Interview
Læsetid: 4 min.

Mavefornemmelsen: »Du kan godt finde noget, der smager bedre end søstjernepulver«

Muslingefiskerne i Limfjorden er trætte af søstjerner, som æder deres fangst. Men nu har Niels Jørgen Madsen fundet på at hakke søstjernerne i småstykker, tørre dem og sælge dem som proteinfoder til landbrugsdyr. Og han kan godt selv finde på at spise en skefuld søstjernepulver indimellem, for det er »hammersundt«
Moderne Tider
20. oktober 2018

– Hvad er det, I laver i Danish Marine Protein, hvor du er direktør?

»Vi er ved at opføre en fabrik, som kan køre fra næste sæson – altså fra januar og frem til maj. Planen er at lave proteinfoder af søstjerner til økologiske høns og grise. Jeg har arbejdet med protein før, og i 2016 bankede nogle muslingefiskere på døren. De havde et problem med søstjernen, som er en grovæder og en skadevolder, og så lavede vi en forretningsplan sammen. Siden har vi lavet en masse forsøg med DTU Aqua, Aarhus Universitet og landmænd for at finde ud af, hvordan man kan bruge det som dyrefoder, og så har vi fået Vestjysk Andel med, som er den største producent af økologisk foder herhjemme, og nu laver vi altså en fabrik.«

– Og hvordan fungerer det?

»Blåmuslingefiskerne fanger søstjernerne med et særligt vod. De hvirvler søstjernerne op og fanger dem. Det er meget skånsomt og laver ikke riller i havbunden. De friske søstjerner kommer ind på havnen og bliver vasket og sorteret, og så kommer der en lastbil fuld af søstjerner til os. Vi hakker dem og findeler dem i nogle store beholdere, som slår dem til atomer. Jo større overflade, der er på noget, jo mindre energi, skal der til for at tørre det. Det går vældig stærkt med at tørre dem – bare et par sekunder. Vi bruger ikke ret meget energi, og på sigt er det meningen, at vi skal bruge spildenergi fra andre virksomheder her i erhvervsparken. Vi bruger hele søstjernen og udleder kun vanddamp. Det, der er tilbage, bliver brugt som proteinpulver i foder.«

Niels Jørgen Madsens kogte krabbekløer

  • Kog krabbekløer i saltvand med dild i ca. 15 minutter. Lad dem hvile i vandet i 10 minutter.
  • Inden serveringen giver du dem lige et gok, så de knækker. Og så kan du ellers pille kødet ud med noget værktøj nede ved bordet.
  • Server dem med frisk salat med tang i. Man kan købe fermenteret søsalat mange steder, og det smager pragtfuldt.

– Og hvorfor er det smart?

»Økologiske landmænd må ikke bruge det mest almindelige proteinprodukt, nemlig sojaskrå, der kommer fra Brasilien, så de bruger fiskemel og især sojakage, der kommer fra Kina. Vi har ikke proteiner nok herhjemme til dyrene. Det hjælper vi med. Man kalder det cirkulær bioøkonomi.«

– Cirkulær bioøkonomi?

»Det vil sige, at man først kigger på, hvad man har i egen gård – altså i Danmark. Og her har vi søstjernerne, der lever i Limfjorden. De æder muslingerne, som er muslingefiskernes levebrød og en stor eksportvare. Men muslingerne er ellers med til at rense vandet for næringsstoffer, for det er det, de lever af. Men søstjernerne æder muslinger, og så dør de i stort tal på havbunden og bliver til kvælstof. Derfor er det godt, at vi kan få dem op og bruge dem som foder til dyrene. Det er gode proteiner, og så er vi fri for at importere så meget fra Kina.«

– Hvordan er det cirkulært?

»Når landbrugsdyrene spiser, kommer der noget ud af bagenden på dem. Det skal ud på markerne, hvor det indgår i kredsløbet. Så vi får skabt mad til mennesker, vi får dyr, der lever godt, vi får kvælstof til vores vegetabilske mad. En lille smule af kvælstoffet kommer også tilbage i vandet, hvor muslingerne æder det. Vi låner af naturen. Så kører det i en cirkel. Og dybest set flytter vi kvælstof ud af vandet og op på markerne.«

– Men forrykker man ikke naturens egen balance, når man tager søstjernerne ud af fjorden?

»Nej. Vi har for meget kvælstof i vandet – og det er ikke kun fra landbruget – og på den her måde, så er vi med til at styrke balancen. Det er noget, som naturfolkene jubler lidt over.«

– Ville det ikke give det samme, hvis man lod være med at fiske blåmuslinger?

»Nej, for så ville mængden af kvælstof også stige, når muslingerne bliver gamle og dør. Det er godt for vandet, at de bliver fisket. Og så er det jo reguleret, hvor mange muslinger man må fange, så det ikke går ud over bestanden.«

– Kan I tørre andre ting i fabrikken?

»Ja, vi arbejder også med andre marineprodukter. Opdrættede muslinger eller tang. Det kunne også være græsprodukter herhjemmefra. Det handler om at forædle de produkter, vi har herhjemme, så vi kan være mere selvforsynende i Danmark og ikke importere så meget udefra. Det kan hjælpe både landbruget, dyrene og naturen.«

– Spiser du egentlig selv økologisk?

»Ja, det gør jeg, men jeg er ikke hellig. Jeg spiser også konventionelt.«

– Har du prøvet at spise jeres søstjernepulver?

»Ja, mange gange. Det smager udmærket. Det er klart, at du godt kan finde noget, der smager bedre. Vi spiser jo heller ikke almindeligt mel. Men dyrene kan godt lide det. Det er en god smag for dyr. Jeg kan også godt finde på at tage en skefuld indimellem, fordi jeg ved, at det er hammersundt med protein og omega-3. Så slemt er det overhovedet ikke.«

– Hvis du skulle anbefale en ret, hvad skulle det så være?

»Så vil jeg anbefale noget, der lugter af marine. Tangprodukter smager fantastisk. Jeg kan rigtig godt lide søsalat, der er fermenteret. Men også skaldyr, der kommer fra vores eget farvand er fantastisk. Vi fik krabbekløer for nylig. Det smagte pragtfuldt.«

    Serie

    Mavefornemmelsen

    Selv om mad er fuld af politik og symbolik, smager det heldigvis stadig godt. I denne serie spørger vi politikere og fagfolk om deres forhold til mad, og vi guider til en aktuel ret, som du heldigvis bliver både klogere og mættere af. 

    Seneste artikler

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk,
    seriøs og troværdig.

    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her