Læsetid: 9 min.

»Jeg vil ikke behandles af sådan en som dig«

Sygeplejersker, læger og bioanalytikere med anden etnisk baggrund har oplevet at blive mødt med fordomme, afvisninger og lukkede døre, når de har forsøgt at passe deres job. I Sverige fortalte flere apoteksansatte for nylig til SVT om et stigende problem med racistiske tilråb fra kunder. Herhjemme er diskriminationen mere udbredt, end vi tror, lyder det fra forskere
Lwam Berhane bliver ked af det, når hun bliver udsat for fjendtlige bemærkninger. Jeg arbejder for at hjælpe andre, så de kan få det bedre. Det gør ondt. Men jeg begynder også at vænne mig til det, fordi jeg hører det så tit, siger hun

Lwam Berhane bliver ked af det, når hun bliver udsat for fjendtlige bemærkninger. Jeg arbejder for at hjælpe andre, så de kan få det bedre. Det gør ondt. Men jeg begynder også at vænne mig til det, fordi jeg hører det så tit, siger hun

Peter Nygaard Christensen

24. november 2018

For nylig skulle hjemmesygeplejerske Lwam Berhane på besøg hos en patient, som hun havde været hos et par gange før. Da hun ringede på døren, åbnede patientens kone og sagde, at de ikke ønskede behandling den dag.

»Hvordan kan det dog være,« spurgte Lwam Berhane.

Kvinden svarede, at de ikke længere ønskede behandling af »sådan en som dig.«

Lwam Berhane forklarede, at der ikke var andre på vagt, og derfor kunne de vælge enten at lukke hende ind eller at vente med at få behandling til den efterfølgende dag.

Parret valgte det sidste, og Lwam Berhane kørte videre på sin rute rundt i Køge Kommune. Senere har patienten til Lwam Berhanes kolleger sagt, at »hende den sorte ikke skal komme her mere«.

På Amager Hospital arbejder Yasemin Senel som bioanalytiker – et job, som bl.a. indebærer, at man er den, der står for blodprøver. Da hun for et par uger siden skulle tage en blodprøve på en patient, sagde vedkommende: »Jeg vil ikke stikkes af sådan en som dig«.

En anden gang har en patient kaldt hende »hættemåge«, en har spurgt, hvad det er »for en klud« hun har på hovedet, mens en tredje har spurgt, hvorfor hun vælger at kvæle sig selv med reference til det tørklæde, hun har valgt at bære.

Lwam Berhane er fra Eritrea, Yasemin Senel er født og opvokset i Danmark, men hendes forældre er fra Tyrkiet. Eksemplerne på diskriminerende udtalelser fra patienter er mange – og mange flere end de nævnte.

Historierne er eksempler fra et område, vi sjældent taler om, og som er svært at gøre op i tal og statistikker, fordi forskningen i diskrimination og racisme er begrænset herhjemme. Alligevel siger de fleste forskere, at det er et langt større problem, end man lige skulle tro.

»Det er blevet mere og mere legitimt at bruge den retorik om folk, som ikke er stereotypt hvid dansk. Derudover er der en national fortælling om, at det ikke foregår i Danmark. Derfor har vi heller ikke ret meget forskning, som kan belyse området ordentligt,« siger Mira Skadegård, forsker fra Aalborg Universitet.

Racismebøde i Sverige

For nylig lavede SVT, Sveriges Television, en række historier om racisme på de svenske apoteker. Det drejede sig om, at flere apoteker havde oplevet et stigende antal episoder, hvor kunder havde råbt racistiske ting til de ansatte eller direkte frabedt sig at blive betjent af medarbejdere med anden etnisk baggrund.

I 2017 blev en 75-årig mand dømt til at betale 60 dagsbøder a 250 kroner, fordi han havde sagt til en ansat på et apotek, som bar tørklæde, at hun »skulle tage det skidt af hovedet«, og at hun skulle holde med at stirre på ham med sine »ækle, sorte øjne.«

I Danmark er det en udfordring, som man i særlig grad nikker genkendende til i Danske Bioanalytikere, hvor formand Martina Jürs langtfra er overrasket over historien om Yasemin Senel, der blev sendt væk af en patient, fordi hun bærer tørklæde.

Ifølge formanden var hver fjerde nyuddannede bioanalytiker i 2017 nydansker, »så vi oplever ofte lignende sager,« fortæller hun og understreger, at det er »et rigtig stort problem«.

I fagforbundet opfordrer man laboratorierne til at formulere en politik på området, men de ved også godt, at det langt fra er alle, som er så langt.

»De fleste har ikke en politik for det her. De, der har, understreger, at medarbejderne skal kontakte deres leder, hvis der opstår et problem. Men jeg kender også til episoder, hvor man har givet en patient lov til at få en anden bioanalytiker. Det anbefaler jeg bestemt ikke,« siger hun.

Ayhan Al Kole er læge, arbejder på Aalborg Sygehus og kom til Danmark fra Irak i 1998. Da han for tre uger siden skulle behandle en ældre patient, ville patienten ikke give ham hånden, da han hilste på hende. Han spurgte hvorfor, og hun svarede at »sådan nogle som dig, kan jeg ikke bare give hånden til«.

Ayhan Al Kole forklarede patienten, at det jo var ham, som skulle behandle hende, hvorefter hun sagde, at det havde hun ikke lyst til, at han skulle. Patienten endte med at få behandling af en anden læge.

Som regel er der – som her – en god relation mellem Lwam Berhane og klienterne, når hun er på hjemmebesøg, men hun skønner, at hun ugentligt har negative oplevelser som følge af sin etnicitet, siger hun.

Peter Nygaard Christensen
Hverken i Dansk Sygeplejeråd eller Yngre Læger, har man overblik over, hvor udbredt diskrimination er, da man ikke har hørt om konkrete sager. Begge understreger dog, at det langt fra er ensbetydende med, at det ikke finder sted.

Til gengæld fortæller fællestillidsrepræsentant for hjemmesygeplejersker i Køge Kommune, Nille Moesmand, at de for nyligt har snakket om for første gang at holde et møde om diskrimination.

»Jeg har været i Køge Kommune i tre og et halvt år, men sygeplejerske siden 1996. Det er noget, vi er stødt på tidligere, men jeg er blevet mere opmærksom på det, fordi jeg er begyndt at høre flere historier fra kolleger. Derfor bliver vi nødt til at begynde at tale om det.«

Den symbolske trussel

Omfanget af diskrimination er et område, man i Danmark generelt har svært ved at sætte tal på. Det bekræfter Nanna Margrethe Krusaa. Hun er specialkonsulent i ligebehandlingsafdelingen på Institut for Menneskerettigheder.

»Men jeg har arbejdet med området i mange år, og vi hører løbende dens slags historier,« siger hun.

Hvis man alligevel skal se på nogle af de tal, der siger noget mere generelt om diskrimination i Danmark, kan man se på Det Nationale Integrationsbarometer, som Udlændinge- og Integrationsministeriet står bag.

De nyeste tal herfra viser, at 48 procent af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i 2018 har oplevet diskrimination. Det tal var 43 procent i 2016.

Man kan også se på Rigspolitiets opgørelse over hadforbrydelser, der både dækker vold, hærværk og hadefulde ytringer, og som er blevet lavet siden 2015. I 2017 blev der registreret 365 sager, som var racistisk eller religiøst motiveret. Året før var det tal 228 – en stigning, som dog også kan forklares med, at man er blevet bedre til at registrere den form for sager.

FN’s Racediskriminationskomite udsendte i 2015 en rapport med anbefalinger til Danmarks indsats mod racediskrimination. I et af afsnittene udtrykte komiteen bekymring for fremmedhad og politisk propaganda rettet mod personer, som ikke var danske statsborgere, i perioden op til Folketingsvalget i 2015.

Milan Obaidi, som bl.a. forsker i diskrimination og racisme på Yale-universitetet og i Uppsala som postdoc på psykologisk fakultet, mener, at diskrimination tilpasser sig tendenser i samfundet.

»Jeg tror, at vi bl.a. ser denne type sager sager, fordi der har været en tendens, hvor politikerne har gjort det til kutyme at tale ned til minoriteter,« siger han.

Han har forsket i, hvad der fører til diskrimination, fjendtlige holdninger og intentioner, som kan forklare, hvorfor nogle mennesker kan finde på at sige til en bioanalytiker, at hun ikke skal stikke dem, fordi hun har tørklæde på.

Det har han gjort ved at se på forskellige trusselsopfattelser – det kan enten være frygten for terror, frygten for at miste sit job til en indvandrer eller frygt af en mere symbolsk karakter. Det symbolske handler om, at man er bange for, at nogen udefra vil komme med en anden kultur, religion og værdisæt og dermed ændre det samfund, man kender.

Det, der fører til øget diskrimination og fjendtlighed, er særligt det sidste, altså den symbolske frygt. Tørklædet er f.eks. blevet et symbol, som mange opfatter som en trussel og associerer med noget negativt, fortæller Milan Obaidi.

»Forbandede perker«

Før hun fik jobbet som hjemmesygeplejerske i Køge Kommune, arbejdede Lwan Berhane i en periode på Hvidovre Hospital, på Odense Universitetshospital og i hjemmeplejen i Københavns Kommune.

»Og diskriminationen er over det hele,« fortæller hun.

Da hun arbejdede på Hvidovre Hospital, skulle hun gå stuegang en aften, hvor en patient spurgte hende, om der var en anden sygeplejerske, som kunne passe ham. Hun spurgte ham hvorfor, og han svarede, at han ikke ville passes af sådan en som hende.

Da hun gik ud af stuen, råbte han til de andre patienter, at nu var »de« også kommet her, og »de er over det hele«.

En anden gang hev en ældre kvindelig patient alarmsnoren af og kastede den efter Lwam Berhane, fordi hun ikke ville behandles af hende.

Yasemin Senel har været uddannet i et år, og hun oplever at få nedladende kommentarer i løbet af en arbejdsuge. Patienterne siger ofte, at hun taler godt dansk, hvilket hun ikke ser noget problem i. Men da hun en gang svarede, at hun er født og opvokset i Danmark, men at hendes forældre er fra Tyrkiet, sagde en patient, at hun »hellere skulle tage tilbage dertil og blive der«.

»Jeg bliver rigtig ked af det, når jeg hører sådan nogle ting. Jeg arbejder for at hjælpe andre, så de kan få det bedre. Det gør ondt. Men jeg begynder også at vænne mig til det, fordi jeg hører det så tit,« fortæller hun.

Også Ayan Al Kole oplever lignende episoder. Han er både blevet kaldt en »forbandet perker« og blevet beskyldt for, at han »snylter på samfundet«.

På et tidspunkt var han på arbejde på en skadestue, hvor en patient med alvorlige lungeproblemer kom ind. Da patienten så Ayan Al Kole, sagde hun, at hun hellere ville dø, end behandles af ham. Han tjekkede, om hun sagde det, fordi hun var forvirret.

»Men hun var klar og ved fuld bevidsthed,« fortæller han.

Fordi hun var i en akut situation, endte han og en af kollegerne med at bytte patienter, så den akutte lungepatient blev behandlet af en etnisk dansk læge.

Da lederen af afdelingen hørte om det, tog han Ayan Al Kole med ned til patienten dagen efter og fortalte hende, at hun havde været heldig, og at hvis hun kom igen en anden gang, kunne hun ikke frit vælge læge. Så måtte hun tage et andet sted hen.

»De, der kommer på hospitalerne, er sårbare. De kommer med en frygt og en forventning. Hvis man tilmed har en frygt for nogle grupper i samfundet, bliver det nok forværret i en sygdomssituation. Når jeg møder det, bliver jeg personligt påvirket af det. Jeg sørger dog for at fokusere på noget andet,« fortæller Ayan Al Kole.

Lang vej igen

Fælles for historierne er, at medarbejderne flere gange er blevet bakket op af ledelsen.

Lwam Berhane i Køge, som patienten ikke ville lukke ind i sit hjem, fik eksempelvis opbakning, og patienten modtog ikke behandling fra en anden sygeplejerske, men måtte vente til næste planlagte besøg.

Men flere gange er der også sket det, at en anden medarbejder har taget over, uden at det efterfølgende er blevet diskuteret. Det har bioanalytiker Yasemin Senel oplevet. Da en patient ikke ville stikkes af hende, tog en af hendes andre kolleger bare over, og så fortsatte de arbejdsdagen uden videre diskussion.

Det afgørende punkt i de her sager er, at ledelsen på de forskellige arbejdspladser slår fast, at man ikke kan vælge behandler ud fra etnicitet, siger Nanna Margrethe Krusaa fra Institut for Menneskerettigheder.

»Arbejdsgiveren skal simpelthen stå fast på, at patienten får den læge eller sygeplejerske, der er på arbejde, og at de ikke får lov at vælge hverken til eller fra på det her felt,« siger hun.

Men der er også andre udfordringer. For eksempel påfører diskrimination og racisme samfundet store omkostninger. Det fører til mere sygdom, og det koster på sundhedsområdet. Men det fremgår også af den socialøkonomiske bundlinje, fordi man kan se, at mennesker, som er udsat for diskrimination, mister selvværd og handlekraft, lyder det fra Mira Skadegård, postdoc ved Aalborg Universitet.

Hun har forsket i emnet herhjemme, siden hun kom til Danmark fra USA i 1980’erne. Når hun skulle søge forskningsmidler de første år, var svaret ofte en opfordring til at forske i noget andet, fordi der ikke fandtes racisme i Danmark.

»Det er begyndt at vende lidt, vi er blevet mere opmærksomme på de her problemer, men der er stadig lang vej endnu,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Mikkel Zess
  • Tommy Clausen
  • Steffen Gliese
  • John Hansen
  • Michael Friis
  • Jørgen Dragsdahl
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
  • Olaf Tehrani
  • Carsten Mortensen
  • Katrine Damm
  • Carsten Munk
  • Marianne Stockmarr
  • Ole Frank
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Troels Ken Pedersen
ingemaje lange, Mikkel Zess, Tommy Clausen, Steffen Gliese, John Hansen, Michael Friis, Jørgen Dragsdahl, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Olaf Tehrani, Carsten Mortensen, Katrine Damm, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Frede Jørgensen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Patienterne skal holde deres kæft og være taknemmelige
for at blive behandlet.

Elisabeth Andersen, Anders Olesen, Lisbeth Larsen, søren ploug, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Gert Romme, Anne Mette Jørgensen, John Andersen, Verner Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Skammeligt og desværre så sandt. Sådan er det blevet. Helt normalt.

Elisabeth Andersen, søren ploug, Mikkel Zess, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Elise Berg, Rolf Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, John Andersen, Dagmar Christiandottir, Ole Frank, Hans Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Næh, Frede Jørgensen, patienterne skal ikke nødvendigvis bare holde deres kæft og være taknemlige.

Men de skal fanneme heller ikke opføre sig som beskrevet her. Faktisk burde de, der frabeder sig behandling af sundhedsmedarbejdere med anden etnisk baggrund, have noteret i deres journaler, at de fremover udelukkende kan behandles af netop den slags sundhedsmedarbejdere. Take it or leave it.

Det er så skammeligt, at nogen overhovedet kan få sig selv til at svine dygtige og hjælpsomme sundhedsmedarbejdere på denne måde.

Lisbeth Larsen, søren ploug, Mikkel Zess, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Poul Simonsen, Bertel Lund Hansen, Marianne Schlichter, Jens Christensen, Elise Berg, Dorte Haun Nielsen, Vivi Rindom, David Zennaro, Jette Randrup, Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Kjeld Jensen, Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Mortensen, John Andersen, Dagmar Christiandottir, Elisabeth Andersen, Marianne Stockmarr, Ole Frank, Jesper Sano Højdal, Niels Duus Nielsen, Henrik L Nielsen, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen, Herdis Weins, Karsten Aaen, Maj-Britt Kent Hansen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Pia Kjærsgaard Folketingets formand.

Tre eksempler på otte dage i 2010.
»Men islam i sin grundsubstans, og det er det, jeg synes, vi skal forholde os til, er en voldsforherligende religion.«
Citat Pia Kjærsgaard (DR2 Deadline, 3.2.2010).

»Vi har en religion i Danmark i det 1000-årige rige, som Danmark er, og det skal vi holde fat i. Og derfor er det væsentligt, at islam ikke vinder frem i Danmark.«
Citat Pia Kjærsgaard(Politiken.dk, 26.1.2010).

»Jeg bryder mig ikke om dem, der generaliserer muslimer. Men med selve islam, der må jeg sige, at jeg har sværere og sværere ved at skelne mellem islam og islamismen.«
Citat Pia Kjærsgaard (Information, 20.1.2010).

Oppefra og ned svinges pisken.

Anders Olesen, ingemaje lange, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, John Hansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Gert Romme, Viggo Okholm, Carsten Mortensen, Verner Nielsen, Arne Lund, Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar

Hvis man ønsker et serviceminded sundhedssystem, hvor patienten er i fokus og alt det jazz, så må man også lade dem vælge behandler i det omfang, det kan lade sig gøre. Hvilket man også gør i andre sammenhænge som f.eks. lader man kvinder fravælge mænd ved undersøgelser af hensyn til religiøsitet eller blufærdighed.

Anne Mette Jørgensen, Jan Hansen, John Poulsen, Georg Kallehauge, Kim Houmøller og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Trumpisme.

Mord for bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Jeg behøver ikke at nævne, at vores korrupte politikere i sidste uge har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner i Danske Bank, med en fireårig kontrakt, som Folketingets finansinstitution.

Snart kommer kravet vel fra Martin Henriksen om påsyet halvmåne på overtøj, så befolkningen kan tage deres forholdsregler, når ghetto børn færdes uden for deres indhegning og kun kan straffes på lige fod med de ‘rigtige danskere’.

Eller muligvis Mette fredriksen selv kan fremsætter forslaget.

søren ploug, Mikkel Zess, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, John Hansen, Elise Berg, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Verner Nielsen, Ole Frank og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Ingen overraskelser her. Ligesom mange andre europæere elsker danskere nationalisme og racismens nymodens version, kulturalismen. De kan simpelt hen ikke få nok, uanset hvor virkelighedsfjernt og skidt for samfundet det end måtte være. Det er ren og skær præference. Man ser ned på og behandler andre mennesker dårligt, fordi man har lyst -- og kun derfor. Og det politiske system bifalder det og opfordrer på sin vis også til det, vi har jo haft ikke-stuerene-vælde i et par lange årtier.

Mikkel Zess, Tommy Clausen, Carsten Munk, Finn Jakobsen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Elise Berg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, John Andersen, Elisabeth Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Det her er jo Martin Henrikzens våde drøm. Han, Søren Krarup og de andre klamme kældermennesker har fået det som de ville: Sået had og utryghed i store dele af befolkningen, og det ser ikke ud til at vi har nået bunden endnu.
Men infamiteten er jo ikke af ny dato. For en halv snes år siden (?) kom det frem, at en nazist, der var blevet akut indlagt på Gentofte hospital nægtede at lade sig behandle med en læge, vistnok med indisk baggrund. Patienten skulle have været afvist, og bedt om at klare sig selv, men desværre føjede hospitalet nazisten og skaffede en etnisk dansk læge.
Hvis Df'erne og de andre racister ved, at når de kommer med den slags lede udtalelser og mishagsytringer - ja, så er der ingen behandling, hjemmepleje el. lign., mon så ikke de lærer at besinde sig, og i det mindste holde deres lort for sig selv.

Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Marianne Schlichter, John Hansen, Elise Berg, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Nørgaard, Jan Weber Fritsbøger, John Andersen, Carsten Mortensen, Verner Nielsen og Henriette Laidlaw anbefalede denne kommentar

Et eksempel:
En patient skal have taget blodprøve. Dvs. en eller anden hospitalsperson skal til at stikke et spidst og skarpt instrument ind i dit inderste, ind i de livgivende blodbaner.
Nu er det blot sådan, at hospitalspersonen tydeligt og utvetydigt tager afstand fra patienten.
Patienten er en mand, og hospitalspersonen er en kvinde. Det er der såmænd intet specielt ved, men kvinden viser gennem hendes beklædning at hun tager klart afstand fra manden. Hendes beklædning viser at hun køber ind på en lovreligion, som ser mænd som farlige for kvinden, så farlige at manden på ingen måde kan styre sig ved blot det mindste syn af hendes hår, håndled eller ankler.
Samtidig viser hendes beklædning, at hun køber ind på en lovreligion, der i alle 1400 år har forsøgt at bekæmpe dem manden står for. Lad os for sjov skyld lige sige at manden er bøsse. Kvinden viser med sin beklædning at hun køber ind på en lovreligion, som vil besvære sig med at bygge en mur for derefter at stille manden ovenpå muren, vælte muren under manden for derefter at stene manden mens han flyver i frit fald ned mod sin skæbne.
Og nej, det er ikke noget der jo kun "skete i middelalderen".....
Ja ja, der findes såkaldte "moderate", personer der evner at se bort fra de sorte sider i bogen, men hvorfra ved manden at han er så heldig i dag så det er en af de "moderate", der nu vil penetrere hans krop med et instrument, som også kan skade ham ? Hvordan kan man fastslå hvilken del af dobbelttydigheden der lige nu er det dominerende ?
Og uanset....selv hvis hospitalspersonen er selveste godheden.... viser hun jo stadig tydelig afstandstagen til ham og udtrykker tydeligt holdningen om at manden på forhånd er dømt farlig. Er det i øvrigt en form for racisme ?
Man skal anstrenge sig ret meget for ikke at forstå patienten, hvis denne beder om en anden behandler.
Det betyder ikke at han racist eller endnu værre selveste Martin Henriksen.....

Kenneth Jacobsen

Tak, det var et godt eksempel, John P, på den mentalitet, som artiklen refererer til. De fleste behøver næppe på op på så høj diskant i omtalen af en blodprøve. Men så er man da ikke i tvivl om tendensen. Som gladeligt fortsættes med omtalen af "lovreligionen", karakteristisk nok som en samlet blok henover 1400 år. Bare hvis nogen skulle være i tvivl om niveauet.

Elisabeth Andersen, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Marianne Schlichter, Birger Bartholomæussen, Elise Berg, Hans Larsen, Rolf Andersen, Flemming Berger, Arne Lund, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Jan Weber Fritsbøger og Jan Kø anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja, det værste er som Philip Johnsen beskriver: Oppefra og ned svinges "hadpisken" uafladeligt.
Selv sosserne deltager ivrigt! -det ligner en folkesport!
Usmageligt.
Glæder mig til nogen, politisk, begynder at sige fra.

Mikkel Zess, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Marianne Schlichter, Jørgen Møller, John Hansen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Carsten Nørgaard og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

man skal da godt nok være lidt hmm "alternativt begavet" for at kunne nå frem til den konklusion, at en kvinde som klæder sig så det tydeligt fremgår at hun er muslim,
selvfølgelig tager afstand til mænd, og endnu værre mener bøsser bør stenes,
man kunne selvfølgelig godt forestille sig at bøssen er vanvittigt paranoid, og derfor forestiller sig syge ting ved synet af en kanyle,
men ingen kan vel reelt forestille sig at kvinden vil gøre andet, end udføre sit job så smertefrit som det nu er muligt.

Elisabeth Andersen, søren ploug, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Elise Berg, Hans Larsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Ellen Chakir, Anne Mette Jørgensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Her svinges "hadpisken" så over et politisk parti og flere personer nævnt ved navn?
Ærlig talt...
Det her drejer sig om generaliseringer over en kam, uvidenhed, få erfaringer osv. - Ja, medier og politik spiller ind - især de seneste, rent ud sagt idiotiske "ghettoplaner" m.m. - Sørgeligt gensyn med gamle ideologier.
Sundhedsvæsenet er i øjeblikket ved at ødelægge sig selv via reformer og spareplaner.
Slip den gamle vanetænkning omkring behandling og reager kun, hvis man skønner at personen, dansker eller ej, ikke er kompetent.

@Carsten Nørgaard 25. november, 2018 - 03:52
@Jan Kø 25. november, 2018 - 06:56

At holde sin sti ren, er det muliges kunst.
Som alle andre kunder på 'reklamemarkedet', også Information kan fravælge reklamer indenfor bestemte segmenter.
Det er fuldt ud muligt, nægte at levere spalteplads til reklamer for politiske partier og organisationer.

Henrik Plaschke

Nu er jeg godt nok ikke bøsse, men jeg har prøvet at få taget blodprøver af kvindelige muslimske sygeplejersker med hovedtørklæde. De kan deres kram og opfører sig i øvrigt venligt og professionelt – ligesom andre sygeplejersker, jeg møder. Jeg smiler til dem og behandler dem som almindelige mennesker. Det kan anbefales.

Elisabeth Andersen, Lisbeth Larsen, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Marianne Schlichter, Jørgen Møller, Jane Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Dorte Haun Nielsen, Hans Larsen, Henning Kjær, Flemming Berger, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Herdis Weins, Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Viggo Okholm, Thomas Christensen, Anne Eriksen, Carsten Munk, Carsten Nørgaard og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

En lille påmindelse om, hvorfor mange af vores folkevalgte, er gået over til Trumpisme.

De menneskeskabte klimaforandringer skaber ekstremt vejr, vi har haft tørke i Danmark, oversvømmelser i Danmark, høsten svigtet, vi har set enorme skovbrande i Californien, storme i Florida, oversvømmelser i Italien, storme i Spanien og Portugal alle ødelægger de befolkningens liv.

De menneskeskabte klimaforandringer har taget mange menneskeliv og fjernet for evigt mange menneskers fortsatte eksistensgrundlag, deres høst, deres skove, deres marker efter jordskred, deres hjem er væk, kun gælden er tilbage, vores egne landmænd ved nu, hvad fremtiden bringer, hvor muligheden for i fremtiden, at tegne økonomisk forsikring, bliver ubetalelig i takt med frekvensen stiger for klimakatestrofe ulykkerne.

Den udvikling rammer alle mennesker på jorden, eksistensgrundlaget er svindende globalt og flygtninge bliver der flere af, som det ses tydeligt i USA lige nu.

Hvis der ønskes ændring må alle ændre livsstil, det er en politisk beslutning i sidste ende, alle kan vi gøre noget, men kun politikere, kan ændre kursen.

Niveauet af ulykkernes størrelse og hyppighed i fremtiden bestemmes politisk.

Hvis der var en frygt for et menneske, der vil hjælpe dig på hospitalet, så forsvinder frygten for ingen vil, i takt med køen vokser.

God søndag.

Tommy Clausen, Elise Berg, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den stille racisme har levet længe.
Når jeg har samlet ind for Røde Kors i mit lokalområde (parcelhuskvarter), får jeg hver gang et møgfald hos én og samme beboer i området.
Da jeg år tilbage også samlede ind til Røde Kors i Vanløse, mødte jeg kun venlighed også i afvisningerne.

DF er jo ikke ene om racistiske tendenser, idet man indgår kompromiser/ studehandler til skade for borgernes vilkår og er ligeglad om konsekvenserne, så rammes alle.
Derfor skal der tages fat, ikke bare ét sted - men overfor alle - altså, som der skrives "hvornår reagerer de andre politiske partier"?

Carsten Munk, Rolf Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Forholdene artiklen beskriver er selvfølgelig uacceptable.
Husk dog blot, at det ikke alene er personer med anden etnisk oprindelse der får med grovfilen.
Det virker som om at alle ansatte i sundhedssektoren- måske offentlige ansatte generelt er blevet jaget vildt.
Historierne om læger - sygeplejersker- fængselsbetjente- lærere og mange flere der overfuses af borgere er vokset markant de senere år.
Så inden man ser den store racisme, er det måske hensigtsmæssigt at indregne den generelt voksende brokkekultur og korrigere for denne.
Surt at det ikke længere er en dyd at opføre sig ordentligt, sagt sådan lidt gammelmandsagtigt.

Allan Filtenborg

Jeg er ikke uenig i et komma af de kommentarer der finder det her forkasteligt, husk det! Jeg har dog lyst til at fortælle en lille historie.
Til et middagsselskab var der bred enighed om noget ligende var helt ude i hampen, og så fik jeg lyst til at provokere lidt. Jeg spurgte ganske enkelt: Hvor mange af jer tør købe en brugt bil til fx 300.000.- hos en forhandler hvor ejer og alle ansatte har indvandrerbaggrund? Der blev lidt stille....

Philip B. Johnsen

@Anne Eriksen Du skriver "hvornår reagerer de andre politiske partier"

Det er vanskeligt at få politikere til, at blive befolkningens tjenere, de fleste politikere er med til kollektiv systembeskyttelse, Trumpisme er politisk udenomssnak, med det formål, ikke at handle på handlingskrævende opgaver, en økonomisk syndebuk politik.

Hvordan virker Trumpisme i praksis?
I takt med fattige og udsatte, bliver flere i antal i kølvandet på globalisering, hvor arbejdspladserne for 20-30% af befolkningen, er sendt til slave arbejder i Kina og Bangladesh for profit optimering og med samtidig afvikling af velfærd for en effektiv konkurrencestat, har resulteret i et ønsket om forandring, der sprede sig som ringe i vandet, men hvilken forandring vil den voksende gruppe af udsatte og de fattige have?

Der er frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, hvor nu Donald Trump i USA, er ‘alene’ løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i Donald Trump disruption’ politik, om det faktisk forholder sig sådan, at Donald Trump ‘disruption’ skaber økonomisk eller social fremgang, på den lange bane, er ikke længere er så relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.

I Danmark har vi fortsat lidt højere løn, men vi er under samme løn dumpings udfordring i kølvandet på globaliseringen som amerikanerne og velfærdssamfundet er under afvikling i takt med uligheden stiger, amerikanere er også gældsatte, dog ikke så gældsatte som vi i Danmark er det.

Trumpismen den stærkes ret!
At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.

Donald Trump siger han vil skrue tiden tilbage til dengang, hvor kul afbrænding og olie afbrænding var fremtiden, hvor hvide amerikanere var en klasse for sig i samfundet.

De menneskeskabte klimaforandringer og den fraværende bæredygtige omstilling, er Trumpismens økonomiske politik, en økonomisk syndebuk politik opbygget på frygt for, at mindste sit arbejde til indvandre og skulle betale til indvandre der ikke arbejder, men i virkeligheden er de hvide amerikanere en aldrende befolkning der, som vi danskerne er det og er helt afhængige af indvandrere, som vi er det.

Hvorfor virker Trumpismens udenomssnak?

Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen de fattige og de mange der kan se, at de vil blive de kommende fattige, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de ‘rige’ høster økonomisk ubegribelige rigdomme ved, på olie, gas og kul afbrænding ikke mindst på Børsen, dem drømmer de fattige og udsatte om, at få større andel af.

Der er samme fundament, den danske økonomiske syndebuk politik anno 2018 står på, den der politisk, skal holde Danmark fra en bæredygtig omstilling.

Jeg er lidt overasket over, at der er folk i kommentarsporet, som foreslår at folk bare skal tvinges til at blive behandlet af folk, som de ikke kan lide. Ellers kan de bare smutte.
WTF? Sundhedsvæsenet er til for os alle. Urimelige mennesker betaler også skat og har samme krav på ydelser fra det offentlige som alle mulige andre.
Derudover......hvorfor i alverden vil man direkte SØGE at skabe et dårligt arbejdsmiljø for de ansatte, ved at tvinge dem til at levere sundhedsydeler til folk, som åbenlyst ikke kan fordrage dem? Det er da ikke noget, der bidrager til den ansattes trivsel på nogen måde. Og dette i fag, hvor der i forvejen både er personalemangel og -flugt. Det er hverken humant eller rationelt.

Frede Jørgensen

@ Mette Poulsen

Har du et forslag til sådan en vagtplan?

Elisabeth Andersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg kom lige i tanke om en personlig oplevelse, for mange år siden i en bank.

Der stod en ældre mand ved skranken i banken og der sad en kvinde fra banken bag skranken, det første dem ældre mand sagde lidt hårdt og meget autoritært var.

‘Jeg vil gerne tale med en mand tak!’

Elisabeth Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Dorte Haun Nielsen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Michael Boe har ret: Det står enhver frit for at nægte at lade sig behandle af en person, man ikke har tillid til, og det står enhver frit for at hyre en anden til jobbet. Man skal ikke skue given hest i munden, som man siger, og selv om intet er gratis, og vi i sidste ende selv betaler behandlerens løn, er det en del af forsikringsordningen, at vi lader os behandle af de mennesker, som tilfældigvis har vagt den dag.

Principielt burde der så være mulighed for at melde sig ud af den offentlige sygesikring, eller få den del af udgifterne refunderet, som ellers ville gå til det offentlige sundhedsvæsen. I praksis er problemet nok så ubetydeligt, at det vil være nemmere bare at undlade at behandle de vrangvillige patienter og i stedet give dem nogle penge og så lade dem selv organisere deres alternative behandling. Med lidt held dør de mens de venter i kø, og så er problemet jo løst.

Lad os nu ikke tage den almene sygesikring som gidsel i en debat, der tydeligvis har racistiske undertoner. Skik følge eller land fly, plejer vi at sige til indvandrerne, hvad med for en gangs skyld at sige det til de xenofobe patienter?

Elisabeth Andersen, René Arestrup, Jan Weber Fritsbøger, Marie Jensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Niels Duus Nielsen
Jeg stod i køen i banken, med min mormor som barn og vi begyndte begge, at kluk le af optrinet i banken, jeg ved det, at det her er en alvorligt sag, men at befolkningen er blevet så indoktrineret af politisk propaganda, er til at dø af grin af, hvis ikke det var så tragisk.

Frede Jørgensen

En vagtplan, hvor der tages hensyn til en evt hurtig udskiftning af personalet,
hvis patienten ikke kan "lide" den første der prøver at hjæpe?

Philip B. Johnsen

Fra 2016 til 2017 er hadforbrydelser i Danmark fordoblet.

Squirrel Hill massakren i Pittsburgh er en vigtig påmindelse til danskerne om, hvordan vælgere indoktrineret af politisk propaganda, ved ubegrundet frygt og intolerence politik, kan ansporer voldsparate borgere i samfundet til handling på frygten.

Had og hetz spredende politikere med frygt skabende og politiske usande påstande om flygtninge i nød er til fare for stabiliteten i Danmark, kan skabe en lignende massakre i Danmark.

“Når jeg ser på, hvordan nogle borgere opildner til holdninger mod flygtninge, eller hvor nedsættende der tales om jøder, spørger jeg mig selv:
Hvor godt forankret er den menneskelige værdighed i folks hoveder?”

Citat Josef Schuster, formanden for det Jødiske Centralråd i Tyskland.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/merkel-vi-maa-aldrig-glemme-krigens-rae...

“Ny rapport slår fast, at der bliver begået langt flere hadforbrydelser end først antaget. Rapporten er resultatet af en udvidet gennemgang af politiets sager, og det får Rigspolitiet til at slå fast, at hadforbrydelser fortsat skal have høj prioritet.”
Citat Rigspolitiet.

https://www.dansk-politi.dk/artikler/2018/september/langt-flere-sager-me...

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er lige før jeg glæder mig til, at komme på plejehjem og møde, de engang voldelige indoktrineret af den politiske propaganda, der nægter at få skiftet ble.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Der mangler nuancer i debatten. En læge eller anden sundhedsperson taler ofte dårligt dansk.Alene må det ikke være årsag til racistiske bemærkninger.
En dansk sundhedsperson kan være arrogant og gøre en patient trist. Uanset så er en indlæggelse ikke en skovtur og der mangler generelt holistisk tilgang i vores sundhedsvæsen.
Stress for både patienter og personale er resultatet af et væsen i knæ.

Johnny F. Andresen

Jeg er repræsentant og kandidat for Dansk Folkeparti. Jeg har tidligere været behandlet af læger og sygeplejersker med anden etnisk baggrund. Jeg har også altid haft tillid og respekt for disse personer, hvor jeg naturligvis stoler på deres faglige formåen.
Der hvis jeg protestere, er når de skal udfører deres erhverv med en religiøs beklædning og især det muslimske tørklæde.
I Danmark hører religion til i det private og kampen for kvindens frigørelse, selvstændighed og ligeberettigelse har stået på i mere end 150 år. Denne kamp gælder også for de kvinde af anden etnisk baggrund end dansk. Også de skal i er frit demokratisk land fortages fra den påkrævede beklædning der gør dem til mandens ejendom.
Hvis vi skal opleve reel integration så skal vores fælleskab og dets værdier være lige for alle.

Jeg har respekt for andres religion, også selvom jeg ikke misbilligere dens dagsorden eller ideologi, men med Islam står Danmark med en reel bekymring.
Islam er en ideologi der er altafgørende og altdominerende for muslimer i nationale, sociale, religiøse, økonomiske og hverdags forståelse sammenhæng. En sådan bevægelse er til stor fare for vores samfund da religionen ikke er adskilt fra livet som muslim i forhold til de andre emner.

Det synes at være umuligt at få visse dele af befolkningen til at forstå, at lighed netop ikke er enshed. Lighed er først og fremmest, at man ikke blander sig særlig meget i, hvordan andre mennesker vælger at leve deres liv.

Elisabeth Andersen, Marianne Schlichter, Niels Duus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Dorte Haun Nielsen, Anders Reinholdt, Rolf Andersen, Flemming Berger, Frede Jørgensen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Ellen Chakir, Henriette Bøhne, Vibeke Hansen, Herdis Weins og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Desværre er lighed i Sundhedssystemet lig ensartethed.
Naturvidenskaben indser ikke sine egne begrænsninger og mangler åbenhed for muligheder der ikke boner ud, som lægen har fastsat.
Systemet er opdelt i diverse specialer, og andre muligheder overses. Der er ikke tid og overskud til lydhørhed og svaret er: Egen læge, hvilket er langsommeligt, fordyrende og en forestilling om, vi alene vide.
At en kvinde har tørklæde på er hendes egen sag, og det er ikke patienternes opgave at lege moralens vogter.
Jeg synes da også det er noget makværk, men når troen bestemmer må jeg acceptere det , så længe det ikke skader mig. Faktisk mener jeg, at den modstand imod tørklæder kun får kvinder til, at tilvælge tørklædet a la: Det skal I ikke bestemme.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Anne Mette Jørgensen
“modstand imod tørklæder kun får kvinder til, at tilvælge tørklædet a la: Det skal I ikke bestemme.”

Det er da det eneste rigtige at gøre, der arbejder da heldigvis også kvinde i banken den dag i dag, selvom der sikkert stadivæk findes mænd, der ikke mener, at kvinder har forstand på økonomi.

DF’ere og Ny borgerlige mf, er gammeldags på den måde, men det handler i virkeligheden om systembevarende økonomi, hvor de gamledags funderede, hygger sig med at piske syndebukken, som de har gjort det siden slaveriet.

Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Mette Poulsen,

Du kan ikke altid sikre, at der er både mænd og kvinder på vagt. Indtil fornylig arbejdede jeg på et stort hospital på Københavns vestegn og her oplevede vi en enkelt gang, at en muslimsk kvinde nægtede at komme på toilettet i en aftenvagt, fordi der kun var mænd på vagt, en sygeplejerske og en SOSU. Der var på min afdeling 2 personalet på vagt til 15 - 17 patienter om aftenen og natten og man kan derfor ikke få opfyldt sine personlige præferencer mht til hjælperen køn. Jeg vil så også sige, at det faktisk hører til sjældenhederne, at dette giver problemer i praksis. Ældre muslimer, som måtte have den slags præferencer benytter ofte familiens hjælp og det er efterhånden sjældent, man ser det.
Til gengæld ses ofte racisme mod ansatte i plejefagene, som beskrevet i artiklen - her kunne man ønske at ledelserne bar mere synlige, det må være en ledelsesopgave atbeskytte en ansat mod diskrimination og krænkende adfærd. Det så man f.eks i Tyskland for nogle år siden, hvor en gruppe forældre nægtede at lade deres børn undervise af en homoseksuel lærer. Læreren fik en erstatning og ledelsen en bøde, fordi det var deres opgave at sikre den ansattes mod diskrimination.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Henning Kjær, Marie Jensen, Flemming Berger, Herdis Weins og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

@ Henriette, nej selvfølgelig kan man ikke sammensætte personalet således at det falder i alles smag hele tiden. Hvis det rent faktisk ER muligt at efterkomme folks ønsker (hvad de end må være), så synes jeg bør efterkomme det. Af hensyn til patienten og af hensyn til personalet.. Jeg har meget svært ved at se, hvem der vinder noget ved at insistere på at sende en jøde ind til en nynazist eller end mand ind til en meget troende dame.

John Poulsen - Har du kun ét eksempel? Dit eget?
Men ellers har jeg ondt af dig, at du møder mennesker med så megen mistillid. Hvis det er din attitude, så kunne det jo være, at denne i sig selv provokerede den muslimske laborant så voldsomt, at hun fik lyst til at give dig et fejlfiks af de store. (Ironi kan forekomme).
I foråret var jeg indlagt på et lokalt sygehus' infektionsafd. Her blev jeg behandlet af en skønsom blanding af sundhedspersonale med blandet etnisk baggrund. Jeg kunne ikke mærke forskel - alle var lige professionelle og yderst venlige og hjælpsomme. Og selvom min infektionssygdom krævede behandling under bæltestedet, så påtog de muslimske sygeplejersker sig også det - tørklæde eller ej.
I al beskedenhed, så tror jeg det er noget - temmelig meget - du har misforstået.

Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Herdis Weins og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad fanden har en homoseksuel lærer i Tyskland med plejepersonale at gøre ? Og må man ikke forvente at personalet på et hospital tager sig af de dårligdomme man nu er indlagt for uden skelen til religion eller hvad ? Jeg har haft kinesere, russere, bosniere, italienere, svenskere som læger og sygeplejersker fra Holstebro og Slagelse og Island og Langbortistan. Selvfølgelig går jeg ud fra at alle er professionelle og naturligvis var der nogle jeg syntes var noget flinkere end andre. De sureste var som regel danske, men det var de sødeste også.

Arne Lund, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mette Poulsen -
nu handler det her jo ikke om nynazister eller meget troende, men om ganske almindelige hverdagsidioter.

Steffen Gliese, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det er heldigvis ganske få, der er urimelige overfor deres behandlere. Jeg tænker, at dem der opfører sig sådan er folk, der generelt er i underskud. Dvs sure på alt og alle?
Jeg savner, at denne fine og relevante artikel tager chancen og samtidigt taler om problemstillingen med at nogle indvandrere fra mellemøsten og Afrika ikke vil behandles af personer af det modsatte køn.

Henriette Bøhne

jens peter hansen,

Uanset om man som offentligt ansat bliver valgt fra pga sin seksuelle orientering, sin hudfarve eller sin religion bliver man udsat for diskrimination og min eneste reference til eksemplet iTyskland handler om, at det er ledelsens ansvar at beskytte sine ansatte mod diskriminerende og krænkende behandling. Det kunne den tilsynsførende og den sygeplejefaglige leder i hjemmeplejen da lærer noget af, i forhold til sygeplejersken, som bliver valgt fra pga sin hudfarve (og hun bærer altså ikke tørklæde på billedet, så fravalget er rascistisk motiveret) og så må du da meget undskylde - god dag til dig også!

Der er ingen andre lande i verden, der ikke sørger for kvindeligt personale til at tage sig af kvinder og børn. Og det er en uartighed, at man på den måde misforstår 'lighed'.

Jan Weber Fritsbøger

tænk hvis danmark ikke havde oplevet flere årtiers løgne, dæmonisering, og hadpropaganda imod fremmede, startende med Glistrups muhamedanerhad og ivrigt videreført af DF, hvordan ville ovennævnte artilkel så blive modtaget og ville den overhovedet blive skrevet ??

Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Niels Duus Nielsen, Arne Lund, Hans Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Sider