Læsetid: 3 min.

Ugerevy: Svaret på klimakrisen blev et rungende »tjooeeøh«

Denne uge går det stadig dårligt med klimaet, og det blev ikke bedre med regeringens klimaplan. Og så er der en 64-årig kvinde, der angiveligt har stjålet 111 millioner fra Socialstyrelsen. Det er alligevel også en historie. Den og resten tager vi fat på her i ugerevyen
Børne- og socialminister Mai Mercado og departementschef Jens Strunge Bonde havde koordineret kropssproget, da de skulle forklare, hvad Britta fra Vestegnen havde efterladt sig af værdier på sin gamle arbejdsplads.

Børne- og socialminister Mai Mercado og departementschef Jens Strunge Bonde havde koordineret kropssproget, da de skulle forklare, hvad Britta fra Vestegnen havde efterladt sig af værdier på sin gamle arbejdsplads.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

13. oktober 2018

Så blev det ugen, hvor Danmark fik en helt ny og helt uventet superskurk: En 64-årig kvinde ved navn Britta har fra sin betroede post i Socialstyrelsen gennem 16 år tilsyneladende overført 111 millioner kroner til sig selv, uden at nogen opdagede det.

Vi tager den lige igen: 111 millioner kroner, som ellers var afsat til de svage, er en 64-årig kvinde ved navn Britta fra Vestegnen mistænkt for at have overført til sig selv. Sådan viste virkeligheden igen sin helt særegne perverse humor.

Det var selvfølgelig en lidt let joke at lade Britta have sin formodede svindlerkonto hos Danske Bank, ligesom det var en lidet overraskende punchline, at kontoen var stort set tom. Til gengæld kunne ingen have forudset detaljer som, at kvinden havde modtaget dronningens fortjenstmedalje i sølv, eller at hun havde investeret millioner i et afrikansk safariresort, hvor Anders Bircow engang har pløkket en zebra.

Åh, livet er så dejlig ukompliceret, når man ser alt med ironisk distance. Så er alt bare brikker i et stort absurd skuespil, der ikke rager mig. Desværre bliver denne bekvemme position hele tiden udfordret af alt det klimahalløj, der foregår uden for egen navle.

Klima, klima

I mandags var det en rapport fra FN’s klimapanel, der spolerede hyggen: Hvis det skal lykkes kun at opvarme kloden halvanden grad, så skal menneskeheden tage sig sammen i en grad, menneskeheden på ingen måde har vist tegn på at ville. Kan vi stoppe opvarmningen ved to grader, så vil det betyde, at langt flere dyr og planter vil gå til, og yderligere millioner af mennesker vil blive udsat for klimarelaterede risici og fattigdom, men det vil dog ikke være en fuldbyrdet katastrofe, lød det i hovedtræk.

Har vi så tænkt os at gøre det? To dage senere svarede Danmarks regering med et »ikke sådan for alvor« i form af et klimaudspil, der trods øgede ambitioner, ifølge avisen her langsomt fører mod afgrunden.

Ovre i USA valgte præsidenten en tredje vej og såede tvivl om klimarapportens ophav. Trump ville gerne lige undersøge, hvem der havde »tegnet« undersøgelsen, for der fandtes jo undersøgelser, der sagde alt mellem himmel og jord, ræsonnerede den frie verdens leder, inden han fik besøg af Kanye West. Klimarapporten har i øvrigt 91 forfattere fra 40 forskellige lande og trækker på 6.000 videnskabelige værker – og så er den slet ikke tegnet – men finder Trump vel nok ud af.

Ellers kan han jo bare konsultere rapporter fra sine egne folk – for eksempel den, der ligger til grund for, at Trumpadministrationen valgte at droppe klimabegrænsninger på biltrafik, og som Washington Post har skrevet om for nylig. I rapporten står der nemlig, at klodens temperatur vil stige med hele fire grader ved dette århundredes udgang, hvis man ikke gør noget, hvilket har ført Trumpregeringen frem til den konklusion, at man så skal lade være.

Lidt fremad

Det virker indimellem, som om vi er fanget i en lavine af dårlige nyheder, og så er det jo ekstra fristende at tage den ironiske kappe på. Men lad os i stedet lige lukke lidt lys ind her til sidst, for på afgørende punkter går det faktisk fremad her i verden:

For første gang i menneskehedens historie er størstedelen af Jordens befolkning middelklassemennesker eller ligefrem rige, viser en ny analyse fra Brookings Institute. Det vil sige, at størstedelen af os ikke står til at gå på røven sådan lige umiddelbart, hvilket ellers har været default-positionen for stort set alle mennesker, der har levet indtil nu.

Det betyder selvfølgelig, at knap halvdelen af Jordens befolkning stadig er fattige eller lever under skrøbelige forhold og hurtigt kan rutsje ned i bunden, men det er stadig lidt af et vendepunkt.

Denne velpolstrethed er nok medvirkende til, at historien om Tysklands katastrofale kartoffelhøst har fyldt så lidt i medierne. For selv om tørken har decimineret høsten af tyskernes yndlingsspise med 25 procent, regner man altså ikke med, at nogen kommer til at dø af det, som man ville have gjort i gamle dage. Det er da gode nyheder, som man kan lune sig lidt ved, nu hvor vi går ind i det, som i gamle dage blev kaldt for kartoffelferien.

Serie

Ugerevyen

Ugerevyen giver dig et stærkt idiosynkratisk overblik over de mest interessante begivenheder i ugen der gik. Vi dækker både indland, udland og dyrenes verden.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer