Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvornår må man blande sig i andres børneopdragelse?

Far i trediverne
10. november 2018

Vores venner har en søn, som jeg er bange for er ved at tage skade af for meget skærm og for lidt opdragelse. Han kan ikke koncentrere sig om noget i mere end fem minutter ad gangen. Det kan tælles på to hænder, hvor mange gange han har spist morgenmad uden at se iPad.

På det seneste er det, som om hans empati simpelthen er skrumpet ind, og når han besøger os, kan han ikke finde ud af at lege med vores datter. De har kendt hinanden fra de var helt små og fylder tre til februar.

Hvis det havde været forældre, som gav deres barn for mange marsbarer, ville vi jo gribe ind, men kan man det over for overforbrug af skærm?

Svar I:

Der er en risiko for, at jeres venner jer vil tage det ilde op, hvis I blander jer. Men selvfølgelig skal I gøre det, hvis det har taget overhånd, så det skader barnet. Så overvej det grundigt og bland jer kun, hvis det er den eneste udvej. I jeres vurdering skal I huske, at børn på 2-3 år generelt er underlige, utilregnelige og aldeles uempatiske. Det gælder naturligvis især andre folks børn. Alligevel ender de fleste med at blive nogenlunde normale omkring 20-årsalderen.

Og så står det jer jo frit for at køre den stil, som I finder rigtig, når de er på besøg hos jer. Ingen iPad ved måltiderne, f.eks. – hvilket objektivt set må siges at være et rimeligt krav. På den måde kan I sende et signal til jeres venner om, at man kan gøre det på en anden måde.

Det er måske en lidt træls og fordækt måde at kommunikere på, men det trælse og fordækte er ofte mere pragmatisk, så det kan sagtens være den rigtige løsning. I hvert fald hvis I gerne vil blive ved med at være venner med jeres venner.

— Kristian Villesen

Svar II:

Det kan sagtens være, at der er et reelt problem, men alarmberedskabet lader til at have påvirket din proportionssans. Et barn på tre år har vel nok prøvet at spise morgenmad uden at se på sin iPad mere end ti gange i sit liv. Overvej, om du overdramatiserer problemet. Det er bedst at have at realistisk billede af det problem, man gerne vil løse.

Din bekymring bekræfter dig i, at I selv har truffet det rigtige valg angående opdragelse, og den bekræftelse er god at få. Derfor skal du være på vagt over for din bekymring.

Selv ville jeg ikke gribe ind over for andet end vold. Jeg vil ikke blande mig i, hvad folk giver deres børn at spise. Heller ikke hvis det er marsbarer. Jeg ville måske foreslå en udflugt til en trampolin og snitte nogle agurkestænger. Men primært fordi trampoliner og agurker er dejlige ting.

Du kan ikke stille krav, bare tilbyde muligheder. Sørg for, at der er Lego at lege med. Læs højt for begge børnene i fem minutter ad gangen. Og øg langsomt dosen til seks og syv minutter.

— Lone Nikolajsen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Der er jo forskellige spidsfindige måder, hvormed man kan hentyde sin mening. Det afhænger af sammenhængen og kræver megen finfølelse. At give og modtage konstruktiv kritik er en vanskelig kunst, men i disse digitaliserede tider, er slaget vel nærmest tabt - medmindre man stadig har så meget kontakt til livet, at man f.eks. melder sit barn i en steinerinstitution. Lyt til dagens p1 om dette emne.

Tolkien, vores alle sammens profet og historiefortæller :

"Gandalf: A palantir is a dangerous tool, Saruman.

Saruman: Why? Why should we fear to use it?

Gandalf: They are not all accounted for, the lost Seeing-stones. We do not know who else may be watching.

One software to rule them all, One software to find them,

One software to bring them all and in the darkness bind them

In the Land of Mordor where the Shadows lie"

Ole Kresten Finnemann Juhl

Hvorfor nævnes LEGO så ofte som det ideelle, kreative legetøj?
LEGO fungerer sjældent i børns leg uden voksnes assistance/indblanding. Men vi voksne kan bekræfte os selv i, at vi stimulerer barnet, når vi investerer mindre formuer i disse grimme klodser.

Vissevasse Ole Finnemann -
jeg ELSKEDE lego som barn - timer alene eller sammen med veninden byggende huse m.m..
Jeg har stort set heller aldrig set voksne blande sig i børns leg med lego - det klarer de helt fint selv.

Henrik L Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Runa Lystlund, Morten Balling, Kjeld Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

@ Herdis og Ole

For mange år siden arbejdede jeg i en fritidsklub, og der havde ungerne Lego. Til et kedeligt personalemøde lagde jeg en ordentlig bunker klodes på bordet og begyndte at lege. Først kunne man fornemme at de andre "voksne" syntes at det var grænseoverskridende, fordi kun børn legede med Lego, men der gik ikke lang tid før de fleste var helt tilbage i barndommen, og byggede løs., med et nostalgisk smil fra øre til øre

Specielt dengang der var et relativt begrænset antal klodser, var Lego dét legetøj, som fik børn til at lære at tænke kreativt, og uden kreativitet fortsætter mennesker jo bare med at gøre det de altid har gjort.

Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Runa Lystlund og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar