Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Det var stille og støt, at hun gjorde oprør

Else Plejl uddannede sig og arbejdede i en mandsdomineret branche fra 1940’erne og frem, men det var ikke noget, hun gjorde et stort nummer ud af. Når Else Plejl gjorde oprør, var det stille
Else Plejl uddannede sig og arbejdede i en mandsdomineret branche fra 1940’erne og frem, men det var ikke noget, hun gjorde et stort nummer ud af. Når Else Plejl gjorde oprør, var det stille

Privat

1. december 2018

Når juleaften nærmede sig, og Else Plejls børn og børnebørn skulle fejre jul, rejste hun selv væk fra Danmark. Hun elskede at være sammen med sin familie og arrangerede klejnekogning hver december, men hun var også principfast. 

For hende var julen både kristen og kapitalistisk – to grunde til ikke at fejre den. Derfor tog hun gerne langt væk – til Kina eller Grækenland.

Men jo ældre hun blev, desto kortere blev rejserne. Hun endte flere gange i Hamburg, hvilket kunne virke paradoksalt, fordi der også var fyldt med julelys og nisser, men for Else Plejl var det ikke afgørende. Hendes regel var, at hun ikke skulle være i Danmark.

En bestemt ugle

Else Plejl var en bestemt kvinde, og det var måske derfor, hun formåede at tage en lang videregående uddannelse i et årti, hvor mange kvinder aldrig kom ud på arbejdsmarkedet. Hun blev uddannet kemiingeniør i 1946 og var en af de få kvinder i det akademiske kemikermiljø i 1940’erne. Men det var ikke noget, hun gjorde et stort nummer ud af. Hun søgte hverken anerkendelse eller skulderklap for sine præstationer.

Når hun var sammen med sine børn, børnebørn og venner, var det mest nyheder, hun havde læst i Information og Politiken, som blev diskuteret. Alt om EU, flygtninge og dansk politik havde hendes interesse. Hvordan det havde været at vokse op i Sydhavnen, blive mor eller være kvinde i en mandsdomineret branche var mindre interessante emner for hende.

Netop derfor fortalte hun heller ikke ret meget om, hvordan det var at miste sin mand og faren til sine tre børn, Ib Magnussen. Han døde af en hjernetumor i 1972, og hun fik aldrig en anden kæreste. Hun levede derimod alene i sit toetagers funkishus på Frederiksberg, hvor hun boede helt til det sidste.

Selv da hun fik svært ved at gå og måtte bruge rollator, blev hun boende. Hendes løsning var at få bygget en lift, så hun kunne komme op ad trapperne. Hun nægtede så meget som at overveje forslaget om en plejebolig.

Derfor endte Else Plejl med at bo i hjemmet i 50 år, og det bar tydeligt præg af hende. Der var fyldt med massevis af bøger, avisudklip og uglefigurer.

Else Plejl

  • Født den 25. juli 1923.
  • Uddannet kemiingeniør.
  • Efterlader sig to børn, fem børnebørn og gode venner.
  • Død den 12. januar 2018

Frivillig bedstemor

Hun var ikke bare en stærk kvinde, der sørgede for sig selv. Da hun var yngre, var hun også medlem af Foreningen for Kvindelige Akademikere, hvor hun arbejdede for fuld ligestilling mellem mandlige og kvindelige akademikere.

Og selv om formålet med foreningen ikke var at kæmpe for ligestilling i hjemmet, var Else Plejl bevidst om, at der også var andre områder, hvor mænd og kvinder ikke havde samme rettigheder. Hun beholdt blandt andet sit pigenavn Plejl, da hun blev gift.

Det var stille og støt, at hun gjorde oprør. Hun stod ikke på talerstolen, når der var demonstrationer imod krigen i Irak, EU og atomkraft – men man kunne være sikker på, at hun var blandt demonstranterne.

Else Plejl var også engageret i Bedsteforældre For Asyl. Den var i overensstemmelse med hendes syn på regeringens asylpolitik, som hun mente var tåkrummende. Og så appellerede den til hende, fordi hun selv var bedstemor.

Lige så hård hun kunne være, når det gjaldt politiske holdninger, lige så blød var hun over for sine børnebørn. Blandt de mange uglefigurer, der stod i hendes hjem, var en uglesparebøsse i ler, som hun lagde tiere i. Pengene skulle bruges, når hun tog sine børnebørn med ud at rejse.

Her var det børnene, der bestemte, hvilken europæisk storby, de skulle rejse til. De var både i Disneyland i Paris og på FC Barcelonas stadion Camp Nou. Men samtidig tog de også på museer og talte om historie og politik, for Else Plejl talte med sine børnebørn, som hun talte med alle andre.

Derfor havde de også samtaler om Israel-Palæstina-konflikten, og når der var valg, inviterede hun alle børnebørnene og sine venner og familie hjem til valgaften. Her fulgte de med i optællingen af stemmer og spiste gule ærter og valgflæsk.

Fredsflag

Til sidst satte alderen sine spor i Else Plejl, og hun døde som 94-årig efter at have været indlagt knap to uger på Bispebjerg Hospital. Her nåede hun at tage afsked med sine venner og familie, inden hun døde en tidlig morgen i januar.

Hendes bisættelse i Søndermark Kapel forløb fuldstændig ikkekristent – præcis som den skulle. Hendes søn, Tue Magnussen, nåede endda i al hast at få fjernet et lille kors, der hang på væggen i kapellet, inden ceremonien gik i gang. På kisten lå et regnbuefarvet fredsflag med påskriften »PEACE« – et sidste stille oprør.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Tanghus
  • Per Meinertsen
  • Jørn Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Anker Nielsen
  • Johannes Lund
  • David Zennaro
Oluf Husted, Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Per Meinertsen, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Anker Nielsen, Johannes Lund og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer