Læsetid: 9 min.

Døde den europæiske humanisme i bestræbelsen på at lukke de ydre grænser?

Antallet af såkaldt ’uregelmæssige ankomster’ til Europa er styrtdykket siden flygtningekrisen i 2015. EU har sat hårdt ind med militære operationer og tvivlsomme aftaler med autoritære regimer. Spørgsmålet er, om prisen for de lukkede grænser har været den europæiske humanisme?
Antallet af såkaldt ’uregelmæssige ankomster’ til Europa er styrtdykket siden flygtningekrisen i 2015. EU har sat hårdt ind med militære operationer og tvivlsomme aftaler med autoritære regimer. Spørgsmålet er, om prisen for de lukkede grænser har været den europæiske humanisme?

Frederik S. Troels-Smith

17. november 2018

Læs også: Kan Europa løse migrationsudfordringen med en ny Marshallplan?

EU-landene har ikke alene god grund til at forsøge at lukke de ydre grænser og begrænse antallet af migranter, som kommer til Europa. De er også i deres gode ret til det. Hårde, brutale grænser udadtil er en forudsætning for europæisk humanisme.

Sådan lød budskabet, da Michael Ignatieff i kølvandet på flygtningekrisen leverede et moralsk og intellektuelt forsvar for at lukke EU’s ydre grænser med hård hånd.

»Grænser, hjemsendelser og krav om hurtig integration. Der er intet illiberalt i at insistere på, at et land ikke er et hotel. Det er land med traditioner, love, regler, normer, kultur, sprog og traditioner,« siger Justin Trudeaus forgænger som leder af det liberale parti i Canada. I dag er Michael Ignatieff rektor på Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er udnyttelsen af Afrikas, verdens rigeste kontinent, hvor især vesten og nu Kina stjæler uden at give tilstrækkeligt igen - og giver igen til de forkerte.
Det bedste, man kunne gøre, var at arbejde med at gennemtvinge demokratisering og offentlig ressourcestyring igennem et virkningsfuldt demokratisk system, som grundlæggende først tager hånd om social tryghed.
Men der er også dobbeltmoralen at gribe fat, for ingen borger i et vestligt land ville finde sig i den samme form for begrænsning af sin bevægelsesfrihed. Derfor handler det først og fremmest om at skabe et grundlag, så alle opnår den frihed og muligheden for at udnytte den - at vi med andre ord mellem landene gør det samme som i en skandinavisk velfærdsstat: udligner mulighederne.
Her er tanken om Afrika og den voksende befolkning jo også lidt aparte. Afrika er i realiteten for tyndt befolket, og det er en ikke uvæsentlig årsag til problemerne med at skabe infrastruktur og økonomisk sammenhæng. Befolkningstætheden er mindre end den halve af Europas - og gang på gang er store dele af Afrika blevet berøvet dem, der skulle skabe velstand - historisk som slaver, både til slavehandlen og til interne folkemord under kolonialismen, i nyere tid ofte til større omsiggribende epidemier.

Og så er der næppe tvivl om, at konventionerne, skrevet på de masser af døde og fordrevne, 2. verdenskrig medførte, ikke ville finde det uoverkommeligt med tidens flygtningestrømme.
Det ville også være ganske ædrueligt at sætte sig ind i, hvad folk egentlig har af forestillinger og forudsætninger. De unge i Ceuta i en af de andre artikler er selvfølgelig præget af det mediebillede, de finder på nettet, hvilket måske godt kan være et problem - mens den midaldrende nigerianer i København jo i høj grad har en forståelse af, hvordan man kan skaffe sig bedre vilkår under ordnede forhold - og også har sørget for uddannelse til sine børn.

Torben K L Jensen

Are you out of your mind - Steffen. USA forsøgte at gennemtvinge demokrati i Afganistan,Irak og Syrien. Det endte i en katastrofe - det vi døjer med for nuværende. En storstilet Marshall-plan koplet sammen med frihandelsaftale med EU så de kan sælge de varer de selv producerer er hvad der er brug for. Og Kina er et af de få lande der investerer stort i infrastruktur - den der er brug for at kunne producere og sælge varer.

Der er ingen grund til at forestille sig et problem, som vi ikke aner noget om.
Jeg taler ikke om regimeændringer med militærets hjælp. men lige præcis dels med eksemplets magt i forhold til de flygtninge, vi faktisk modtager - og som et krav i forbindelse med markedsadgang, bl.a. i forhold til hvem, der får markedsadgang.

Helt basalt burde det være attraktivt at leve i det afrikanske kontinent, men det går mange steder ikke så godt.
Har vi en god samvittighed her? Det tvivler jeg på!
Er der ikke noget med, at vi presser prisen på de råvarer, vi køber der i bund - samtidig med at vi tjener tykt på de færdigvarer, vi sælger til dem.
Afrikanere skal ha' det godt i Afrika. De skal ikke udplyndres af os, men have fair play - og hjælp til de skader, vi har givet dem - efter min mening.

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Det er bekymrende at socialdemokraterne vil til at diskutere menneskerettigheder udfra at de ikke skal være generelle og universelle, men i stedet bør være nationalt definerede; dvs tyskerrettigheder for tyskere i tyskland, saudirettgheder for saudier i saudiarabien og tilhørende ambassader. Dette leder til at man ikke kan være politisk flygtning, da det jo så vil være den til enhver siddende regering der definerer hvilke rettigheder der gælder for landets statsborgere. Folkemordet i cambodia var ok fordi det havde regeringen selv besluttet. Jeg undres stadig over hvad sass og socialdemokratiet/socialdemokraterne har gang i ...

Humanismen var allerede død, så behandlingen af flygtninge er kun en virkning, som på andre måder rammer europæiske borgere. Værst står det som altid til i Nordeuropa, hvor man lider af den vrangforestilling, at penge har en selvstændig værdi udover det gode, man kan gøre med dem for andre mennesker.

Det korte idehistorisk vinklede svar på overskriften er nej. Den 'europæiske' (vestlige, kristne) humanisme er lad os lade det heraklitisk, baseret på viden og artens almenhed. Hvis en modsat ladet 'global' humanisme baseret på jura-paragraffer og identiteter skulle være truet ... jae, så må det jo betyde at viden og almenhed er på vej op igen ? I fald man ser en forbindelse mellem dem. Men at se den nyere variant som et 'fremskridt' i relation til den skitserede klassiske og til hvidhed afskyeligt vestlige .... det er - når hensynet til karriere og image er lagt i seng - lidt vanskeligt.