Læsetid: 7 min.

Klar til at spille for en rigtig skidt sag

Saudi-Arabien vil ikke kun være kendt som landet, der parterer systemkritikere. Milliardinvesteringer i internationale sportsbegivenheder skal give kongedømmet et bedre image. Og bag kulisserne arbejder magthaverne efter alt at dømme også på at købe Manchester United
Novak Djokovic, der her ses under en tenniskamp i Paris sidst i oktober, skal sammen med Rafael Nadal spille en opvisningskamp i Jeddah i Saudi-Arabien senere på måneden. Et PR-nummer, der ikke er blevet lettere at forsvare efter Jamal Khashoggis død på det saudiske konsulat i Istanbul.

Novak Djokovic, der her ses under en tenniskamp i Paris sidst i oktober, skal sammen med Rafael Nadal spille en opvisningskamp i Jeddah i Saudi-Arabien senere på måneden. Et PR-nummer, der ikke er blevet lettere at forsvare efter Jamal Khashoggis død på det saudiske konsulat i Istanbul.

Julien Mattia

1. december 2018

Den 26. oktober afholdt to mænd et pressemøde i Paris, hvor de forsøgte at bortforklare en rigtig, rigtig dårlig sag.

De to mænd var verdens bedste tennisspillere, Novak Djokovic og Rafael Nadal. Og på pressemødet prøvede de efter bedste evne at forsvare deres beslutning om, at de – formedelst en stor pose penge – havde takket ja til at spille en opvisningskamp i Saudi-Arabien i slutningen af december.

Aftalen om at spille kampen, der var betitlet med det pompøse navn »King Salman Tennis Championship,« blev offentliggjort den 7. oktober – dagen efter at Reuters meddelte, at den saudiske journalist og dissident Jamal Khashoggi var forsvundet på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.

Og efterhånden som de grusomme detaljer om drabet og parteringen af Khashoggi lækkede til omverdenen, begyndte det at hagle ned med kritik over de to tennisstjerner for deres beslutning om at kaste glans over det saudiske regime ved at lade sig købe til at spille en meningsløs opvisningskamp i Jeddahs ørken.

Derudover havde saudierne ikke gjort sagen nemmere for Djokovic og Nadal ved dagen før pressemødet i Paris at indrømme, at Khashoggi rent faktisk var blevet dræbt inde på konsulatet i en planlagt aktion.

Men selv ikke denne indrømmelse kunne få de to tennisstjerner til at aflyse tenniskampen og vinke farvel til det betydelige honorar, som fulgte med.

»Jeg er godt klar over, at der er sket noget slemt derinde (i konsulatet, red.),« sagde spanske Nadal skarpsindigt. Før Novak Djokovic supplerede:

»(Men) lige nu har vi ikke nok viden, så vi bliver nok nødt til at kigge lidt nærmere på det hele.«

Disse bemærkninger formildede mildt sagt ikke kritikerne, der mindede om en lignende sag fra starten af 1980’erne, hvor John McEnroe afslog et tilbud på en million dollar for at spille en opvisningskamp mod Björn Borg i det apartheidstyrede og boykotramte Sydafrika. Og det var ellers dengang, hvor en million dollar var virkelig mange penge, og hvor tennisstjerner ikke tjente nær så meget som i dag.

For McEnroe var det dog en nem beslutning at træffe, for som den amerikanske tennislegende senere har forklaret, så var det selv som 21-årig ikke svært for ham at regne ud, hvorfor apartheidstyret var så ivrig efter at se ham på sydafrikansk jord:

»Jeg sagde til mig selv: ’Dette er en kæmpe sum penge, men der er en grund til, at de tilbyder dig det – de vil udnytte dig og bruge dig som et propagandaredskab.’ (…) Jeg var 21 år, men jeg kunne godt gennemskue, hvordan tingene hang sammen. Og jeg ville ikke være deres villige redskab.«

Samme konklusion er det åbenbart ikke så nemt for vore dages tennisstjerner at komme frem til.

Saudi Vision 2030

Invitationen til Nadal og Djokovic om at spille i Jeddah er dog ikke en enkeltstående begivenhed. Den skal ses som et led i en koordineret indsats fra det saudiarabiske regimes side på at rebrande landet ved hjælp af internationale sportsarrangementer.

I mange år var lederne i det islamistiske og ultrakonservative kongedømme ellers ophøjet ligeglade med sport. De havde deres uudtømmelige oliereserver, og det var tilstrækkeligt for dem.

Men efterhånden som det er begyndt at dæmre for magthaverne i Riyadh, at fremtidig teknologi vil reducere den globale afhængighed af olie, er man begyndt at se sig om efter nye indtægtskilder; og en af de strategier, man er slået ned på, er at gøre Saudi-Arabien til centrum for udenlandske investeringer.

Problemet er imidlertid, at ingen gider investere i et tillukket og reaktionært kongedømme langt ude i ørkenen, så for at tiltrække investorer må Saudi-Arabien først få sig et nyt image.

Det nytter ikke, at man primært er kendt som landet, hvor systemkritikere bliver myrdet, og hvor kvinder bliver holdt under kommando af mandlige værger, der bestemmer, om de må rejse, studere eller gå til læge.

Derfor iværksatte Saudi-Arabien for et par år siden en ny plan for udvikling af kongedømmet med titlen Saudi Vision 2030.

Drivkraften bag planen er landets kronprins, Mohammed bin Salman – ham, der ifølge mange kilder er impliceret i mordet på Khashoggi. Og et af de bærende elementer i planen er at transformere landets internationale image fra middelalderligt ørkenstyre til moderne oliestat ved at gøre det til centrum for sportsbegivenheder.

Eller som Adam Coogle, der er researcher i mellemøstlige forhold hos Human Rights Watch, formulerede det over for det tyske medie Deutsche Welle:

»De prøver at hvidvaske landets image, når det i virkeligheden er et ufatteligt undertrykkende sted.«

Adam Coogle påpeger, at Saudi-Arabien tydeligvis har taget ved lære af nabolandet de Forenede Arabiske Emirater, der i mange år har kørt efter en lignende strategi.

»Styret i de Forenede Arabiske Emirater er lige så undertrykkende (som i Saudi-Arabien, red.). De udøver tortur, folk forsvinder, systemkritikere fængsles. Men de har været i stand til at rense deres image på den internationale scene ved at være vært for store sportsarrangementer inden for golf, tennis, cricket, motorsport og rugby samt naturligvis ved at eje en af verdens største fodboldklubber i form af de engelske mestre fra Manchester City.«

Saudi-Arabien har også kastet sig over alle de sportsarrangementer, som de har kunnet lokke ned i ørkenen.

Således var kongedømmet vært for sin første internationale boksekamp, da det i september afholdt finalen i supermellemvægt i World Boxing Super Series. Og for nylig lagde Jeddah græstæppe til en oppustet venskabskamp mellem Brasilien og Argentina.

I denne måned vil åbningsløbet i den nye Formula E-sæson også blive kørt i Saudi-Arabien. Og til januar afholder det italienske fodboldforbund deres såkaldte Supercoppa mellem Juventus og AC Milan i Riyadh.

Har Manchester United i sigtekornet

Mohammed bin Salman og hans kohorter rykker i det hele taget frem på den internationale sportsscene i denne tid. Og for nylig blev det afsløret, at de er meget tæt på at sikre sig nogle af de helt store juveler i den globale idrætsverden i form af et par af fremtidens største fodboldstævner.

Det kom frem, da FIFA-præsident, Gianni Infantino, lancerede sine planer om at lancere et nyt og udvidet VM for klubhold og en global udgave af Nations League som erstatning for den nuværende Confederations Cup, som der ikke rigtig er nogen, der går op i.

For at mønstre opbakning til sine planer pralede FIFA-præsidenten med, at han havde skaffet sponsorer, der ville smide 25 milliarder dollar for en del af rettighederne.

Da han blev spurgt, hvem disse sponsorer var, blev han dog noget fåmælt. Men sponsorernes identitet var kun en hemmelighed i kort tid – så kunne Financial Times oplyse, at det er Saudi-Arabien og deres faste samarbejdspartner i form af den japanske investeringsbank SoftBank, der er villig til at poste penge i turneringerne – utvivlsomt på betingelse af, at saudierne står øverst på listen over værtslande.

Oprindelig var det meningen, at FIFA’s øverste råd skulle vedtage de nye stævner – og det økonomiske samarbejde med Saudi-Arabien – på deres møde i Rwanda i slutningen af oktober.

Men så begyndte verdenspressen pludselig at interessere sig for den beklagelige sag med en forsvundet systemkritiker på det saudiske konsulat i Tyrkiet. Og så var det ikke længere comme il faut at indgå store partnerskaber med ørkenstaten. Så i stedet blev sagen sparket ud i det høje græs indtil næste møde i FIFA-toppen til foråret.

Og mens vi venter på en afgørelse i den sag, svirrer luften med rygter om, at Saudi-Arabien er ved at forberede et bud på en af verdens største fodboldklubber.

Ligesom Qatar og de Forenede Arabiske Emirater ønsker styret i Riyadh at opnå den internationale anerkendelse og soft power, der er koblet til de mægtigste aktører i fodboldverdenen. Og den klub, som saudierne skulle have i sigtekornet, er Manchester United.

Saudi-Arabien har i forvejen en lang tilknytning til netop klubben fra Nordvestengland. Uniteds ældste sponsoraftale er med Saudi Telecom, og sidste år indgik Saudi-Arabien og Manchester United et såkaldt ’strategisk partnerskab’, der i bund og grund handler om, at United får en masse penge for at hjælpe med at udvikle fodbolden i kongedømmet.

Samtidig er det en af de få storklubber, Saudi-Arabien kan komme i nærheden af. Barcelona og Real Madrid er beskyttet af deres strukturer med medlemsejerskab. Bayern München er hegnet ind af de tyske regler om forbud mod dominerende enkeltaktionærer. Paris Saint-Germain og Manchester City er som bekendt allerede på arabiske hænder. Og Liverpools amerikanske ejere er i gang med et langsigtet udviklingsprojekt.

Så det mest attraktive bud i udstillingsvinduet er Manchester United.

Om saudierne gør alvor af deres overvejelser om at lægge et bud på de røde djævle, kan kun tiden vise. Men det er hævet over enhver tvivl, at kongedømmet i de kommende år vil manifestere sig markant på den internationale sportsscene. Også selv om den højtprofilerede tenniskamp mellem Nadal og Djokovic endte med at blive aflyst.

Ikke fordi tennisspillerne fortrød deres tilsagn. Men fordi Nadal vred om på anklen og måtte opereres i starten af november.

Mod sportsskader kæmper selv oliemilliardærer forgæves.

Ifølge alle indicier var det den saudiarabiske kronprins Mohammed bin Salman, der beordrede mordet på den saudiske journalist, Jamal Khashoggi, og nye oplysninger giver murren i geledderne i kongeriget. Kronprinsen sidder dog stadig tungt på magten
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu