Læsetid: 9 min.

»De kan da ikke bare smide os ud eller rive vores bygninger ned«

For nylig kom det frem, at Helsingørs borgmester har arbejdet for at få boligområdet Nøjsomhed/Sydvej på ghettolisten. En liste, de fleste arbejder for at komme væk fra, og som offentliggøres den 1. december. Men hvad tænker beboerne egentlig selv om at bo der? Information tegner et portræt af et af Danmarks omstridte boligområder
Hasse Oschlak er formand for afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed. Han synes, at ’ghetto’ er et grimt ord, men måske kan de få nogle redskaber til at gøre området bedre, hvis de kommer på listen, siger han.

Hasse Oschlak er formand for afdelingsbestyrelsen i Nøjsomhed. Han synes, at ’ghetto’ er et grimt ord, men måske kan de få nogle redskaber til at gøre området bedre, hvis de kommer på listen, siger han.

1. december 2018

Med fjernbetjeningen rettet mod en stor fladskærm forsøger Hasse Oschlak at tænde for tekst-tv, så han kan læse den seneste historie om ghettoerne. »Ny aftale bløder op om ghettokrav« er overskriften og handler om, hvor meget eller hvor lidt der skal til, før man begynder at rive bygninger ned i ghettoområder.

»De kan da ikke bare smide os ud eller rive vores bygninger ned,« siger Bente Majborn, som også følger med på skærmen med strikketøjet under armen og kigger spørgende på Hasse Oschlak, som er nyvalgt formand for afdelingsbestyrelsen i boligområdet Nøjsomhed, 75 år og pensionist.

Ved siden af står Birthe Dengaard og ryster på hovedet, mens hendes øjne pendulerer frem og tilbage, så hun får det hele med.

»Jeg hører aldrig radio, men jeg læser tekst-tv, til jeg bliver grøn i hovedet,« siger hun.

Ghettolisten

Hvert år den 1. december offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren en liste over ghettoområder. Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst tre af følgende fem kriterier:

  • Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste to år).
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.
  • Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år).
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse) overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Transport- og Bygningsministeriet

De står midt i Nøjsomheds aktivitetshus. Boligområdet ligger to kilometer fra Helsingør Centrum og består af boligblokke med enten tre, fire eller otte etager. Facaderne på de i alt 464 boliger er lyse og glimter som sølv i sollyset.

Det er mandag, og det betyder, at det er dagen for den ugentlige strikkeklub. Men i dag er der ikke kun strikketøj på bordet midt i rummet, i dag ligger også små stakke af avisartikler, som Hasse Oschlak har printet ud og taget med.

Artiklerne handler om, at Helsingørs borgmester, den konservative Benedikte Kiær, de seneste måneder har arbejdet for at få området Nøjsomhed/Sydvej på ghettolisten med den begrundelse, at det vil kunne forbedre kommunens arbejde med at bekæmpe parallelsamfundene i Helsingørs mest udfordrede boligområde.

Det har affødt undren, fordi de fleste politikere ønsker at få deres bydele af listen, som bliver offentliggjort den 1. december. Om Nøjsomhed får en plads på listen, er stadig uvist. Men det har startet en debat blandt beboerne i boligområdet.

»Jeg bor ikke i en ghetto, jeg bor i Nøjsomhed,« siger Birthe Dengaard efter at have bladret lidt frem og tilbage mellem nogle af artiklerne.

»Når jeg hører ordet ghetto, kommer jeg til at tænke på, hvad en ghetto var, da jeg var ung. Dengang var det et område, hvor f.eks. jøder boede, og det var et område, hvor menneskene blev betragtet som dårligere mennesker,« siger Bente Majborn, som har boet i Nøjsomhed i 11 år og er folkepensionist.

»Men jeg forstår ikke, hvorfor vi så skal kaldes en ghetto i dag?«

Ghetto er et grimt ord

Mens Hasse Oschlak iført en mørkeblå kanvasjakke gør eftermiddagskagen klar – en dagmartærte – og hælder kaffen på termokander, forklarer han, at man ved at komme på ghettolisten får nogle redskaber, som kan gøre Nøjsomhed til et bedre sted at bo.

Det fremkalder en række mere eller mindre mistroiske nik rundt om bordet.

Nøjsomhed hører under det store boligområde Helsingør Syd. Og når man taler om, at Helsingørs borgmester har arbejdet for at få Nøjsomhed på ghettolisten, betyder det, at hun har arbejdet for at få området delt op. Det er nemlig sådan, at Helsingør Syd ikke som helhed opfylder kriterierne for at komme på listen over ghettoer, men det gør Nøjsomhed med Sydvej og Nordvej.

Argumentet er, at man bedre kan sætte ind over for problemet, hvis man målretter indsatsen der, hvor problemerne er. Derfor har borgmesteren ifølge Berlingske bedt trafik-, bygge- og boligminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance om, at boligområdet opdeles i to – et ønske som ifølge samme avis er blevet imødekommet.

Konstitueret borgmester, Henrik Møller, sagde til Helsingør Dagblad i november, at »det kan lyde lidt underligt, men når vi gerne vil have en ghetto, er det for at slippe af med en ghetto. Vi får redskaber til at ændre på beboersammensætningen ved det dødssyge ghettostempel, som vi ikke har ellers.«

Nogle af de redskaber, kommunen og boligselskabet kan tage i brug, er eksempelvis nedrivning af boliger eller tvangsflytning af beboere. Hvad man vil gøre i Nøjsomhed, er der ikke kommet bud på endnu, da det endnu ikke er afgjort, om området ender på den omdiskuterede liste.

»Ghetto er et grimt ord. Men selve det, at regeringen har besluttet at lave ghettoplaner, har vi ikke nogen indflydelse på. Vi må bare prøve at løse de problemer, som gør, at man kommer på en ghettoliste,« siger Hasse Oschlak, som ud over at være formand for afdelingsbestyrelsen også er uddannet skolelærer, men har lavet »30 andre ting«.

Blandt andet har han været brugtvognsforhandler, rejseleder i Østeuropa og Egypten, havnearbejder, buschauffør og drevet værtshuset Skipper Clement i Læderstræde i København, som bl.a. var udsmykket med røde faner.

»Det var et moderne værtshus, hvor vi tiltrak venstreorienterede, progressive mennesker, som diskuterede politik over øllerne og håndmadderne,« fortæller han.

Kriminalitet fylder ikke så meget mere

Uden for aktivitetshuset er de fleste beboere på vej hjem fra arbejde og skole ad de mange små stier, som binder Nøjsomhed sammen på kryds og tværs i lige linjer.

På en af stierne står to unge fyre i samme sorte dynejakke, sorte joggingbukser og sorte gummisko. Den ene har en sort hue på og et par hvide hovedtelefoner, som stikker ud fra kraven på jakken.

»Altså, jeg har boet her i ni år, og jeg er glad for at bo her. Jeg ved godt, at mange tror, alle indvandrere er kriminelle. Jeg er selv indvandrer, men jeg er altså ikke kriminel,« siger Oguzhan Cigin, som netop har fået fri fra Hillerød Teknisk Skole.

I aktivitetshuset i Nøjsomhed mødes beboerne til morgenmad, strikkeklub og kortaftner. I de sidste uger har de diskuteret, om deres boligområde virkelig er en ghetto

»Men faktisk fylder kriminalitet ikke så meget mere, som det har gjort,« siger Quica Colo, som går i 1. g på Espergærde Gymnasium.

De to 16-årige venner er på vej til møde i en ny »kæmpestor« Rema 1000, som åbner tæt på Nøjsomhed, og hvor de begge er blevet ansat for et par dage siden.

De fortæller, at de bruger det meste af deres fritid i ungdomsklubben CUBE. En klub, »de har lavet til os, så vi ikke skal lave så meget kriminalitet,« som Oguzhan Cigin formulerer det. ’De’, som han refererer til, dækker over SSP, som i 2015 startede CUBE som et socialpædagogisk tilbud til unge primært i alderen 12-17 år.

I CUBE ser de fodbold på storskærm og producerer musik og laver film til YouTube, fortæller de.

På den modsatte side af vejen står Reinan Talluzi på 18 og Rabinur Ozturk på 17. De er lige blevet færdige med undervisning på HF og er på vej hjem til Reinan Talluzi, som har boet i Nøjsomhed hele sit liv.

»Jeg synes, her er dejligt, og jeg kunne ikke forestille mig at bo et andet sted,« siger Reinan Talluzi.

»Ja, ghetto er bare et navn,« supplerer veninden, Rabinur Ozturk, som bor i boligområdet ved siden af.

»Sådan var det ikke før i tiden«

I 2010 fremlagde den daværende regering strategien Ghettoen tilbage til samfundet – Et opgør med parallelsamfund i Danmark. Siden da er der mindst én gang om året blevet offentliggjort de omdiskuterede ghettolister over de boligområder, som regeringen mener, kræver en særlig indsats.

For at havne på ghettolisten skal et boligområde leve op til minimum tre af de fem kriterier, regeringen har sat op for, hvad der udgør en ghetto. Da Helsingør Syd blev regnet som et boligområde, hørte det til på listen over ’udsatte boligområder’ – stadiet lige under ghettolisten.

Ser man på Nøjsomhed som et selvstændigt område, lever det ifølge Landsbyggefondens seneste tal fra 2017 op til samtlige fem kriterier.

Et af kriterierne er f.eks., at 50 procent af beboerne skal komme fra ikkevestlige lande eller efterkommere derfra. I Nøjsomhed er det tal 58 procent.

Et andet handler om, at mere end 2,7 procent af beboerne over 18 skal være dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller narkoloven. Det tal ligger på 3,6 i boligområdet.

Et tredje handler om, at 40 procent skal være uden for arbejdsmarkedet – i Nøjsomhed gælder det for 41,6 procent.

Flere af dem, Information taler med, anerkender, at der er sociale problemer i Nøjsomhed. Men de har ikke lyst til at blive citeret for det i avisen. En kilde, som var gået med til at fortælle om sine oplevelser, endte med at springe fra op til deadline, fordi hun var bange for at få repressalier fra andre i området.

En af dem, som godt vil fortælle om nogle af de problemer, hun mener, der er i Nøjsomhed, er Birgitte på 54 år – hun ønsker dog ikke sit efternavn i avisen.

Da Nøjsomhed blev bygget i 1964, valgte hun og hendes familie at flytte herud. Hendes mor bor her stadig, og Birgitte flyttede selv tilbage til Nøjsomhed i 1995 efter at have tilbragt nogle år i udlandet, hvor hun bl.a. arbejdede som stewardesse for Gulf Air i Bahrain.

Foran hendes hoveddør ligger en dørmåtte med et billede af en gravhund, som til forveksling ligner den levende gravhund, Mille, der begejstret bjæffer rundt inde i lejligheden.

»Da jeg var barn, var her ikke lige så mange med anden etnisk herkomst. Rigtig mange i dag er søde, men der er også dem, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt,« fortæller hun.

»Jeg er blevet kaldt kælling af en 10-årig dreng. Det er simpelthen for meget. Sådan var det altså ikke før i tiden.«

Overvågningskameraer

Birgitte rejser sig fra den hvide læderstol, hun sidder på, og går over til vinduet forbi en sofa i samme materiale og et sofabord med glasplade. Hendes finger peger over mod boligblokken på den anden side af vejen.

»Der, kan du se dem?«

Det, hun ser efter, er nogle af de kugleformede kameraer, som blev sat op for et par år siden rundt om på boligblokkene.

»Der var rigtig meget hærværk. Men jeg synes, de her kameraer har hjulpet meget.«

Noget andet, der har hjulpet, er, at der er blevet sat dørtelefoner op, og alle hovedindgange nu låses automatisk. Tidligere blev opgangene nemlig brugt til »varmestuer«, hvor unge mennesker sad og røg, som Birgitte beskriver det.

I dag hænger der en seddel ved indgangen, hvor der står, at man ikke må »åbne døren for fremmede.«

»Men jeg bryder mig altså ikke om at skulle bo i et ghettoområde. Folk forbinder det med, at man er et socialt tilfælde. Jeg har ikke lyst til at have det stempel på mig,« siger Birgitte og fortæller, at hun godt kunne tænke sig at flytte væk, men at hun ikke har råd til det lige nu.

Tilbage i strikkeklubben er Hasse Oschlak i gang med at rulle en cigaret, mens Bente Majborn strikker på et rødt tørklæde og en af de senere ankomne pensionister, Lene Jæger, arbejder på at gøre en hæklet karklud færdig.

»Alt det sladder, jeg hører om Nøjsomhed, er ikke rigtigt. Politikerne er jo ikke herude, de ved ikke, hvordan her er,« siger Lene Jæger, og lægger hæklepinden fra sig.

»Det er også derfor, at det vigtigste for os lige nu er ’imagepleje’, som man kalder det,« siger Hasse Oschlak og forklarer, at nogle unge mennesker fra Nøjsomhed er begyndt at dele små positive historier på Facebook. Det er dog ikke noget, de andre har set noget til.

»Altså, jeg har lige haft gæster, og de synes, der var fint og rart at være her,« siger Lene Jæger og tilføjer, at hun selv synes, hun har byens bedste udsigt fra lejligheden på syvende etage, hvor hun kan se helt til Øresundsbroen.

»Og så kan jeg jo ikke forlange mere,« som hun siger og holder en kort pause.

»Men jeg ved da godt, at jeg også bliver stemplet, hvis vi kommer til at bo i en ghetto.«

Allan Röhl er 63 år og arbejdsløs chauffør. Han bor i en treværelseslejlighed i Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus med sin hustru Judith Röhl. Han forstår ikke, hvorfor området er på ghettolisten, og at nogle af bygningerne risikerer at blive revet ned trods nylig renovering: »Husene fejler sgu da ikke noget. Det er politikerne selv, der har skabt problemerne. Og nu vil de tørre problemerne af på os bagefter. Den holder ikke. Det er mit hus det her!«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Andersen
  • Thomas Tanghus
  • Alvin Jensen
  • Anne Eriksen
  • Ole Frank
  • Carsten Munk
  • Katrine Damm
  • Trond Meiring
  • Kim Folke Knudsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Bisgaard Jensen, Espen Bøgh, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Anne Eriksen, Ole Frank, Carsten Munk, Katrine Damm, Trond Meiring, Kim Folke Knudsen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den eneste og største Ghetto der findes her i landet er Folketinget hvor alt er blevet DF'iseret til folk har mistede den sunde fornuft og almen dannelse. Tænk engang at de kan sidde deroppe og leve af mine indbetalte skattekroner og så samtidig uden nogen skam i livet brændemærke folk som mig der bor i en almen bolig med fast arbejde og løn.... Ynkeligt.

Min respekt for dem oppe på borgeren er forsvundet... Foragt er alt der er tilbage.

Bjarne Bisgaard Jensen, Finn Egelund, Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Steen Bahnsen, Jørgen Hald, Bjarne Andersen, Jan Weber Fritsbøger, jørgen djørup, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Helene Kristensen, Lars Løfgren, Alvin Jensen, Bettina Jensen, Karsten Aaen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Ole Frank, Katrine Damm, Peter Tagesen, Peter Wulff, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Jonas Nielsen 1. December 2018 kl 16:31.

