Læsetid: 8 min.

Et nationalkonservativt blik på det 21. århundrede med forfatter Kasper Støvring: Sådan undgår Vesten at gå under

Demokrati og menneskerettigheder er ikke universelle værdier. De er Vestens værdier, og andre civilisationer vil overhovedet ikke have dem. Forstår vi ikke det, går vi under, mener den nationalkonservative forfatter Kasper Støvring, der har skrevet en bog om den nye verdensorden
Vesten er i forfald. Udadtil taber vi terræn til Kina og Rusland, og indadtil er vores kernekultur truet af normløshed, indvandring og overdreven individualisme, mener forfatter Kasper Støvring.

Vesten er i forfald. Udadtil taber vi terræn til Kina og Rusland, og indadtil er vores kernekultur truet af normløshed, indvandring og overdreven individualisme, mener forfatter Kasper Støvring.

Peter Nygaard Christensen

6. oktober 2018

Den tyske romantiske maler Caspar David Friedrichs mest berømte værk, Vandreren over Tågehavet, viser en mand, som står rank og stolt på en bjergspids med stokken i hånden og spejder ud over landskabet. Det er et billede på oplysningen. Hvordan mennesket bemestrer naturen og driver historien fremad.

Det er ikke det maleri, den nationalkonservative forfatter og debattør Kasper Støvring har valgt som omslag til sin bog om den nye verdensorden. Han har valgt et andet af Friedrichs værker, Munken ved Havet, som viser en ubetydelig og afmægtig skikkelse, der nærmest forsvinder i elementerne.

For sådan er verden. Kold og konfrontatorisk.

»Historien er ikke en evigt fremadskridende, lineær bevægelse mod det liberale demokrati, der stråler som en præmie for toppen af stigen,« siger Kasper Støvring, da Information møder ham på en café i København.

Fukuyama tog fejl, og Huntington havde ret. Sådan lyder den altoverskyggende pointe i Kasper Støvrings nye bog, Gensyn med fremtiden – Et essay om den nye verdensorden.

Peter Nygaard Christensen

Den amerikanske politolog Francis Fukuyama tog fejl, da han efter Murens fald erklærede historien for afsluttet. Forestillingen om, at alle verdens nationer mere eller mindre gnidningsfrit ville nærme sig Vesten og indrette sig som sekulære, liberale demokratier – som ifølge Kasper Støvring var dominerende i 1990’erne – har vist sig både naiv og forkert.

De andre ønsker ikke at blive som os. Tværtimod.

Som en anden amerikansk tænker, Samuel P. Huntington, skrev, vil der altid være krig og konflikt. Verden består nemlig af en række civilisationer med vidt forskellige værdier og modsatrettede interesser. Huntingtons hovedværk, Civilisationernes sammenstød, er »den sandeste bog, der er skrevet om den nye verdensorden«, mener Kasper Støvring.

Liberal imperialisme

I år er det præcis 100 år siden, at den tyske filosof Oswald Spengler beskrev, hvordan den kristne, europæiske kultur havde haft sin storhedstid. Nu var det et spørgsmål om tid, før det gik for den europæiske højkultur, som det var gået for antikkens Ægypten og Romerriget. Historien bevæger sig i cirkler.

Europæernes eneste mulighed var, ifølge Oswald Spengler, at bekæmpe deres »indre England«, forstået som den åndløse, pengefikserede liberalisme.

»Civilisationer opstår, blomstrer, når sit klimaks og forfalder igen, inden de enten dør ud i tidens malstrøm eller revitaliserer sig,« siger Kasper Støvring.

Og det er dér, Vesten står nu. Ved en korsvej mellem tidens malstrøm og genoplivning.

Da tjeneren på cafeen spørger om, musikken er skruet tilstrækkeligt langt ned, svarer Kasper Støvring:

»Gerne så lavt som muligt.«

Han sidder med krydsede ben og slår cirkler i luften foran sig, som han taler. Roligt og formfuldendt. Og så siger han »vi«, når han taler om Vesten.

Ganske vist er Kasper Støvring kulturpessimist. Men han mener ikke, at Vesten nødvendigvis er dømt til undergang. Vesten kan stadig nå at forsvare sin position som verdens dominerende civilisation, hvis vi erkender, at vi er netop det. Én civilisation ud af mange.

Idealer om demokrati, menneskerettigheder og individets ukrænkelige frihed er ikke universelle værdier. De er ikke historiens endemål. Det er vores værdier.

»Vesten er ekstrem. De værdier, der er vigtigst i Vesten, betragtes som de mindst vigtige i resten af verden. Her tænker jeg selvfølgelig på individualisme og sekularisme,« siger Kasper Støvring.

Kasper Støvring spår ikke venstrefløjen gode chancer i den nye verdensorden. Ganske vist bekymrer folk sig om ulighed, men ikke økonomisk ulighed, sådan som venstrefløjen tror. Det handler om lighed i anerkendelse og værdighed. Ifølge Støvring er de kloge venstreorienterede de danske socialdemokrater. »De har indset, at det nationale betyder noget, og at man skal være ’tough on crime’ og ’tough on immigration’«.

Peter Nygaard Christensen

Derfor er det både moralsk forkasteligt og strategisk dumt, når Vesten forsøger at udbrede idealerne til andre civilisationer.

»Som Huntington skriver: Vores universalisme er de andres imperialisme,« siger Kasper Støvring.

Bare se på de seneste mange års krige i Mellemøsten, fortsætter han. De neokonservative med George W. Bush i spidsen – som han slet ikke betragter som konservative, men radikale liberale – ville hjælpe i Afghanistan, Irak og Libyen. Men de opnåede ikke andet end at smadre nationer, skabe enorme flygtningestrømme og delegitimere Vesten i andre civilisationers øjne.

»Universalisme fører til konfrontationer og kaos. Og så svækker det Vesten,« siger Kasper Støvring.

»Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner,« skriver han flere gange i bogen.

Vestens udenrigspolitik bør tage udgangspunkt i Vestens objektive interesser. Derudover skal man lade øvrige civilisationer indrette sig i overensstemmelse med deres specifikke kultur og værdier. Sådan er verdens naturlige orden ifølge Kasper Støvring.

»Vi har rigeligt at gøre på hjemmefronten,« skriver Kasper Støvring.

»Vi skal restaurere det europæiske hus.«

Historiens genkomst

Efter Sovjetunionens kollaps var Vesten, forstået som Europa og USA, den dominerende civilisation. En hegemonisk supermagt. Men i stedet for at konsolidere vores position, ødslede vi »vores momentum« væk med frugtesløse angrebskrige og velmenende udvidelser af internationale institutioner.

Nu er historien tilbage. Kina og Rusland har vokset sig store.

»Ikke ved at gøre som Vesten, men ved ikke at gøre som Vesten,« siger Kasper Støvring.

»Andre folkeslag har en tendens til at se Vesten som dekadent, ugudeligt, æreløst og fordummet i individualisme og materialisme,« mener han.

De vil ikke være som os.

I Rusland forsøgte man sig med liberalt demokrati i 1990’erne. Det resulterede i kaos og anarki, siger Kasper Støvring. Siden er Rusland blevet stærkere, fordi landet under Putin har fundet en samfundsform i bedre overensstemmelse med den ortodokse civilisations værdier.

På samme måde er Kina igen blevet en stormagt ved at omfavne sin oprindelige kultur, mener han. Maoismen var ikke andet en historisk parentes.

»Kina har en konfuciansk kernekultur, som går tusindvis af år tilbage. Den betoner pli, autoritet, disciplin, kollektivet over individet samt et stærkt og meritokratisk embedsværk,« forklarer han.

Blå bog: Kasper Støvring

  • Født 1973.
  • Ph.d. fra Institut for kunst- og kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Senere postdoc ved Syddansk Universitet.
  • Forfatter til flere debatbøger, herunder Sammenhængskraft og Fortællingen om Fredens Europa.
  • Anmelder og tidligere blogger for Berlingske.
  • Direktør for den udlændingepolitiske tænketank Unitos.

– Skyldes Kinas vækst ikke, at landet har åbnet sig mod omverden og engageret sig i en global frihandelsøkonomi, der i høj grad er defineret af Vesten?

»Kina har været klogt, fulgt spillets regler og opereret i de vestlige institutioner. På den måde har Kina kunnet vokse sig stærkere uden at komme i konflikt med Vesten. Indtil det punkt, hvor de er så stærke, at de kan ændre spillets regler.«

– I din bog nævner du popstjernen Miley Cyrus som et eksempel på vestlig kultur, som kineserne og andre foragter. Men den almindelige kineser har jo fået en mere vestlig livsstil. De flytter til byen, får flere frie valg og lytter til vestlig musik som netop Miley Cyrus …

»Modernisering er ikke det samme som vestliggørelse. Man kan sagtens hente viden, teknisk ekspertise, bureaukratiske ledelsesformer og popmusik i Vesten uden at overtage vestlig kultur med dens sekularisme og individualisme,« siger Kasper Støvring.

»Som Huntington skriver, kan man godt forestille sig en gruppe jihadister i forstaden, som har Levis-jeans på og lytter til rapmusik, mens de samler en bombe. I den nye verdensorden er den kulturelle identitet altafgørende. Det er det, der rører noget i mennesker. Den Kolde Krigs spørgsmål: ’Hvem holder du med?’ er erstattet af spørgsmålet: ’Hvem er jeg?’«

– Er Miley Cyrus, hiphop og Levis-jeans ikke en del af vores kulturelle identitet?

»Det kan du sige. Men på et overfladeplan. Det stikker ikke dybt.«

Kasper Støvring har brug for en cigaret. Når han kommer tilbage, skal vi tale om Vestens indre forfald. Vestens svækkelse kommer nemlig indefra.

Peter Nygaard Christensen

Moralsk kollaps

Man skal altid huske at spørge kulturpessimister om, hvornår det egentlig var godt.

Ifølge Kasper Støvring peakede Vesten nok i 1920’erne. Siden da, og særligt inden for de seneste 30-40 år, er symptomerne på Vestens indre forfald blevet tydeligere.

Eksemplerne trænger sig på, mener Kasper Støvring. Der er nok at tage fat på, når vi skal restaurere det europæiske hus.

Det handler først og fremmest om »normopløsning«.

Familier går i opløsning og bliver skilt som aldrig før. Der er en epidemi af narkotikamisbrug. Folk vender kristendommen og det nationale fællesskab ryggen. Arbejdsetikken og respekten for autoriteter er på retur. Der er en stigende kløft mellem folk og elite. Og så er folk ikke længere villige til at forsvare nationen. Vi accepterer pres på ytringsfriheden, religiøse parallelsamfund og multikulturalisme.

Det er påfaldende, at det, Kasper Støvring fremhæver som symptomer på Vestens indre forfald, er de selv samme værdier, han betegner som særligt kendetegnende for Vesten, når han argumenterer for, at vi bør opgive at udbrede dem til andre civilisationer. Individualisme, ligestilling og sekularisme.

Navnligt når han også skriver, at vi kan »genrejse Vesten« gennem »kærlighed til vores unikke civilisation« og »genbekræftelse af vores egen, distinkte kultur«.

Peter Nygaard Christensen

– Er det, du kalder det indre forfald, ikke udtryk for, at Vesten netop gør, som du anviser: Insisterer på vores særlige vestlige værdier?

»Det er, fordi de er drevet ad absurdum. De er løbet løbsk. Når jeg argumenter for individualisme som kerneværdi i vestlig kultur, skal det selvfølgelig balanceres op imod hensynet til fællesskabet. Den balance er gået tabt. Vi har fået en alt for vidtgående individualisme på bekostning af nationen og national samhørighed, på bekostning af lokale og kirkelige fællesskaber. Det er en løbsk individualisme. Men du har ret. Roden til vores krise ligger hos os selv.«

– Så vi skal restaurere det europæiske hus ved at blive lidt mere som de andre kulturer? Mere hierarki, mere religion, større blik for det kollektive?

»Ja. En afvejning af forskellige værdier. Sådan kan man godt formulere det. Men jeg definerer ikke kun vestlig kultur ud fra oplysningsprojektet. Det handler også om kristendommen og retsstaten.«

’It’s the culture, stupid’

Francis Fukuyama har måske korrigeret sin teori om historiens afslutning, men han har ikke forladt den, påpeger Kasper Støvring. Og der er stadig overraskende mange, som bekender sig til den »liberale globalisme«, mener han. Ikke mindst i uddannelsessystemet, i pressen og i embedsværket.

De liberale har stadig ikke forstået, at tidens vigtigste spørgsmål – det, som virkelig betyder noget for mennesker – er kultur, selvopfattelse, identitet og anerkendelse. Det er også grunden til, at de ikke har forstået, hvordan Donald Trump blev præsident.

Peter Nygaard Christensen

På sin vis har de liberale ret, når de hævder, at globaliseringen er kommet alle til gode. Også industriarbejderen i det amerikanske midtvesten, som var Trumps kernevælger, forklarer Kasper Støvring.

»De kan forbruge mere. Fem T-shirts for 80 kroner, made in China. Men hvis du går på arbejde uden anerkendelse, hvis du har mistet status og agtelse som hårdtarbejdende familieforsørger, er du utilfreds, uanset om din relative levestandard er steget.«

Man kan ikke tilfredsstille mennesker med økonomisk fremgang og liberale rettigheder alene. Man når et punkt, hvor man har fået tilstrækkeligt. Det har selv Fukuyama konkluderet i sin nye bog om identitet, indskyder Kasper Støvring. Og når det punkt er nået, indtræder nye behov.

»Trangen til at hævde sig over for andre,« siger han og slår armene fremad over bordet.

»Man begynder at fremføre sin gruppes værdighed og afviser multikulturalitet.«

Kasper Støvring læner sig tilbage i stolen. Han leder efter ordene.

»Nietzsche beskriver det meget godt. Anerkendelsens kvalitet er vigtigere end anerkendelsens universalitet. Den anerkendelse, man giver til mennesker, bare fordi de er mennesker, betyder ikke særlig meget. Det, der er vigtigt, er at kunne hævde sig i forhold til andre mennesker,« siger han.

Og så er vi tilbage ved civilisationernes naturlige sammenstød: Historien er en barsk og ubarmhjertig kamp om anerkendelse. 

’Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden’. Kasper Støvring. Munch & Lorenzen. 230 sider. 275 kroner.

Hvis identitetspolitik ikke skal splitte vores samfund, må vi opbygge én stor national identitet, som alle kan deltage i, mener den berømte politolog Francis Fukuyama. Det er ikke nok at tale om mangfoldighed og tolerance – nationen skal stå for noget
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Er der mon nogle der kan give Støvring eller "nationalkonservatismen" i almindelighed en smule kvalificeret modstand? Ud over "øv"?

Lisbeth Larsen, Ole Frank, John Andersen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Endnu en kloge Åge, der tror han kan forudsige historiens gang, og underbygger det med en række selvfølgeligheder.

Ole Frank, John Andersen, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Erik Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

"Ifølge Kasper Støvring peakede Vesten nok i 1920’erne...."

Vor herre bevares. Den mand er fuld af alskens udsagn uden dokumentation, gode forståelige argumenter og forklaringer.

USA i 1920'erne endte i et børskrak der sendte landet ud i den dybeste økonomiske depression i landets historie der varede langt ind i 1930'erne. Og i Europa havde vi Tysklands hyperinflation med Weimarrepublikken der førte til nazismen og Hitler og et Europa ellers præget af at læge sårene og af genopbyggelse efter første verdenskrig.

Hr. Støvring: Hvad var det der "peakede" i 1920'erne? Efter min mening er der noget galt med blommen i dit akademiske æggehoved.

Ole Frank, Berith Skovbo, Jan Jensen, Poul Erik Pedersen, Marie Jensen, Bettina Jensen, John Andersen, Trond Meiring, Karsten Aaen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Se, vi der kan læse andre aviser end de danske ved, at Indiens Højesteret for et par uger siden faktisk ophævede den lov, der i Indien gjorde det ulovligt for kvinder (og mænd) at være utro! Og den indiske Højesteret ophævede også en lov fra koloni-tiden, som gjorde det ulovligt at have 'sex mod naturen' - som i praksis var sex og forhold mellem bøsser og lesbiske i Indien, se her:

https://www.telegraph.co.uk/news/2018/09/06/pictures-day-6-september-201...

Pointen er her, at alt det som Kasper Støvring (KS) siger her er dybt forkert! Dette ses tydeligst i de her to kendelser fra den indiske Højesteret (omtalt ovenfor)! Hvis KS skulle have ret, ja så skule Indien jo bare have ladet de her to love være - for netop de to omtalte kendelser her er jo udtryk for det som KS mener er typisk for Vesten: individualisme og sekularisme!

KS synes også helt at glemme det her: Hvad er det manden kalder for Vesten? Er det EU? eller er det mon i virkeligheden, det vi her kunne kalde Nordvesteuropa, eller Nordeuropa ? Fordi som jeg ser det, er der stadig stor forskel på folk, der bor nord eller syd for Donau (altså der hvor det gamle romerske riges grænser gik ift. germaner-stammerne i antikken/oldtiden). For taler vi om EU som Vesten, så tager KS altså fejl, grueligt fejl her, netop fordi i EU har vi Irland, Polen, Italien, Spanien mm. som (stærkt) katolske lande, hvor abort, homoseksualitet mm. stadig er ildeset, og i nogle tilfælde i praksis forbudt ved lov!

KS mener åbenbart, Vestens storhedstid var i 1920'erne? Er manden blevet bindegal eller hyr? I 1920'erne havde man i vestlige lande, lige fra England over Sverige til Danmark, ideer om den hvide races overhøjhed over andre racer, man havde en stærk anti-semitisme også, ligesom man eugeniske selskaber, der gik ind for at (tvangs)sterilisere undermålere, liderlige fruentimmere, alkoholikere, dovendidriker, narkomaner og folk, der generelt bare ikke ville arbejde, men som godt kunne arbejde! I 1920'erne havde Storbritannien stadig sit imperium, hvor solen aldrig gik ned; de vestlige lande, inklusive Belgien mm. udnyttede afrikanerne og stjal de afrikanske landes resurser mm.

Abort var forbudt, kristendommen stod stærkt, i visse lande i Vesten var utroskab også forbudt! Homoseksualitet var ikke tilladt! Og som jeg ser det er det jo netop denne tid, fra 1920 til 1980, som KS vil tilbage til! Hvor staten bestemte hvem man måtte gifte sig med, hvor staten bestemte over kvinders kroppe, og hvor staten - i sidste instans! - bestemte, hvem man gik seng med i sit eget hjem! KS er derfor en reaktionær person, som vil have det som var engang i 1920erne, og i 1950erne!

Måtte han aldrig få held med det!

Ole Frank, Mihail Larsen, Flemming Berger, Poul Erik Pedersen, Marie Jensen, John Andersen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar

KS tager også fejl om, hvorfor Trump, Donald J. blev valgt som præsident i USA! Han blev valgt, dels fordi de republikanske guvernører i 33 af USA's delstater villigt forhindrede - og forhindrer sorte afro-americans, unge mennesker, studerende, ældre mennesker, samt minoriteter i at stemme ved at kræve forskellige ting af dem, som næsten umulige for dem at opfylde, dels fordi Donald J. Trump kørte en dybt racistisk kampagne :( - især vendt mod mexicanerne i USA! Som skulle give Trump stemmer fra de hvide middelklasse suburbans kvindelige republikanske vælgere! Og dem fik han så!

Og så blev han sandsynligvis også valgt, fordi Demokraterne stillede med et fejlskud, Hillary Rodham Clinton, som ikke er synderligt populær i USA - af forskellige grunde! Og Trump blev også valgt, fordi han lovede den amerikanske hvide middelklasse-arbejdervælger, at han nok skulle komme i arbejde igen - den mand, som før i tiden måske kørte trucks, måske arbejde i oil fields mm. og mv. Er de så kommet i arbejde de her mænd - måske er det, måske er det ikke. For de jobs, der er flest af til folk i USA er college levels job, altså man skal have en college degree for at få arbejde; det har langt de fleste af de her hvide arbejderklasse-middelklasse mænd så ikke! De har en high school education, hvis de endda har det! Og det er USA's store problem det her - ikke nok uddannet arbejdskraft!

Ole Frank, Mihail Larsen, Flemming Berger, Jakob Trägårdh, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Mangler vi ikke i Danmark en debat mellem modstridende synspunkter (uanset hvilket medie, også Information, der langt fra virker så "intellektuel" som den en gang vist nok havde ry for), der er grundig og alvorlig også når modpartens syn byder én imod? Det er nok tit en anstrengelse, men ikke umuligt og de "nationalkonservative" synspunkter har vel været oppe længe, så der har været gode muligheder til at gennemtænke for og imod.

Hans Aagaard, Runa Lystlund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg finder, at Støvrings diagnose af den vestlige civilisations sygdom er i det store og hele korrekt. Jeg er dog ikke helt sikker på, om jeg er enig med ham om kuren.

Kasten Aaen har ret, når han ser de indiske højesteretsdomme som udtryk for individualisme og sekularisme, men disse kulturelle værdier er ikke unikke for Vesten, blot noget, vi har lagt særlig stor vægt på lige siden Oplysningstiden - før da var hverken individualisme eller sekularisme noget, vi gik særlig meget op i her i Aftenlandet, snarere tværtimod.

Den vestlige kulturs dybeste rødder skal ikke findes i hverken Oplysningstiden eller i Kristendommen, efter min ringe mening, men derimod i den romerske retsstat og den græske moralfilosofi.

Det, som tegner europæisk kultur er rennæssancens genopdagelse af først de romerske statsdyder, siden de gamle grækeres morallære. Genopdagelsen af den romerske retsstat gav anledning til den politiske realismes gennembrud, og konfrontationen med den græskinspirerede naturret førte til både en syntese af de to antikke tankeverdener, og til en arbejdsdeling, hvor individuel moral og statsræson blev skilt ad. Aquinas stod for syntesen, hvor han også inkorporerede den kristne lære i tankebygningen, Machiavelli betonede derimod arbejdsdelingen og skabte grundlaget for udskilningen af politik (politologi) som en selvstændigt akademisk disciplin, hvor studiet af historien afløste den bondesnuhed, som indtil da var forudsætningen for at blive en succesfuld høvding.

At inderne den dag i dag kan favne både individualisme og sekularisme skyldes efter min mening, at begge disse dyder allerede meget længe har været en slumrende del af indisk kultur, ikke noget englænderne bragte med til Indien, for disse værdier var der allerede i forvejen, længe før englænderne kom.

Det var araberne, der bevarede den romerske og den græske tænkning, i den periode, hvor europæerne havde forladt den romerske civilisation og igen var blevet tribalister og barbarer (den såkaldte "mørke middelalder"). Denne arabiske overlevering af den klassiske tænkning har siden Islams udbredelse over den halve verden været kendt også i Indien, som i en lang periode var under muslimsk styre i en række sultanater, og især græsk tænkning har været en del af indisk kultur i meget længere tid end i Europa. Så Aaens gendrivelse af Støvrings argument viser egentlig kun, at individualisme og sekularisme lå underdrejet i Indien indtil for ganske nylig, i modsætning til her i Europa, hvor de begge blev ophøjet til kernedyder for 250 år siden.

Støvrings pointe er, så vidt jeg kan se, at fordi vi har betragtet disse kernedyder som centrale og afgørende for vores kulturelle selvforståelse, så er vi så at sige gået over gevind og er begyndt at tillægge dem alt for stor vægt, netop på bekostning af fællesskabet og de mere spirituelle dyder, således at vi er endt med en selvdestruktiv individualistisk materialisme, som er ude af stand til at sætte grænser for sig selv.

Hans løsning på dette problem er mere problematisk. Det er kun delvis rigtigt, når han siger, at "Den anerkendelse, man giver til mennesker, bare fordi de er mennesker, betyder ikke særlig meget" - det er tydeligvis et privilegeret menneske, der udtaler disse ord, et menneske, der er vant til at blive anerkendt som menneske, og som ikke har prøvet at blive ignoreret eller sågar diskrimineret på grund af fx hudfarve. Alle hvide mennesker har denne blinde plet, vi kan simpelthen ikke forstå, hvad der menes med begrebet "white privilege", for vi har aldrig oplevet at blive diskrimeret på grund af vores hudfarve. Det er derfor vi ikke finder den anerkendelse, man giver til mennesker, bare fordi de er mennesker, særlig vigtig, for vi er vant til at få denne anerkendelse. Hvorfor vi, som Støvring rigtigt påpeger, som europæere hævder os i forhold til hinanden. Ikke-europæerer i Europa, derimod, ser anderledes på det, de får nemlig ikke altid den anerkendelse, vi andre tager for givet, så for dem er det mere vigtigt, end vi forestiller os.

Det er denne selvhævden, altså forsøget på at få mere anerkendelse end den basalt nødvendige respekt, som vi er blevet blinde for, der er sygdommen, og den kureres ikke ved igen at dyrke nationen og den nationale samhørighed og de kirkelige fællesskaber, som Støvring foreslår. Vi har forladt Gud, Konge og Fædreland som identitetsskabende strukturer, netop fordi de er utidssvarende. Der er ikke brug for genrejsning, men for nytænkning.

Støvring nævner dog også de lokale fællesskaber, og her ser jeg en mulighed for at afbalancere og sætte grænser for den overdrevne og selvdestruktive individualisme. De lokale fællesskaber udmærker sig i det senmoderne vesteuropæiske samfund netop ved at være multikulturelle, multireligiøse og multietniske, og ikke ved at klamre sig til snævre nationale symboler. Så selv om vi ikke skal forsøge at genskabe fortiden ved at blive nationalkonservative, kan vi måske lære noget af ældre tiders traditionalisme. Umiddelbart falder Tönnies' skelnen mellem "Gemeinschaft" og "Gesellschaft" mig i tankerne som et muligt afsæt til en nytænkning, med rødder i en analyse af, hvordan den vestlige verden var indrettet, før den gik af lave.

Jeg synes, at det er et virkelig godt interview, det har sat mange tanker i gang hos mig. En af de helt afgørende pointer, som jeg bakker 100% op omkring, er at den særlige vestlige individualistiske og sekularistiske demokratiopfattelse ikke er noget, vi skal proppe ned i halsen på andre kulturer. Det er rigtigt set, at både russere, kinesere og indere sagtens selv kan finde ud af, hvilke dele af den europæiske kultur, de ønsker at overtage, og hvilke de vil lade ligge. Og hvis vi som europæere tror på vore ideers universalisme, må vi også have tillid til, at de af egen kraft vil udbrede sig til de andre folkeslag. Det naturretslige argument siger jo netop, at der er visse dyder, der er universelle, og visse, der er lokale.

Hvad der er universelt og hvad der er lokalt kan vi kun afgøre ved at omgås andre kulturer og sammenligne vores kultur med andre kulturer, for ellers risikerer vi bare at vore kulturbestemte blinde pletter får os til at tro, at vore lokale traditioner er universelle. Nogle af dem er, de fleste er ikke. Matthias Sindbergs opsummering: "Historien er en barsk og ubarmhjertig kamp om anerkendelse" er en lokal opfattelse, skabt i en kultur, hvor Spengler og Huntington har været med til at forme den fælles psyke. Andre kulturer har måske en anden opfattelse?

Hans Aagaard, Torsten Jacobsen, Ole Frank, Mihail Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Jakob Trägårdh, Aske Bjerre-Larsen, Bettina Jensen, John Andersen, Henrik Günther og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Er der overhovedet noget sådant som er "fælles vestligt" som ikke kan anfægtes? Jeg har svært ved at se det. Hvis man kan stille spørgsmål til hvad der forbinder folk på landeniveau og for nogles vedkommende måske sige at "det nationale fællesskab" er et "forestillet fællesskab"bliver problemerne af en anden størrelsesorden hvis man postulerer et "europæisk" eller "vestligt" fællesskab. Når en bogtitel sammenkobler "Plato" og "NATO" virker det temmelig søgt. Ordet "Vesten" bruges i så mange sammenhænge med forskellige betydninger og mon ikke nogle af dem mere har at gøre med det 20.århundredes amerikanske indflydelsesfære end med noget "urgammelt europæisk"? Besad f.eks. "gamle Danmark" ret mange, eller nogen, af de "fællesvestlige" træk?

Hans Aagaard, Anders Reinholdt, Berith Skovbo, Jan Jensen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Bettina Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg er ikke uenig, Trond, blot er sekularisme en romersk opfindelse: Romerne kunne privat bekende sig til en hvilken som helst guddom, blot de offentligt anerkendte og sværgede troskab til statens guder. Efter at man så gik over til generelt kun at have een gud, og der var flere religioner med hver sin ene gud at vælge mellem, droppede de mest rationelle stater hele guderiet, og nøjedes med at kræve, at folk betalte skat.

Og ja, grækerne lånte mange tanker i Indien, så måske er individualisme slet ikke en europæisk opfindelse, men blot en misforståelse af læren om selvet? Ifølge indisk tænkning står selvet i vejen for et umiddelbart forhold til guderne (= naturen) - europæerne forstod det med selvet, men fik ikke helt fat på det med, at det står i vejen.

Hans Aagaard, Jakob Trägårdh, Jan Jensen, Bettina Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jesus Christ.. mere dommedagsprofeti. Vor herre bevares stopper det aldrig?

Demokrati har aldrig været mere udbredt end det er i dag. Folk sidder i alle hjørner af verden og følger med på deres smartphones i hvad der foregår i de lande der har frihedsrettigheder for den brede befolkning.

Samtidig har vi de to, efter min mening, største idioter siddende på præsidentposter i de militært stærkeste magter der nogensinde har eksisteret og de er ikke engang i nærheden af at bruge a-våben mod hinanden eller bare komme i direkte konfrontation i en konventionel krig.

Stop nu det hysteri! Hvad er det i det vestlige frie menneske (og dets medier) der konstant søger disse undergangsteorier?

Indvandring som undergangsteori gider jeg slet ikke kommenterer på. Det emne er debatteret, uddebatteret og fordærvet af alt for mange kulturskræmte journalister og "meningsdannere".

Overdreven individualisme? Jamen kæreste Støvring, individualismen er jo lige netop produktet af vores frihedsrettigheder, accept af hinandens forskelligheder og vores ret til at skabe vores egen person. Skal vi rulle dem tilbage for at tilfredsstille nogle konservative nostalgiske barndomsminder om hvordan Vesten og verdenssituationen var? Endnu en gang.... Vor herre bevares.

Det er jo ren narcissisme når konservative konstant hungrer efter fortiden. Selvfølgelig kun den fortid de selv kan huske og ofte deres egen barndom.

Caroline Lillelund, Ole Frank, Jakob Trägårdh, Karsten Aaen, Henning Kjær og Jørgen Tryggestad anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er vigtigt, at stå vagt om det der er vundet i vores kultur, sådan forstår jeg grundlæggende Kasper Støvring og så bør man generelt lade andre mennesker leve deres liv, så godt som de nu kan.

Men hvem er vi danskere?
og.
Hvor kommer vores rigdom fra?

1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.
Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.

De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem folketinget og Goldman Sachs.

I knap 250 år var De Vestindiske Øer en del af Danmark.

I tusindvis af slaver blev arbejdet ihjel i sukkerproduktionen.
Slaveejer mentalitet voldsparathed Danmark anno 2018 er helt intakt.

Orkanerne bliver kraftigere hvert år, det sikre regeringen, der er ‘stort’ flertal for forbrugsdrevet økonomisk vækst til danskerne.

Efter 251 år under Dannebrog blev Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan solgt til USA for 25.000.000 $ bygninger og alle indbyggerne solgt med.

I dag 100 år senere, skal det lokale parlement på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan stadigvæk spørge kongressen i USA om lov, i en række af beslutninger, men ingen af lokalbefolkningen på øerne, har stemmeret i USA.

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672).

De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands.
I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas.

Efterkommer af danske slaver lever stadigvæk under vores danske slave lænker.

Danmark i den globaliserede verden anno 2018 med økonomisk vækst skaffe ved 98% olie, gas og kul afbrænding.
Det estimeres af UN/FN, at der de kommende få årtier kommer ‘nye’ 200 millioner klimaflygtninge.

Det globale energiforbrug, udledningen af CO2 stiger samlet set i 2017.
https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede globale energi forbrug i 2015.
http://www.drivkraftdanmark.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20...

Trickle down economics er en myte.

Den internationale økonomiske kriminelle finanssektor og den ligeledes medskyldige kriminelle politiske elite, der i Danmark holder hånden under det illegitime finanssystem, kostede 2007 danskerne mindst DKK 400 milliarder i samfundsøkonomiske omkostninger, men det er overhoved ikke muligt opgøre i penge, de millioner af menneskeliv det koster ved tilstødende relaterede klimakatastrofer og krige i kampen om de svindende resurser i takt med den globale opvarmning.

Der er politiske flertal for den førte økonomiske vækst kurs og generelle fordelingspolitik, der samtidig accelerere de menneskeskabte klimaforandringer og spreder sult og nød i kølvandet globalt.

“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”
Link:http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Der er kun Alternativet og Enhedslisten, der vil noget andet i folketinget her hjemme i Danmark.

Et demokrati har i udgangspunktet, den regering befolkningen fortjener, DF’ere er som folk er flest i Danmark, tak for at du deler dine tanker med os Kasper Støvring.

Med dette store flertal bag den førte politik, er der så naturligvis intet galt med 60 meter havvandsstigninger på sigt, i kølvandet på den førte politik, hvis man som Alternativet og Enhedslisten vil noget andet, er det selvfølgelig helt tosset, at nogen fortsat lytte til den pseudo økonomi der undervises i på danske universiteter, men det er, hvad det er.

Den førte politik sikre, at der er nogen der får en billig strandgrund og kan tjene på den, i takt med at havet stiger, så det økonomiske system virker efter hensigten.

Personlig syntes jeg, at det er tosset at myrde sig egen familie, for en billig strandgrund, men i Danmark går nyslåede mangemillionærer bag hjælp til internationale narkobagmænd frit omkring, uden så meget som at risikere, at blive varetægtsfængslet imens sagen undersøges, så jeg undres ikke længere over kriminalitet i politik.

‘Venstre ved du hvor du har.’

Nu er det i det mindste tydeligt, at for Venstre er fattigdom godt, når det er lønsomt, Venstre bekender kulør, så nu ved jeg endelig helt præcis, hvor jeg har Venstre og DF for den sags skyld, så noget godt er der ved populisternes kommen ud af skabet på højrefløjen.

Nu ved jeg at Venstre ikke vil have parallelle samfund, med det er ok med parallelle retssystemer, der kriminalisere dem der er fattige og ikke lønsomme.

Kriminalisering af hjemløse i Hus Forbi i januar 2018.
“Nu skal politiet kunne smide hjemløse ud af kommunen.

Det foreslår regeringen i et nyt lovforslag der i november var i høring.

Når loven efter planen træder i kraft 1. marts 2018, vil politiet kunne udstede et zoneforbud mod en hjemløs, som efter en enkelt overtrædelse af lejrforbuddet kan få forbud mod at opholde sig i kommunen i op til to år.

En overtrædelse af zoneforbuddet skal straffes med fængsel i op til 1 år og 6 måneder, men under formildende omstændigheder med bøde.

Dermed risikerer den hjemløse også at miste hjælpen fra den kommune.

Hvis en hjemløs bliver afskåret fra at opholde sig i den kommune, hvor vedkommende lige netop har fået kontakt med for eksempel en medarbejder i hjemløseenheden, som han eller hun har tillid til, så kan hele vedkommendes mulighed for at få behandling, blive skrevet op til en bolig og måske på sigt blive en del af arbejdsmarkedet igen, blive slået tilbage til nul. De sociale indsatser, der har været gjort, vil blive meningsløse.”
Link: http://www.husforbi.dk/artikler/1913/1913/

Kasper Støvring er et produkt af den danske kultur, hvilket jeg fornemmer meget tydeligt, den har en naturlig udløbsdato og under overflade fornemmer jeg frygten hos Kasper Støvring, den samme som Verdensbanken og alle de andre pseudo økonomiske institutioner lider af, panik før lukketid.

Det er som det skal være, de menneskeskabte klimaforandringer sætter en helt naturlig stopper for vores grådighed og mangeårige magtmisbrug.

I øvrigt er tiden løbet fra nye økonomiske teorier, det er sansynligvis årsagen til panikken og isolationismen jeg føler Kasper Støvring lider af.

Ole Frank, Flemming Berger, Jakob Trägårdh, Karsten Aaen, Bettina Jensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Bassim Walid: "Hvad er det i det vestlige frie menneske (og dets medier) der konstant søger disse undergangsteorier?"

Det er såmænd bare en naturlig reaktion på det "decline and fall of the American Empire", som vi er vidne til i disse år. Imo.

Bettina Jensen

"... individualismen er jo lige netop produktet af vores frihedsrettigheder, accept af hinandens forskelligheder og vores ret til at skabe vores egen person. Skal vi rulle dem tilbage for at tilfredsstille nogle konservative nostalgiske barndomsminder om hvordan Vesten og verdenssituationen var?"

Individualismen er svanger med kollektivismen; intet individ uden en flok/kreds, som førstnævnte kan relatere sig selv og sin position til. En tilbagerulning af det herskende samfundsparadigme er for det første slet ikke muligt - og for det andet kan en habil fremtidsorientering ikke undsige sig at det kritiske balancepunkt står mellem individets emancipering/liberalitet og kollektivets/fællesskabets primære interesser (altså det genuine (ikke kunstige) behov og værdier). Marx talte dels om at naturens grænser skal respekteres, dels om at individet skal have reelle muligheder for at fylde sin eksistens ud og dels om at tvangsfrie fællesskaber skal bistå hin anden solidarisk i den evige bestræbelse på at skabe balance, lykke og glæde i menneskelivets naturlighed. Hvordan man i praksis omsætter disse visioner er Marx ikke voldsomt kategorisk omkring, omend proletariatets diktatur - som i forskellige afskygninger faktisk indgår som en selvfølgelighed i langt de fleste mennesker på klodens etiske grundværdier - har hans fokus som et virksomt transformationspunkt til en verden hvor mennesker indgår i et både hensigtsmæssigt/holdbart og reelt værdiskabende kredsløb med naturen; dvs. vore forudsætninger for at være til.

Problemet med Marx' tankesæt, eller rettere, konsekvenserne af dette, var og er blot fortsat at der ikke rigtigt er økonomisk vinding/profit i at holde jordforbindelse. Det elementære og solidariske menneskeliv/samfund, som har vældigt gode muligheder for at bringe sig i balance med naturens krav/behov, repræsenterer ikke mange muligheder for at mennesker kan dyrke grådigheden og selvoptagetheden; ja på mange måder vil det helt uundgåeligt regulere/hindre at den enkelte kan tage sig unødvendige friheder (herunder 'skabe' sig) på bekostning af fællesskaberne.

I en familie ville kun de færreste af os acceptere at enkelte personer sad på hovedparten af ressourcerne og derigennem kontrollede hvad der foregik på de større linjer (herunder værdier, traditioner, sociale normer; moralsk/etiske anliggender i det hele taget), men når skalaen bliver større og kompleksiteten mangedobles, bliver det muligt at praktisere en sådan adfærd - bl.a. via et sindrigt straf-belønningspædagogisk og klassedynamisk segrereringssystem, som via sin subtile afmægtiggørelse af individet skaber kunstig berettigelse for den noget trang- og tvangsprægede individualisme, vi (i stigende grad) ser så rigt repræsenteret blandt mennesker overalt på kloden.

Aske Bjerre-Larsen, Torsten Jacobsen, Mihail Larsen, Jakob Trägårdh, Jan Jensen, Trond Meiring, Philip B. Johnsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Duus det kan sagtens være du har ret. Måske det også kan være mangel på en reel stærk ydre fjende der med et andet system har en realistisk chance for at true vores levevis og dermed samle os i forsvaret mod den/dem.

Bettina Jensen

Bassim Walid, Hobbes var inde på det samme da han talte om staten som et nødvendigt værn mod menneskets barbariske og selvoptagede natur, men ligesom du havde han for lidt viden om hvad den menneskelige hjerne og bevidsthed faktisk giver muligheder for - via naturlige anlæg.

Den moderne hjerneforskning taler om tre hjerner;
1) Menneskehjernen
2) Pattedyrhjernen
3) Øglehjernen

Den tredje hjerne er, som betegnelsen antyder, reptilt fungerende og velegnet til overlevelse i en vild natur, hvor farer og fristelser konstant forekommer. Dens primitive struktur deler verden op i sort og hvidt; god/dårlig, fjende/ven, lys/mørke osv - hvormed den er inkapabel for iagttagelse af raffinerede følelser, mental nuancering, ræsonnement/selvrefleksion. Det er denne tredje hjernes begrænsede kapacitet og fænomenologi, du tager udgangspunkt i, når du antager at mennesket ville falde i kaos og anarki uden ydre fjender - for både pattedyrshjernen og menneskehjernen giver muligheder for at forstå og være i verden på en langt mere nuanceret måde, hvor genuin tilknytning til fællesskaber og en fredelig omgang med både ressourcer og hin anden ikke fordrer sort/hvide kategorier og tvangsmæssige forhold som f.eks. truslen fra en ydre fjende.

Og dette er blot det neurologiske perspektiv.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"Trangen til at hævde sig over for andre" er 'bundskruen' i folkesjælen i den nye verdensorden, konstaterer Kasper Støvring.

Og dog lader han ikke til, i det mindste i dette interview, at forundres videre over, hvor en så besynderlig trang egentlig stammer fra?. Muligvis han kommer dybere ind på det i sit 230-siders essay om den nye verdensorden, men jeg tillader mig at tvivle: Mennesker forlæst på filosofiske systemer og samfundsteori, har sjældent haft hverken tid til eller interesse for at sætte sig blot en smule ind i mere grundpsykologiske forhold.

Hvilket altid, i parentes bemærket, har undret mig en smule: For samfund er bygget op af mennesker, og menneskeligheden - det alt for menneskelige - skinner såmænd igennem selv de største filosoffers nok så rationelle og imposante mentale anstrengelser.

"Trangen til at hævde sig over for andre" er ikke en sjælelig 'bundskrue', sådan som Kasper Støvring ellers fremstiller det. Denne trang er blot et symptom, et udtryk for underliggende behov.
Jeg indbyder eventuelle interesserede til på egen hånd at udforske denne, min påstand, lidt nærmere. Lidt introspektion burde såmænd kunne række..

Så langt kommer Kasper Støvring næppe. Ikke i denne verden, i dette liv. Og det er en skam: For når tanken ikke når dybt nok i menneskelige forhold, så ender man som resultat med teorier og tankespind om på mennesket funderede overbygninger - som 'nye verdensordener', 'optimale samfundsindretninger' og '''peak'-perioder i vestens historie" - som kører helt i skoven..

Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Torsten Jacobsen
Vi har som samfund, systematiseret vores tilgang til mad, ved opdyrkning af afgrøder og lagring af forråd og det har skabt velfærd det frigav os tid, denne tid blev brugt til alt muligt andet, end den tvungne brug af tid, fra tidernes morgen, til en konstante nomade tilværelse for at overleve årstiderne som jægere og samlere.

Men med dette overskud af tid kom brugen af penge og gæld i stedet for at bytte vare, hvor penge og gæld oprindeligt repræsentere værdien, svarende til opdyrket forråd af såsæd samt overskuds korn og lagring af denne for andre mennesker.

De der måtte betale sig fra denne opbevaring af korn for første gang, har nok måtte stifte gæld så gæld og penge er sikkert opstået noglelunde samtidigt.

Det gav magt over et helt samfund, at prissætte og opbevare et helt samfunds opsparet kapital.

Det har givet problemer fra dag ‘et’.

Bettina Jensen jeg antager ikke som du siger. Jeg spekulerer i en lille udveksling med Niels Duus.
Men tak for at du beskriver reptilhjernen for mig. Jeg er bekendt med dens eksistens bare lige til orientering. Som sagt konstaterede jeg ikke at manglen på en ydre fjende ville føre til anarki. Jeg spekulerede blot i om det kunne være tilfældet.

Torsten Jacobsen

Philip B Johnsen,

Problemet med penge er, at de er det eneste konkrete mål vi har for 'værdi'. Et forhold som blandt andet binder fint an til Støvrings bemærkning om 'trangen til at hævde sig over for andre':

Jeg vil hævde, at den egentlige nydelse forbundet med besiddelsen af materielle goder og kapital - når vi når over en vis nedre grænse, som Støvring også omtaler - netop opstår i bevidstheden om, at man er hvis ikke bedre stillet, så i det mindste lige så godt stillet som naboen. Men helst bedre, naturligvis. Det er udsigten fra første klasse, snarere end liggestolens komfort i sig selv, som kildrer mest velbehageligt i maven..

Men som tidligere sagt, er denne 'trang til at hævde sig over for andre' blot et symptom på manglende tilfredsstillelse af underliggende behov. Et forhold som de fleste mennesker så ganske udmærket genkender fra eget levet liv. For frastødes vi ikke mestendels af sådanne individer, som konstant søger at hævde sig? Undgår vi ikke helst deres selskab, bagtaler dem når de forlader rummet? Er det mentale overskud til det, ynker vi dem måske ligefrem, og undrer os over hvor det dog gik galt i deres liv, siden deres trang til at hævde sig har antaget så patologisk et udtryk?

"Han må have en meget lille penis!", fniser vi gerne, når direktøren fræser forbi med sin lidt for korpulente krop presset ned i en lidt for lille og lidt for smart sportsvogn.. Og oftere end man måske skulle tro, rammer vi i vores misundelsesblandede foragt såmænd pænt indenfor skiven:

'Trangen til at hævde sig for andre' handler ikke primært om den andens blik, men om vores eget 'indblik': Den andens blik er blot en nødvendig forudsætning for dette 'indblik', dette 'syn på os selv'.
Vi taler ikke her om 'selvindsigt' - denne mest flygtige visdom - men om selvagtelse, om selvværd!

Og så er vi tilbage ved pengene, og såmænd også ved Kasper Støvrings noget arbitrære - eller snarere idiosynkratiske - ophøjelse af nationen og kulturen som det egentlig værdibærende i den nye verdensorden.

For de to ting hænger uløseligt sammen for en kultur-konservativ som Kasper Støvring: Det handler jo ikke blot om en udgrænsning af alt 'kulturfremmed'. Det handler i lige så høj grad om en beskyttelse af eksisterende hierarkier. Det taler Herr Støvring ganske vist ikke så meget om i dette interview. Ikke direkte. Men billederne der ledsager interviewet taler i en vis forstand for sig selv. Nok taler Støvring med populistisk tæft om 'en stigende kløft mellem folk og elite', men dette er et midlertidigt knæfald for folkestemningen, og ikke en del af hans egentlige projekt - tværtimod. Hvad skal han ellers bruge et stærkt politi til?

Bettina Jensen

Selvindsigten som den mest flygtige visdom; det er fint pointeret, Torsten - måske netop fordi selvindsigten, som du også er inde på, i høj grad er socialt betinget og reguleret.

Torsten Jacobsen

Bettina Jensen,

Mnjoeh, det kan man sige. Socialt betinget, i hvert fald. Men reguleret, ligefrem? begrebet antyder en 'kontrol' eller en 'styring', som jeg ikke finder tegn på i denne skibbrudne kultur.

Støvring italesætter med rette en amok-løben individualisme - narcissisme, som der rettelig er tale om - som jo netop er kendetegnet ved en total mangel på egentlig selvindsigt. Man behøver såmænd ikke kigge længere end til omstændighederne omkring en vis nationalskjalds nylige himmelfærd, for at finde et - partikulært (og bizart), indrømmet - eksempel. Men det ligner jo ikke en 'kontrolleret' proces. Der sidder ikke, tror jeg, nogen 'tråde-trækkere' i det skjulte, som bevidst arbejder for at holde selvindsigten i den brede befolkning nede. Så konspiratorisk indstillet er jeg simpelthen ikke. Snarere er der nok tale om en uheldig bivirkning ved kapitalismen, og dermed igen ved den totale mangel på andre konkrete målestokke for 'værdi' end materiel overflod.

Først smed Jesus vekselererne og kræmmerne ud af templet. Senere blev Jesus sammen med sin far sat på porten. Det hellige rum stod tomt. Og da andre ikke gjorde mine til at flytte ind, ja så rykkede vekselerer og kræmmere ind igen..."hvorfra de skal komme at dømme både de levende og de døde". Som vi, i grunden veltilfredse, har ladet dem gøre lige siden.. ;)

Bettina Jensen

Torsten Jacobsen, med regulering mener jeg (dynamisk) påvirkning - i dette tilfælde at vi gensidigt påvirker hinanden, både individuelt og i grupper, med regulerende kræfter, som oftest hidrører fra norm(ativ)er, idiosynkrasier, fantasier og lommepsykologier etc., men også fra vor mangfoldige eksistens' ofte uanede dybder m.m..

Torsten Jacobsen

Well, i så fald ser vi lidt forskelligt på det: De dynamiske påvirkninger du beskriver, 'reguleringen', ser jeg egentlig som de omstændigheder, der fra øjeblik til øjeblik generer vores bevidsthed i levet liv.

Selvindsigten er for mig en afkobling fra disse påvirkninger, dvs. hvor man i en vis forstand lykkes med at betragte dem 'udefra', samtidig med at man er i dem. En 'andengrads-observation'. I denne afkobling, når man flygtigt lykkes med den, opstår muligheden for at handle 'på trods af' biologisk og social determinering. Menneskeligheden, med andre ord, og med den en form for 'frihed' til at søge mening hinsides kultur, nation, penge og andre simili.

Niels Duus Nielsen

Bettina Jensen og Torsten Jakobsen, er det I diskuterer ikke forskellen mellem bevidsthed (som sand selvindsigt) og falsk bevidsthed (som falsk selvindsigt)?

Og er i begge parate til - som jeg - at anerkende, at der faktisk er en sådan ting som "falsk bevidsthed" funderet i en fundamental fremmedgørelse?

Nationalromantik er i mine øjne udtryk for falsk bevidsthed, men Støvring er ikke fuldstændig fremmedgjort, han er ikke blind for den konsensuelle libertinismes anarkiske tendenser, men han har endnu ikke fuldt ud indset konservatismens iboende tendens til forstening.

Jordan B. Peterson har en pointe, når han siger, at for meget liberalisme fører til kaos, mens for meget konservatisme fører til tyranni, og at et leve- og bæredygtigt samfund skal give plads til både liberal og konservativ tænkning, for det er syntesen mellem orden og kaos, der giver os den gyldne middelvej (ren Aristoteles).

Støvring har helt klart forstået, at overdreven liberalisme/libertinisme er dødsens farlig for enhver kultur, men han har endnu ikke helt fattet, at nationalkonservatismen er ligeså farlig, for så vidt der blot er tale om en måde at hævde sig og sine på ved at klamre sig til fortidige ideer og forældede grænser, som ikke levner plads for den liberale tænkning (jeg betragter i denne sammenhæng socialismen som en del af den liberale tænkning, for så vidt den socialistiske teori hviler på liberale præmisser; disse præmissers konsekvenser bliver af de socialistiske teoretikere tænkt til ende, hvor de klassiske liberale stopper tankeprocessen på halvvejen (nemlig når de liberale dyder med logisk nødvendighed fører til et opgør med begrebet om ejendomsret)).

Nytænkning må nødvendigvis inkorporere både orden og kaos, det er balancen, den er gal med i dette narcissistiske samfund, så det vil ikke nytte bare at gå i den anden grøft, og det er jo, hvad Støvring foreslår - fra den ene ubalance til den modsatte.

Bettina Jensen

Niels Duus, falsk bevidsthed - eller selvsuggestion/dissociering/fortrængning etc. - indgår som nødvendige elementer i fremmedgjortheden, hvor fundamental denne end måtte være. Enig.

Derfor er vi også alle ejere af den, om vi vil det eller ej.

Mit udsigtspunkt i ovenstående udveksling er at vi som mennesker er svøbt i en grad af mørke, og at mangt og meget af dette mørke er os ubevidst, hvorfor enhver satori - ethvert blitzlyn af erkendelse som måtte kunne tolkes som rundet af en transcendent bevidsthedsposition - principielt kan være en kagemand fra eget eller andres bageri, vel som oftest fra det på subtil vis fælles. Sandheder er flertydige og sociale, er vel min beskedne bagel hér.

Torsten Jacobsen

Interessant diskussion, som jeg desværre ikke har tid til at deltage videre i førend i aften, formentlig (I'm cleaning my room ;) ).

Men lige hurtigt til Niels: En rammende kritik af Jordan B Peterson, fra en anden viis Canadier:
(Starter ved spørgsmålet, der udløser svaret):
https://www.youtube.com/watch?v=RVgTnLd8F5Y&t=9m30s

P.S. Hele interviewet handler i en vis forstand om 'falsk' kontra 'sand' bevidsthed

Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Jeg er faktisk mere komfortabel med at kalde bevidsthed for bevidsthed, og lade det blive ved det.
Der er ikke noget 'falsk' i vores alle sammens 'hverdagsbevidsthed' - den vi opererer i og med næsten hele tiden. Den er vores 'default setting', som David Foster Wallace benævnte den i en vidunderlig dimissionstale, jeg før har linket til (https://www.youtube.com/watch?v=8CrOL-ydFMI). Måske er det mere korrekt at betragte bevidstheden som et kontinuum? Gående fra lavere til højere bevidsthedsgrader (og dermed 'friheds'-grader)?

Daniel Kahnemanns sondring mellem 'hurtig' og 'langsom' tænkning er en anden måde at udtrykke lidt det samme på.

Det kræver ganske enkelt anstrengelse og øvelse at 'se ud over den første indskydelse' i enhver given situation. Et samfund og en kultur kan så samlet set fremme eller hindre individets potentiale i forhold til at udvide sin bevidsthedshorisont. Fremmedgørelse er et udtryk for det sidste..

Niels Duus Nielsen

Torsten Jakobsen, det var meget interessant at høre Gabor Matés kritik af Jordan Peterson, og i det hele taget at høre ham udfolde sine tanker.

Peterson kalder sig selv "klassisk liberal", og Støvring kalder sig selv "nationalkonservativ", og selv om Peterson anbefaler en balance mellem liberal og konservativ tænkning, har han af en eller anden grund valgt at fokusere ret så ensidigt på individualismen. Maté nævner den vrede, som altid ligger i underteksten, når Peterson debatterer offentligt, og som af og til får ham til at lyde som en sur og paranoid gammel mand, der har tabt sutten.

Jeg er meget inspireret af Petersons første bog, hvor han lægger stor vægt på komplementariteten mellem de to politiske/psykologiske idealtyper, det liberale menneske og det konservative menneske, eller libertarianeren og kommunitaristen, og derfor irriterer det mig grænseløst, at han forråder sin egen teori ved ensidigt at angribe kommunitarismen, hvilket han gør ved at opstille en strå- og bussemand, som han kalder "den postmoderne marxist", som han så uden videre skyder ned, fordi han tror, at socialisme altid og uden undtagelse vil føre til stalinisme.

Petersons teori er efter min mening genial, men han formår ikke rigtigt at eksemplificere den syntese eller forsoning, som der kræves for at samtænke og afbalancere liberale og socialistiske fremtidsvisioner med konservativ traditionalisme. Han anbefaler, at individet påtager sig et ansvar i samfundets (fællesskabets) tjeneste, hvad der er al ære værd, men han synes at være allergisk over for enhver fremtidsvision, som går imod eller forsøger at forny den eksisterende sociale orden.

Vi lever i en politisk polariseret tid, hvor højre og venstre har malet sig op i hver sit hjørne, og der sidder de/vi og råber ad hinanden. Peterson har så af alle ting studeret Bibelen, gudhjælpemig, og har i de gamle myter fundet ikke bare en ide om forsoning, men oven i købet en lang række nyttige og strengt sekulære handleanvisninger, som vil kunne gøre det muligt for modsatte mennesketyper at være i stue sammen. At han så straks maler sig op i et hjørne sammen med de højreorienerede var mig en gåde, som psykologen (psykiateren?) Gabor Maté nu har kastet lidt lys over: Peterson er lige som alle os andre dybt traumatiseret og bærer rundt på en dyb vrede, som truer med at afspore hans eget projekt.

Så på mange måder er jeg mere på linje med Kasper Støvring, som jo netop er skeptisk over for den overdrevne individualisme, som vi ser overalt i samfundet, og som Peterson advarer mod i teorien, men hylder i praksis. Peterson tenderer mod en samfundsbevarende objektivistisk libertarianisme, Støvring derimod er som erklæret konservativ langt mere åben over for kommunitarismens ideer.

Tak for linket, David Foster Wallace må vente til i morgen, jeg har mere end nok at tænke over lige nu.