Læsetid: 10 min.

Og Gud hviskede: Lad der blive ’change’

Gud sukkede. ’Hvorfor er menneskene sådan nogle kluddermikler? Der mangler ikke noget på Jorden, det har jeg personligt sørget for, der er mad nok og vand nok, der er nok af alt. Det eneste, der mangler, er kærlighed mellem mennesker – Hella Joof har skrevet en utopisk novelle om migration i den nære fremtid
’Jeg lever i Guds rige, og jeg har gang på gang forsøgt at invitere menneskene til at bo her sammen med mig. Som en af mine elskede sønner engang sagde: ’Søg først Guds rige, så vil alt andet blive givet jer i tilgift’. Hvorfor gør de ikke det, så ville ingen behøve at flygte eller migrere’

’Jeg lever i Guds rige, og jeg har gang på gang forsøgt at invitere menneskene til at bo her sammen med mig. Som en af mine elskede sønner engang sagde: ’Søg først Guds rige, så vil alt andet blive givet jer i tilgift’. Hvorfor gør de ikke det, så ville ingen behøve at flygte eller migrere’

Anders Rye Skjoldjensen

17. november 2018

Læs også Peder Frederik Jensens dystopiske novelle: De hængte min far og gav mig et valg

’Og det skete i de dage, at jorden var varm og tør og kold og våd. Menneskene i de kolde våde egne søgte jævnligt mod de tørre varme områder for at lade solen gennemstrømme deres sjæle. Og de blev mødt af smilende, slanke, brune mennesker, som bød dem farvestrålende frugter at spise og blidt masserede deres buttede, hvide, anspændte kroppe, og malkede sæden ud med deres, brune, usentimentale hænder. Og opfyldte af sol og kærlighed rejste de hvide mennesker tilbage til deres kolde liv i de mørke egne og gennemførte endnu et år med work life balance, skyld og skam over deres kødspiseri, CO2-udledning og manglende tid med deres børn.

Sådan gik det i mange år. Men så skete det, ikke på en dag, men gradvist, at de brune mennesker fra de varme egne så mod de hvide mennesker i de kolde egne og tænkte, Jeg vil også. Mine børn skal også have kød hver dag. Jeg vil også rejse til steder og købe andre menneskers kærlighed. Jeg vil være førstevælger. Og nogle rejste over det middelmådige hav og nåede frem. Andre druknede i bølgerne, blev opslugt, og deres smukke stærke skeletter fandt et sidste hvilested på havbunden, efter at kødet var spist af fisk, blæksprutter og de piggede skaldyr, som gemmer sig i dybe sprækker. Og således gik de druknede tilbage til havet, hvorfra alt liv er opstået, nogle blev endda til menneskeføde, for dem, der af gode grunde holder sig fra kød og kun spiser fisk og skaldyr.

Trods de utallige tragiske skæbner fortsatte trafikken. For alle efterretninger bekræftede de brune mennesker i, at de kolde våde egne var et godt sted at være. De, der nåede frem, fortalte aldrig sandheden om udstødelsen, flaskesamleriet, volden og udnyttelsen, for de skammede sig på deres overfyldte klubværelser, i kælderhalsene, under broerne, og hvor de ellers fandt hvile, når der ikke var plads til dem i herberget.’

»Altså bortset fra det højttravende sprog og det tendentiøse ordvalg er det et udmærket essay om et vigtigt emne,« sagde Slangen og lagde Information fra sig og så insisterende på Gud, som sukkede højt:

»Men hvorfor bliver de brune mennesker ikke hjemme hos sig selv? Altså, hvis det var mig, der ku’ vælge, ville jeg da blive i Afrika – der er så smukt, og klimaet er meget bedre. Folk i Europa er jo altid blegnæbbede og forkølede og går og brokker sig over vejret.«

»Ja, det er godt med dig, Marie Antoinette,« himlede Slangen.

»Ved du overhovedet, hvordan det står til mange steder? Der er så godt som ingen muligheder for unge mennesker, fattigdom, korruption og mangel på demokrati.«

Den tyggede Gud lidt på.

»Men hvorfor er de fattige? Undergrunden er fyldt med diamanter og sjældne jordarter. Og hvis politikerne er korrupte, hvorfor stemmer de så ikke på nogle andre?«

»Daaah,« sagde Slangen, »det gør de da også, men når de så kommer til magten, bliver de lige så korrupte som deres forgængere.«

Gud sukkede.

»Hvorfor er menneskene sådan nogle kluddermikler? Der mangler ikke noget på Jorden, det har jeg personligt sørget for, der er mad nok og vand nok, der er nok af alt. Det eneste, der mangler, er kærlighed mellem mennesker. What the world needs now is love, sweet love,« nynnede han.

Slangen rystede på hovedet,

»Hvilken planet lever du på Gud?«

»Øh,« sagde Gud, »jeg lever jo som sådan ikke på nogen planet. Jeg svæver lidt over vandene. Jeg lever i Guds rige, og jeg har gang på gang forsøgt at invitere menneskene til at bo her sammen med mig. Som en af mine elskede sønner engang sagde: ’Søg først Guds rige, så vil alt andet blive givet jer i tilgift’. Hvorfor gør de ikke det, så ville ingen behøve at flygte eller migrere eller sælge deres nyre eller deres børn, ingen, der ville melde sig under sorte faner og slå ihjel i mit navn. Ingen, der ville behandle dyrene på den grusomme uværdige måde, ja, de behøver ikke at blive veganere for min, altså Guds skyld. Men de må ære dyret, som giver sit liv. Det mindste, de kan gøre, er at takke og velsigne dyrets sjæl, når de slagter det under trygge ordentlige forhold og salter og ryger det og laver eksempelvis dejlig bacon. Nå, nu fik jeg lyst til en clubsandwich, Slange, vil du riste noget toastbrød?«

»Skal ske, men vi er ikke færdige med at tale om problemet med migration, det forsvinder ikke, fordi du begraver hovedet i sandet,« sagde Slangen alvorligt og tændte brødristeren.

Senere, mens Slangen stillede tallerkener i opvaskemaskinen, og Gud tørrede voksdugen ren for mayonnaise og krummer, lød der pludselig bulder og brag uden for vinduet. Det var ærkeenglen Uriel.

»Den er helt gal, Gud,« pustede hun, »det har ikke regnet i de nordlige egne hele sommeren, og folk skriver på noget, der hedder Facebook, at det er på grund af den globale opvarmning, og de er begyndt at bisse, og jeg er alvorligt bekymret for borgerkrig.«

»Mellem hvem dog,« spurgte Gud forskrækket. »Jeg troede, det var slut med borgerkrige i de nordlige egne, så langt troede jeg trods alt‚ de var kommet.«

»Mellem veganere og kødspisere.«

»Du godeste,« gispede Gud. »Hvorfor dog det?«

»Fordi veganerne mener, at de, der spiser kød, er skyld i klimaforandringerne og tørken og folkevandringerne.«

»Jøsses dog, men søde Uriel, med dit indgående kendskab til vejret ved du jo lige så vel som jeg, at det jo ikke er en rigtig tørke, det har bare ikke regnet i nogle måneder. Så skulle de se tørke!« sagde Gud.

»Enig, Gud, men du ved, hvor selvoptagede folk er i de kolde mørke egne. De tror, at alt, der forgår på jorden, er noget, de har forårsaget eller også har deres forfædre under kolonitiden.«

»Jamen ved de ikke, at der ikke i den forstand er noget, der hedder forfædre? De, der lever i de kolde egne, levede måske i de varme egne i deres tidligere inkarnation.«

»Der er ingen i de kolde egne, der tror på noget med tidligere inkarnation,« indskød Slangen. »De tror, der er ét og kun et liv.«

»Jesus Christ!« råbte Gud. »Og hvor er jeg henne i den ligning?«

Uriel slog undskyldende ud med vingerne.

»Jeg fortæller bare, hvad de siger og skriver.«

»Jamen, hvorfor er der aldrig nogen, der fortæller mig noget i god tid?« Gud klappede sig forgæves på brystlommen efter sine cigaretter. »Hvad med noget rettidig omhu?«

»Undskyld, hvem er det, der er Gud,« kom det sarkastisk fra Slangen, »og i øvrigt holdt du op med at ryge i 67 lige efter Seksdageskrigen.«

»Man går en tur,« vrissede Gud og tog sin vindjakke på og skyndte sig ud ad døren. Det prikkede i hans tårekanaler.

»Hvordan kan nogen tro, at jeg ikke vil menneskene, mine børn, det bedste,« mumlede han for sig selv og blinkede det våde væk.

»Fordi de larmer,« lød en blid stemme.

»Åh, er det dig, Gabriel,« udbrød Gud, »tak du, jeg trænger til at tale med en fornuftig engel. Gud og Ærkeenglen spadserede sammen ud til det store vand, som skiller Paradis fra jorden.«

»Es ist schade um die Menschen,« sukkede Gabriel, som netop var kommet retur fra en teatertur i Berlin.

»Ja, men kære ven, jeg har jo sagt til dem, at de blot skal være stille, så er jeg der som en mis. Men de er aldrig stille,« snøftede Gud.

»Nej, at være stille, det har de glemt. Og hvad værre er: De ved ikke, hvordan de skal nærme sig dig, og de er bange for dig, de tror, at det er dig, der skaber krig og fattigdom og flygtninge og migration.«

»Det da ved gudgrød, det ikke er!« Små svedperler dukkede op på Guds høje pande. »Men de har jo deres frie vilje, jeg kan jo ikke bestemme, hvad de vil bruge den til.«

»Enig, men de har aldrig helt forstået det med ansvarsfordelingen. Og det er jo trods alt dig‚ der er Gud, verdens herre, Den Første Bevæger, Ånden over vandene. Måske er det snart på tide, at du giver dig til kende?«

»Jeg bestiller da ikke andet! Hvem tror de, det er, der får blomster til at springe ud og cellerne til at dele sig og barnet i maven til af vokse? Og så du den formidable solnedgang i aftes over Kalahari-ørkenen og nordlyset ved Lofoten?«

Gud så appellerende på Gabriel, som smilende lagde vingen om ham.

»Det er ikke mig, du skal prøve at overbevise, Gud, det er dine mennesker.«

Gud nikkede og så eftertænksomt på sine senede hænder med de store blodårer på håndryggen. Der strømmede blødt purpurfarvet lys fra dem. Han rankede ryggen og smilede.

»Kom med, Gabriel. Jeg må hjem og ha’ en kop stærk kaffe og klare tankerne, vi har ingen tid at spilde. A God has to do, what a God has to do

»Sid op,« smilede Gabriel, og Gud hoppede op på ryggen af englen, som satte i fart.

 

Og køkkenet duftede af nymalede kaffebønner, Jamaica Blue Mountain, som er Guds yndlingskaffe, og Slangen og Gabriel dækkede bord, mens Uriel studerede termiske kort.

»Nå,« sagde Gud og tog en slurk af den brandvarme, sorte, duftende kaffe, »lad os lave rådslagning. Alle har to forslag.«

»Lav en syndflod,« råbte Slangen, »overskyl hele jorden, så løser vi alle problemer på en gang. Vupti! Væk med tørken, væk med veganere og kødspisere og væk med køerne, der bøvser og prutter og udleder metangas. Så kan vi se på det om nogle årtusinder og vurdere, om du til den tid eventuelt skabe nogle nye mennesker. Måske kun ét køn denne gang, som formerer sig ved knopskydning, så har du også løst #MeToo-problematikken én gang for alle.«

»Og dit andet forslag, Slange?« sagde Gud syrligt.

»Lad dem sejle deres egen sø!«

»Tak for dit bidrag,« snuppede Gud Slangen af.

»Og du, Gabriel, hvad er dine forslag?«

»Tak for ordet, Gud, og beklager, at jeg altid foreslår det samme, men Gud, hvis vi kunne finde bare nogle få gode mennesker i alle egne af verden, så kunne jeg være budbringer og hviske dem i ørene, mens de sover, at de skal elske sig selv og deres næste som sig selv. Hvis de elsker hinanden, så vil de jo, som afledt effekt, behandle jorden og dyrene bedre.«

»Tak, Gabriel, jeg synes, det lyder som en noget mere human idé end Slangens forslag, og som I ved, er jeg jo, ud over at være divinist, humanist ud over alle grænser.«

»Tøsedreng,« hvislede Slangen, »det med kærlighed har du jo prøvet, plejer du ikke at sige, at hvis en strategi ikke virker, så skal man finde en ny?«

»Jo, smilede Gud, »men jeg plejer også at sige: Prøv med kærlighedens stærke arm.«

»Du lyder som en Flemming-bog,« fnøs Slangen.

»Hvor meget?« spurgte Gud.

»Bare glem det,« sukkede Slangen.

»Hvis jeg lige må byde ind med et kontroversielt forslag«, sagde Uriel.

Gud hoppede glad i sædet.

»Endelig, Uriel, jeg har altid ønsket mig at blive beskyldt for at være kontroversiel!«

Uriel sænkede stemmen.

»Du kunne – i stedet for at oversvømme jorden – eventuelt overveje at brænde hele lortet ned, det går hurtigere med ild, og det sviner ikke, hvis vi arbejder med meget høje temperaturer.«

»B-brænde?« stammede Gud.

»Altså som et billede,« smilede Uriel beroligende. »Af asken kan en ny jord opstå, Fugl Fønix, du ved. Sådan skabte du verden. Den er i evig forandring.«

»Change,« hviskede Gud.

»Netop, change, men mennesker er konservative. Hvis vi nu kunne speede processen lidt op omkring de klimaforandringer, så de, i deres egen levetid, kunne se, at det hele ender godt, så kan vi måske undgå migrationsstrømme og borgerkrig og hadstorme på sociale medier.«

»God idé,« smilede Gud. »Jeg hører dig. Tak alle tre. Jeg ved nu præcis, hvad der skal gøres. Og som den lyttende, indfølende, demokratiske Gud, jeg er, vil jeg bruge alle jeres forslag. Slange, jeg laver en syndflod blot uden synd, og så er der kun flod tilbage. Uriel, du hjælper mig med at holde ilden under kontrol, jeg har en idé til, hvad den kan bruges til. Gabriel, du rejser rundt i verden og bebuder for udvalgte mennesker med stor gennemslagskraft og ordet i deres magt, at der kommer change, og husk at begynde dine bebudelser med et frygt ikke, så de ikke går i panik.«

»Det gør jeg altid,« sagde Gabriel og foldede vingerne ud.

’Og således skete det i de dage: At en herlig flod dannedes af den afsmeltede indlandsis, en flod, som bevægede sig under og over jorden. Snoede sig gennem ørkner, der øjeblikkeligt grønnedes, blev frodige og blomstrede. Og landene, der før var golde, flød over med mælk og honning, og alle steder trivedes insekter, sommerfugle, bier, og fugle i store flokke.

Køernes bøvser og prutter, som før mest havde været til gene, lod kloge mennesker opsamle i store underjordiske metangaslommer, som blev brugt til opvarmning af de mange enorme ovne, i hvilke de store plastikøer i oceanerne ved høje temperaturer blev omdannet til byggematerialer, af hvilke der blev bygget broer, som forbandt kontinenterne, og huse til mennesker, som ellers var hjemløse.

Menneskene i de tørre varme egne så den frodighed, der nu omgav dem, og glædede sig over at bo der, og menneskene fra de våde kolde egne kom flittigt på værdige besøg, og mange slog sig ned. Menneskenes børn blandede sig med hverandre, og alle ordentlige familier med respekt for sig selv og hinanden talte efterhånden sorte, brune, olivenfarvede, hvide, kridhvide og skummetmælks- og rosafarvede medlemmer. Af alle tænkelige køn. Med hår i alle teksturer. Således forsvandt den ækle børnesygdom racisme, som siden tidernes morgen havde været menneskehedens svøbe.’

Slangen lagde Information fra sig:

»Bortset fra den noget oppustede sprogbrug er det et glimrende essay.«

»Hvad skriver de om mig?« spurgte Gud.

»De skriver ikke noget om dig, det er jo Informeren, de ved ikke, du findes. Men den, der lever skjult, lever godt, er det ikke det, du plejer at sige?«

»Jo, bevares,« smilede Gud.

Migrant

Flygtninge- og indvandringsspørgsmål har splittet de europæiske befolkninger i årtier og har ført til et opgør med Europas politiske eliter. Et flertal af de europæiske vælgere vil have ydre grænser, et flertal vil have kontrol med indvandringen.

Men uden for kontinentet findes hundredtusinder af mennesker, der drømmer om en fremtid i Europa, og som er villige til at trodse alverdens farer for at virkeliggøre drømmen. De to interesser kan ikke forenes. Der er ingen lette løsninger på problemet, og der er ingen udsigt til, at det forsvinder de næste mange år. I denne samling af artikler undersøger vi migrationens problemer og dilemmaer ud fra præmissen om, at et flertal i Europa ønsker at begrænse indvandringen. Vores hovedspørgsmål er, hvordan det ønske kan opfyldes, og hvilke omkostninger, det har.

Særudgivelsen Migrant udkommer i forbindelse med udstillingsprojektet TRANSIT på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum – og har modtaget økonomisk støtte derfra. TRANSIT er realiseret med primær støtte fra Nordea-fonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Quiz: Hvem har sagt hvad om migranter?

    17. november 2018
    Alle fra Thomas Piketty over Lars Løkke Rasmussen til J.K. Rowling har udtalt sig om migranter. Se, om du kan huske, hvem der sagde hvad
  • Vi må advare migranterne om, at Europa ikke vil blive det paradis, de håber på

    19. november 2018
    Mange afrikanske migranters drøm om Europa er bygget på en løgn. Den er en slags vandrehistorie, som udbredes gennem telefonsamtaler, hvor migranter fortæller venner og familie derhjemme, at livet i Europa er langt mere lyserødt, end det faktisk er
  • ’Man må acceptere, at landene vil værge for sig’

    17. november 2018
    Hvis udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) skal svare på, hvad den største udfordring for Europa er lige nu, svarer hun migrantkrisen. Information har bedt ministeren løfte blikket væk fra udlændingestramninger i Danmark og ud over Europa for at diskutere, løsninger, grænsehegn og EU’s aftaler med lande som Libyen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Kristin Marie Lassen
  • Randi Christiansen
  • Carsten Mortensen
Viggo Okholm, Kristin Marie Lassen, Randi Christiansen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Hella Joof, som jo gerne vil have alle vorherres goder samlet hos de rigeste i landet, og selvfølgelig også lige en pæn sjat til hende selv, hun er jo LA'er. Hun kan prøve at se hos vennerne, hvem det er, der ikke kan dele med andre, men skal have det hele, mere til - og helst i to eksemplarer.

Mette Eskelund, Henriette Lund, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Anne Eriksen, Benny Larsen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Du må ikke stjæle.

I romanen "Drageløberen" forklarer hovedpersonens far sin søn, at det eneste religiøse bud, som er vigtigt at overholde er, at man ikke må stjæle. Når man slår ihjel, stjæler man livet fra en anden og hvis man lyver, stjæler man sandheden fra nogen.

Hella Joof gør sig skyldig i sandhedstyveri, når hun i sit brev til Britta retfærdiggør dennes tyveri af offentligt mærkede kroner til de svageste i vores samfund. Hun fremsætter påstanden, at pjojekterne alligevel aldrig ville have gjort en forskel for nogen og at det derfor er bedre, at Britta har moret sig max. for pengene.

Hella Joof gør sig her skyldig i sandhedstyveri. Grunden til, at jeg ved dette, er, at jeg i 1995 startede mit faglige livs løbebane i et forsøg/projekt for hiv-positive stofmisbugere, som siden blev gjort til en permanent institution. Undervejs så jeg, hvordan en frivillig sygeplejerske med en taske fuld af forbindsstoffer i Mariakirkens våbenhus blev til forsøget "Sygepleje på hjul", som igen førte til at der i dag er ansat socialsygeplejersker på snart sagt ethvert fornuftigt sygehus i DK, som dagligt bygger bro mellem plejepersonale og de, som af mange forskellige årsager ikke selv kan varetage den kontakt på fornuftig vis.

Man må ikke stjæle, hverken af puljerne til de svageste og man må heller ikke stjæle sandheden i sit forsøg på at retfærdiggøre det første tyveri. Det er sgu en ommer fra Hattedamen og sandhedstyven Hella Joof.

Henriette Lund, Erik Fuglsang, Randi Christiansen, Mogens Holme og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Hvad kendisser dog ikke slipper afsted med !?
Tak til Hella Joof for endnu engagn at illustrere forskellen mellem kendisser og almindelige mennesker.
Hvis en almindelig borger - uden kendis-effekt og følgere på tweetface - havde forfattet ovenstående hyper-stupide latterlighed var han/hun blevet grinet ud af redaktionen.
Men hvis en kendistype med IQ et sted omkring 70 ønsker at udstille sine intellektuelle begrænsninger og forkvaklede forestillinger, stiller det ene danske nyhedsmedie efter det andet villigt en landsdækkende platform til rådighed - Det er da latterligt udover enhver rimelig grænse.

Jesper Netsov, Carsten Wienholtz og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Det er fandeme godt skrevet Hella !
Skarpt, sjovt, relevant og med et godt, passende syret associations-niveau, der burde kunne få
selv de sureste præ-hadende træhoveder til at trække lidt på smilebåndet.
Resten må sejle i deres egen ark.

En ting har Fru Joof da forstået, det fremgår, hvor hun lader Gud udbryde:

»Men de har jo deres frie vilje, jeg kan jo ikke bestemme, hvad de vil bruge den til.«

@Henriette Bøhne
Jeg tror nu at HJs 'Brev til Britta' snarere var møntet på danskernes moral: At det er ok at stjæle fra de rige, men ikke fra de fattige, altså at det, under særlige omstændigheder, er ok at stjæle.
Britta har forbrudt sig mod denne regel. Derfor er hun blevet hudflettet af folkedomstolen.
Og når HJ - for mig at se med temmelig tyk ironi - glæder sig over, at Britta har haft mulighed for at leve det søde liv, er det et udtryk for en system-kritik, som, for mig at se, er aldeles relevant.
Hvem kan have tillid til et system, som gennem mindst 16 år har været ude af stand til at opdage og stoppe Brittas banale kriminalitet?
Ja, selvfølgelig skal Britta stå til ansvar for det, hun har gjort. Men midt i al den ophidsede forargelse, er det måske relevant at overveje hvorfor systemets inkompetence og ansvarsforflygtigelse tilsyneladende går ram forbi.

Henriette Bøhne

Rene Arestrup,
Jeg citerer:
"For, Britta, jeg tror godt, jeg forstår, hvad der er sket. Egentlig er det underligt, at den slags ting ikke sker oftere, for ifølge Uafhængighedserklæringen har alle mennesker ret til at stræbe efter lykken. The pursuit for happiness. Også selv om man er offentligt ansat. Jeg tror, at du har henslæbt år efter år i en af de dårligt ledede statslige styrelser, som man hellere vil have lavet en rodbehandling i en de bageste molarer end arbejde i. Uden bedøvelse. Jeg tror, du har set implementering af meningsløs lovgivning. Tildeling af tilskud og ydelser til projekter, som ingen som helst forskel gjorde for de implicerede. Og et stort HVORFOR har fundet vej til din hjerne."

I dette afsnit af brevet til Britta gætter HJ på, hvorfor Britta har stjålet og bedraget og eftersom det er HJs gætværk afspejler det også HJs begrebsverden og holdninger. De er iøvrigt fint i tråd med Liberal Alliances holdninger, som HJ jo sympatiserer med.

HJ - og du - må selvfølgelig tale for jer selv. Jeg er offentligt ansat og jeg er præcis lige vred og indigneret over "Banditterne i Habitterne", som har stjålet de rigtig store summer, og Brittas relativt mindre bedrag. At HJ skriver, at projekterne ingen forskel har gjort for de implicerede er hendes holdning, som hun iøvrigt ikke på noget tidspunkt dokumenterer, og viser for mig at se, at hendes kontakt med virkeligheden er ganske ringe. De 111 millioner, som Britta angiveligt skulle have brugt på store biler, dyre ædelstene og rideheste svarer alligevel til ungefär 277 årslønninger til sygeplejersker og sosu-assistenter på fuld tid - det kan da i min optik sagtens gøre en større forskel end et diamanthalsbånd om Brittas hals.

På min arbejdsplads hylder vi iøvrigt den offentligt ansatte og HK-organiserede som vedholdende hægtede sig fast i denne sag og afslørede svindlen.

Henriette Lund, Erik Fuglsang, Flemming Berger, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

@Henriette Bøhne
Jeg sympatiserer ikke i udpræget grad med HJs og LAs politiske synspunkter, men mener at hun har en pointe, når hun retter en anklagende finger mod systemet.
Den del har du tilsyneladende ikke lyst til at forholde dig til, kun det åbenlyst urimelige i Brittas kriminalitet.

Henriette Bøhne

Rene Arestrup,

Jamen er systemet inkompetent og ansvarsforflygtigende, som du hævder? Hvis systemet har været noget, er det da tillidsfuldt overfor de ansatte - hvilket i langt de fleste tilfælde i DK visersig at være berettiget, jvf den offentligt ansatte HK’er.
Hvad vil du og HJ så have? Mere kontrol og meningsløs lovgivning? Dette HJ jo så også imod, selv om det, set i lyset af de kriminelle handlinger, nok vil være en god ide.
Uanset hvad, er der ikke rigtig en god undskyldning for at stjæle af satspuljemidlerne.

Erik Fuglsang, Mogens Holme og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

'Hvad vil du og HJ så have? Mere kontrol og meningsløs lovgivning?'
Nej, helst ikke.
Jeg synes blot det må være rimeligt at forlange, at nogen (...) tager bestik af hvad der forekommer at være grundlæggende systemiske fejl og mangler. At nogen tager ansvar i stedet for at skubbe fra sig.
Svindelen i Socialstyrelsen er for mig at se et symptom på et system, der ikke fungerer. Et system, der er imploderet i ineffektivitet og ligegyldighed. Det er et moralsk sammenbrud.

Randi Christiansen

Henriette, nu må vi desværre også se i øjnene, at nogen projektkroner er spildte, og sådan læser jeg hella.

Det er også horribelt, at de store banditter går fri, fordi de ved hvordan, man kan sno sig, mens småsvindlerne bliver stillet til regnskab, fordi de er nemmere at fange.

Nu kan man selvfølgelig ikke kalde 111 mio for småsvindel, selvom det er småpenge ifht, hvad der foregår på visse bonede gulve. Men kombinationen underbemanding af offentlig infrastruktur som f.eks. skat og så udspekulerede svindlere, stiller de ansvarlige politikere i et meget dårligt lys.

De har jo med deres i bedste fald grove uagtsomhed i værste fald korrupte hensigt ansvar for et større tab for statskassen end de 111 mio., som britta lænser den for. F.eks. 12 mia fordi skatteadministrationen nedbarberes til det latterlige. Hvilket selvfølgelig har langt større konsekvenser for landets svage økonomier end brittas stunt.

Og i stedet for at fokusere på det horrible bedrag, som størstedelen af danmarks befolkning udsættes for af skatte, hvidvask og andre lyssky svindlere, så er det selvfølgelig nemmere at hidse sig op over en lille stakkels underbetalt embedskvinde, som ikke har kunnet modstå fristelsen til at tage af kassen. At det så ovenikøbet er fra satspuljemidler blir det kun værre af. Selvfølgelig skal hun ikke slippe afsted med det - men som sagt, hvad med at lade retsvæsenet gå sin gang og i stedet fokusere på de store rovdyr, som er totalt hjerteløse, modbydelige og langt langt farligere end hende,

Erik Fuglsang, Flemming Berger og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Rene Arestrup,

Det er da en ærlig holdning og du sidder måske med flere oplysninger, end jeg gør.
Som jeg forstår sagen, var Britta en betroet medarbejder, som flittigt mødte tidligere end alle andre og gerne påtog sig store og svære opgaver ned implementering og evaluering af ny data og derigennem tiltog sig en rolle, som gav mulighed for at svindle. Her burde man nok øge kontrollen, men jeg har ikke kendskab til at de andre ansatte skulle være moralsk anløbne, tværtimod beskrives de som meget chokerede.

Henriette Bøhne

Randi Christiansen,

Ork, jeg kan forsikre dig om, at jeg er behørigt ophidset og vred over de andre forhold, du nævner - you wouldn’t know :-)

Jeg bliver bare træt af høre på sådan en omgang ultraliberal psykopatsnak, som HJ fyrer af.

Henriette Lund, Mogens Holme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg læser Hellas beretning/digt som et sarkastisk og ironisk novelle hvor hele systemet og vores tro bliver provokeret og vendt på hovedet. Der er flere pointer i historien og som jeg læser det er der hip til både de onde,som tror de er gode og måske de som er gode,men ikke ved det, det jeg skriver her kan så også være vrøvl for jeg gider ikke analysere teksten engang mere lige nu.

Jeg læser Hellas beretning/digt som et sarkastisk og ironisk novelle hvor hele systemet og vores tro bliver provokeret og vendt på hovedet. Der er flere pointer i historien og som jeg læser det er der hip til både de onde,som tror de er gode og måske de som er gode,men ikke ved det, det jeg skriver her kan så også være vrøvl for jeg gider ikke analysere teksten engang mere lige nu.

Randi Christiansen

Det er ikke vrøvl viggo. Når hellas tekst bliver mobbet, er det fordi hun engang i nogens øjne præsenterede sig uheldigt.

Det være hvad det er - denne tekst bør læses i egen kontekst.

Samuel Grønlund

Hellas tekst ville have været fin til et lille indslag på Ramasjang eller i "Faktisk" - Weekendavisens tillæg til børn og barnlige. Det er det pædagogiske niveau den henvender sig til.
At enkelte kommentatorer i dette forum befinder sig på nogenlunde samme reflektionsstadie, kan man så tænke sit om.

Hvis Hella bliver mobbet er det fordi hun misbruger sin kendis-status til at udbrede nogle ufatteligt dumme tanker og forestillinger.
De kommer ikke i avisen fordi de er kloge, gennemtænkte eller bare sådan semi-relevante - de bliver alene trykt fordi hun er kendis - og die dumme dänen elsker at læse hvad mindrebemidlede kendisser tænker.

Grethe Preisler

I hvilken 'kontekst' skal man læse en voksenbog skrevet på babysprog som "Båven om Gud" af en kone, der selv har passeret midten af halvtredserne, for at finde den relevant for andet end forfatterens ønske om at tjene kassen på bavlet?

Randi Christiansen

Hold nu kæft nogen mavesure gamle fjolser, der til tider huserer her, og som helt synes at have mistet kontakten til deres indre barn.

Hørte for øvrigt i dag, at værten i et meget seriøst p1 program elskede ramasjang og ofte blev inspireret her.

Grethe Preisler

Det lyder vældig relevant, Randi Christiansen.
Kunne du evt. overtales til at oplyse, hvilken vært på hvilket meget seriøst p1-program, det drejer sig om?

Randi, du er nødt til at forstå, at Hella Joof er persona non grata, og uanset hvad hun måtte være i stand til at bidrage med, er det helt og aldeles ligegyldigt - fordi det kommer fra Hella Joof!

Randi Christiansen

Grethe, jeg lytter til radio, mens jeg maler vinduer og hanebånd og tager ikke notater. Men det var eftermiddagsfladen inden orientering kl 16.

Randi Christiansen

Grethe 20. november, 2018 - 20:42 - nogen gange er jeg lidt naiv, og derfor opfattede jeg ikke, at det bare var en af dine sædvanlige kedelige giftigheder. Så det skal du bare overhøre, hvis du ellers kan.

Henriette Bøhne

Randi Christiansen,

Jeg talte om HJs brev til Britta.
- og så er jeg ude af denne debat, jeg gider ikke anklagerne om voksenmobning osv.

Grethe Preisler

AF børn og fulde folk - og så videre

For mange år siden overvar jeg et show i DR-tv med entertainerne Troels Trier ogRebecca Brüel plus juhu-pigerne 'The body-lovers' sammen med mit ældste barnebarn, som dengang var en seks-syv år. Det er ikke for meget sagt, at vi lo, så tårerne trillede, faldt hinanden om halsen og flere gange var ved at tisse i bukserne af grin, så længe løjerne stod på.

Men alt får som bekendt en ende, og da vi havde grinet af, ville barnet vide om parret på skærmen var gift med hinanden og havde børn sammen 'ude i det virkelige liv'.

Jeg sagde, som sandt var, at de, så vidt jeg vidste, også var gift med hinanden 'ude i det virkelige liv', og manden i hvert fald havde to børn fra et tidligere ægteskab. Og så røg de t- gravalvorligt og spontant - ud af munden på det realistisk indstillede seks-syvårige barn: "Gud, hvor må det altså være pinligt for de børn!"

Niels Duus Nielsen

Teksten er da meget sød, og et værk skal jo bedømmes uden at man inddrager forfatterens person i sin kritik. I tilfældet Hella Joof er dette dog ganske svært. Selv kan jeg ikke læse en tekst af Hella Joof uden at overveje, hvad hun mon nu vil prakke mig på. Men i dette tilfælde er der vist bare tale om uskyldig selvpromovering.

Henriette Bøhne

Sødeste Randi Christiansen,

Jeg har tydeligt linket til HJs brev til Britta i Berlingske Tidende, samt citeret fra dette brev, fordi jeg finder de to tekster står i skærende kontrast - på den ene side er jorden rig og der mangler bare kærlighed ifølge HJ og på den anden side udtrykker hun forståelse for Britta berigelseskriminalitet og udtrykker, at pengene til projekter til de svageste - som du og HJ åbentbart har kendskab til alligevel intet nytter - er bedre brugt på at forsøde Britta liv.

Jeg synes, jeg har forklaret mig pænt tydeligt nu og jeg er ærgerlig over, at du anklager mig for voksenmobning. HJ blander sig i samfundsdebatten, skriver bøger (båver???) og er kunstner og filminstruktør og i den egenskab risikerer hun altså at modtage kritik for de produkter, hun sender til torvs - præcis som dronning Margrethe gør, når hun har malt et billede og sendt det på udstilling eller baldyret en gobelin eller alterdug. Længere er den ikke for mig og jeg har nu med mig selv foretaget det informerede valgt, at jeg aldrig, ever again, gider beskæftige mig med vindbøjtlen Hella Joof og hendes selviscenesættelser.

Randi Christiansen

Tak henriette og undskyld, det er jo helt rigtigt, at du har linket til hellas brev.

Nu har jeg ikke rigtig fulgt med i hellas politiske karriere, men jeg har hørt hende fortælle om, da hun selv var helt nede og skrabe bunden og der fandt uanede kræfter. Og det er sandt, sådan er det. Vi har uanede kræfter.

Men det er desværre også sandt, at vi har fået bikset et system sammen, som tilgodeser de priviligerede og undertrykker resten. Administrationen af vore fælles ressourcer er desværre ikke ude i hampen, gid den var, men derude hvor jungleloven fylder alt for meget.

Jeg er helt overbevist om, at hella abbonnerer på disse synspunkter.

Når hun så ikke kan hidse sig op over, at hendes skattekroner blev brugt til at forsøde livet for en kvinde, der - måske - sidder fast i systemets hamsterhjul i stedet for at forsvinde i oversmarte projektmageres lommer (jeg kender dem kun alt for godt) kan jeg godt se hendes sjove pointe.

Men men men ... det er selvfølgelig også klart, at vi ikke kan vide, hvilke gode projekter, som har lidt nød pga brittas kreative bogføring. Men set i lyset af andres langt mere omfattende ditto, som ikke engang får følger for de ansvarlige, har jeg svært ved at finde den helt store forargelse frem over lille nu meget tynde brittas udskejelser, og jeg kan godt følge hella i hendes hjertelige forhåbninger om, at britta i det mindste har haft det sjovt, så længe det varede. Hun kommer nok til at sande, at prisen for festen var for høj.

Niels Duus Nielsen

Vi har alle prøvet at være nede i lortet, tror jeg. Nogle af os har så været så heldige, at vi blev hjulpet op af fællesskabet, og så opmærksomme på virkeligheden, at vi i dag ved, at ingen kan klare sig alene i denne verden. Andre - som fx Hella Joof - tror, at de helt selv har løst deres egne problemer, og overser fuldstændig, at begrebet "egne" ingen mening har uden sin modsætning: "fælles".

Hvis Hella Joof havde nogetsomhelst til overs for fællesskabet, ville hun jo ikke befinde sig i LA, superegoisternes parti. Jeg kendte hende dengang hun var "venstreorienteret", allerede dengang var hun meget selvoptaget.

Men jeg fastholder, at det da er en meget sød lille historie, som jeg blot ikke kan se den dybere mening med at bringe her i avisen. Måske i en børnebog?

Jeg synes både det er forstemmende, lidt komisk og meget typisk for tiden, at budbringeren skal skydes, dæmoniseres eller latterliggøres, fordi vedkommende har nogle andre politiske synspunkter end en selv.
Javel, man kan synes at Hella Joof har nogle lidt naive betragtninger om politik, hvilket jeg medgiver, at der er et vist belæg for, men tendensen med at fradømme politiske modstandere enhver form for anstændighed, moral og intellekt er i virkeligheden et spejl, der fortæller lige så meget om afsenderne. Der er tale om en absurd - og farlig - dehumanisering, som tilsyneladende kun tjener til at skabe forsimplet orden i nogle menneskers psykologi.
Ja, tro det eller ej, men selv Pia Kjærsgaard er et menneske..

Bettina Jensen, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og så nægter jeg i øvrigt at tro, at hella ikke anerkender fællesskabets betydning. Hvad hun - synes jeg berettiget - gør opmærksom på er, at man skal passe på med for meget klynk og for lidt kampgejst.

Grethe Preisler

Kære Randi Christiansen,

Hvis undertegnede "gamle mavesure fjols, der til tider huserer her og helt synes at have mistet kontakten til sit eget indre barn" tør tage sig den frihed give dig et diskret vink med en vognstang uden risiko for flere repressalier:

Vor fælles danske public-service tossekassekanal DR-TV bringer for tiden en USA-produceret dokumentar i fire afsnit om Jonestown massakren i 1978 , som kan streames gratis af enhver, der er i besiddelse af et dansk netabonnement med tilhørende hardware af et hvilket som helst fabrikat.

Den synes jeg du skulle tage at bruge lidt tid på, før den bliver taget af plakaten igen. Thi den er ganske god at få forstand af for yngre læsere at nærværende dagblad med søde drømme om 'de gode gamle dage' i slutningen af 1960-erne, da rejsekongerne Tjæreborg og Spies velsignede rygsækfolket i DK med billigrejser til Nepal, Indien og andre 'spirituelle rejsemål i Langtbortistan' for børnene af fattigrøvene fra efterkrigs-generationens luvslidte, fantasiforladte og 'pisseborgerlige' koksgrå forbrugersegmenter ... ;o)

@Henriette Bøhne
Populisme er ikke et eksklusivt fænomen, men findes overalt - hen over det ganske politiske spektrum!

Randi Christiansen

Og relevansen grethe? Hvis jeg skal bruge tid på at studere, at svage mennesker, der møder en karismatisk psykopat, udarter i ondartet hjernevask.

Randi Christiansen

Indtil videre har jeg kun læst andres tolkning af hellas såkaldt politiske budskaber. I den artikel, du linker til henriette, præsenteres kun journalistens egen uunderbyggede holdning.

Grethe Preisler

Tillykke randi

herligt at møde en stovt og stærk kvinde som dig, der lige ved, hvordan posen skal skæres for at få andre til at betale regningen for sig, når man selv er økonomisk på røven.

Man skal bare ryste i hænderne i takt og synge med på 'Love is in the air' med en fjer i numsen, mens guruen holder forelæsninger om den permakulturelle cirkulære revolutions nødvendighed og sin egen spirituelle evne til at kurere alt fra ligtorne og nedgroede tånegle til hjernesvulster og kræft i bugspytkirtlen ved tankens og viljens kraft og lidt fundraising fra sine disciple på de lavere trin i organisationen .... ;o)

Samuel Grønlund

Jeg var ikke bevidst om Hella Joofs forfatterskab før jeg læste ovenstående. Har ellers kun fine erfaringer med hende fra Normalerweize og anden dansk komik.
Jeg tænkte først at det var en meget lang, imponerende uinteressant men grundlæggende harmløs tekst. >Samtale med Gud< er et barnligt og dumt koncept, som Hella lykkes med at forfladige endnu en tak.
Jeg ville egentlig ikke kommentere, men blev så alligevel lidt pissed da jeg kom til at tænkte på hvor meget kendis-faktoren må have betydet i udvælgelsen og allokering af af 1.5 fuldsides spalteplads, til en så dum tekst.

Nu har jeg så læst et par andre læserbreve/kronikker fra Hellas hånd. Og må konkludere at hun skriver ret mange dumme ting, som alligevel, og i mine øjne helt uforståeligt, finder villige udgivere - en masse.

Randi Christiansen

Grethe, din hån, spot og latterliggørelse er aldeles ukvalificeret og synes kun at tjene dit eget behov for at markere dig.

Sider