Vi har en søn på fem uger, som vi har navngivet Snorre. Vi synes egentlig, det er rigtig godt, men flere af min kones svenske venner har nu påpeget, at ’snorre’ er svensk slang for ’diller’. Det er begyndt at nage især min kone, dels fordi hun tog sin uddannelse i Sverige og derfor kender mange svenskere, og dels fordi vi er rigtig glade for at holde ferie derovre. Så hvad gør vi?
Skal vi bare sige pyt? Skal vi give ham et nyt navn – han er jo kun fem uger? Eller skal vi give ham et mellemnavn, som svenskerne kan bruge? Og skal hans storebror så også have et? Og hvis ikke, hvordan skal vi så forklare Snorre, at han har et mellemnavn, når hans bror ikke har? (Forkortet af red.)
Svar I:
En ven af min datter er søn af et blandet ægteskab og har sit navn fra sin mors sprog. Oversat til dansk betyder navnet ’støj’: en hyldest til punken og den vilde tid, hans forældre mødtes i. Kirkekontoret bildte de ind, at det var et helt normalt navn i morens hjemland. Morens slægtninge morer sig omvendt over, at deres ord for ’støj’ åbenbart er et drengenavn i det fjerne Danmark. (Jeg nævner ikke sproget, da den unge mand med det sjældne navn let kan googles og ikke skal hænges til tørre her i spalten.)
Men altså: Giv jeres dreng et navn, I kan give med kærlighed. Og så hul i, hvad folk tænker.
Apropos Google: Der er over 200 mennesker i Danmark, der hedder Snorre, og hovedparten er børn. Navnet er formentlig afledt af Snurri, se f.eks. den islandske skjald Snurri Sturluson (1179-1241) – som mig bekendt ikke blev drillet i skolen.
— Jon Jørgensen
Svar II:
Jeg vil kalde din situation ideel. Du er – og så har jeg ikke afsløret for meget om mit eget spændende liv – ikke den eneste, der har givet sin søn et navn, som på et andet sprog lyder som et slang for en kønsdel. Men det er jo ikke et problem. Vi skal bare efterrationalisere ved at ophøje valget til en gennemtænkt principiel kamp – et modent opgør med voksenlivets infantile pruttehumortyranni.
For hvad sker der for, at vi voksne siger »røvpule« og »ta’ i røven« om noget skidt, når nu de fleste kan lide den slags? Og hvad sker der for, at vi bliver reduceret til fjogede femårige, hvis nogen siger tissemand ude af kontekst – selv om der er 3,8 milliarder af dem på kloden netop nu?
Betragt navnet Snorre som et stolt opgør med alle platte pruttevoksne. Og husk, at Snorre altid vil have svenskerne i sin hule hånd: Hvis de morer sig over hans navn, er det ikke ham, der er til grin, men dem og deres plathed. Og så kan han grine lidt af dem. Og så kan de grine lidt af ham. Og så er der bygget en fin kulturel bro af plat penis.
— Katrine Hornstrup Yde
Brevkassen
Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.
Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.
Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk
Seneste artikler
Brevkassen: Hvordan holder jeg humøret oppe, når det går så dårligt for klimaet?
25. marts 2023Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvetBrevkassen: Hvordan får jeg mændene i mit kollektiv til at bidrage mere?
25. marts 2023Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svarBrevkassen: Hvordan bliver jeg tæt med min knudemand af en bror?
18. marts 2023Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Enten er Information begyndt at plagiere ATS, eller også er der simpelthen nogen mennesker som lever en så beskyttet tilværelse at deres største problem, det de vælger at gå videre til pressen med, er om deres søn hedder noget som minder om et slangord for det mandlige forplantningsorgan, på svensk? DobbeltplusWTF?!?
Hvad med hende amerikaneren jeg læste om forleden som hed Cockburn (Pik i flammer)? Eller bare alle dem som hedder Richard, men i daglig tale bliver kaldt Dick? Eller Willie Nelson?
Det eneste man skal være nervøs for hvis man, ligesom en del andre svenskere, hedder Snorre, er at i sverige kan det måske straffes som seksuel chikane når man præsenterer sig.
I kunne give Snorre Dong til mellemnavn ;-)
Hvorfor overhovedet kalde ham Snorre? Det gør man da kun, hvis man ønsker at skille sig ud. Fordi Anders, Katrine, Morten og Jon er så pissekedelige navne. SÅ man ønsker at skille sig ud, men hov: Man kom til at skille sig ud på den forkerte måde. Man havde ikke lige overvejet konsekvenserne ved at være kontroversiel.
Kort sagt: Jeres søn heder Diller. Diller with it, som de siger.
Hello, I'm randi - so am I, lets go outside ... (da jeg engang i min pure ungdoms sproglige uvidenhed præsenterede mig for en australier)
Ja. I er kommet afsted med at kalde jeres søn for Diller - på svensk. Når I nu rejser en del i Sverige, så var det måske værd at genoverveje, eller i det mindste give ham et ekstra fornavn, så har han da i hvertfald selv mulighed for et valg. I kan jo bare spørge brormand, om han også har lyst til et ekstra navn.
På det hedengangne program 'Bæltestedet' havde de på et tidspunkt en historie, hvor nogen havde navngivet deres søn Vindue(!) Nu var knægten imidlertid blevet en 10-12 år, og var faktisk ret træt af at hedde Vindue - forstå det hvem, der ka', men det var han altså.
Mor var i tvivl, hvad gør man så, så spørger man åbenbart vennerne på Facebook, om de syntes det stakkels barn skulle have lov til at få et nyt navn?
Svaret var et rungende: JA, for helv....!
Han er vel en "knægt"? :o)
Og det var pissetarveligt, da anden lavede figuren randi - jeg var bare lidt til grin, navnet er jo forholdsvis sjældent. Heldigvis var der også mere fashionable randi'er - sangerinden laubek f.eks.
Det er identitet i et navn, det må vi bare erkende. Selvom man selvfølgelig ikke er sit navn. Nogen er heldige at ramme den lige i skabet med et navn, der både har god stil, personlighed og lyder godt. Da jeg forsøgte at finde et sådant til min søn, var de lissom allesammen optaget. Jimmi efter hendrix? John efter kennedy og wayne? Johannes - 'den gud elsker'? What, jeg var på herrens mark, men jeg ville ikke udstyre ham med et eller andet besynderligt, særligt navn, som ulveungerne ville kunne drille ham med. Så vi kaldte ham lilleberg, og min bror syntes, at det skulle jeg navngive ham.
Men natten til dagen før jeg ville få dagbøder, hvis jeg ikke gav ham et navn, fik jeg en indre accept af et helt almindeligt navn, der klang godt sammen med efternavnet. Så det blev det, har fungeret udmærket, og ingen af hans kammerater har heddet det samme som ham. Den eneste lille mislyd i den forbindelse kom fra min i schweiz bosiddende faster, som sagde, at det jo var navnet på klovnen, der springer op af æsken - hvortil jeg trumfede, at det faktisk også var navnet på den daværende amerikanske udenrigsminister. Ha!
Da jeg rejste i indien, skulle jeg heller ikke præsentere mig med mit døbenavn, selvom jeg gjorde det korrekt - der betød det nemlig tøjte. Så jeg anvendte i stedet mit efternavn og kaldte mig christine.
Jeg kan egentlig ikke lide mit eget navn, men jeg har heller ikke kunnet finde et andet, så nu affinder jeg mig og trøster mig med, at mit efternavn henviser til kristus(bevidsthed). Ha!
Det er hyggeligt at dele sin historie, som forhåbentlig kan spare et lille nyt menneske fra at få et mærkeligt og krukket navn.
Det her med at navgive et barn er en alvorlig sag. Barnet hænger på det resten af livet. Så tænk jer godt om og er der den mindste tvivl om hvorvidt valget vil være problematisk, så vælg et andet, der er jo nok af både finurlige og helt almindelige navne. Et navn som betyder penis på broderlandets sprog - det er, lige gyldigt hvor meget humor og kærlighed der følger med, en ommer. Ja, det kunne I faktisk godt bruge: Ommer.