Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Det er gas! Det er comedy!

Om overensstemmelsen mellem form og indhold i Hella Joofs satiriske tekst
Måsker er det, Hella Joof er lykkedes med, en doven, usammenhængende hån mod de fattige, der samtidig fremviser den dovenskab, der stadig mere skamløst præger den herskende klasse.

Måsker er det, Hella Joof er lykkedes med, en doven, usammenhængende hån mod de fattige, der samtidig fremviser den dovenskab, der stadig mere skamløst præger den herskende klasse.

Cicilie S. Andersen

24. november 2018

Når Fritz skulle lave sjov med Poul i Rytteriets Snobberne, var det ikke altid de mest avancerede vittigheder, han kom på. Ved en lejlighed overbeviste han f.eks. sin makker om, at han havde pisset i bukserne. Det måtte være al den champagne, han havde drukket, forklarede han. Og så viste det sig, at det bare var comedy! Han havde slet ikke pisset nogen steder. »Det er gas! Det er comedy!«

Snobbernes opfattelse af comedy var mere eller mindre, at man siger noget, der ikke passer, og får den anden til at tro på det. Det er en ret minimalistisk forståelse af ’comedy’, (’sit-down-comedy’, som de kaldte det), og samtidig en forståelse, der formmæssigt udtrykker snobbernes væsentligste karakteregenskab ganske præcist: dovenskab. Hvorfor bevæge sig ud i metonymier og omvendinger eller subtile observationer, hvis man kan nøjes med at trække den anden i benet?

Joofs komedie

Måske kan det være nyttigt at have denne opfattelse af comedy i baghovedet, når man forsøger at forstå Hella Joofs besynderlige klumme om svindelsagen i Socialministeriet i Berlingske sidste søndag.

Joof mødte med nogen ret en del kritik for sin påståede »forståelse« for Britta Nielsen, der er anklaget for at have stjålet fra satspuljemidlerne. Det var ifølge Joof i orden at stjæle penge, som ellers var blevet brugt på »ørkesløse« projekter, som ingen alligevel ville få nytte af.

Men måske var klummen ikke så meget udtryk for arrogance eller nedladenhed, som en del mente, men snarere simpelthen for dovenskab. Joof så en mulighed for lidt satire, for at udstille livet »i en af de dårligt ledede statslige styrelser, som man hellere vil have lavet en rodbehandling i en af de bageste molarer end arbejde i«, og som forvalter penge, de smider direkte ned i et sort hul. Replikkerne kunne sagtens minde om Fritz’: »De fattige er sgu så keeedelige!«

Joof toppede sin satire med at give den svindelanklagede det velmente råd, at hun burde stjæle fra de rige i stedet for, hvis hun ville accepteres. For det har alle sympati for. Hun burde blive som Olsen-banden og råbe »hundehoveder« og »hængerøve« efter de rige: »For vi kan godt lide svindlere her i landet. Det er ikke nær det. Men de skal stjæle fra dem, vi ikke kan li'. De rige. De onde. Så er det helt okay.«

Bortset fra Olsen-banden gav hun dog ingen eksempler på, hvornår det (i den ’virkelige’ verden) er lykkedes en menig bureaukrat at stjæle fra et multinationalt selskab og blive tiljublet for det.

Men måske skal udsagnet forstås mindre bogstaveligt – måske som en metafor for, at de rige allerede bliver bestjålet, fordi staten opkræver skat af dem. Det kan godt formuleres som et synspunkt i den mest ekstreme, liberalistiske forestillingsverden.

For så vidt måtte Joofs ’hyldest’ til Britta Nielsen vel forstås sådan, at det er ét fedt, om hun forvalter statens penge eller selv tager dem; stjålet bliver de alligevel. Men vi ved ikke helt, om det var det, der var pointen, for Joof gjorde ikke noget for at forklare, hvad hun mente. Det er nok, fordi det var comedy. Hvis man vil elskes i et socialdemokratisk land, skal man stjæle fra de rige. Haha. Jeg har pisset i bukserne.

De dovnes parti

Måske er der dog noget mere symptomatisk ved den dovne comedy. Måske er det faktisk sådan, rige mennesker laver sjov? Med mindst mulig indsats og på andres bekostning. Ligesom de tjener deres penge.

Det kunne næsten ligne den strategi, der præger Liberal Alliances mediemæssigt veletablerede, men erhvervsmæssigt aldeles uerfarne frontfigurer som Joachim B. Olsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille: »De fattige bør tage sig sammen og lære at klare sig med mindre,« siger et par levebrødspolitikere, der aldrig selv har haft et rigtigt arbejde.

Det, man vel kunne kalde Donald Trumps æstetik, har noget lignende over sig: Størst mulig effekt med mindst mulig indsats og altid på andres bekostning – tænk f.eks. på de underligt afstumpede øgenavne, han har haft så stor succes med at påklistre sine modstandere: Crooked Hillary, Lyin’ Ted, Little Mario, Crazy Bernie, Wacky Jacky. Ikke den store poesi, men effektivt, genkendeligt og ’sjovt’.

Søren Kierkegaard skrev engang, at det var en »græsk dåd« – en agtværdig bedrift – at skabe overensstemmelse mellem form og indhold i sine skrifter. Hegel burde f.eks. have ladet sine evige tanker om logik fremstå helt renset for spor af forfatteren, (ingen forord eller fodnoter, intet navn eller nogen position), så de kunne tale for sig selv. Det ville have været en græsk dåd, mente Kierkegaard.

Måske er det i virkeligheden en sådan handling, Hella Joof er lykkedes med: en doven, usammenhængende hån mod de fattige, der samtidig fremviser den dovenskab, der stadig mere skamløst præger den herskende klasse.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Günther
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Tino Rozzo
  • Niels Duus Nielsen
  • Benno Hansen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
  • Kurt Nielsen
  • Mette Eskelund
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Katrine Damm
  • Troels Ken Pedersen
  • Torsten Jacobsen
Henrik Günther, Mikael Velschow-Rasmussen, Tino Rozzo, Niels Duus Nielsen, Benno Hansen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Kurt Nielsen, Mette Eskelund, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Maj-Britt Kent Hansen, Katrine Damm, Troels Ken Pedersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Måske er det i virkeligheden en sådan handling, Hella Joof er lykkedes med: en doven, usammenhængende hån mod de fattige, der samtidig fremviser den dovenskab, der stadig mere skamløst præger den herskende klasse."

Med andre ord; laizzes-faire, bovsprydet for liberalismens champagnebrusende Titanic-rejse ;-)

Hans Houmøller, John Liebach og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Var det ikke noget for en vaks avis at undersøge, hvad den små Hella selv har modtaget af statskroner til sine "håbløse projekter"?