Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Søren Hoff var modstandsmand til det sidste

Som ung var han snigskytte i modstandsgruppen Holger Danske. Som ældre kæmpede han indædt for en Storebæltsbro, der skulle forbinde Fyn med Sjælland. Søren Hoff gik aldrig glip af noget – hverken en god diskussion eller en god fest
Søren Hoff var ikke bange for døden. Han synes, han havde oplevet det, han skulle, og så synes han desuden, at han spildte for meget tid med at sove

Søren Hoff var ikke bange for døden. Han synes, han havde oplevet det, han skulle, og så synes han desuden, at han spildte for meget tid med at sove

Privatfoto

13. oktober 2018

Modstand gør stærk. Derfor smed Søren Hoff en sommer tre af sine børn i et brusende og iltert Vesterhav. En for en havde han bundet dem sammen med et reb, så han kunne trække dem ind, hvis bølgerne skulle blive alt for ustyrlige. Ideen gjorde hans kone lidt nervøs, men børnene lærte at holde sig oven vande og få fodfæste.

Søren Hoff var selv blevet formet af modstand. I 1943 fandt han vej ind i modstandsgruppen Holger Danske. Han havde en stærk retfærdighedssans, og efter tyskernes mord på digteren Kaj Munk fik Søren Hoff nok. I det følgende år trådte cand.polit.-studiet på Københavns Universitet i baggrunden til fordel for hans arbejde i modstandsbevægelsen.

Søren Hoff var en særdeles dygtig skytte og foretog en række stikkerlikvideringer under dæknavnet ’Hannibal’. Sammen med gymnasiekammeraten Gunnar Dyrberg var han med til at skyde chefen for det tyske hjælpepoliti, Erik Victor Petersen. Efter krigen lagde Søren Hoff ’Hannibal’ bag sig. Han talte sjældent om tiden i modstandsbevægelsen. Ikke fordi han skammede sig. Men fordi han var et menneske, som søgte at leve i nuet, med alt hvad det indebar.

En andens dame

Privat var Søren Hoff kendt som en charmerende herre, og en aften i 1950 mødte han sin kommende kone Birte til en fest på P. Carl Petersens Kollegium i Skovshoved. Birte var en ung og smuk 19 årig med en god fornemmelse for sprog. Der var blot et problem: Birte var involveret med Søren Hoffs gode ven, Jørgen. Det endte med, at Jørgen vist blev en smule sur, da Birte og Søren Hoff tog hjem hånd i hånd. Et år senere blev de gift, og det var de indtil Birtes død i 2008.

De var kendt som et festligt par. Derfor var det vigtigt for dem at finde et hus med plads til mange gæster. De byggede deres drømmehus på Æblehøj i Søllerød. Festerne på Æblehøj husede ofte mellem 200 og 300 gæster. Under festerne kunne man være sikker på at se en glad Søren Hoff bevæge sig rundt mellem de mange gæster og borde.

Han var glad, når hans gæster morede sig, og han rystede altid historier og vittigheder af sig. Derudover var han familiens bedste viseskriver, og et hvert familiemedlem med en anledning kunne være sikker på, at Søren Hoff havde skrevet en hyldest til hovedpersonen på vers.

Det debatterende menneske

Æblehøj havde en stor grund med en stor grøn have, der var fyldt med smukke rododendronner og gamle frugttræer. Alligevel blev Søren Hoff hurtigt rastløs. Han havde fået job som direktør i FDM, men skrivebordsarbejdet og papirnusseriet huede ham ikke.

Derfor fik han overtalt Birte til at rykke familien til udlandet, hvor han arbejdede som transportøkonom – først i Thailand og siden hen i Brasilien. Her var han med til planlægge og koordinere landenes vejnet.

Søren Villiam Hoff

  • Født den 14. april 1922.
  • Cand.polit.
  • Modstandsmand.
  • Efterlader sig fem børn og 14 børnebørn.
  • Død den 17. august 2018

Han var et vidende menneske og havde et liberalt verdenssyn. The Economist var hans bibel, og han troede på, at samhandel og god infrastruktur er nøglen til en god sameksistens og en god økonomisk balance i samfundet. Derfor var det ham også meget magtpåliggende, at Danmark fik en storebæltsbro.

Han lavede udregninger, som han sendte til Transportministeriet, mens han samtidig flittigt forfattede debatindlæg til alle de store dagblade. Han var god til at debattere og blev ofte draget af diskussioner med dem, som han var uenig med. Søren Hoff havde en solid grundviden, holdt sig velinformeret gennem tidsskrifter, og så gav han aldrig op.

Træt af dage

Bortset fra festerne gjorde Søren Hoff sit ypperste for at holde sin krop sund. Han startede sine morgener med gymnastikøvelser og senere tilføjede han yoga til sin morgenrutine. Når han var færdig med gymnastikken, tog han sig en svømmetur i den lille swimmingpool, som han og Birte havde bygget bag huset i Æblehøj. Hvis det var frost, fandt han havens største sten og slog hul på isen, inden han sænkede sig ned i det kolde vand.

Omkring sin 96-årsfødselsdag fik Søren Hoff problemer med den ene hjerteklap. Det nagede ham, at han ikke kunne det samme som før. Til sidst ønskede Søren Hoff blot at dø. Han var ikke bange for døden. Han synes, han havde oplevet det, han skulle, og så synes han desuden, at han spildte for meget tid med at sove.

Familien samledes en sidste gang, da Søren inviterede børn, børnebørn og svigerbørn til Mauritius. De var i alt 40. Få måneder efter fik han en betændelsestilstand på den ene hjerteklap, men nægtede at lade sig behandle. Det blev hans sidste modstand.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Henrik Brøndum, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har flere gange snakket med mine dansk-tyske børn om hvorfor ungdomsoprøret endte så forskelligt i Tyskland og i Danmark.

Denne biografi destillerer det egentlig ret godt: Som direktør for FDM og hele billobbyen stod Hoff for en trafikpolitik, jeg ikke gav meget for. Men jeg måtte fandeme respektere hans biografi.