Læsetid: 3 min.

Taiwan frygter pavens kolde skulder

Vatikanets nye aftale med Kina bliver beskyldt for at legitimere undertrykkelse af kinesiske katolikker. I Taiwan er bekymringerne mere af politisk karakter. Paven er det sidste statsoverhoved i Europa, der foretrækker Taipei frem for Beijing
27. oktober 2018

Taiwans vicepræsident har i den sidste uge været i audiens hos pave Frans. Vicepræsidenten hedder Chen Chien-jen og er ligesom 300.000 af sine landsmænd katolik.

Med sig til Vatikanet havde han et invitationsbrev og håbet om, at paven i en ikke alt for fjern fremtid vil komme til Taiwan. Paven lovede at sende sine bønner i retning af Det Sydkinesiske Hav, men lod sin gæst rejse hjemover uden et svar.

Det sker sjældent, at en ledende repræsentant fra Taiwans regering tager på den type officielt besøg i Europa. Faktisk kan turen kun gå et sted hen, og det er netop til Rom og den katolske kirkes hovedsæde. Vatikanet er den eneste stat i Europa, der fortsat har diplomatiske forbindelser med Taiwan.

Alle andre har valgt at bøje sig for Folkerepublikkens Kinas ét Kina-politik og anerkende Beijing på bekostning af Taipei. Derfor er Taiwans regering meget påpasselig med at pleje forbindelsen – og derfor er man for tiden ekstra bekymret for udviklingen i forholdet mellem Kina og Vatikanet.

Partiets folk – pavens anerkendelse

Chen Chien-jens tur til Europa skal ses i lyset af en ny aftale, der er indgået mellem Kina og Vatikanet. Den har været længe undervejs og omhandler udpegelsen af biskopper i Kina.

Kinas omkring 12 millioner katolikker har hidtil været splittet mellem en regeringskontrolleret katolsk kirke, hvis præster og biskopper udpeges af det kommunistiske parti , og en uofficiel kirke, som er loyal over for Vatikanet.

Kinas kristne

  • Ifølge Kinas forfatning har landets borgere religionsfrihed. I praksis tillader styret kun religiøse aktiviteter i statslige organisationer.
  • Under en tredjedel af Kinas kristne kommer i de legale kirker. Resten dyrker deres tro i illegale såkaldte husmenigheder og undergrundskirker.
  • Officielt er der mellem 18 og 24 millioner protestanter og omkring seks millioner katolikker i Kina. Antallet af kinesiske kristne er dog reelt langt højere – det menes at være på mellem 60 og 80 millioner, hvoraf 12 millioner er katolikker.

Kilde: Freedom House

Sidstnævnte er en fragmenteret menighed bestående af mange forskellige grupperinger, der ofte betegnes som undergrundskirker eller huskirker. Og selv om den kinesiske lovgivning tillader dyrkelse af katolicismen, sidder adskillige af trosretningens religiøse ledere i Kina i dag fængslet.

Med den nye aftale har Vatikanet anerkendt de syv biskopper, som står i spidsen for den kinesiske statskirke. Sandsynligvis vil paven fremover skulle godkende biskopper nomineret af Kina.

Siden aftalen blev underskrevet sidste måned har den været mål for heftig kritik. Den tidligere kardinal i Hongkong, Joseph Zen, har længe været modstander af ethvert samarbejde med det kommunistiske Kina.

»De sender flokken ind i ulvens gab. Det er et ubegribeligt forræderi. Konsekvenserne vil være tragiske og varige ikke kun for kirken i Kina, men for hele kirken, fordi det rammer troværdigheden,« har han udtalt til nyhedsbureauet Reuters.

Både den tidligere kardinal og andre kritikere peger på, at aftalen er med til at legitimere Kinas behandling af religiøse mindretal på et tidspunkt, hvor den kinesiske ledelse slår endnu hårdere ned på de troende, der ikke følger partilinjen.

Tidligere på året trådte en ny lov i kraft, der betyder øget kontrol med religiøse aktiviteter, og som giver flere beføjelser til myndigheder på lokalt niveau.

Det har blandt andet gjort det muligt at idømme privatpersoner store bøder for at organisere eller lægge hus til en »illegal religiøs begivenhed«. Det skal være med til at få flere af Kinas katolikker over i de statsautoriserede varianter. Det samme skal den nye aftale med Vatikanet.

Taiwan alene i verden

Ifølge Vatikanet er aftalen vigtig, fordi udnævnelsen af biskopper har stor betydning for kirkens liv, og fordi der nu er skabt grundlag for at øge samarbejde med Kina. Derimod er aftalen ikke politisk, har Vatikanets talsperson understreget.

Men den udlægning køber man næppe i Taiwan. Kina anser Taiwan for at være en løsreven provins og har som erklæret mål, at øen skal genforenes med moderlandet. Siden Taiwan fik en ny og mere kinakritisk regering for to år siden, har kommunistpartiet genoptaget presset på øens internationale støtter.

Ved årets begyndelse havde Taiwan diplomatiske forbindelser med 19 lande. I dag er antallet nede på 16. Den Dominikanske Republik, Burkina Faso og El Salvador har i løbet af året ladet sig overtale af Beijing til at droppe Taiwan til fordel for Kina. Hovedparten af de tilbageværende støtter er mindre lande i Latinamerika og Stillehavsregionen.

Vatikanet fylder endnu mindre på et landkort, men den symbolske betydning af at have paven ved sin side vil Taiwan meget nødig undvære.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu