Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Min forældre brænder verden af med rejser seks måneder om året

IG, Svendborg
1. december 2018

Mine forældre gik på pension for syv år siden. Og de spilder ikke tiden. De rejser ca. seks måneder om året – og gerne til steder, hvor der er både varmt klima og lækker mad.

Når de er afsted, sender de daglige rejseberetninger hjem til mig og mine brødre. Gerne med små vejrudsigter af typen: »Og der er høj sol og varme så langt, øjet rækker.« Eller bogtitler, de synes vi også skal se at få læst.

Jeg kan mærke, at deres mails gør mig både sur og bitter på klimaets vegne, men også på vegne af mit eget liv med småbørn og fuldtidsarbejde – og en udsigt til en pensionsalder på 70+.

Min kone siger: »Glæd dig dog over deres mange oplevelser sammen.«

Men jeg har mest lyst til at sige til dem, at de skal slette mit navn af deres fælles mailingliste. Kan man tillade sig at sige fra?

Svar I:

Jeg bliver både sur og bitter på klimaets vegne over, at du tager det til indtægt for din egen misundelse og irritation. Man bør ikke moralisere over andres CO2-udledning. Ikke fordi den ikke er et problem, men fordi moraliseringen næppe har anden effekt end at afstive ens egen følelse af at leve rigtigt.

Hvis du vil åbne dine forældres øjne for rejsemål, der kan nås via land eller vand, så send dem en begejstret rejseberetning fra de steder – og forklar (én gang og ikke mere), hvorfor I vil skære ned på jeres flyrejser.

Hvad rejseberetningerne angår, har du en anderledes god sag. Dem kan man godt frabede sig på en fredelig måde. Fortæl dem, at du er glad på deres vegne, men at det er distraherende med daglig afrapportering, når man selv har et hamsterhjul at passe, og at I hellere vil inviteres til en god, lang lysbilledaften (hvad hedder det egentlig i dette årtusind? Power Point-show?), når de kommer hjem.

— Lone Nikolajsen

Svar I:

Hver dag i et halvt år ad gangen!? Det tror jeg næsten ikke på, det kan der simpelthen ikke være nogen, der gør. Hvis det virkelig er rigtigt, bør det høre op lige med det samme: ’Ellers tak, send mig et nyhedsbrev med highlights hver 14. dag, tak.’

Når det er sagt, synes jeg, du lyder ret smålig: Altså, du er sur, fordi du modtager livsglade mails fra din mor og far, mens du selv cykler gennem præstationssamfundet i november med børn og indkøbsposer på styret?

Jeg har ikke rigtig ondt af dig, kan jeg mærke. Hvis din hverdag er så grå, at andres solferier gør dig forknyt, skal du måske overveje, om du har indrettet livet på den rigtige måde. Hvad ved jeg … man kunne jo gå på deltid, skifte job, bytte den dyre ejerlejlighed til et billigt sommerhus på Sydsjælland … Det er i hvert fald ikke dine forældres skyld, hvis du er misundelig.

I mellemtiden kan du jo bare lade være med at læse de skide mails.

— Christian Bennike

Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også

 

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Men man kan da godt undre sig over de mennesker, der hele tiden rejser. Er der virkelig ikke andet, der interesserer eller giver mening for dem?

Erik Fuglsang, kjeld jensen, Markus Lund, Eva Schwanenflügel, Sven Elming og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Man kan undre sig meget over blindheden for de store klimaudfordringen og koblingen gil eget ansvar. Man kan vel altid på en måde spørge om det er noget forældrene gør sig nogle tanker om. Fx at deres. Børnebørns fremtid kan blive meget påvirket.

kjeld jensen, Morten Balling, Henrik Rasmussen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det lyder da totalt ulideligt. Problemet for dem er jo, at de åbenbart ikke er i stand til nyde det rigtigt. Måske de er lidt ensomme på de lange ture og savner nogen at dele oplevelserne med. Det (mis)bruger de så jer til. Det ville jeg også sige fra overfor. Men - klimabitterheden er jeg enig i, at man ikke får noget ud at konfrontere dem med. Et eller andet sted er den måske også resultat af, at du lader dig påvirke for meget af andres moralske domme.

Jørgen Wind-Willassen

Velkommen i klubben.
Vi er nogle stykker der har gået på arbejde i en del år og betalt vores skat med glæde, afdraget gælden og fået overskud i økonomien og gjort samfundet ufatteligt rigt.
Vores børn skal godt nok ikke blande sig i hvordan vi vil leve vores sidste år.
En høflig snak og diskussion er ok, men må jeg lige være fri for fordømmelsen.
Sagt af en ældre heteroseksuel kødspisende mand med dieselbil og brændeovn.
Er ved at være godt træt over radikaliseringen der spreder sig i samfundet- altså alle de tanker om hvordan den korrekte opførsel skal være i forhold til mad, opdragelse, transport, seksualitet mv.

Erik Fuglsang, Rikke Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Ulla Søgaard, Danny Hedegaard, Per Torbensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

gad vide, hvor mange der gad rejse i det hele taget, hvis de ikke måtte fortælle om det overhovedet?

Achim K. Holzmüller, Erik Fuglsang, Rikke Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karin Gottenborg, Markus Lund og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Et øjeblik troede jeg du skrev: Men jeg har mest lyst til at sige til dem, at de skal slette mit navn af deres testamente. Kan man tillade sig at sige fra? Og lige i det sekund, havde du min dybeste respekt.

Jan Weber Fritsbøger

ja klimaproblemet er en sten i skoen for mange, for det fortæller os at det liv vi lever og har levet har været "forkert" eller ligefrem forbryderisk imod menneskeden / menneskehedens fremtid,

den slags erkendelse kan man så forholde sig forskelligt til, man kan blive vred på alle dem som gør / har gjort det endnu værre, og beslutte at man selv er på dydens smalle sti, for godt nok har man privatbil og spiser kød, men man har da brændeovn,
eller man kan benægte dilemmaet helt og rette skytset imod alle som taler om klima"synderne" som vi stort set alle er skyldige i i forskellig grad,
og evt gøre problemet til noget helt andet end livsstil (overforbrug),
kunne være overbefolkning på trods af at det store flertal her på jorden stort set IKKE bidrager til problemet, simpelthen fordi de er fattige.

men alle disse reaktioner har desværre det til fælles at de ikke løser problemet, men hvad skal man så stille op,
tjah først og fremmest bør man måske lede efter årsager, både de rent tekniske som handler om overproduktion som en faktor, og dermed overforbrug som gør overproduktionen nødvendig,
men især de mere psykologiske som har drevet produktion og forbrug op, her taler jeg om kulturer som bla den vestlige, som ser op til de grådige og de ambitiøse, og ser ned på de nøjsomme og ydmyge,
for en anden kultur som respekterede nøjsomhed og ydmyghed som de højeste dyder, ville jo ikke udvikle overforbrug i samme grad som den vestlige,
en anden kulturel faktor som er altafgørende er respekt for naturen som feks mange af de oprindelige kulturer i USAs repræsenterer,
faktisk mener jeg at grådighed er hovedårsagen til menneskehedens problemer ikke kun klimaproblemerne, men også de mere åbentlyst ondsskabsbaserede fænomener som militær og krig,

og der findes kulturer hvor grådighed anses for at være en sindssygdom, hvad jeg faktisk er enig i.

Nis Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Helle Nyberg og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Min ene forælder og hendes mand gør det samme. Rejser 6-10 gange ud om året, ofte med fly. Den ene tjener kassen, den anden er pensioneret. Mit oprør er hverken at læse eller besvare eller komplimentere deres rejseberetninger.

Nis Jørgensen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg tror sgu ikke, at 60+ befolkningen har tænkt sig at sadle om hvad angår flyvninger gange 4+ om året til varme destinationer. Det er jo en menneskeret i dette samfund - eller hvad? Det er helt åbenlyst, at reaktionen på den globale opvarmning er: "jamen, jeg kan jo ikke gøre noget som individ"... og så brænder man derefter 17 tons co2 af. For mig er vi danskere, som en slemt overvægtig amerikaner. Vi vejer 200 kg og bliver ved med at spise, selvom vi kommer til at dø af det. Det burde være nemt at tabe de første kilo og dermed forlænge levetiden, men vi bliver ved med at spise og spise og spise...

Jacob Johansen, Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek, Pia Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Kære ven,

Allerede nu udleder alverdens internet datacentre - Dem som vi er på vej til at blive oversvømmet af i Danmark til politikernes store underlige begejstring - mere CO2 end alverdens flytrafik. Om ganske få år svinder et eksplosivt data forbrug på internettet således flere gange det flytrafikken gør. Så i stedet for at skælde ud på dine gamle forældres fly forbrug, som sikkert ender med at koste dig hele din forventede økonomiske arv, skulle du hellere feje for din egen dør og således gå offline sammen med kone og børn for at gøre dit til at rede klimaet. Ik.

Husk i øvrigt at spise sundt og få godt med motion. Så kan du uden problemer sandsynligvis vente med at gå på pension til du bliver 75 eller endog 80 år gammel.

Rikke Nielsen, Jørn Vilvig og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

- Eller du kunne blive folketingspolitiker. Så er alle dine sorger løst og vejen banet til et bekvemt liv med høj gage og måneds lange ferie både sommer og vinter. Og du kan gå på pension som 60 årig med en super pension oven i hatten. Så stil op. Hvad venter du på?

Troels Brøgger

Det var dog helt utroligt!! Jeg er OVERHOVEDET ikke enig med de fleste andre herinde!! Giv dem det glatte lag. frabed dig deres herlighedsmails og mind dem om hvad det er de laver. Til jer andre herinde: Det var dog en utrolig omgang hengemt vrøvl!! Jo man HAR ret til at sige noget også selvom man ikke er Gud med 0 udledning af nogetsomhelst. de fleste af jer sidder og beskytter jeres egen lille kæphest, men vi bliver altså nødt til at gøre noget. For to dage siden hørte jeg at den sidste rapport sagde 5 (FEM) graders stigning af globaltemperaturen. Vi har INGEN anelse om hvad det er der venter os. Var det mine forældre havde de fået det en kraftig sang fra varme lande!!!

Jacob Johansen, Allan Filtenborg, Ole Thofte, Morten Balling, Christian Nymark, Erik Nissen, Niels Østergård, Pia Nielsen, Michael Ryberg, Rosa Maluna Dahl og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Til Jørgen Wind-Willassen og andre i lignende omstændigheder.
Ja I har arbejdet mange år og har sikkert også købt fast ejendom som I har afdraget, og nu sidder I enten uden nogle høje boligudgifter eller med en klækkelig sum penge efter at have solgt huset. I har nok også en god pension efter de mange år på arbejdsmarkedet. Der er ingen smalle steder og jeg under jer såmænd et tur til de varme lande.

Men jeg bliver nød til at gøre dig opmærksom på at arbejdsmarkedet slet ikke er det samme som i de gode gamle dage, det er med et opskruet tempo og langt mere krævende og usikkert end da du kom på arbejdsmarkedet. På grund af lave renter er udsigten til pensionerne nok mere beskedne og så er der udsigten til en udskudt pensionsalder.
Da du kom på arbejdsmarkedet for længe siden var det sikkert muligt som ungt par at etablere sig og købe hus med en enkelt indtægt (OK så var der måske en grøddag om ugen). Det er vist ikke muligt i dag. Børnehave og vand var gratis glæder, energien billig uden CO2 kvoter. Ja mange forhold har ændret sig siden da. Så jeg forstår måske godt irritationen hos den yngre brevskriver. Her er udsigten anderledes.

Jeg synes personligt, og så kan man kalde mig moralist, at det er på tide at se ud over egen næsetip og tænke på fremtidige generationer for der er meget der taler for at de kommer til at opleve en hel anden verden end den vi har kendt til og er vokset op i. Og som sagt under jeg jer en rejse i ny og næ efter de mange år i trædemøllen, med det kan altså også tage overhånd.

Sagen er nok at de gamle føler sig berettigede til at opføre sig som beskrevet.
Alle føler sig åbenbart hver især berettigede til at overforbruge og opføre sig decideret dumt

Lise Lotte Rahbek

Jeg har kender mennesker som opfører sig i samme retning. Skideballer og afstandstagen hjælper intet. Der er masser misundelse blandt deres ligesindede - og det er jo status og omgangskredsen, det handler om og som de spejler sig i, og ikke sikkert misundelige (?!) fattigrøve som mig. Ungdommen i bekendtskaberne holder sig bestemt heller ikke tilbage med flyrejseriet.
Men meld endelig fra på maillisten. Der er ingen grund til at sende post, som ikke bliver læst.

Det gælder om at mærke verden, inden den er forbi...

I dag skriver DDR.dk om partiernes reaktioner på Alternativets forslag om at begrænse salget af oksekød med en afgift på 17 kr/kg:

-Vi synes ikke, at klimaregningen skal betales af dem med færrest midler

-Vi kan ikke alle sammen være vegetarer – det har jeg i hvert fald ikke lyst til. Alle har ret til at spise kød, hvis det er det, de har lyst til.

-Det vil betyde, at den enlige forælder får sværere ved at lave en spaghetti med kødsovs til sine børn.

-Fødevarer er et personligt valg.

-Men vi vil ikke lave frikadelle-politik, og jeg vil ikke være kød-politiet. Udviklingen skal vokse op nedefra.

-SF foreslår at nedsætte en fødevare-klima-kommission, der inden for et par år kan...

-Danske landmænd er de bedste i verden til at producere kød mest skånsomt for klimaet. Det er det allervigtigste.

Okay. Jeg synes også at Alternativet er et klovneparti i mange sammenhænge, men hvis vi ikke gør noget ved de problemer vi står overfor, og det kommer vi tydeligvis ikke til, så bliver konsekvenserne værre i længden.

Konsekvenserne er der ingen som tør tale om, men hvad tror i der sker når planeten løber tør for energi, befolkningen stiger mod 10-12 milliarder, fødevaresikkerheden falder og temperaturen stiger ukontrolleret? Hvordan tror i jeres børns fremtid ser ud? Tør i tænke den tanke?

Morten - ja - men prøv du blot at hviske ordet solidaritet, ligeværd og rationering for den brede velnærede middelklasse, så skal du bare se løjer …. til trods for det ville være det eneste virksomme. Afgifter skaber kun yderligere u-ligeværd og gavner ikke klimaet.
Alternativets forslag om afgifter kan vel kun karakteriseres som usolidarisk, da det reelt kun har en virkning for de i forvejen ramte befolkningsgrupper - skal der gøres noget må alle trække på samme hammel og dele det der er.
Solidaritet og at dele,er ikke just kerneværdier i den brede middelklasse …. de har jo fortjent det gode liv de har, ved du nok ;-)

Nis Jørgensen, Erik Fuglsang og Morten Balling anbefalede denne kommentar

I en rundspørge i Politiken om afgifter på flyrejser, svarer S, at det vil de ikke være med til, da "det vender den tunge ende ned af".
Hykleri af værste skuffe - det er IKKE underklassen og nederste del af middelklassen, der flyver verden rundt !

Jens Winther, Nis Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Erik Fuglsang, Jacob Johansen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Mnjae...

Hvis vi skal nå et mål på 2 gr opvarmning, så skal vi globalt ned på 2 tons CO2 per capita, og det i en fart. Hvis vi skal balancere bæredygtigt er tallet nærmere 1 ton CO2 per capita. Begge dele globalt gennemsnit.

Derudover producerer vi ca. 0,5 ton per capita, kun på at trække vejret. Så er der 0,5-1,5 ton at grisse med til hver. Hvis vi skal ned på de tal, og ikke asocialt købe kvoter, så er det slut med kød, fly, fossilt drevne biler, mm.

Pt udleder vi ca. 6 tons per capita i Danmark. Tallet er ikke et reelt billede af hvad vi udleder, fordi vi importerer fra bla. Kina. En gennemsnits kineser udleder ca. 7 tons, og det er ikke fordi vedkommende lever ødselt, men kinesisk industri leverer til Vesten.

Hvis jeg spørger mine venner og bekendte, repræsenterende et ret bredt udsnit, om de mener de kan reducere deres ressourceforbrug til noget som måske minder om 10% af deres nuværende forbrug, er svaret et bredt "Nej". De tiltag vi skal ud i kommer til at gøre ondt på alle, og derfor er beslutningerne nødt til at foretages politisk. Ingen gør det frivilligt. Derudover er Verdens befolkning, som bekendt, langt fra enige om fordelingen af ressourcerne. Og så er der det med at have trængt sig op i et hjørne med vækstafhængighed og et alt for højt befolkningstal.

Anna Sørensen

Trist trist trist at den modne generation ikke har mere livsklogskab. Ikke har højere drømme om det gode liv end 'rejse og nyde solen'...
Vi bliver klogere med alderen, det har dette forældrepar vist glemt.... Gad vide hvad de egentlig jager efter? ;o)