I retten: »Hun slog sig selv. Da hun trak i guitaren, fik hun den i hovedet«

Der er fyldt godt op i retssal 17 i Københavns Byret. Men tolken er ikke mødt op. Så forsvareren, anklageren, dommeren, retssekretæren, to domsmænd, tre vidner, to retsbetjente, den tiltalte og en gymnasieklasse fra Niels Brock på tilhørerpladserne, må vente.

»Det her er et eksempel på ressourcespild i retssystemet,« siger forsvareren, Allan Lund Christensen, henvendt til gymnasieeleverne. Med stort besvær lykkes det for sekretæren at skaffe en anden tolk, så retssagen kan gå i gang med en times forsinkelse.

»I sidste uge skete det samme,« siger den nye tolk, da hun tager plads ved siden af den tiltalte.

Tiltalte PM er rumæner og har ikke bopæl i Danmark. Han er lille og spinkel og har sin jakke på under hele retsmødet. Bag ham sidder to retsbetjente, for PM er varetægtsfængslet og har været det siden natten til den 31. august.

Han er tiltalt for den nat i Boltens Gård i det centrale København at have slået en kvinde i ansigtet med tre knytnæveslag samt for at have slået en anden kvinde med en guitar.

Han nægter sig skyldig, men anerkender at have været i Boltens Gård omkring kl. 2.00.

»Hvad lavede du der?« vil anklageren vide.

»Jeg spillede guitar,« svarer PM

»Og pludselig var der en kvinde, der hev i guitaren,« fortæller han.

»Hvorfor gjorde hun det?« spørger anklageren.

»Hun var fuld, men jeg ved ikke, hvorfor hun gjorde det.«

»Så du har ikke slået nogen kvinde i hovedet?«

»Hun slog sig selv. Da hun trak i guitaren, fik hun den i hovedet.« Der skete ikke yderligere, fortæller han.

Kort efter kom politiet.

»De gav mig håndjern på, men jeg kunne ikke forstå hvorfor, for jeg kunne ikke tale med dem. Så kørte de mig til en celle.«

Der er tre vidner i sagen. Signe, Amalie og Frederikke. De tre unge veninders forklaringer er næsten ens. De var gået i byen efter arbejde og sad på en trappesten ud for Boltens Gård og drak øl og røg cigaretter, da PM kom forbi og bad om penge.

»Vi sagde: ’Vi har ingen penge’. Så ville han have cigaretter, men vi sagde, at vi ikke var interesserede i at snakke. Så begyndte han at spille og synge, men det var ubehageligt. Han gik helt tæt på,« fortæller Signe, som er det første af vidnerne. Til sidst var PM meget tæt på hendes ansigt, og hun bad ham om at gå sin vej.

»Men der var ligesom ikke kontakt.«

Signe fortæller, at hun endte med at hæve stemmen og være mere bestemt. Hun viftede PM væk med armen for at vise, at han skulle gå, og pludselig fik hun »to-tre knytnæveslag i hovedet.«

»Slog han hårdt?« spørger anklageren.

»Ja, det gjorde ondt,« svarer Signe, som næste morgen var på skadestuen. Hun var hævet på siden af hovedet, men var i øvrigt ikke kommet noget til.

Amalie rejste sig med det samme fra trappestenen, og forsøgte at tage guitaren fra PM. Efter lidt håndgemæng lykkedes det, og til sidst kastede hun guitaren ned ad Gothersgade, hvorefter PM samlede den op og gik. Bagefter opdagede hun, at det blødte voldsomt fra hendes pande over det højre øje.

Til politiet samme dag, forklarede de tre kvinder, at PM slog Amalie med guitaren, men i dag er de ikke sikre:

»Jeg går ud fra, at det er sket, mens vi slås om guitaren. Men jeg kan ikke huske det,« siger Amalie.

Samme forklaring giver Frederikke – det sidste vidne. Hun er usikker på, hvad der skete med guitaren, da Amalie og PM sloges om den, og kan kun konstatere, at Amalie blødte bagefter. Frederikke så imidlertid tydeligt, at Signe blev slået og kan beskrive slagene.

»Han slog ind på hendes kind med knyttet hånd,« siger hun og viser på sig selv, hvordan slagene kom fra venstre side. PM har altså slået med indersiden af en knyttet hånd, men ikke med et klassisk knytnæveslag forfra. Under hele retsmødet sidder PM med korslagte arme og kigger tomt ud i luften.

Anklageren spørger efterfølgende ind til PM’s tilknytning til Danmark. Han har hverken bolig, arbejde, venner eller familie i landet. I Rumænien har han et hus, tre søskende og en datter.

I de afsluttende bemærkninger anerkender anklageren, at det på baggrund af vidneudsagnene næppe er muligt at finde PM skyldig i den del af tiltalen, der handler om at slå Amalie i hovedet med en guitar.

Men for knytnæveslagene imod Signe mener anklageren, at PM skal idømmes to måneders fængsel samt udvises af Danmark med seks års indrejseforbud. Han mener, at det er en skærpende omstændighed, at volden skete uprovokeret.

Forsvareren mener heller ikke, at PM kan dømmes for at have slået med guitaren. Med hensyn til knytnæveslagene siger han, at vidnerne og PM’s forklaringer »står over for hinanden«.

Hvis dommerne finder PM skyldig i slagene mener han, at 40 dages fængsel må være den maksimale straf. PM har allerede afsonet 54 dage i varetægt.

Dommerne går ud og kommer hurtigt tilbage. PM findes skyldig i at have slået med knyttet hånd, men frifindes for slaget med guitaren. Han får 60 dages fængsel og bliver udvist af Danmark med seks års indrejseforbud. Dommerne lægger vægt på, at volden var uprovokeret.

PM ønsker ikke at anke dommen. Han bliver varetægtsfængslet frem til udvisningen.