Tak for din velvalgte og gode kommentar.

Jeg er helt enig med Dig.

Det her er nøje planlagt. Bemærk logikken i forslaget om Ghettoplaner. Først stemples et område eksempelvis Vollsmose. Vupti så jævnes 1.000 lejligheder med Jorden, medens de løgnagtige politikere påstår, at der pludselig står 1.000 nye lejligheder til den samme husleje som før til rådighed for de husvilde. Gu gør der ej FUP & FIDUS.

Når så beboerne er tvunget over i en anden boligafdeling og ikke har fået løst deres sociale problemer,så ryger den nye afdeling på Ghettoplanen og så er det tid til at rive de næste boliger ned og flytte beboerne en gang til.

Med matematisk præcision vil det føre til en omfattende reduktion af almennyttige lejeboliger til en almindelig husleje, der kan betales af lavtlønnede og af borgere på overførselsindkomst.

En kædereaktion med systematisk stempling af boligafdelinger og deres beboere og efterfølgende etnisk og social udrensning af de beboere, som er svagest stillede.

Det er et tilsigtet mål med denne etniske og sociale udrensning af såkaldt utilpassede borgere, som nu er blevet inn at omtale på Christiansborg af flertallet bag denne Ghettoplan. I svinget ryger der lige et par pensionister og uskyldige lejere, som har boet i helt liv i deres afdeling og været tilfreds hermed. Men pyt hvor der handles der spildes, sådan er det politiske flertals indstilling til beboerne.

I er en flok bønder, der kan ofres og kostes rundt i et skakspil intet andet.

Lyt ikke til al den tykke og fedtede tale om at vi alle er i samme båd og nu skal vi i fællesskab modernisere de her områder. Nej det er fup hele vejen igennem. Ønsket er at afvikle og reducere den almennyttige bolig og lade denne erstatte af private udlejningsboliger til markedsleje ( læs langt højere husleje ) og til ejerboliger for et andet klientel af borgere.

Udlændingene: Dem ønsker DF sig skubbet helt ud af samfundet helst på endnu en øde Ø med beskeden: Rejs ad helvede til.

De svagest stillede etniske danskere som flertallet desværre ikke kan komme af med bliver sikkert tilbudt en gratis psykologtime, så de kan komme sig over chokket over at være blevet behandlet så usselt som borger i dette land.

3 partier har ikke deltaget i dette makværk af en lovgivning.

Enhedslisten.
Alternativet.
Det Radikale Venstre.

Alle andre partier i Folketinget inklusiv det nu forhenværende Socialdemokrati ( nu De Forenede Danske Folkepartier DF+S koncernen ) har stemt for denne lovgivning og bifalder dens konsekvenser.

I SF spores der en begyndene tvivl om, hvad partiet egentligt har lagt stemmer til, som Ole Birk Olesen LA og V, C, DF skal forvalte. Det er tid til at komme på bedre tanker SF´ere, det kan nås endnu, i er velkommen tilbage til partier og bevægelser, som vil kæmpe for alle lejeres rettigheder.

Skam Jer danske Socialdemokrater: I er med til at ødelægge Jeres egen boligbevægelse og så lyve overfor beboerne med falske løfter om nye billige lejeboliger, som ingen steder er.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Steen Bahnsen, Jørgen Hald, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Helene Kristensen, Alvin Jensen, Karsten Aaen, Jonas Nielsen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Katrine Damm, Allan Filtenborg, Peter Wulff, Ebbe Overbye, Jesper Sano Højdal, Ellen Jeppesen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Hvad skal der ske i praksis i denne proces - Hvem starter, hvem har pligten til hvad.
Kan lejere smides på gaden, før de har noget andet - Alle skal være ude af en blok, før arbejdet igangsættes.
Hvem udbyder arbejdet. Der skal tilbud ind.
Hvad sker der, hvis boligforeningen nægter at medvirke. Hvis kommunen nægter eller finder en "god" undskyldning. Hvad vis lejerne nægter at flytte sig og sit ud af lejligheden. Eller entreprenørene nægter at bryde det ned, deres branche har bygget op.

Alle involverede bør overveje civil ulydighed. Skid de statistik-procenter et stykke. Kom så igang derude i Nøjsomheden og i de andre gode boligområder.
Så bliver det hele ikke til noget.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Steen Bahnsen, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Claus Nielsen, Alvin Jensen, Karsten Aaen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Hjælp de stakkels politikere ud af deres knibe. På med de gule veste.

Henrik Peter Bentzen, Helene Kristensen, Egon Stich og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

I nullerne forsøgte Fogh, at omdanne almene boliger til ejerboliger. Man kunne få 30% i rabat hvis man købte sin lejlighed. Succesen var til at overse. Jeg mener der blev solgt 3 eller 5. Og jeg ved ikke om ordningen stadig eksisterer, men den blev da luftet enten i foråret eller sidste år af en politiker fra et af de respektive partier bag ideen.
Når man nu ikke kan skubbe til folk, så de køber en ejerbolig, må man rive de eksisterende ned ved at kalde dem ghettoer. Det formindsker massen af almene lejeboliger og man tvinger dermed tidligere beboere og andre på ventelister til at købe en bolig fremfor at leje.

Smart, ikk'?

Henrik Peter Bentzen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Bettina Jensen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Ole Frank og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard

Der findes en dansk gruppe for De gule veste på facebook. Det er i virkeligheden et talerør for NB, DF, fremskridtspartiet osv.. Kan bestemt ikke anbefales.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Nøjsomhed! Bare det at et boligområde er nanvgivet Nøjsomhed - så kan man vel bare se at få det lært: bøj nakken, vær taknemmelig, find dig i hvad somhelst, lad dig koste rundt med og hold op med at brokke dig.

For vi bor nemlig i et velfærdssamfund, at du ved det.

Nå ja, velfærd selvfølgelig for middelklassen og opefter...

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus, Helene Kristensen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Herdis Weins, Trond Meiring og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Den oprindelige franske bevægelse er også anderledes mere tillidsværdig en den danske gruppe, hvor administratorerne pumper artikler fra bl.a. den korte avis, snaphanen m.m. ud i gruppen.

Nu er der fuld gang i salget af ejendomskomplekser til udenlandske investorer, så det er oplagt at følge det samme spor for endnu flere af den slags. Vi sælger gerne alt til udlandet inklusive vore data til life-science - Dong og Seruminstituttet (der kostede staten ca. 1,5 milliarder via et konsulentfirma og lidt hokus-pokus) skifergas? - udnyttelse af havbrug til eksport (det er her, der forurenes) - hvad med en lille tunnel til Sverige? - forsæt selv...

Så en dejlig udsendelse fra det nu fraflyttede Risskov i går, sådan noget går jo ikke i dag - hvor du bliver indlagt, pålagt psykofarmaka og smidt hurtigt ud igen.
Der bliver nogle prægtige ejerboliger ned til vandet, ganske som ved de andre gamle institutioner.

Det kan jo heller ikke passe, at billige lejeboliger i større boliger tager plads for pengemafiaen, så bruger vi bare nogle undskyldninger og nogle procenter til at klare det ubehagelige.
(det er ubegribeligt at man behandler folk på den måde, uden på nogen måde at skelne til andet end den sammenflittede lovmanus og dermed reducerer mennesker til "skrald" - samme tildens til at sende halvvoksne skolesøgende børn tilbage til?

De gule veste? - Måske kunne lidt af temperamentet godt bruges til hjemlige forhold? - Det står sløjt til med protester overfor de sidste mange års reformer og nedskæringer - forringelser, rent ud sagt. Det har vist så lange udsigter - man kunne jo prøve?

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Andersen, Trond Meiring, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@ Katrine Damm
Vi lever altså i en universalistisk velfærdsstat, hvor udgangspunktet er, at alle danske statsborgere har lige adgang til velfærdsbuffet'en.
Adgangen til fx gratis lægehjælp, ungdomsuddannelser, folkepension, boligsikring og SU er da ens for både bankdirektørens og dennes datter og taxachaufføren og dennes søn. Der sondres ikke imellem, om du har betalt 80.000 eller 400.000 kr. skat/år. Uanset hvor meget du betaler ind til fællesskabet har du samme adgang til velfærdsbuffet'en. Hvis der endelig differentieres imellem adgangen til ydelserne, så er hovedreglen, at jo højere indkomst du har, jo mindre kan du få fra fællesskabets kasse - det gælder fx boligsikring. Andre ydelser, som fx. dagpenge er indkomstuafhængig og betinget af et medlemskab af en A-kasse. Jeg synes ikke, du har ret i postulatet:
"Nå ja, velfærd selvfølgelig for middelklassen og opefter..."
Du er velkommen til at dokumentere, at jeg tager fejl.

Jørgen Clausen

Når først en borgmester går ind og arbejder direkte hen i mod at få erklæret et boligområde til en gheto, så er der udelukkende tale om kassetænkning. At skille sig af med de svageste og mest belastende mennesker - Jo, det er fandeme et moderne Danmark det her.

Det begynder at minde mig om Robert Mugabe i Zimbabwe som for et årti siden lovede at gøre noget ved fattigdommen i landet, hvorefter han beordrede bulldosere i gang med at jævne det fattige slumområde omkring Harare med jorden og satte ild til det.

Problem løst.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Andersen, Claus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Peter Tagesen, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Katrine Damm:
Jeg vil gerne se nærmere på dit link, før jeg evt. kommenterer på det.
Har du evt. nogle kommentarer til mine eksempler ?

Nej. Erik Fuglsang :)

Du bad mig om dokumentation, så kan vi tage den derfra, når du har forholdt dig til dokumentation.

Philip B. Johnsen

Konkurencestaten Danmark ultimo 2018

“Budgetter og revision disciplinerer os til at være ansvarlige dvs.: holde os inden for rammerne, til at være rentable, til at skabe overskud til kapital akkumulation.

Dem der falder igennem dette system, de fattige arbejdsløse, afvigere eller kriminelle er selv uden om det.

De har handlet uansvarligt.
De marginaliseres, ekskluderes og neutraliseres.

At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl ikke det politiske systems fejl, men deres egen fejl.

Og den skal den centrale statsmagt nok tage sig af.

Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære.

Den neoliberale frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol.”
Link: http://www.leksikon.org

Velfærd betyder på nordatlantisk god rejse.

Henrik Peter Bentzen, Steen Bahnsen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Hele ghetto-diskursen tjener flere neoliberale formål, herunder:
- Opretholdelse af et samfundsfjendebillede som samtidig bidrager til bortforklaring af kendte fattigdomsproblemer.
- Udgrænsning af den almennyttige boligsektor, som sidder på 'et marked' af mennesker med almene boligbehov, den private sektor ønsker at øge sin profitrater i.
- Politisk terræn at aflede med og skabe resultater i - og såmænd også at lave erhvervsøkonomi med (jvf. seneste eksempel fra Helsingør kommune i indeværende artikel).

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring, Torben Kjeldsen, Philip B. Johnsen, Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar

Katrine Damm :-)
OK, så tager vi debatten i den rækkefølge, du ønsker :-) Det skal ikke skille os ad.

Uanset hvad ulighedsforskningens grand old man, Erik Jørgen Hansen, måtte mene om uligheden, så var mit ærinde at sige, at velfærdsstaten giver alle lige muligheder – fri og lige adgang til uddannelse, sundhed og andre universelle ydelser.

Jeg er godt med, at de lige muligheder ikke har skabt lighed, men det var vel heller ikke det, der var den dybere mening med velfærdsstaten. Den skulle give lige muligheder. Var formålet med velfærdsstaten, at den skulle fungere som en kæmpe omfordelingsmekanisme, hvor formuerne i samfundet hvert år, bl.a. via skattesystemet, flyttes rundt, så alle bagefter havde omtrent det samme ? Næppe. Velfærdsstaten skulle ganske vist understøtte mulighederne for social mobilitet, men den skulle ikke - i min optik - skabe lighed. Den skulle give alle samme muligheder. Og det gør den også, som jeg vurderer det.

At det så forholder sig sådan, at langt fra alle benytter sig af adgangen til at få eksempelvis uddannelse og SU, er en anden diskussion. For mig er det principielt afgørende, om der er lige muligheder. Lighedsdiskussionen er en anden omend også vigtig og interessant diskussion,

Philip B. Johnsen

Det er snart tid til valg, hvilken fremtidigt vælgerne ønsker, kan vælgerne selv afgøre, et politisk nybrud med langt om længe handling på de menneskeskabte klimaforandringer og den stigende økonomiske ulighed eller, at fortsætte S og V blå økonomiske kurs.

Konkurencestaten Danmark ultimo 2018 (fortsat)
Borgerne er blevet gældslaver langt op i middelklassen og dermed økonomisk udsatte og medgørlige eller borgerne er bare fattiggjorte, det er overhoved ikke noget tilfælde, det er lige efter det politiske amerikanske økonomiske forbillede, hvor sikkerhedsnet under den enkelte borger får stadig større masker, hvilket tvinger stadig større dele af befolkningen til at adlyde.

Børnene i fattige familier med syge forældre er i stigende grad selv psykisk syge, svage, udmattede eller kriminelle og helt ude af spillet, hvilket umuliggør et socialt løft, der skal ikke være modstand til kamp for beder løn og arbejdsvilkår, som syg og fattig er borgerne udsat for jobcentrenes ydmygelse og tortur, men det er meningen, det er ingen tilfældighed, det er kernen i den blå økonomiske arbejdsudbuds politik.

Pointen er den billige arbejdskraft i mere usikre job, det er, hvad den blå økonomiske arbejdsudbuds politik og dennes politikerne ønsker at udstyre konkurencestaten med.

I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som de blå økonomisk funderede politikere mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor den generelt blå økonomisk funderede, har den opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige ideelt må tage to job, for at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien’, så de blå økonomisk funderede, har en befolkning, der kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår og ikke helt mætte.

Det er en farlig vej at gå, sådan helt, at tage håbet fra folk.
Individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, der får DDR til at ligne et åbent og frit samfund.

Politikere vil udstyre globalisering med underbetalte arbejdere, der er ansat, som selvstændige daglejere uden overenskomst, der sælger deres arbejdskraft på internettet til tidsafgrænsede projekter.

Husk på hvem der var tidligere beskæftigelsesminister i regeringen.

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Læs om globaliseringens fremtidige arbejdsmarked til de unge:
“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: https://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

Fattigdom i EU.
Link: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_ri...

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Søren Peter Langkjær Bojsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Fuglsang på sin vis har du ret, og det er jo sangen, der synges, de kunne jo bare benytte sig af adgangen til velfærden, nu tænker jeg at du har læst og set at det ikke er så enkelt.

Et enkelt eksempel; min mor har flere alvorlige sygdomme og har brug for hjælp flere gange om dagen også til at komme i bad, og det kommer hun hver dag som den eneste i kommunen. Hvorfor kommer hun det ?- fordi hun er højere middelklasse og har også intellektuelle ressourcer til fx kan brokke og formulere sig til bla til borgmesteren.

Henrik Peter Bentzen, Bjarne Andersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Katrine:
Jeg er med på, at der er forskel på, i hvilken udstrækning vi formår at udnytte adgangen og rettighederne er forskellige. Vi er også enige om, at systemet favoriserer dem, som har den intellektuelle kapacitet og overskuddet til at sætte sig ind i regler, procedurer, klageadgange osv,

Din mors eksempel er illustrativt.

Uanset at myndighederne har en pligt at "udvise god forvaltningsskik", herunder hjælpe borgerne, så er der sikkert mange eksempler på, at myndighederne ikke altid er "overdrevent optaget af" at fortælle borgerne om alle deres rettigheder. De kunne jo have en økonomisk og ressourcemæssig interesse i at "gå lidt stille med dørene" . I hvilken udstrækning det sker, ved jeg ikke, men ombudsmanden udtaler jævnligt kritik af bl.a. myndighedernes håndtering af borgernes rettigheder. Alt andet lige rammer det dem, der ikke forstår at begå sig i det spil, det medgiver jeg.
Glædelig advent :-)

Om igen, der skulle have stået:
Jeg er med på, at der er forskel på, i hvilken udstrækning vi formår at udnytte adgangen til velfærdsydelserne og til vores rettigheder. .....

Helene Kristensen

Erik Fuglsang. Du kan tro der er forskel. Jeg har netop i dag været med til at sende "bekymringsmail" til Odense Kommune. En ung kvinde som er handicappet efter voldsom ulykke med åbent kraniebrud og manglende/forkert behandling efter ulykken, er netop blevet frataget al hjælp i hjemmet. Hun sidder i kørestol og kan ikke selv forflytte sig fra seng til kørestol, fra kørestol til toilet, hun kan ikke selv få kørestolen ud i køkkenet, hun kan ikke på nogen måde nå vandhane eller køleskab. Kan du forestille dig hvordan hun skal komme gennnem de næste dage? Grunden til hun har fået frataget al hjælp i hjemmet er, at hun har været indlagt en uge og derfor ikke har haft brug for hjælp i hjemmet den uge. Systemet kan ikke finde ud af, at hun nu er hjemme og har brug for hjælp, hun skal visiteres forfra, engang i den kommende uge. Så kan man sige vi har alle samme mulighed og rettigheder, men har du ikke en familie eller et netværk der kan hjælpe - kan dine rettigheder ligge et meget lille sted.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Steen Bahnsen, Anne Eriksen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen:
Det var dog et tankevækkende eksempel. Nu kender jeg ikke sociallovgivningen (herunder serviceloven), men det virker jo helt forrykt, at den unge kvinde (i dit eksempel) skal visiteres igen, fordi hun har været indlagt i en uge. Uden dig og andre hjælpsomme sjæle i hendes netværket ville hun da godt nok være ilde stedt. De regler/praksis må straks laves om !!

Torben Kjeldsen

Alene ordet ghetto viser at mange danske politikere er blevet diskursblinde, åbenbart førende til almen dumhed og instrumentalisme. Bare for at vinde stemmer eller? Yderfløjen har vundet diskursen og magten, især når midten løber med for at få stemmer. Kære politikker, hvis du er forført til drømmen om rent samfund, så husk du er ikke den første der løb med, det er sket før. I sit kampskrift, Mein Kampf, skrev Hitler bl.a., at propagandaen skulle “henvende sig til massen”, ligesom den måtte være “folkelig og indstille sit åndelige niveau på opfattelsesevnen hos den mest indskrænkede blandt dem, den henvender sig til”. Lige nu taler og medvirker du til at de laveste kræfter hos de få får magt. Vågn op, og genvind din fornuft. Der er ingen, ingen positive gevinster ved at lave ghettolister eller rive boliger ned. Nævn bare et rationelt argument, bare et der på sigt kan forbedre mennesker liv.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Steen Bahnsen, Bjarne Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar

Alle appeller til vore folketingspolitikere om at 'vågne op' er i sig selv dissocierende for vores forståelse af hvad der foregår. De er vågne, og pisseligeglade. Uden dén erkendelse aner vi jo ikke hvad vi er oppe imod. Eller nede med.

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

tjah bettina jensen, dette medfører så i mine øjne at borgerlige politikere ER onde, men det kan jo ikke passe,
den eneste forklaring jeg kan komme på er at de er så fokuserede på dem selv og deres karrierre at samfundet for dem er uvirkeligt, de lever i en anden verden hvor virkeligheden består af økonomiske relationer og sammenhænge, deres fokus er på penge og mennesker ses kun som aktører i økonomien,
på venstrefløjen er fokus på menneskers trivsel, og økonomien er kun et sekundært fænomen som skal sikre denne trivsel ved at sikre at ingen lider nød af økonomiske grunde.

men så er der jo absolut ingen grund til at stemme på borgerlige politikere de er jo slet ikke nødvendige for at økonomien kan fungere, virksomhederne kan klare sig selv uden politiske barnepiger og de rigeste bliver jo aldrig fattige, selv uden politikere til at hjælpe dem med at rage mere til sig,
men dermed siger jeg vel at vælgerne opfører sig idiotisk, da de jo rask væk stemmer på borgerlige politikere, men det er der flere grunde til, mange tror på borgerlige politikeres løgne om at bare økonomien øges, vil dette i sig selv gøre livet bedre for alle, og når medierne aktivt sælger den og andre løgne er det jo ikke sært at nogen tror på dem,
og så er sorteper endt hos medierne og dermed deres ejere, som jo er netop de rige som får udbyttet af borgerlige politikeres tyveri fra samfundet.
ovennævnte er selvfølgelig ikke hele forklaringen, en anden meget vigtig faktor er at det er lykkedes magthaverne at dæmonisere venstrefløjen med vedholdende og massive løgnekampagner, så almindelige mennesker tror at deres hverdag vil blive fattigere hvis vi får en venstrefløjs-regering,
hvilket i dag vil sige en regering baseret på partier til venstre for S som jo er borgerligt selvom de ikke vil sige det lige ud selv, men en sådan regering ville faktisk kunne gøre danmark godt igen, for alle.

Steen Bahnsen, Henrik Peter Bentzen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Bettina Jensen
03. december, 2018 - 00:13

"Alle appeller til vore folketingspolitikere om at ’vågne op’ er i sig selv dissocierende for vores forståelse af hvad der foregår. De er vågne, og pisseligeglade. Uden dén erkendelse aner vi jo ikke hvad vi er oppe imod. Eller nede med."

Kære Bettina,
Det afhænger faktisk af hvad der defineres som "søvn". Ifølge visse kilder lever det meste af menneskeheden i relativ dyb søvn...dvs. mennesket lever yderst sjældent op til de muligheder det bærer i sig. Det udnytter kun en ganske lille del af dets latente evner. For at være vågen i en større grad og i længere tid af gangen, er man nød til at arbejde på det og på den rette måde...og det kan ikke gøres rigtigt uden, som konsekvens, at samvittigheden vækkes. Hvis den vækkes, hvis der skabes forbindelse med den, og den begynder at tage del i vores gøren og laden, ville vi se en helt anden kvalitet i samværet mellem mennesker og andre organismer m.m.. Men vi ser det ikke fordi vi bilder os ind at være fuldt vågne - og det er netop en altafgørende del af søvnen. Hvad er vi vågne til?
Om politikere kan man sige, måske lidt kynisk set, at de, på grund af klimaet i deres omgivelser og fraværet af egen bevidsthed, dannes til at være udspekulerede væsner i hvem der primært opstår falske ønsker - dvs. ønsker der ikke baseres på det de udadtil giver udtryk for, men i virkeligheden kun er til for at opnå egoistiske mål. Dette udelukker, blandt mange andre ligeså delikate og subtile, mulige menneskelige attributter, samvittighed, som i sig bærer evnen til at kunne inkludere andre og andet end én selv. Det kunne ikke finde sted hvis disse mennesker var i kontakt med deres samvittighed. Men den er uden for rækkevidde - forbindelsen er afbrudt. "Atlantis" er sunket dybt ned i havet og vi kan ikke finde det. Følelseslivet er afstumpet, overfladisk. Politikere er, som så mange andre, fanget i et svøb, sunket i et dyb, opslugt af et mørke, og er ude af stand til at se deres egen situation.
At påstå de skulle være vågne er langt fra sandheden - det viser måske mere at du ikke selv ser det virkelige problem...det er ikke muligt, iflg. ovenstående, at bedrive "ondskab", at være "ligeglade" i vågen tilstand! De ved, med andre ord, ikke hvad de gør - de føler det ikke - de ledes af falskhed! Og jo dybere søvnen er, jo mere skade vil der forvoldes. Og DET er den virkelige fare... Og derfor er det så meget mere vigtigt, når muligheden er der, at der stemmes på dem der er mest i kontakt med deres samvittighed - det er vores eneste mulighed for at ændre noget til det bedre...kan vi spore dette, kan vi ledes af denne rettesnor, kan vi genkende det når vi møder det? For det kræver at vi, hver især, selv er i kontakt med vores egen samvittighed - i det mindste en gang imellem...og når det kræves...

"bettina jensen, dette medfører så i mine øjne at borgerlige politikere ER onde, men det kan jo ikke passe"

Hvis ondskab, som bl.a. Arendt er inde på, opstår og forceres af banalisering, er vore politikere onde - eller rettere; de opererer i ondskab. Ondskab behøver ikke at være intenderet for at finde sted; den kan være dissocieret, i dén forstand at den ignoreres (dvs. håndteres kognitivt) mens den udspilles.

Store dele af den såkaldt oplyste verden; herunder navnligt den vestlige, opererer også i ondskab, når den f.eks. definerer afrikanske lande som udviklingslande, når der i virkeligheden er tale om afviklingslande i medfør af kolonitidens plyndring, besættelser og hærgen og siden den postkoloniale epokes raffinerede kultur- og økonomiimperialisme.