentraliserer grundlæggende.«

— Der bliver mere frihed og flere muligheder. Men er der ikke nogen, der bare gerne vil møde ind på arbejde og vide, at de har fri kl. 16, og at de får deres løn den første?

Svend Brinkmann: »Det mener jeg, at der er. Jeg mener også, at vi skal passe på med ikke at bruge vores egne liv som fortolkningsoptik på alle menneskers liv. For meget af det, vi gerne vil: have den her frihed, kunne koble os til alt muligt globalt, være imod autoriteter osv. – det er ikke nødvendigvis sådan noget, alle mennesker vil. Så det gælder om at lave en samfundsform, som kan realisere alle menneskers ønske til et liv. Og det er nok blevet nemmere. Der har været fremskridt. De autoriteter, vi taler om, er faldet, og har mistet legitimitet,« siger Svend Brinkmann.

Brug for institutioner

Brinkmann mener, at netop de ændrede autoriteter er centrale for diskussionen:

»Man kan ikke længere sige, at noget er sandt, fordi en professor, en præst eller en politiker siger det. Det, synes jeg, er godt. At man må argumentere og fremlægge begrundelser. Men jeg frygter, det fører til, at man siger, at der slet ikke er noget, der er sandt. Med den teknologiske udvikling er der en fare for, at den enkelte borger står og siger, jamen for helvede, der er jo ikke styr på en skid mere, så jeg går over og stemmer på en, som siger, at han vil få styr på det. En som vil make it great again, men som reelt går på kompromis med den frihed, teknologien kunne give os.«

Derfor er der brug for rammer og institutioner, som kan fungere som autoriteter, mener han.

Rane Willerslev og Tor Nørretranders er mere åbne over for at bryde de gamle strukturer helt ned og bygge nye op i stedet:

»Vi har et mirakel, som hedder Wikipedia,« siger Tor Nørretranders. »Traditionelt var det opfattelsen, at hvis man skulle have et leksikon, der var til at stole på, så skulle det være de klassiske. Encyclopedia Britannica, hvor der var styr på tingene, kontrol og oppe fra og ned. Og så kommer Jimmy Wales og laver et brugergenereret leksikon. Det burde jo gå helt galt, for folk kan bare redigere i det, men det viser sig, at der er mange flere løgne, end der er sandheder. Så hvis alle kan redigere alt, kommer der en masse forsøg på løgn, men de bliver stille og roligt plaffet ned, og så nærmer man sig – om ikke sandheden så i hvert fald noget ret troværdigt. Da det kom frem, var vi alle sådan: det kan man ikke bruge det her – nu bruges det rutinemæssigt som enekilde.«

Jeg tror ikke, at folk er frustrerede over forandring, men over, at de ikke har nogen indflydelse på den, siger Svend Brinkmann.

Peter Nygaard Christensen

Svend Brinkmann: »Det er et godt eksempel, men det er jo faktisk redigeret, men kan blive superbruger og komme op i hierarkiet.«

Tor Nørretranders: »Det er rigtigt, men pointen er også, at der er støj, larm, temperatur og noget, der dirrer, fordi der er en masse brugere, der hele tiden kan gå derind og gøre ting. De store sandheder som tyngdeloven er troværdige, fordi de er testede af så mange brugere. Det, vi ikke stoler på, er alt det, der er patenteret, fordi vi ikke kan gå ind og se, hvad det er. Open source-programmer er bedre, fordi alle kan teste koden. Microsoft er ustabilt fordi, man ikke kan teste koden. Systemer, der bliver udsat for forstyrrelser, kan enten dø eller overleve. Og hvis de overlever, bliver de stærkere. Når du får monopoler, eksperter, som dominerer, diskussioner, som ikke er åbne, ting, der er politisk ukorrekte at diskutere, så mister du den test, som er grunden til, at vi stoler på naturlovene og menneskerettighederne. De ting, som har overlevet virkelig mange tests selv.«

Gælder det alle?

Diskussionen vender flere gange tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt folk er klar til at indrette sig på en ny måde, eller det kun er et særligt segment, som gerne vil leve et mere frit og simpelt liv med ikkehierarkisk strukturer på arbejdspladsen – hvad end det er inspireret af jæger-samler-samfundene eller andet. På det punkt er de tre ikke enige.

Tor Nørretranders mener, at folk gerne vil:

»Jeg tror, det er frygteligt farligt, når storbytyper som os – selv om jeg er flyttet på landet – forestiller os, at ude på landet og i andre samfundslag er der mørke. Jeg tror, folk er optaget af de her ting og oplever glæde ved frihed. Det er en myte, at folk ikke vil. Men de har haft svært ved at komme til det, fordi man i mange år har demonteret lokalsamfundet og centraliseret.«

— Rane Willerslev taler om at give sine medarbejdere 20 procent af deres arbejdstid fri til at tænke frit. Tror I ikke, at mange vil have det svært med det?

Rane Willerslev: »Det skal være frit for dem at vælge, om de vil. Det gælder muligvis ikke for alle. Men der er nogle, som ønsker at blive hørt og gerne vil forme deres arbejdsplads. Og i dagens system – i hvert fald i det offentlige – er de fuldstændig ikkehørte. Den ressource, de udgør af viden, bliver ikke taget seriøst. Det skaber ikke kun dårlig nytænkning, det skaber ulykkelige menneskeliv. Jeg holder tit foredrag i den offentlige sektor, og der er et voldsomt raseri derude, fordi fagligheden er blevet systematisk undermineret igennem styringsredskaber og timeregnskaber. Hvis ikke den model bliver gentænkt, så bryder det sammen. Det er det hele, der er på spil, hvis ikke man eksperimenterer med andre former, som tager ønsket om nye medarbejderstrukturer seriøst.«

Svend Brinkmann: »Det kan godt være, at det skaber nogle ulykkelige mennesker, men jeg kommer også ud og snakker med mange. Og der er folk, som bliver ulykkelige over, at nu er der endnu en reform og endnu en omstrukturering. Endnu en ny chef. Endnu et nyt system. Endnu et kursus i udvikling.«

Rane Willerslev afbryder:

»Men det er fordi, de ikke har indflydelse på det,« siger han.

Svend Brinkmann forsøger at tale videre, men Rane Willerslev fortsætter:

»Jeg tror ikke, at folk er frustrerede over forandring, men over, at de ikke har nogen indflydelse på den.«

Det ender med at stå hen i det uvisse, om det er os alle eller kun nogle, som er på vej imod en ny, gammel leveform, for tiden er ved at løbe ud, og Rane Willerslev, Svend Brinkmann og Tor Nørretranders er på vej ned på gaden for henholdsvis at ryge og spise bananer, inden de skal op til næste interview.

Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev: ’Det, du ikke forstår, gør dig klogere’. 260 sider. 249,95 kroner. Peoples Press
 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

For nogle år siden var der stor hype om en såkaldt "stenalderkost", det intet havde at gøre med de fødevarer, der faktisk var tilgængelige i stenalderen. Det var et rent modeflip. Når man læser denne artikel, sidder man med en sær fornemmelse af deja-vu.

Det at kigge tilbage i tiden og lære er altid fornuftigt. Det at forsøge at udleve en tidligere tid, er forfærdelig dumt.