Læsetid: 7 min.

’Godnat og sov godt’-krigen er en krig mellem det gamle og det nye børnesyn

De sidste rester af industrisamfundets autoritative opdragelse er på vej ud og erstattes af en mere inkluderende og anerkendende opdragelsesform. Det er derfor, bogen ’Godnat og sov godt’ pludselig blevet kontroversiel og genstand for heftig debat
Tilpasning eller frigørelse. Det er den gamle kamp om opdragelsens og pædagogikkens formål, der blusser op igen. Frigørelsen vinder stadig fremad, vurderer børneforsker Erik Sigsgaard.

Tilpasning eller frigørelse. Det er den gamle kamp om opdragelsens og pædagogikkens formål, der blusser op igen. Frigørelsen vinder stadig fremad, vurderer børneforsker Erik Sigsgaard.

Ditte Ahlgren

10. november 2018

Hvornår skal man være kontant og bestemt i sin opdragelse, og hvornår skal man lytte til barnets behov?

Debatten om bogen Godnat og sov godt handler om dette helt grundlæggende spørgsmål i relationen mellem børn og voksne. Og det er ikke tilfældigt, at det opgør kommer nu, mener Grethe Kragh-Müller, som er lektor på DPU ved Aarhus Universitet og ekspert i børnepsykologi:

»Der er en bevægelse i gang i vores forhold til børneopdragelse. Fra et magtparadigme til en forståelse af betydningen af det gensidige samvær,« siger hun.

Monsterbørn

Bogen, som er blevet diskuteret så heftigt i de seneste uger, er skrevet af den spanske læge Eduard Estivil og udkom på dansk i 2006. Den kommer med anbefalinger til, hvordan man kan få sit barn til at sove ved at forlade barnet. Hvis barnet græder, skal man ignorere det og lade det græde. Man må kun gå ind til barnet i bestemte minutintervaller. Til sidst vil barnet falde i søvn.

Når metoden er gentaget nogle gange, vil barnet lære, at det ikke nytter at græde, og det vil have lettere ved at falde i søvn og sove bedre, lyder teorien. Metoden har med Grethe Kragh-Müllers ord for nogle forældre været »OK god takt og tone indtil nu,« men stemningen er altså ved at skifte.

»Den er skrevet, som om at børn er nogle monstre, der forsøger at narre os ind på værelset med deres gråd. Men så bevidste er de slet ikke. Det er jo, fordi det er for varmt, for koldt, fordi de er sultne – eller af mange andre årsager. Børn er ikke udspekulerede monstre, de er nogle meget kærlige væsener,« siger Martine Michelle Siegenfeldt, som er en af de mødre, der har været med til at starte facebookgruppen Farvel til Godnat og sov godt. Her tager man afstand fra bogens metoder og opfordrer andre til at opkøbe eksemplarer af bogen på loppemarkeder, i antikvariater osv., så den ikke er tilgængelig.

Gruppen blev staks en stor succes og har været afsæt for en heftig debat i medierne. Stifterne har også lagt pres på forlaget Gyldendal, som udgiver bogen. Gyldendal har svaret, at nu de nu vil bede eksperter vurdere metoden og revidere den, hvis eksperterne vurderer, at den er utidssvarende.

Martine Michelle Siegenfeldt er ikke i tvivl:

»Jeg mener ikke, at børn skal ligge og falde i søvn utrygge og kede af det. Vi skulle gerne være blevet klogere i 2018, end da bogen udkom.«

Samfundets børn

Dermed taler hun ind i den udvikling, som Grethe Kragh-Müller mener, er i gang. Den tog fart i 1960’erne, hvor den samfundsmæssige udvikling medførte en ændring i forhold til industrisamfundets autoritative opdragelse, fortæller hun:

»Vores måde at have med børn at gøre skifter historisk set. Vi opdrager børn til, hvordan de bedst begår sig i det samfund, de vokser op i. I overgangen fra det industrielle samfund og til videnssamfundet skete der meget. Hvis børn skal have de færdigheder, der er brug for i dag, så skal de ikke opdrages til industrisamfundets kæft, trit og retning. De skal derimod have et stærkt jeg, gode sociale færdigheder, være omstillingsparate og kreative for at kunne klare sig i livet. Det er nogle helt andre kompetencer,« siger hun.

Grethe Kragh-Müller ser Godnat og sov godt-metoden som et levn fra den autoritære opdragelsesform.

»Forandringer i holdninger til børneopdragelse er langsomme, fordi vi er præget af vores egen opdragelse. Men jeg bliver glad for at høre, at det slår igennem nu – at sådan behandler man ikke børn, for det er ikke godt for deres udvikling. Ændringerne er også ved at slå igennem i daginstitutionerne. Generelt ser jeg, at relationer mellem børn og voksne har ændret sig i en positiv retning og i dag er mere tilpasset det moderne samfund,« siger hun.

Robuste børn

Der er også stemmer, som mener, at børn ikke har godt af konstant at få tilfredsstillet deres behov. En leder i Information havde titlen ’Godnat og sov godt’-bogen handler om sund adskillelse fra vores børn. Den tidligere professor i socialpsykologi og formand for Børnerådet Per Schultz-Jørgensen har skrevet og holdt foredrag om ’Robuste børn’. Altså om hvordan man sikrer, at ens barn bliver robust nok til at kunne klare sig selv:

»Hvis man hver eneste gang imødekommer barnets behov og altid er eftergivende, når man aldrig frem til at lære barnet en vis nødvendig robusthed,« siger han.

Men man skal lytte til barnet: »Hvis barnet er dybt fortvivlet, skal du blive der. Hvis det bare er en magtdemonstration, for at holde fast i forælderen, så skal man hjælpe barnet til at klare den situation. Så mener jeg ikke, at man skal give efter.«

Men man kan godt gøre det på en god og anerkendende måde, mener Per Schultz Jørgensen. Hvis et barn ikke vil i seng og smider sig på gulvet, kan man hjælpe det:

»Man kan sige: ’Jeg kan godt forstå dig – nu hjælper jeg dig med tøjet’, men stadig holde fast i normen – at det skal i seng. Man kan også sige: ’Nu går du ned og rydder op, så ser jeg ned til dig om tre minutter’. På den måde kan man give barnet et lille flueben – en god oplevelse og en følelse af, at ’jeg gjorde det’. At leve op til den slags normer giver jegstyrke. Det mener jeg, er den demokratiske og børnevenlige tilgang,« siger Per Schultz-Jørgensen.

Det er en krævende måde at opdrage på:

»Det er meget enklere at være enten helt autoritær eller helt eftergivende. Det er den, hvor man både anerkender barnet og holder fast i sin position, der er den sværeste,« siger han.

Forskellige børn

Ifølge Per Schultz-Jørgensen kan man også se opgøret med Godnat og sov godt som et udtryk for, at den moderne forælder føler, at de har meget travlt og er pressede:

»Der er en grobund for at føle sig skyldig som forælder, fordi vi er så meget væk fra børnene. I Danmark sender vi børnene tidligt i institution og knokler på med karrieren, og den cocktail kan gøre, at man ikke føler, at man gør det rigtige. Det giver tvivl.«

Og den tvivl kan føre til, at man er meget eftergivende over for børnenes behov, mener han:

»Og det er helt forståeligt, at man reagerer sådan.«

Dorte Kousholt, som er lektor og blandt andet forsker i familieliv på DPU på Aarhus Universitet ser kritikken af Godnat og sov godt som et udtryk for et opgør. Mange forældre føler, at de er underlagt et pres for at gøre tingene på bestemte måder:

»Man kan se det som en kritik af ideen om, at opdragelse kan sættes på formel. Ideen om, at en metode kan passe til alle, er problematisk,« siger hun og tilføjer:

»Manualer for, hvad forældre skal gøre, overser, at opdragelse er et komplekst samspil, og at børn er forskellige. Det, der virker på ét barn, virker ikke på andet.«

Hun mener også, at det er et problem, »at debatten bliver meget polariseret«. At man enten er til struktur og regelmæssighed, eller også er man blød og eftergivende.

Det er Grethe Kragh-Müller enig i:

»Man skal passe på ikke at tænke i dikotomien, at enten er man autoritær eller helt laissez faire og lader dem gøre, hvad de vil. Børneopdragelse er hverken at være autoritær eller lade stå til, men at hjælpe børnene med at lære sig selv og verden at kende i en gensidig relation.«

Frie børn

Den tidligere børneforsker og politiker, Erik Sigsgaard, har været med i debatter om børneopdragelse i årtier. Når Godnat og sov godt afstedkommer så heftige reaktioner, er det ifølge ham, fordi den går ind i det mest grundlæggende spørgsmål i forholdet mellem forældre og børn:

»Skal børn tvinges og straffes, for at de kan blive ordentlige mennesker, eller kan de kun blive ordentlige mennesker, hvis de bliver behandlet ordentligt af de voksne. Det har været diskuteret i nogle tusinde år. Man kan sige at det er hovedproblemstillingen i al diskussion om forholdet mellem vokse og børn,« siger Erik Sigsgaard.

Han har selv været fortaler for den pædagogik, der anerkender børnene. Han husker, at lignende debatter har været oppe flere gange og nævner blandt andet svenske Anna Wahlgren, hvis bøger solgte stort i 80’erne og 90’erne.

»Hun havde samme autoritære tilgang,« siger han. Også Amy Chuas bog Battle Hymn of the Tiger Mother fra 2011, som handler om strenge kinesiske opdragelsesmetoder, skabte debat.

Fremtidens børn

Selv om debatterne har været oppe før, er Erik Sigsgaard enig med Grethe Kragh-Müller i, at der er ved at ske et skift i opfattelsen af, hvad der er OK, og hvad der ikke er:

»Selv om det går langsomt, er der ved at ske en bevægelse væk fra den straffende og hen imod en mere medlevende tilgang. Kigger man over de seneste 150 år, vil man kunne se, at fysisk afstraffelse er gået væsentligt tilbage. Der er stadig børn, der bliver slået, men det er heldigvis langt færre end tidligere. For 60-70 år siden måtte man slå børn i skolen, og i familien måtte man reelt frem til 1997,« siger Erik Sigsgaard.

Lovændringen blev vedtaget med et smalt flertal i Folketinget og de borgerlige partier sagde dengang, at de ville genindføre revselsesretten, når de kom til magten, husker Erik Sigsgaard:

»Men det er ikke sket. Og jeg tør æde min gamle hat på, at det heller ikke kommer ikke til at ske. Det er, fordi der er tale om en mere langsigtet udvikling. Og det ser ud, som om den går imod mindre tilbøjelighed til at tvinge sig igennem. Og en større kritik af dem, som stadig går ind for sådan nogle metoder.«

Puttediskussionen afspejler ikke grundlæggende uenigheder om det menneske, vi ønsker at skabe, men om vejen dertil
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Viggo Okholm
  • Annika Hermansen
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Viggo Okholm, Annika Hermansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Tjek steinerpædagogikken og lyt til dagens p1 om en steinerskole i århus. Så burde den debat være parkeret, hvor den hører hjemme nemlig der, hvor barnet respekteres og mødes, hvor det er.

Annika Hermansen

Artiklen begynder med "Hvornår skal man være kontant og bestemt i sin opdragelse, og hvornår skal man lytte til barnets behov?". Måske skal ordet "behov" erstattes med "det barnet har lyst til"? Hvar barnet har behov for og hvad barnet har lyst til er ikke altid det samme.

Steen K Petersen, Jan August og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Solvejg Jørgensen

Får lyst til at minde om Alice Millers skelsættende bøger om mødet mellem (små) børn og voksne, herunder i godnat-situationen, bl.a.:

Miller, Alice. Du må ikke mærke. H. Reitzel 1985.
Miller, Alice. Den bandlyste viden. H. Reitzel 1989.

Erik Palle Olesen
på Solvejg Jørgensens abonnement

"»Der er en grobund for at føle sig skyldig som forælder, fordi vi er så meget væk fra børnene. I Danmark sender vi børnene tidligt i institution og knokler på med karrieren, og den cocktail kan gøre, at man ikke føler, at man gør det rigtige. Det giver tvivl.«"

Det høje fravær, forældre ofte har i forhold til deres børn, kan måske være hovedårsagen til at det bliver så svært for dem at føl(g)e deres børns tilstand og dermed få stærkere indtryk af hvad barnet har brug for i givne sammenhænge - samt hvad den voksne har brug for. Børn og voksne skal jo finde fælles veje, hvilket der blot yderst sjældent er tid til.

Jeg tror denne diskussion vil fortsætte så længe mennesket er til og helt og holdent er det jo den psykologiske menneskesyn og ide om mennesket i sit indre er grundlæggende social eller egoistisk.
Der har været og er stadig pædagogiske og psykologiske menneskesyn,som tror at børn kun vil deres eget og kun handle "egoistisk" uden hensyn til deres omverden,hvis de får lov. Grete Kragh og Siggsgaard har grundlæggende den modsatte syn/menneskesyn: Vi vil gerne have vore ønske rog behov opfyldt,men gerne i samspil med andre lige fra familie over venner. Opdragelse og samspil vil altid være en del af livet og lige fra vi fødes til vi er væk igen. Livet er vel i sig selv tomt-altså forstået på den måde den ikke kan eksistere uden grundlæggende betingelser.At der er mennesker der inderst inde tror at straf og klø samt psykisk vold kan være vejen som bedre menneske er for mig sygt. I denne verden er intet jo sort/hvidt og måske derfor kan hverken barne-eller voksenliv sættes i skemaer Vel er der en udvikling som er nogenlunde ens i rækkefølge for mennesket og det lille menneske tager nok til sig undervejs ved at aflæse de voksnes adfærd og i min pædagogik og psykologi syn er det ikke de vi siger,men det vi gør som aflæses og integreres mest. Så lad menneskeheden kigge sig selv i spejlet eller hver enkelt af os: Er vi værd at efterabe?Eller er oprøret egentlig kun gavnlig mod den adfærd vi og vore magthavere fører i vores begær og tilknytning?.

Konflikten mellem hvad barnet har behov for, og hvad barnet har lyst til, ser man i fuld ofte grotesk udfoldelse her i Sydeuropa, hvor jeg har boet i mange aar, og hvor jeg en aarraekke var restauratoer med min mand i Rom. Scenariet gentog sig aften efter aften i hoejsaesoenen: Boern, ja, ofte babyer fra nord skulle nu nyde sydens gaestfrihed, restoer og kulinariske delikatesser. Hoej stol stod parat. Syden er jo kendt for at elske boern. Men syden er ogsaa kendt for sine sene spisetider. Kl. 20 er 4 aarige boern fra nord forstaaeligt traette efter 28 graders varme, swimmingpool og boernevenlig sight seeing. Og saa til bords, like it or not, for far og mor har behov for at se og smage paa verden. Vi har 14 dage, og jo foer lille Kaj faar set og smagt, faar smagsloegne udfordret og laert om andre kulturer, jo bedre. Naeste aar Trinidad! Saa er lille Kaj blevet 3 aar, og kan danse med til karnevallet. Hvad min mand og jeg aften efter aften saa paa sidelinien var skrig og skraal, traette boern og total ligegyldighed hvad angaar kulinariske udfordringer. I bedste fald faldt ungerne i soevn. Jeg bor fortsat i syden, og jeg ser fortsat, hvad jeg her har beskrevet. Begrundelsen er altid den samme: Vi vil have robuste, omstillingsparate og nysgerrige boern, jo foer jo bedre, saa afsted, verden kalder!!! Og saa er det jo helt ok, at det soerme falder sammen med foraeldrenes behov og lyster for at se sig om.

De voksne skaber de små børns indsovningsvaner. Jeg har set mødre der har vænnet børn til ritual på næsten en time og de faldt ofte selv i søvn af det overdrevne ritual. Man kan sagtens vænne et barn til en lille historie eller sang og så at et godnat.
Det samme med når de skal vænnes af med bryst om natten - efter de vænnet af om dagen. Det er en nat hvor de græder og måske 1-2 timer. M3n gjort rart inden virker det - og jeg tror ikke det skader mere end mødre der driver sig selv for langt - af også egne behov.

Modstanden mod bogen er hysterisk - ja knægtelse af et synspunkt. Jeg har ikke læst bogen og som altid er der noget med for lidt og for meget.

Lige omkring det konkrete emne,tror jeg ikke man kan opstille regler, for der er forskel på børn og der er forældre,som vil have voksentid og derfor fastholder et en søvnrytme og ret tidligt. Andre forældre er fleksible og finder deres egen rytme og hermed børnenes. Bedsteforældre ser vel måbende til og forstår ikke systemer og glemmer måske hvordan de selv var omkring de børn der nu er forældre.Mine børn og deres mor var i -
pædagogverdenen i 70-erne og tja det kørte bestemt ikke efter skemaer. Mine to børn er helt forskellige i deres syn på det og nej bedstefar skal holde mund. Min kone nu har også et barnebarn,som havde krav om at sove tidligt og alene og en konsekvent mor,og ja mormor måtte presse sig selv til ikke at blande sig. Nu er børnene fra hver sin del ved at være voksne og helt almindelige på godt og ondt,men mest godt. Så som Maria Dam beskriver for lidt og for meget. Men vigtigst af alt:omsorg og kærlighed uanset konsekvens,skemalægning eller den mere frie og fleksible system.

Bjørn Pedersen

"Hvis børn skal have de færdigheder, der er brug for i dag, så skal de ikke opdrages til industrisamfundets kæft, trit og retning. De skal derimod have et stærkt jeg, gode sociale færdigheder, være omstillingsparate og kreative for at kunne klare sig i livet. Det er nogle helt andre kompetencer,« siger hun."

Så man bør ikke opdrages til industrisamfundets kæft, trit og retning, men den kæft, trit og retning som "videns"-samfundet efterspørger? Hvordan i alverden er det mindre autoritært? Svaret er at det er det ikke: Det er blot andre autoriteter med nye krav, men nøjagtig den samme grad af mangel på frihed og hensyn.

E Z, Carsten Wienholtz, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Find & læs en børnebog, du synes er spændende.
Put ungerne i seng. Lad dem selv ta' tøj af, som de nu kan, og lægge det pænt.
Når alle er under dynen, sluk lyset, undtagen dit læselys.
"Hvor kom vi til i vores bog?"
Når ungerne er stille, læser du et kapitel og slukker lyset. "Shhh, nu skal I være stille".
Når du har siddet i mørket med dine unger nogle minutter, så de kan slappe af og trygt falde i søvn, forlader du roligt soveværelset.

Det plejer at fungere fint med en hel feriekoloni, så metoden ka' vel også bruges i privaten...

Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Randi Christiansen og Jan August anbefalede denne kommentar