Læsetid: 14 min.

Medicinsk cannabis: En kamp om lægevidenskabens fremtid

Lægevidenskaben står ved en korsvej. Skal lægerne insistere på, at deres fag er en institution bygget på evidens og kølige, objektive betragtninger. Eller skal de åbne sig for nye metoder og give patienternes egne erfaringer mere vægt. Information har gået en tur med to læger, som er fundamentalt uenige
Anders Beich og Tina Horsted er læger. Når de er blevet uenige om fremtiden for deres fag, skyldes det først og fremmest en ting: spørgsmålet om medicinsk cannabis. Information har inviteret dem ud at gå en tur på Christiania.

Anders Beich og Tina Horsted er læger. Når de er blevet uenige om fremtiden for deres fag, skyldes det først og fremmest en ting: spørgsmålet om medicinsk cannabis. Information har inviteret dem ud at gå en tur på Christiania.

Peter Nygaard Christensen

13. oktober 2018

»I er så mange læger, der har nej-hatten på,« siger Tina Horsted.

»I er fandme forpligtede til at gå nogle nye veje og være nysgerrige og kritiske over for det konventionelle.«

Anders Beich ryster på hovedet.

»Den nysgerrighed skulle gerne føre til, at man stillede nogle gode spørgsmål og fik lavet noget ordentlig forskning. Vi kan sgu ikke bare gå i gang med at behandle. Så træder vi 200 år tilbage i tiden, inden man begyndte at indsamle viden systematisk,« svarer han.

»Spørgsmålet er, om lægevidenskaben ikke er ved at kuldsejle. Om lægekunsten ikke er ved at komme mere på banen,« siger Tina Horsted med tryk på kunsten.

Både Tina Horsted og Anders Beich er læger. Når de er blevet uenige om fremtiden for deres fag, skyldes det først og fremmest en ting: spørgsmålet om medicinsk cannabis.

Information har inviteret to af debattens mest markante stemmer, Tina Horsted og Anders Beich, ud at gå en tur på Christiania.

Tina Horsted er smertelæge med egen klinik. Blandt patienter og kolleger er hun også kendt som ’Doktor Cannabis’. Hun er nemlig en af de læger, der har gjort præcis det, som Anders Beich advarer imod. En af dem, der tror på lægekunsten, og som »sgu bare er gået i gang med at behandle« med medicinsk cannabis. Tidligere denne måned udgav hun bogen Medicinsk cannabis.

Anders Beich er formand for de praktiserende lægers forening, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Han er en af det store flertal af landets læger, som ifølge Tina Horsted har »nej-hatten« på. Dem, som tror på lægevidenskaben, og ikke vil se bort fra de almindelige, videnskabelige krav til godkendelse af medicin, bare fordi en stor gruppe patienter oplever, at medicinsk cannabis hjælper dem.

Siden januar har en fireårig forsøgsordning gjort det muligt for læger at ordinere medicinsk cannabis. Tidligere var det kun enkelte speciallæger, som kunne udstede specifikke, godkendte cannabis-baserede lægemidler. Nu kan alle læger udskrive en bred vifte af cannabis-medicin, også ’tørret blomst’ eller ’te’ – det, de fleste af os kalder pot.

Den ret havde de fleste læger helst været fri for. Lægernes fællesorganisation, Lægeforeningen, var imod ordningen. Og i en skrivelse underskrevet af Anders Beich har DSAM frarådet de praktiserende læger overhovedet at deltage i forsøget og imødekomme patienternes ønske om behandling med cannabis.

Debatten om medicinsk cannabis handler ikke blot om, hvorvidt det er tilstrækkeligt veldokumenteret, at en bestemt plante har et medicinsk potentiale. Debatten har udviklet sig til en stedfortræderkrig for en større samtale om videnskabens grænser, folkets vigende tiltro til autoriteter, og hvad det vil sige at være at læge.

Utilstrækkelig evidens

»Der spreder sig en umiskendelig duft af, at nogle brænder noget medicin af,« siger Anders Beich ironisk, mens vi går ned af Pusher Street, den del af Christiania, hvor Informations fotograf ikke må tage kameraet op af tasken.

Anders Beich er iført beige sixpence og bærer fipskæg. Tina Horsted har store guldøreringe og en sort og okkergul frakke på.

Tina Horsted: »Hvad synes du egentlig om forsøgsordningen, Anders?«

Anders Beich: »Vi vidste, at patienterne ville have nogle forventninger om, at de nu kunne gå ned til lægen og få noget, som de ikke kunne få før. Det blev vi nødt til at reagere på. Og da vi gennemgik forskningen og evidensen på området, viste den sig hullet og tynd. Det er altså et stort problem, at vi læger skal tage ansvar for noget, vi ikke ved særligt meget om.«

Tina Horsted: »Patienterne er ligeglade med, hvem der har ansvaret. De er desperate. De vil bare gerne have et bedre liv. Jeg har typisk særligt udsatte patienter med kroniske smerter, som har været gennem hele møllen af konventionel medicin. Dem skal vi behandle med de muligheder, vi har. Også når det betyder, at vi skal gå en lidt anden vej. Tænke lidt ud af boksen. Sige: ’O.k., kan vi bruge det her?’ Det har man trods alt gjort i årevis i Israel, i Holland, i Canada.«

Anders Beich: »Når man har haft så mange år til at skaffe sig et vidensgrundlag og et egentligt evidensgrundlag, er det mærkeligt, at det så alligevel er så tyndt, som det er.«

Nogle patienter kommer med helt urealistiske forventninger om, at cannabis kan kurere alt fra tyndskid til hold i nakken. Og det kan det ikke, siger Tina Horsted.

Peter Nygaard Christensen
Tina Horsted: »Kigger man på de 14 studier, som er lavet – dem, vi alle sammen går og refererer til hele tiden – så er det rigtigt, at det ikke sænker smerteniveauet så meget, som vi godt kunne tænke os. Til gengæld øger det patienternes livskvalitet. Det er nok sådan, cannabis har en effekt. Ikke direkte, effektivt smertelindrende som antidepressiver eller morfin, som er de mest effektive. Og har de mest kedelige bivirkninger.«

Anders Beich: »Det, du siger, er, at de her patienter har det så dårligt, at vi må gøre noget? Udsatte patienter skal da ikke have ringere behandling end andre grupper.«

Tina Horsted: »Det handler om at have flere muligheder i lægetasken.«

Anders Beich: »Vi vil bare helst have veldokumenterede muligheder i tasken.«

Forskerne er ikke enige om, hvorvidt medicinsk cannabis rent faktisk virker. Nogle studier viser, at det kan have en smertelindrende effekt. Andre registrerer ingen effekt. Der er imidlertid relativ enighed om, at der endnu ikke er foretaget tilstrækkeligt omfattende og grundige studier. Den type studier, der under normale omstændigheder kræves for at få godkendt ny medicin.

Mange tilhængere af medicinsk cannabis mener, at medicinalindustrien ikke vil investere i de meget omkostningsfulde studier, fordi cannabis er en plante, man ikke kan tage patent på. Andre mener, at de studier, som trods alt er foretaget, simpelthen ikke har vist lovende nok resultater.

Tina Horsted: »Veldokumenterede muligheder er ikke altid tilstrækkelige. Jeg vil bare have noget, som fungerer for patienten. Og så er jeg ikke bekymret for risici ved cannabis. Man har kendt det i tusindvis af år, og der er ikke noget, som tyder på, at man kan dø ved overdosis eller bliver stang-psykotisk, medmindre man er ung og har en ustabil personlighed.«

Anders Beich: »Lægevidenskaben befinder sig inden for et paradigme. I alle andre henseender bliver vi hængt op på, om medicinen er sikker nok. Om den lever op til kravene for evidens. Nu skal vi lige pludselig tage denne her ene ting ind ad bagdøren og bare give patienterne det, de vil have. Det er jo et paradigmeskift. Så må vi gøre det. Lave læger om til healere.«

Ny ordning

Den nye forsøgsordning blev vedtaget sidste år af et bemærkelsesværdigt enigt Folketing. Kun Konservative stemte imod.

Lægemiddelstyrelsen, som ellers var skeptisk indstillet, blev pålagt at udarbejde en vejledning om medicinsk cannabis til lægerne. Styrelsen understreger, at de cannabis-baserede lægemidler ikke lever op til de almindelige krav for medicin, men skriver, at der er fire smertetilstande, »hvor der findes nogen dokumentation for, at medicinsk cannabis kan have en effekt«.

Det drejer sig om kroniske smerter efter henholdsvis sklerose, rygmarvsskader, langvarig kræftbehandling eller nervesmerter. Det er også de fire patientgrupper, som Tina Horsted udskriver cannabis til.

I alle tilfælde patienter med smerter, som ikke kan kureres, hvor behandlingen primært handler om at lindre symptomer og gøre deres liv tåleligt. Mange fra denne patientgruppe er i behandling med morfin eller andre tunge smertestillere med markante bivirkninger. De har søgt alternativer. Og det har de blandt andet gjort her på Christiania.

Kriminalisering

Tina Horsted og Anders Beich går langs voldene. Ved vandet sidder grupper af unge, der ryger pot og nyder det milde efterårsvejr. Tina Horsted og Anders Beich har mødt hinanden før. Og det er ikke første gang, de har skullet diskutere medicinsk cannabis.

»Hov, pas på,« siger Anders Beich og styrer Tina Horsted uden om en hundelort på stien. Så fortsætte diskussionen.

Anders Beich: »Hvis nu Folketinget havde sat penge af til et rigtigt, protokolleret forsøg, hvor en gruppe læger systematisk forsøgte at lukke hullerne i evidensgrundlaget, havde jeg klappet i mine små hænder. I stedet giver man alle landets 24.000 læger mulighed for at udskrive det fuldstændig frit. Og så kalder de det en forsøgsordning. Jeg kalder det hasard.«

Tina Horsted: »Det havde kostet 80-90 millioner kroner, og det ville Sundhedsudvalget (i Folketinget, red.) ikke bevilge. De fokuserede på alle de patienter, som oplevede en effekt af cannabis, og var tvunget ud i illegal adfærd, blandt andet herude på Christiania.«

Anders Beich: »Jeg kan ikke se, at det er et lægeligt problem. Hvis politikerne ikke ønsker, at folk skal kriminalisere sig, så må de jo afkriminalisere cannabis. Jeg kan ikke se, hvorfor lægestanden skal bære den afkriminalisering. Det kan jeg simpelthen ikke forstå.«

Tina Horsted: »Patienter skal væk fra det kriminelle marked. De skal komme til os af medicinske årsager og få råd og vejledning.«

Anders Beich: »Det vil jeg gerne give folk, når jeg har forstand på det. Men jeg vil sandelig ikke stikke folk blår i øjnene og foregive, at jeg ved noget som helst om det her. Der er ganske få smertelæger i Danmark, som overhovedet binder an med det her. Hvis jeg var dig, med dit erfaringsgrundlag med dette her, ville jeg da kæmpe for, at der kom nogle forsøg i gang, så vi kan få en ordentlig opsamling af viden.«

Tina Horsted: »Nogle gange så burde man bare åbne op og sige: ’Jeg anerkender det, du laver. Det kunne jeg godt tænke mig at vide noget mere om. Hvad fortæller dine patienter?’«

Anders Beich: »Historien er fuld af fejltagelser, som bunder i, hvad læger har erfaret og fortalt hinanden. På den måde har vi gjort ting forkert i årevis.«

Folket mod lægerne

Hvordan ved vi, hvad der virker? Hvad er viden?

Debatten om cannabis har i høj grad udspillet sig som en kamp mellem læger og patienter, videnskab og befolkning, og mellem verificeret, videnskabelig viden og levede erfaringer. Ideen om, at cannabis har en medicinsk effekt, baserer sig i høj grad på det sidste.

Hvis politikerne ikke ønsker, at folk skal kriminalisere sig, så må de jo afkriminalisere cannabis. Jeg kan ikke se, hvorfor lægestanden skal bære den afkriminalisering, siger Anders Beich.

Peter Nygaard Christensen
Smertepatienter har prøvet sig frem og udvekslet erfaringer på internettet. I de senere år har det spredt sig til facebook-grupper med mange tusinder medlemmer, ligesom blade og aviser, herunder Information, har bragt historier om patienter, der har oplevet voldsomt forbedret livskvalitet efter at have skiftet traditionel smertemedicin ud med cannabis.

Det har også ført til mytedannelser, understreger Tina Horsted.

»Nogle patienter kommer med helt urealistiske forventninger om, at cannabis kan kurere alt fra tyndskid til hold i nakken. Og det kan det ikke,« forklarer hun.

Hendes nye bog, Medicinsk cannabis, er bygget op omkring ti af hendes patienters fortællinger.

Der er for eksempel Francoise på 65 år, der levede som en zombi på morfin efter en mislykket operation i nakken. Nu tager hun medicinsk cannabis i stedet og føler sig som en på 40 år. Eller Jan på 44 år, hvis ledsygdom havde efterladt ham med så voldsomme smerter, at han overvejede at gå på pension. Tre måneder efter at have været til konsultation hos Tina Horsted var han smertefri.

For mange læger er det ikke tilstrækkeligt grundlag for at udbrede cannabis som medicin. De er ikke andet end det, man kalder ’anekdotisk belæg’, som kun skaber viden, hvis de indsamles, behandles og vurderes systematisk og videnskabeligt.

Tina Horsted har en anden udlægning:

»Patienter er ikke idioter. Hvis de kommer og siger, at cannabis hjælper på deres smerter, bør vi lytte til dem, undersøge det og blive klogere,« skriver hun i sin bog.

Det lader mange til at være enige med hende i. Tina Horsted åbnede sin klinik i 2016. I dag er der mere end et års ventetid for en konsultation. Og sidste år viste en Gallup-måling, at 85 procent af befolkningen støtter en permanent legalisering af medicinsk cannabis.

Til mange lægers store frustration har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) placeret sig på folkets side.

Hun har skrevet forord til Tina Horsted bog. Her beskriver hun forsøgsordningen som en »anerkendelse af de mennesker, der lever i et smertehelvede, og som oplever, at det er deres eneste mulighed for at få lindring«.

Og i juli sagde hun i et interview med Alt for damerne, at i spørgsmålet om medicinsk cannabis er »videnskaben og læger bagud i forhold til befolkningen«.

Masser af grund

Anders Beich: »Når der har været en masse mennesker som Tina, der gerne vil gøre noget godt for mennesker, har jeg synes, det har været uhyre vanskeligt at være den, som prøver at forklare, hvorfor det er problematisk for læger, at stå i den her situation. Mange opfatter det, som om vi ikke vil hjælpe patienterne. Det er svært at formidle, og så bliver det befængt med sådan noget med, at lægerne tjener mange penge på at skrive konventionel medicin ud.«

Tina Horsted: »Mange patienter går i årevis på tung smertemedicin med voldsomme bivirkninger. Der er aldrig taget stilling til, om det gavner dem. Vi skal som læger være meget bedre til at se indad og gøre os umage. Så det ikke bliver bevidstløse gentagelser.«

Anders Beich: »Jeg forstår ikke helt, hvad det har med cannabis at gøre? Vi er fuldstændig enige om, at der er en ret stor gruppe patienter med kroniske smerter, som vi ikke kan tilbyde andet end meget bivirkningstung behandling. Jeg kan se, at i de ti eksempler, du har i din bog, der kan man se, at parallelt med, at de får deres cannabis, bliver de også trappet ud af deres tunge smertebehandling. Mon ikke en del af virkningen skyldes det?«

Tina Horsted: »Det er jo latterligt, hvor mange patienter, som kommer med en pisse dårlig behandling, ingen har forholdt sig til.«

Anders Beich: »Men det er jo et helt andet problem.«

Tina Horsted: »Men du spørger jo, hvorfor jeg taler så meget for cannabis. Hvorfor skal vi det? Jo det skal vi, fordi det for nogle patienter er den rigtige løsning, når de har fået ryddet op i deres kilometerlange medicinkort.«

Anders Beich: »Vi kan ikke blive uenige om, at mange patienter har brug for at få ryddet op i deres medicinkort. Men jeg kan ikke se, hvad det har med medicinsk cannabis at gøre. Medicinsk cannabis bærer alt for meget placebovirkning i sig.«

Tina Horsted: »Vi ved jo, at placeboeffekten forsvinder efter tre-fire måneder. Hvis det ikke virker, stopper vi det. Vi skruer ikke bare op for gashåndtaget, sådan som nogle gør med morfin.«

Bølgegang

Debatten om medicinsk cannabis har været højstemt. Nogle ville sige skinger. Mange læger oplever, at de generelt er blevet fremstillet som gammeldags og snæversynede. At politikerne har set stort på deres indvendinger og underløbet dem. At debatten har været præget af urimelige anklager om, at de er i lommen på medicinalindustrien, som kæmper en indædt kamp for at forhindre, at cannabis koster dem markedsandele.

Et af kapitlerne i Tina Horsteds bog handler omvendt om, hvordan hun oplever, at mange læger retter hårde personlige angreb mod hende. At hendes kolleger straffer hende for at træde bare en lille smule ud over stregerne for, hvordan man normalt gør tingene.

‘Dårlig bog’

Tina Horsted: »Mine tidligere kolleger fra Rigshospitalet har kaldt mig Jeanne d’Arc, og at jeg kun gør det her for at score kassen og mænge mig med kendisser. Det er for lavt.«

Anders Beich: »Jeg synes også, det er usagligt, når du skælder ud på resten af lægestanden for at sidde på deres høje hest eller ligge i en skyttegrav.«

Tina Horsted: »Jeg går jo ikke personligt efter én læge.«

Anders Beich: »Men der er jo kun dig. Du står ret alene med dine holdninger til medicinsk cannabis.«

Tina Horsted: »Vi kan sagtens diskutere manglede evidens og alt det der. Men det bliver ikke en værdig debat, når I kalder mig navne.«

Anders Beich: »Nu har jeg læst din bog, og helt ærligt, kan jeg ikke se, hvad missionen er. Hvad er formålet?«

Tina Horsted: »At fortælle patienternes historier og give et kort fagligt indblik i medicinsk cannabis. Den er skrevet til patienter.«

Anders Beich: »Skulle de så blive klogere?«

Tina Horsted: »Der er mange kroniske smertepatienter, som har brug for at vide, at andre har det ligesom dem. Og at der findes muligheder.«

Anders Beich: »Jeg synes ikke, det er en god bog. Den springer alt for let hen over det, som det handler om. Ti patienthistorier og så en masse løs snak ind i mellem.«

Tina Horsted: »Første oplag er allerede udsolgt.«

Anders Beich: »Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan sælge. Jeg kan bare ikke se, hvad nogen kan bruge den til.«

Tina Horsted: »Prøv at spørge dine patienter.«

Anders Beich: »Om hvad?«

Tina Horsted: »Om de har læst Tina Horsteds bog.«

Anders Beich: »Jeg vil ved gud ikke reklamere for din bog. Det er en dårlig bog.«

Tina Horsted: »Det er jo patienternes ord.«

Anders Beich: »Det er ti patienthistorier og så nogle kapitler ind imellem, som selektivt remser fakta op. Jeg forstår ikke, at den skulle være tilstrækkeligt oplysende til at udkomme på Gyldendal. Og så står der også noget om, at man skal have ondt af forfatteren. Det synes jeg er, puha, på grænsen til det klamme.«

Autoritetstab

På vej tilbage mod den del af Christiania, hvor fotografen igen må pakke kameraet væk, kan Anders Beich og Tina Horsted blive enige om én ting: Lægevidenskaben har ikke samme uanfægtelige myndighed som tidligere. Patienterne er simpelthen ikke lige så autoritetstro, som de var engang.

Men de er uenige om, hvordan man håndterer det. Grundlæggende handler fejden om, hvad det vil sige at være læge. I Anders Beich øjne er lægerne nødt til at stå fast. Lige som resten af videnskaben må de insistere på fundamentale principper om, at behandlinger skal basere sig på solid evidens.

Tina Horsted mener, at lægevidenskaben måde følge med tiden. Hvis danske læger drev et reklamebureau, var de blevet fyret for længst, mener hun. De er simpelthen ude af trit med patienterne. De har ikke andet valg end at lytte til patienterne og åbne sig for nye metoder og tilgange. Ellers kuldsejler lægevidenskaben.

Anders Beich: »Det indgår i ens metier som læge, at uanset hvor følelsesmæssigt man bliver involveret i patienter, så bevarer man en eller anden form for objektivt, køligt overblik. Det er skide svært nogle gange.«

Tina Horsted: »Læger bør have noget indbygget i sig, som hedder, at de gerne vil hjælpe patienter. Whatever works. Det handler også om at indgyde håb. Mange smertepatienter trækker bare en billet, stiger på toget, og står af, 27 smertestillende midler senere. 30 kilo tungere og med markant lavere livskvalitet. Der skal vi helt automatisk tænke: ’Kan vi ikke gøre noget anderledes her?’ Det er et skift, der er brug for i den måde, vi tænker som læger.«

Et halvt år efter, at en forsøgsordning med medicinsk cannabis er trådt i kraft, er fronterne mellem lægerne og sundhedsministeren trukket skarpt op. Læger og forskere advarer imod at lade sig styre af folkestemninger, efter at ministeren i sidste måned udtalte, at videnskaben på dette felt er bagud i forhold til befolkningen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • ingemaje lange
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ruth Gjesing
  • Anne Eriksen
Henrik Leffers, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen, Ruth Gjesing og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske er der viden, der fortjener at blive brugt? - selvom den ikke er up to date.
Lægekunsten (som er viden om helbredelse, ikke kun symptombekæmpelse) , der har tusinder af år på bagen, vil som Tina Horsted siger, kunne ændre rigtig meget til det bedre.
Det er ikke nødvendigt, at opfinde den der tallerken hele tiden - hver gang.

David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, David Breuer, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Berith Skovbo anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Tina Horsted: »Mange patienter går i årevis på tung smertemedicin med voldsomme bivirkninger. Der er aldrig taget stilling til, om det gavner dem. Vi skal som læger være meget bedre til at se indad og gøre os umage. Så det ikke bliver bevidstløse gentagelser."

Det er så sandt som det er sagt.
Men Anders Beich mener det er en helt anden diskussion, suk..
Det er derfor mange oplever læger som snæversynede.
Hvorfor er det bedre at patienten vansmægter og får mere og mere bivirkningstung medicin, end at personen afprøver cannabis, der er forholdsvist fri af bivirkninger, når de selv oplever at få det bedre?

Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Carsten Mortensen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, David Breuer, Berith Skovbo, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Arne Albatros Olsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Kære Eva - læse igen, der er ikke noget at sukke over her. Jeg er fuldstændig enig i at smertepatienter skal have langt bedre tilbud, også om at blive trappet ud af bivirkningstung medicin, som vi læger fra alle specialer har givet dem i god tro, fordi vi manglede viden.
Nu skal de så have noget cannabis, som vi slet ikke ved nok om. Det kan man kun gøre i et egentligt forsøg, som vi kunne have fået, hvis regering og folketing ville have ofret 80 millioner på de mange smertepatienter i Danmark. Det ville de ikke.

Luna Zamokaite, Michael N, Mogens Holme, Mette Poulsen, Anders Reinholdt, kjeld jensen, Peter Tagesen og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Anders, du har ret i at det er for dårligt at regeringen og Folketinget er temmelig tvetungede.
Det ville have været godt at få lavet ordentlige forsøg.
Men problemet som jeg hører og læser det er vel netop at det er rigtig svært at dokumentere virkningen af medicinsk cannabis, fx pga placeboeffekten?
Og tvivlen må vel komme patienterne tilgode?
De ville jo bare skaffe sig cannabis på det sorte marked alligevel.. Og være at betragte som kriminelle..
Men du har også ret i at det burde være legalt.

Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Anne Mette Jørgensen, David Breuer, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

I USA produceres der nu medicin, der indeholder cannabis - både den ægte og den kemisk fremstillede - så det bliver nok trenden. Der er jo penge i skidtet, mener politikerne og sender politiet afsted.

Kære Eva, placeboeffekt er en glimrende og vigtig størrelse som kan bæres af mange ting. Det hævdes imidlertid at cannabis har nogle rent "medicinske" effekter udover alle de andre eftertragtede rekreative virkninger vi kender. Jeg kan sagtens på stående fod komme på en håndfuld spørgsmål der kunne omsættes til forskningsspørgmål i en egentlig forsøgsordning, som så som kunne hjælpe os videre ift hvad cannabisplanten bør bruges til i fremtiden i medicinsk sammenhæng.
Desværre er forsøgsordningen allerede koblet op på trecifrede millioninvesteringer, store drivhuse, planter der skal høstes om lidt, profit og landbrugseventyr - patienterne og patientsikkerheden er totalt underordnet i det spil.
Behøver jeg minde om at heroin, cocain og tobaksrøg i tidligere tider blev betragtet og solgt som medicin, fordi der var fantastiske beretninger om de gode effekter i omløb.

Luna Zamokaite, Mogens Holme, Mette Poulsen, Anders Reinholdt, Henrik Klausen, Anne Mette Jørgensen, Peter Tagesen, Søren Jensen, Henrik Brøndum og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvornår lytter politikerne til videnskaben? Når der er stemmer i det, kan man fristes til at sige. Lægevidenskaben lytter man til, men klimavidenskaben lytter man ikke til.

Niels-Simon Larsen

Se på Alternativet. Alle tror på klimavidenskaben. Nogle vil give forsøg med canabis en chance. Pudsigt, ikk’?
Og hvor mange læger tror ikke på klimavidenskaben? Jeg kan se dem for mig. Også pudsigt, ikk’?
Den ene videnskabsgren er ofte på nakken af den anden. Det er nok, fordi man er uenige om, hvad der er videnskab. Helt galt er det for tiden med økonomerne.

Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, kjeld jensen, Anne Mette Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Anders - hvad med psyko-farmeka som antidepressiver feks. "Citaloprom" der har været uddelt som 1-øres pinocciokugler til 400.000 danskere i mindst 10 år har der aldrig (før nu) været ført beviser på at de havde den virkning der er blevet solgt på men til gengæld er bivirkningerne velbeskrevet.
For mig at se er de blevet givet udfra den forventede placebo-effekt og her er du og dine makkere så at sige på "Herren´s mark" - den mark cannabisplanter gror så fortræffeligt på. Hykler.

Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Årsagen til den påfaldent energiske modvilje over for forsøget med medicinsk cannabis, er den samme som ligger bag 50 års kriminalisering af planten på tværs af al fornuft og logik. Der er alt, alt for store pengestrømme i spil.

Det bliver interessant at følge nedgangen i smerte-, angst- og sove-medicin i de stater og lande, hvor medicinsk cannabis er lovliggjort.

Vi burde etablere en økonomisk brandmur mellem læger og styrelser på den ene side og medicinalindustrien på den anden. Det nuværende system er ikke hensigtsmæssigt.

Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen, Christian Nymark, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Sjovt nok, så omtales medicinalindustrien altid som "videnskab" og alternativt som farligt, uden evidens og "placebo" - men det er selvfølgelig bare en del af kampen om pengene.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så få nyhedsbreve fra industrien og de kliniske forsøg, konkurrencen mellem selskaber, børsnoteringer og jobs og nye bestyrelser ect.

I øjeblikket er der kapløb om at bruge nuværende medicin til "noget andet end beregnet" om at sælge så meget vaccine som muligt. FDA godkendte Gardasil 9 til 27 - 45 årige for nylig efter 10 år.
Videnskab er det du har i skabet, indtil du bliver klogere...

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Videnskab er det du har i skabet, indtil du bliver klogere... ha ha :-)
Anne Eriksen, hvor er det sandt, - kan stadig huske spædbørn skulle lægges på maven!
Og var der ikke også en fæl historie om plantemargarine for mange år siden?
Så var der russeren som lavede "organer" supporteret af Karolinska...skandale.
Behøver vi sige Penkowa....
Fortsæt selv listen...

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Anders Beich.
Du bruger evidens som argument for din modvilje til cannabis.
For nylig blev en ung kvinde fundet død af forgiftning og årsagen var forgiftning af diverse psykofarmaka.Hun er desværre ikke den eneste. Forældrene og bostedet havde råbt op i årevis, men neurologer og psykiatere kunne ikke finde ud af at samarbejde, så døden blev udfaldet under en indlæggelse, hvor de havde lovet moderen at være hos hende, men det var de ikke. Hun var ikke misbruger og tog kun den medicin, som var på recept.
Medicinalindustrien påstår vedblivende, at der foreligger stor forskning bag det hav af den type præparater.
På Glostrup, Psyk i 2010 blev der fyret en del ledende læger. Den ene lugtede lunten 1 uge før, og skyndte sig væk og i dag er vedkommende privatpraktiserende psykiater i Hellerup. År forinden havde jeg en voldsom diskussion med vedkommende, fordi han ikke fulgte den henvisende psykiaters anmodning om udluftning.
Der var kun ordineret endnu mere medicin. Han fik på de 15 dage efter indlæggelse store sår i ansigtet efter utallige fald og manden kunne ikke tale, ikke stå på benene og jeg var målløs og vred. Psykiateren sagde jeg var rigid. I min verden er det kriminelt. At kæmpe mod dårlige læger er som sisyfos, og kun ved dødsfald pga fejl gives der næser. Resten flader under radaren. En læges påstande vejer altid tungere patientens.
I mine mange år i socialpsykiatrien har jeg oplevet et forbrug, som i bedste fald gav ro, men gjorde patienter til zombier. Retningslinjer om, at ikke at bruge flere typer samtidig bliver stadig ikke fulgt.Man har i årevis vidst at psykiatrikse patienter dør ca. 10-20 år tidligere end andre.
I mange indlægssedler kan man læse om risiko for bivirkninger, men der står desværre også at lægen kan have udstedt medicinen af andre årsager end det den er tiltænkt til. Når man ovenikøbet tager i betragtning, at lægeuddannelsen ikke underviser særlig meget i medicin ,så bliver det let et lotteri. De ved stort set ikke mere end alle vi andre kan læse os til. Mikrobiologer og farmaceuter har langt mere indsigt i de kemiske sammensætninger.
Man ved også at alle ikke reagerer ens på medicin, og alligevel bliver patienten ofte affejet med, at vægtforøgelse og endog alvorlige somatiske sygdomme bliver negligeret, og man giver patientens psykiske habitus skylden. Man giver små børn ritalin uden at kende langtidsvirkningerne. Kommunerne vil ikke først forsøge andre former for behandling herunder en kugledyne. Dermed sparer kommunerne penge, fordi det er regionen der skal betale for medicin. Det er kold beregning.
Vedr, stærk smertemedicin mener jeg det er den mest afhængighedsdannende medicin og de " nye" præparater,der kommer på markedet styres af penge interesser og reklame, som er det en pose lakridskonfekt. En kæmpe lobbyvirksomhed, som påstår at der er evidens og mange præparater frigives af myndighederne uden kritisk undersøgelse. I USA er der dødsfald på stribe.
Det er for letkøbt at tale om tidligere tiders brug af alkohol og tobak. Desuden har almen praktiserende ikke tid og viden til, at tage ordentlig vare på sine patienter og det er nemt, at henvise til evidens, som der i mange tilfælde ikke er. Evidensen kommer fra de lukrative kemiske fabrikker.
Lad os få nogle flere smerteklinikker. Vedr. cannabis: Du burde ikke være så autoritetstro. Ps jeg bruger det ikke selv, men kender nogen der både får en bedre søvn og færre smerter.
Hvorfor er det så svært, at lytte til de der har skoene på for Jer læger: Nu har i minsandten også tiltro til en diagnose, som ikke er anerkendt af WHO. ME er anerkendt i den samme diagnoseliste, og alligevel er Danmark tilbagestående. Den hedder, funktionelle lidelser og der er store penge i skidt. I region Midtjylland henviser man patienter med mangeartede problemer og især fra deres psykiatri og neurologi. Det er ok, hvis man ikke kan finde en årsag, men så sig det for pokker i stedet for at stemple folk som hypokondere.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

Typisk journalistisk primitiv for-imod-vinkel. Hvorfor går diskussionen ikke dybere og inddrager det åbenlyst relaterede aspekt om placebo? Hvordan forklarer lægevidenskaben placeboeffekten?

Anne Mette Jørgensen

Lægevidenskaben kan ikke forklare forklare placebo og visse studier viser, at placebo for SSRI er tårnhøj, og alligevel udskrives også disse farlige præparater med løs hånd. Og industrien har i årevis forsøgt at skjule det. Når farligheden kommer frem i lyset er det sjældent fra lægerne, men fra andre faggrupper.
Sæt etik på lægestudiet og fortæl dem at de ikke er klogere end andre borgere. Der hersker stadig en næsegrus beundring for læger, men ikke alle fortjener det. Lægens ord er lov. Mange læger er fantastiske, men selv ved åbenlyse fejl og sjusk hos kollegaer, har hovedparten ikke mod til at støtte patienten. De vender den anden kind til, fordi de vil redde eget skind.

Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Man bliver netop IKKE skæv af den mest udbredte cannabinoid CBD. De allerfleste af de mange mange forskellige slags cannabinoider er netop IKKE psyko-aktive. Jeg ved det af erfaring. Og jeg ved, at det virker. Og det ved min læge også.

Estermarie Mandelquist, Christian Nymark, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Evidens er jo blot nogle principper, man har besluttet, og som for en tid har vist sig at være yderst vellykkede til at underbygge lægelig behandling.
Men i takt med det større overblik, som moderne kommunikation og vidensudveksling har ført til, dukker også sprækkerne og utilstrækkeligheden tydeligere op.
Al viden er i bund og grund anekdotisk, men når den opsamles som generel statistisk forekomst, bliver den underbygget, måske i så udbredt omfang, at den kan udgøre et paradigme.

David Zennaro, Torben K L Jensen, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det virker godt nok, men vi skal ikke bruge det, fordi vi ikke kan bevise det. Hvad nu hvis vi bliver syge af de ukendte bivirkninger ?

Lægernes tilgang til spørgsmålet står i vejen for at høste fremtidig værdifuld viden og erfaring fra et kørende forsøg.

Niels Duus Nielsen

Måske er der ved at ske et paradigmeskift blandt lægerne? Anders Beich kæmper en håbløs kamp for at bevare det gamle paradigme, som er på vej i skraldespanden, mens Tina Horsted står for den sunde fornuft, som hun formulerer på en måde, som enhver smertepatient forstår: "Whatever works".

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Naturens urt cannabis eller medicinalindustriens pemgemaskine : designerdrugs? Jeg er ikke i tvivl.

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes faktisk, at begge har ret. Anders Beich har ret i, at det er træls for lægerne at skulle stå for legalisering af cannabis. Det ville jeg heller ikke bryde mig om, hvis det var mig. Men når jeg ser pragmatisk på det, så er dette en udvikling i retning af at legalisere cannabis.

Når det er sket, kan man lave grundige undersøgelser, fordi brugerne nu ikke længere er henvist til det sorte marked.

Og så er der Tina Horsted, som har taget en pragmatisk tilgang til sine patienter. Det fortjener hun efter min mening ros for. Jeg har selv stået i den sitution for 20 år siden, at de kompetente læger afviste at behandle mig, fordi system for kønsskifte var skruet helt forkert sammen. Jeg rendte rundt for at skaffe hormoner, og heldigvis var der en speciallæge, som pegede på den anden speciallæge, som har behandlig mig siden. Han er heller ikke populær i Danmark blandt myndigheder og visse kolleger, men han er enormt populær blandt sine patienter, som han behandler med stor omhu.

Det virker på mig som om lægevidenskaben har taget det naturvidenskabelige paradigme til sig som den endegyldige sandhed. Og det er langt hen ad vejen også en god ting. Men andre indgangsvinkler kan også skabe resultater, og det bør lægerne og deres forening have for øje. Vi mennesker er jo netop karakteriseret ved at være mennesker og ikke maskiner.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Odense har tiltrukket 2 af verdens største cannabisproducenter og har oprettet netværk af int., som skal sikre at kommunen bliver hotspot for medicinsk cannabis.
Det der med konkurrencen....

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Jens Thaarup Nyberg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Lægevidenskaben - og sundhedspolitikerne - har solgt deres sjæle til pillefabrikanterne. Sundhedsfremskridt er lig med en pille mere der kan fikse symptomer.
Medicinsk cannabis - er det ikke bare én pille mere?

Randi Christiansen

Hamp - med eller uden psykoaktive stoffer - er et fantastisk produkt. En gave til menneskeheden med yderst alsidige anvendelsesmuligheder, byggeri, medicinsk mv.

Hvorfor undertrykkes et så gavnligt produkt? Er det fordi, det på et splitsekund ville udkonkurrere privatkapitalisternes modbydelige, sorte hyldevarer?

Jeg tror det - og det er så lykkedes denne kapitalist mafia - den ene procent, følg pengene - at bilde tilstrækkelig mange ind, at det er en god ide at udpine og ride planeten som en mare og piske dens beboere til blods og hudløshed i et konkurrenceræs, der ikke, som det burde være, har alle som vindere.

Nogen må have en plan med denne helt igennem onde forvaltning. Her hvad een af kammeraterne foreslog i går : magtens plan er, at der kun skal være een mia på planeten. Som skal være arbejdsdyr for den ene procent. At teknologien til at kurere dræbersygdommene er tilgængelig og ligeledes øvrig teknologi for bæredygtig tilstedeværelse på planeten. Når de altså har fået den for sig selv.

Oprøret undertrykkes med den klassiske del og hersk strategi. Befolkningerne hypnotiseres og terroriseres med alle midler, militært og vha fjernsyn og frygt for udkommet.

Det er grumt at bevidne de mørke magters spil, men selvom deres magt er stor, er historien ikke slut. Beware !

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar