Læsetid: 16 min.

»Jeg vil gerne give en nødvendig – om end smertefuld – opsang til et samfund, der er kørt af sporet«

Familien Humaidans fire børn går ikke i skole. De bliver i stedet undervist hjemme ud fra en tanke om, at børn selv skal have lov til at bestemme, hvad de vil lære, og hvornår de vil lære det. Teorien kaldes ’unschooling’ og er et radikalt opgør med folkeskolens ønske om, at alle børn skal lære det samme samtidigt. Vi har tilbragt en dag med familien
Live på seks på toppen i november. ’Nogle dage kan jeg være bange for, om vi ødelægger dem ved at holde dem hjemme,’ siger hendes mor, Maj My Humaidan.

Live på seks på toppen i november. ’Nogle dage kan jeg være bange for, om vi ødelægger dem ved at holde dem hjemme,’ siger hendes mor, Maj My Humaidan.

Peter Nygaard Christensen

1. december 2018

Langt ude på Ærø åbner Kristian Humaidan døren til sit hjem. Hans seksårige datter dukker op i døråbningen, stikker hånden frem og præsenterer sig selv. »Live,« siger hun og afslører et stort mellemrum lige der, hvor fortænderne skulle have siddet. De er for nylig faldet ud, og hendes mor og far mener, at hun forvandlede sig til en rigtig rebel, da det skete.

»Er du vov?« spørger hun fjantet og forklarer, at det er ærøsk og betyder ’er du syg?’. Jeg når ikke at svare, før hun fører mig op ad trappen til skolestuen, mens hun fortæller, at hendes lillesøster Juno er »lidt vov i dag« og derfor sover lur.

Ovenpå i skolestuen sidder 36-årige Maj My Humaidan i en blå buksedragt og med langt løst hår og klipper papirskroner med familiens øvrige børn, Storm på ni og Ilja på seks. På gulvet ligger stumper af blåt og orange papir.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • ingemaje lange
  • Steen K Petersen
  • Randi Christiansen
  • David Zennaro
  • Jakob Trägårdh
  • Kurt Nielsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Torsten Jacobsen
  • Lillian Larsen
Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Steen K Petersen, Randi Christiansen, David Zennaro, Jakob Trägårdh, Kurt Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Torsten Jacobsen og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Formen kan måske medføre at tilslibningen i skolen efter erhvervslivets model ikke bliver så grov som nu i praktiske og boglige elever.
Min kusine, som var direkte på vej til praktisk elev, måske gadefejer, intet ondt om dem, blev senere skoleinspektør på samme skole.
Man kunne jo også lægge undervisningen om i skolen til at satse på den enkeltes evner og utrolige kapacitet fra fødslen.
At alle nu får den samme undervisning er vel i sig selv ikke problemet. Det centrale er hvor meget de tager indenbords til videre brug.

Claus Nielsen, Hans Houmøller, Verner Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jørgen Jørgensen og Bertel Haarder er hjemmeundervist. Og hvad kom der så ud af det?

Torben Bruhn Andersen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Nej, May My. skoler blev ikke skabt fordi forældrene skulle arbejde uden for hjemmet. I det 18. og 19. århundrede fulgte mange børn faktisk med ud i produktionen, og de der var for små blev passet af andre. Skoler opstod, fordi forældre fandt ud af at de ikke selv kunne lære deres børn det, de havde brug for i deres kommende liv. Unscooling-forældre har gennem tiderne altid været præget af dybt reaktionære forestillinger om lykken i et enkelt, sundt liv på landet. I kan ikke skærme jeres børn mod verden. De skal have viden om verden.
Den erkendelse kommer I også til engang.

Rikke Nielsen, Mikkel Madsen, Bjarne Jensen, Finn Bendixen, Kjeld Jensen, Torben Bruhn Andersen, Claus Nielsen, Bjarne Frederiksen, Karsten Aaen, Erik Jakobsen, Marie Jensen, Bjørn Pedersen, Annika Hermansen, Hans Aagaard, Henning Kjær og Jens Dræby anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Praktisk taget alle børn bliver født med uendelig mange muligheder, og når "vi" underviser dem i folkeskolen sker der hovedsageligt en reduktion af muligheder og måske en fremelskning af nogle få, der måske og måske ikke passer ind i samfundet.
Folkeskolen er således en reduktion af evner og ikke en opbygning.

Henning-Buerup Jørgensen, Steen Bahnsen, Benta Victoria Gunnlögsson og E Z anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

Folkeskolen er et resultat af det man politisk mener den skal være. Sådan er det også med sygehusene, daginstitutioner osv.
Det virkeligt bekymrende er ikke et fravalg fra en enkelt institution, her skolen. nej det er den stigende tendens til at fravælge det vi bliver tilbudt. Blandt mine venner hører jeg oftere og oftere, at man har opgivet. Man gider ikke nyheder eller politik, man gider ikke at engagere sig, man kan alligevel ikke ændre noget. Man begynder derfor at forholde sig til det nære, der hvor man kan gøre en forskel for sig og sine. Og tænker man på Corydon, Løkke, Danske Bank.. ja derfor er mit abonnement på herværende avis opsagt, jeg gider ikke høre mere lort og her tænker jeg ikke på kvaliteten af avisen!
Jeg tror det er bedre for mig at gå i haven eller læse en bog mere...god søndag.

Rikke Nielsen, David Zennaro, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, Bettina Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Digitaliseringen splitter os op interessegrupper og vi har ofte ikke de samme referancer, hvilket selvfølgelig virker kontraproduktivt i forhold til at etablere og vedligeholde en demokratisk politisk debat. Følgelig vælger flere at gå i haven. Det tror jeg også jeg havde gjort, hvis jeg havde en have.

Henning-Buerup Jørgensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Hvis folk virkeligt tror at de forstår alting bedre og kan undervise deres børn bedre end de professionelle, så er det vel okay. Men det er der jo ingen der gør.

Randi Christiansen

Jeg så tv programmet med familien. Det er så godt at se, at der findes mennesker, som har både hjerne, hjerte og jern på rette sted og bruger det til at give et bud på løsningen af det moderne (familie)menneskes udfordringer med dette meget smukke og aktive bidrag til samfundet.

Hjertets stemme bliver alt for ofte overhørt i konkurrencestaten, og det er allermest hjerteskærende, når det går ud over børn. Det er også meget uintelligent, idet dagens børn jo er morgendagens voksne.

For dem, der ikke kan realisere hjemmeundervisning, er rudolf steiners pædagogiske koncept - selvfølgelig ligesom i alle andre sammenhænge afhængig af de menneskelige kompetencer - det tætteste man kommer på med kærlighed og respekt at lade barnet udvikle sig og lære i eget tempo.

Så af hjertet tak til dem, der vover denne indsats for at realisere det gode samfund. Det giver så meget mening både lokalt og globalt - ethvert bidrag tæller. Husk kvantefysikkens budskab til os. Alt interagerer konstant, og alle bidrager. Spørgsmålet, man bør stille sig selv, er : hvad bidrager jeg med? Hvad kan jeg bidrage med? Hvad ønsker jeg at bidrage med?

Hvad skal vi bruge, hvad har vi, og hvordan kommer vi derhen? Det er et spørgsmål om at tænke sig om ifht det økologiske aftryk og derefter samarbejde om at virkeliggøre den plan, som får økosystemet til at balancere.

Ifht hidtidige ressourceadministration noget af et kvantespring, men netop derfor så meget mere nødvendigt, hvis vi ønsker at befinde os her på planeten. Som jo er et fantastisk og vidunderligt sted at være - hvis bare menneskene kunne finde ud af, at det er i deres egen interesse at samarbejde ifht at alt er forbundet, og at en helhedsplan derfor er, hvad vi må enes om. Hvis båden skal kunne sejle, er det jo retarderet at udøve funktionel sabotage.

Det kan lade sig gøre, det skal lade sig gøre - asap. Og det er uintelligent at påstå andet.

ingemaje lange, Vibeke Andersen og E Z anbefalede denne kommentar