Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: Undervisningens kunst går tabt med digitalisering

Undervisningen i dens tekniske reproducerbarheds tidsalder
Digitaliseringens spøgelse går gennem undervisningslokalerne – og det fører til neutralmarineret viden. 

Digitaliseringens spøgelse går gennem undervisningslokalerne – og det fører til neutralmarineret viden. 

Jonas Skovbjerg Fogh

1. december 2018

Et spøgelse går gennem undervisningslokalerne. Digitaliseringens spøgelse. En enorm bevægelse er i gang for at gøre undervisning tilgængelig på andre måder end klassiske.

Det er ikke længere nok at læse tekster og møde op til undervisningen. Eller rettere har andre muligheder åbnet sig, hvor smartere læringsdesign og -muligheder kan udvikles: Se en forelæsning på en video derhjemme og kom til en workshop osv. Ultimativt kan hele uddannelser tages online som e-læring, hvilket samtidig betyder, at man lige såvel kan læse på Harvard Business School, som på Aalborg Universitet. Fagre nye verden.

Til alt dette melder der sig naturligvis ét præcist og brændende spørgsmål: Hvad ville Walter Benjamin have sagt?

Undervisningens kunst

Den tyske filosof Walter Benjamins banebrydende essay om Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder fra 1935 byggede egentlig på et simpelt spørgsmål: Hvad sker der med kunsten i det øjeblik, hvor nye teknikker til reproduktion begynder at vinde frem som f.eks. fotografiet og ikke mindst filmen? Hvad sker der med maleriet og teatret?

Benjamins svar var ret raffineret og står endnu i dag som en milepæl for en sociologisk-marxistisk kunstkritik: Kunsten taber sin aura, men får nye tekniske muligheder, der både kan have fatale, men også progressive politiske konsekvenser.

Er det ikke det samme med undervisningen i dag? I det øjeblik, hvor undervisningen simpelthen bare ’båndes’ og kan reproduceres i det uendelige, taber undervisningen sin aura.

Den taber sit unikke »Her og Nu«, som Benjamin kalder det. Det Her og Nu, hvor penslen sættes til lærredet, eller hvor underviseren tager en tråd op, som de studerende giver ham eller hende.

Digitaliseringen renser potentielt undervisningen for det irrationelle og »ekstra-curriculære«, og de små situationer, hvor spørgsmål eller nye ideer opstår, erstattes med tjeklister i forhold til den grad af viden, den studerende har opnået.

»Du er nu nået til video nummer 5 i forløbet ’pædagogisk teori’, test dig selv i skemaet nedenfor.«

Sandhedens øjeblik i den traditionelle undervisning, hvor der pludselig viser sig et hul i den etablerede viden, erstattes af neutralmarineret viden. Viden nedskaleres til formater, hvor spørgsmål ikke melder sig. Undervisningens kunst forsvinder.

Undervisningens politik

Men skruen skal drejes endnu en tand. Kritikken af auratabet holder ikke hele vejen, for Benjamin fremhæver, at der også er en konservativ side ved auraen, idet den er knyttet til dyrkelsen af autoriteten og ritualet.

I undervisningssammenhængen kan begrebet om aura også bruges som beskrivelse af de tilfælde, hvor læreren står i vejen for selvstændig tænkning, f.eks. gennem dyrkelse af sin egen personlighed og autenticitet, som vi kender det fra utallige patetiske Hollywood-film (af én eller anden grund alle med Robin Williams som underviseren).

Og her kunne undervisningens tekniske reproducerbarhed pludselig blive en mulighed: Ud med underviseren! Ind med raffinerede samlinger af tekster, links, lyd og billede i nye montager. Underviserens person og konkrete krav erstattes af en mere abstrakt Anden, som blot henviser til viden, og dermed tillader begæret efter viden at flyde mere frit. Underviseren bliver en form for tilrettelægger.

Som Benjamin bemærker, må der imidlertid netop her tages et afgørende skridt: Hvis afviklingen af auraen skal være progressiv, må kunstværket, og dermed undervisningen, undgå at blive en vare og dermed genstand for en ny form for autoritet og et nyt ritual: markedets. Og sagen er netop, at digitalisering i den globale konkurrence først og fremmest betyder ’vareliggørelse’.

Fra aura til fetich

I auraens tidsalder har underviseren direkte kontrol over undervisningens Her og Nu.

I teknikkens tidsalder er det derimod institutionen, der ejer undervisningen i form af digitale formater, og som forvalter underviserens person – til brug for produktionen af generiske undervisningspakker, som skal kunne reproduceres af hvem som helst.

Underviseren bliver en form for skuespiller eller bugtaler. I princippet kan en lokal underviser endda erstattes af en standardvare med storkøbsfordele fra USA. Undervisningen når et nyt og større publikum, men det er ikke underviserne, der definerer, hvordan den skal se ud; det gør medieeksperter, konsulenter og sælgere.

Problemet med at gøre viden til vare er både didaktisk og økonomisk: Hvad denne viden er sat til at producere er ikke erkendelse, men profit. Underviseren reducerer et givent materiale til en vareform, der appellerer til et marked. I stedet for aura får vi en fetich: Viden bliver et produkt, der står og skinner på hylden, og som slører produktionsbetingelserne bag den.

Den matematik, der ligger til grund for dagens udvikling af kunstig intelligens har vi kendt siden 1980’erne. Den teknologi, der ligger til grund for udviklingen af smartphonen, har vi kendt siden 1960’erne. Og det redskab, der er bedst egnet til at lære de nye teknologier, har vi kendt siden slutningen af 1700-tallet. Det er blyanten
Læs også
Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Bettina Jensen
  • Jørn Andersen
  • Christian Mondrup
Kurt Nielsen, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Bettina Jensen, Jørn Andersen og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Som Benjamin bemærker, må der imidlertid netop her tages et afgørende skridt: Hvis afviklingen af auraen skal være progressiv, må kunstværket, og dermed undervisningen, undgå at blive en vare og dermed genstand for en ny form for autoritet og et nyt ritual: markedets. Og sagen er netop, at digitalisering i den globale konkurrence først og fremmest betyder ’vareliggørelse’."

Lad endelig ovenstående passage være gentaget; varegørelse er fremmedgørelse ... og den profitdrevne digitalisering fører til demens.

Det samme gælder den seksuelle emancipation, den følelsesmæssige og den spirituelle. Alle er disse filosofiske, religiøse og ideologiske frigørelsesprocesser blevet rykket af led - som luxerede albuer, skuldre, hofter, knæ og ankler - i markedets mani ... og siden reduceret til performance og porno.

Kurt Nielsen, Kirsten Lindemark, lars søgaard-jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Jens J. Pedersen, Trond Meiring og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Og således med den nye youtube undervisning smager akademikerne den Taylorisme man udsatte arbejderne for i forrige århundrede. Og dermed burde de lære at også de er bare sad i verden for at tjene den næste kapitalist. Og solidaritet med arbejderne, og ikke den 1 %, er den eneste måde at ændre det forhold....

Kirsten Lindemark, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er sådan set godt nok, men og der er to store men'er: 1) artikel antager at digitaliseret undervisning bliver købt som færdige pakker, der blot bliver distribueret uden videre indsigt i hverken indhold eller pædagogik. Sådan er virkeligheden ikke. I stedet forholder det sig sådan, at undervisere hele tiden selv producere deres materiale - nu også med digitale redskaber. Hvor undervisningsmateriale før var primært analog - så er den nu også digital. Det betyder, at her-og-nu er stort set det samme. Altså handler første men om, at man glemmer praksis eller værre - tror man fra afstand ved hvordan den ser ud. 2) Artikel skal lige have styr på, hvad det er den kritisere. Det den taler om er a) blended/flipped og b) distance-learning. Og vedr. a) forholder det sig, som jeg netop har skrevet og vedr. b) så kan der, når disse praktikker bliver formaliserede være de tendenser, som artiklen nærmer, men disse læringsscenarier artiklen forestiller sig er blot ikke lavet og slet slet ikke i den udstrækning, som forfatterne forestiller sig. Og hvis man endelig ville, så ville det måske være mere relevant at bruge Benjamin på lærebogen (den bliver nemlig reproduceret, hvor didaktikken bliver "glemt" (herunder også læringssynet).

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Jan Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Vi kender det allerede fra køreskolernes undervisning, der er 100% fetisch uden aura og med rigtigt eller forkert som de to eneste mulige testresultater for eleverne.
Tankevækkende og lidt skræmmende, hvis det koncept breder sig til læring undervisning som sådan.

Jens J. Pedersen

Undervisning er en meget kompleks størrelse. En anden dimension i undervisningen er, at det først er når man selv har formuleret, at man egentlig forstår. Her er det ikke nok at formulere til skærmen.
Systemverdenen har mere og mere overtaget. Selv på universiteterne er det nu sådan, at man helst ikke må tænke selvstændigt, ved eksamen skal man gengive det, man har lært.
Det at lære er ikke blot at gengive. Mennesker er ikke CD'er, der indspilles på for så at afspille til eksamen. Desuden tager IT-verdenen mere og mere energi, der er med til at ødelægge vore omgivelser og muligheder.
Mange især børn vil blive tabt på "gulvet" i en digital undervisning, da undervisning foregår i samvær og motivation. Det at lærerne er blevet dårligere og har fået dårligere vilkår er ikke ensbetydende med, at det er bedre med digital undervisning.
Undervisning er ikke blot indlæring, men det er i høj grad forståelse. Sproget er utrolig vigtig i undervisningen og forståelsen. Det er ikke nok, at forstå et ord, man skal også forstå associationssfæren omkring ordene, hvilket udvikles i samtalen, der også har for dårlige vilkår i nutidens skole (læs folkeskole).

Kirsten Lindemark, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Jeg bliver så tom indvendig, når jeg læser om at gøre alt til vare. Det er vejen til mere forbrug og øget naturødelæggelse.

Kirsten Lindemark, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Tilbage i tiden var Jean-Paul Sartre lærer i filosofi ved gymnasiet i Le Havre. Eleverne, han havde, fik de bedste karakterer af alle, fordi han gav sig tid til at sidde på caffeer udenfor undervisningstiden, hvor han drøftede forskellige spørgsmål med eleverne. Samtalen giver forståelsen!

Kirsten Lindemark, Karsten Aaen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Livsverdenen og systemverdenen - opstilledes af Habermas som modsætninger.

Toppen af "systemverdenen" forestiller sig, at hele samfundet er inddelt efter systemregler.

Derfor går de glip af den pointe - at læreprocesserne forløber bedst, når de starter i den naturlige omverden - som mennesket er født til at være en del af - som at lære at skelne blomsterne fra hinanden.

Man kan komme nærmere livsverdenen ved at rejse væk fra storbyerne til de stadigt formindskede områder med natur.