Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: Det ubevidstes strejke

Hvilken overenskomst skal vi lave med det ubevidste?
3. november 2018

Psykoanalytikere bliver ofte beskyldt for at overfortolke alting og for at intellektualisere og problematisere til den grænse, hvor det begynder at svirre i hovedet. Intet kan tages for gode varer, når man først går i gang med at analysere, hvilket naturligvis irriterer og provokerer.

Vi ved faktisk ikke, hvad det egentlig er, vi begærer, ville psykoanalysen sige. Jeg ønsker at tabe mig, men er det virkelig det, jeg ønsker? Hvad så hvis jeg taber mig og stadig er ulykkelig? Jeg ønsker at blive lykkelig, men er det virkelig det, jeg ønsker? Om natten har jeg stadig salige mareridt om at kaste mig ud fra et tårn.

Men hvad nu hvis der findes en slags omvendt bevis for psykoanalysens eksistensberettigelse? For hvad ville der egentlig ske, hvis det ubevidste en dag gik i strejke?

Positivisme og bøvl

Da Auguste Comte i første halvdel af det 19. århundrede udviklede det positivistiske program med inspiration fra den sejrende naturvidenskab, fremlagde han også ideen om menneskets tre stadier. Først det teologiske stadie, hvor vi troede på guder som virkende kræfter. Så det metafysiske stadie, hvor troen på guderne blev til sværmeriske ideer om ’sjælen’, ’ånden’ osv. Og til sidst det positivistiske stadie, hvor kun det, som tydeligt kan ses, vejes og måles, tæller, og hvor vi rationelt og sagligt organiserer vores tilværelser og samfund.

For positivismen handler det om det virkelige, det nyttige og det anvendelige, kort sagt det positive. Her er der ikke plads til psykoanalytikere eller til det ubevidste.

Meget ville da naturligvis også blive meget nemmere, hvis der ikke var andet end det, man kan se. Hvis der var en direkte forbindelse mellem det, man ønsker, mener, siger og gør, uden det ubevidstes seismiske forstyrrelser, ville det hele glide noget nemmere. Samtalecoaches, mainstream økonomer og pragmatiske filosoffer ville jublende omfavne hinanden: Ikke mere bøvl. Nu er vi der, hvor vi gerne vil være. Vi forstår os selv! Og alle forstår hinanden.

Dystopisk succes

Der kan selvfølgelig hurtigt laves en del dystopier ud af dette scenarie: Vi kan blive fremstillet som robotter, der handler mekanisk, eller som hjernevaskede soldater. Men det mest dystopiske i disse scenarier er ikke – som man måske skulle tro – at den menneskelige empati og følelseslivet ikke mere ville findes. Kunne man ikke stadig forestille sig det positivistiske menneske som ét, der føler en spontan, men målbar glæde, udløst af dopamin, serotonin osv., når tingene lykkes?

Det mest dystopiske ved scenariet ville snarere være, at intet kunne gå galt. Når det ubevidste strejker, forekommer der ingen skæverter. Alt går, som det skal. Vi ved, hvad vi vil. Og vi gør det, vi vil.

Jacques Lacan beskrev engang det ubevidste ved at sige, at det er noget, som altid har at gøre med diskontinuitet, brud og splittelse. Det ubevidste er fortalelser, forglemmelser, drømme osv. Det ubevidste er aldrig fuldstændig entydigt og kan ikke bevises som en læresætning i fysikken, men det skaber alligevel en masse effekter, vi må forholde os til. Det ubevidste er en drøm, man ikke ved, hvad betyder. Det er et ønske, man ikke vidste, man havde.

Værre og bedre

Det må indrømmes, at der er en dobbelthed i det ubevidste.

Det er på grund af det ubevidste, at vi kan blive fanget i selvdestruktive ønsker og irrationelle praksisser. Uden det ubevidste ingen rygning eller menneskeskabte klimaforandringer. Men det er også ved at acceptere det ubevidste, at vi overhovedet kan adressere denne irrationalitet i os selv.

Problemet med positivismen er, at den slet ikke kan gøre rede for disse udsving. Den kan ikke gøre rede for, hvorfor vi kan have mærkelige selvdestruktive ønsker, hvordan vi kan handle ’mod bedre vidende’ osv. Positivismen kan netop ikke se, hvordan radikal negativitet og formålsløs irrationalitet er en del af den verden, der omgiver os.

Man kan måske opsummere det hele på den måde, at det ubevidste har at gøre med en dimension i menneskelivet, som gør det langt værre og langt bedre.

For med det ubevidste er der samtidig den mulighed, at »hele verden kan ændre sig på en eftermiddag«, som forfatteren Katrine Marie Guldager engang beskrev afslutningen på en psykoanalyse. Det ubevidste har netop også det ved sig, at det kan være baggrunden for en handling, man ikke vidste, man var i stand til. Som at gøre oprør, slå lejr foran Wall Street eller forelske sig.

Vi må lave en overenskomst med det ubevidste, hvor vi tager det sure med det søde: ansvaret for irrationelle handlinger, vi ikke engang ved, hvorfor vi udfører, til gengæld for muligheden for pludselig at kunne opleve verden ændre sig radikalt.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu