Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Gerdas århundrede

Gerda Tams var altid klar til at gribe mulighederne, når historiens gang lukkede en dør og åbnede et vindue
Gerda Tams på Den Kinesiske Mur i 2009.

Gerda Tams på Den Kinesiske Mur i 2009.

Privatfoto

6. oktober 2018

Da boligmarkedet krakkede i 2008, og Gerda Tams’ andelslejlighed på Østerbro pludselig var det halve værd, var det allerede for sent for banken. Få måneder forinden havde Gerda Tams taget et lån på 400.000 kroner i lejligheden. Hun skulle ud at rejse igen.

Sådan var Gerda Tams’ 101 år lange liv på mange måder vævet ind i de begivenheder, der satte afgørende aftryk på hendes århundrede.

Hun blev født i Sorø på Vestsjælland i 1917. Få år forinden havde hendes far opgivet sit job som apotekervikar på Sankt Croix, da rygterne om, at Danmark ville sælge de vestindiske kolonier, begyndte at florere.

I Sorø var familien en del af byens bedre borgerskab. I hvert fald i Gerdas første år. Hendes far var blevet virksomhedsejer med egen fabrik, som producerede vitaminpiller.

Det kriblede uroligt på den nye fabrik. I et hjørne lå ’dyrerummet’, hvor vitaminerne blev testet på rotter, aber og ræve. Gerda fik tidligt til opgave at hjælpe til med dyreforsøgene. Da hun en dag skulle bære en rotte over til vægten, tabte det lille dyr hele sin pels, i det hun samlede den op.

Det var et af de forsøgsdyr, som ikke havde fået vitaminpiller, understregede hendes far. Gerda glemte aldrig siden at tage sine vitaminer.

Det dér

I løbet af 1920’erne blev der trangt i familiens store hjem. Ikke nok med at Gerda fik fem mindre søskende – to af farens søskende flyttede også ind, efter at deres ægtefæller var døde. Og da de havde fem børn hver, boede de pludselig 16 børn, der endnu ikke var fyldt 14 år, under samme tag. Så kom Den Store Depression i 1929, og det holdt hårdt med at holde liv i den lille fabrik.

Så snart Gerda fyldte 18 år, blev hun chauffør for sin far. Hun ville til København og studere på Landbohøjskolen, men hendes far syntes, det var bedst, at hun blev i Sorø og hjalp til på fabrikken. Piger var for dumme til at tage en uddannelse, mente han, og hans datter var ingen undtagelse.

Kort før krigen begyndte den charmerende kunstmaler Max Tams at komme i hjemmet. Han var gift med datteren til nogle af Gerdas forældres venner. Inden længe blev han skilt og gift igen for tredje gang. Denne gang med den 13 år yngre Gerda Tams.

Max Tams havde arvet en sum penge, og det nygifte par købte et hus lidt uden for Sorø. Her fik de tre børn og etablerede, for en tid, et trygt og kærligt hjem.

Gerda Tams 

  • Født 1917 i Sorø.
  • Havde en række ufaglærte job.
  • Efterlader sig tre børn, syv børnebørn og tre oldebørn.
  • Død 19. august 2018.

Max Tams var også en type mand, som kunne være bemærkelsesværdigt længe om at gå til købmanden efter mælk. Engang havde Gerda Tams ventet i flere timer, inden hun tog børnene med ud for at lede efter ham. Max Tams sad ude foran og drak øl og fortalte vittigheder. Gerda Tams gik lige forbi og ind til købmanden efter sine varer.

»Du kan give regningen til ’det dér’, som sidder derude,« sagde hun.

Efter ti års ægteskab gik det ikke længere. ’Det dér’ flyttede sydpå.

I de følgende par år fik Gerda Tams næsten økonomien til at hænge sammen. Hun pakkede camembert på en ostefabrik og havde en række andre småjob.

Efter nogle år tog Gerda Tams og børnene til Portugal, hvor de genoptog samværet med Max Tams. Det varede et år. Men Gerda Tams bar aldrig nag og bevarede kontakten med sin forhenværende mand indtil hans død.

Ud igen

Da Gerda Tams kom hjem fra Portugal, flyttede hun til Gladsaxe lidt uden for København. Det var blevet svært at finde job på landet, men i hovedstadens voksende omegnskommuner manglede der altid folk på fabrikkerne.

Gerda Tams fik job ved samlebåndet. Hun fik også ondt i ryggen og tog til demonstration for bedre arbejdsforhold. I 1970 fik hun invalidepension. Børnene var voksne og i gang med hver deres uddannelse. Som de selv havde valgt.

Gerda Tams begyndte at lave sin egen sunde creme på urter, som hun nidkært havde indsamlet i områder, hun vurderede ikke var for forurenede.

Noget af det eneste, Gerda Tams ikke sparede på, var gaver og vitaminpiller. Sådan fandt hun plads til en tur med den transsibiriske jernbane i sit stramme budget. Men inden hun døde, ville hun også gerne opleve pyramiderne i Egypten, den kinesiske mur, Angkor Wat-templet i Cambodja og apoteket på Sankt Croix.

Gerda Tams tog i banken på det rigtige tidspunkt og fik råd til at invitere sin familie med ud i verden. Hun nåede næsten det hele. I lufthavnen efter sin tredje store udlandstur – til De Vestindiske Øer – stod hun med et ben hævet til dobbelt størrelse.

»Jeg er færdig med lange flyveture,« sagde Gerda Tams.

Desuden var hun træt af at etagevaske sig ved håndvasken, så turen til Cambodja blev byttet ud med nyt badeværelse.

Gerda Tams døde i en alder af 101 år. Hun blev begravet i den anonyme fællesgrav i Sorø. Personlige gravsteder duer ikke til andet end at efterlade dårlig samvittighed, mente hun.

»Nu har jeg været rundt, og så ender mit støv her i Sorø,« sagde Gerda Tams kort før sin død.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
  • Stig Bøg
  • Anker Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Mette Poulsen, Stig Bøg, Anker Nielsen, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu