Et liv er forbi: Natalia Cortzen Nielsen

For Natalia Cortzen Nielsen handlede det om at leve, inden man døde. Ikke gå og ruge over tingene, men lytte til sin yndlingsopera, La Bohème, og danse sin yndlingsdans, Valse Boston, i sin yndlingskjole (den pink balkjole i silke) så tit, muligheden bød sig. Sætte sig ind i bilen og køre afsted med det samme, hvis der var et sted, man gerne ville besøge.

Hun blev født i Sankt Petersborg – det daværende Leningrad – i 1947 og voksede op i et hjem, der tilhørte det såkaldt bedre borgerskab.

Det gik ikke godt i spænd med det kommunistiske styre, og hun oplevede flere gange, at familiemedlemmer blev kaldt til forhør hos KGB. Det skete også for hende selv, da hun var ung og studerede journalistik på universitetet i byen.

Det var på studiet, hun mødte en ung russiskstuderende fra Danmark. Snart blev han hendes ægtemand nummer to, og de besluttede at flytte til Danmark sammen med hendes søn fra første ægteskab. Da hun fik sin udrejsetilladelse, blev KGB pludselig meget interesserede i hende som spion i Danmark. Hun afviste. Det kunne de godt glemme alt om.

Den 8. december 1974 landede familien i København, og flyttede ind i en lejlighed på det kollegium i Virum, hendes mand bestyrede.

Ingen hyggekommunisme

Til hendes store ærgrelse var kollegiet fyldt med den ene langhårede, studentikose DKP-sympatisør efter den anden. Så hendes mand måtte simultantolke lange foredrag om Gulag og KGB’s forhørsmetoder, som hun holdt for kollegiebeboerne, når hyggekommunismen blev for meget.

I 1976 fik de en datter sammen, men ægteskabet vaklede, og i 1984 gik de fra hinanden. De efterfølgende godt 20 år arbejdede hun som tolk og oversætter.

En sommeraften i 2001 var Natalia Cortzen Nielsen til en klassisk koncert i Tivoli. Hun havde sin nålestribede spadseredragt på. I den anden ende af koncertsalen sad Mogens Nielsen, og han var fuldstændig overrumplet af hendes elegance og stil. De udvekslede telefonnumre, og kort tid efter blev de gift og flyttede sammen i hans hus i Birkerød.

Noget af det første, hun gjorde, var at lave hele haven om. Hun plantede hindbærbuske, dahliaer og bonderoser. Såede urter i krukker og gjorde plads til et hønsehus, så de kunne sælge æg i en lille bod ud til vejen.

Hun elskede at invitere til sammenkomster, og der var for det meste altid plads til en ekstra rundt om bordet – lige fra den nærmeste familie til en buschauffør, hun var faldet tilfældigt i snak med på vej hjem. En aften kom sønnen Georgij til middag og så således til sin overraskelse, at den hjemløse mand, han kendte fra sin vanlige S-togsrute, også sad med ved bordet.

Selv følte hun sig allermest i live, når hun var i teateret, i operaen eller i en klassisk koncertsal. Og når hun dansede.

Sammen med Mogens oprettede hun foreningen Cotillion Dance. Medlemmerne talte blandt andre flere herboende russere, og gruppen mødtes mindst én gang om ugen og øvede klassiske baldanse som polka, mazurka, vals og cotillion. Tre gange om året blev der holdt bal med champagne, store skrud og selvfølgelig dans.

Mogens og hun var et udmærket dansepar, selv om hun kunne være lidt svær at følge. Hun havde sin helt egen rytme, gik sine egne veje. Det viste sig endnu en gang, da hun inviterede en homoseksuel russisk danselærer til at gæsteundervise i foreningen. Det faldt flere for brystet – særligt nogle af de medlemmer, der var højt placerede inden for den russiskortodokse kirke i København.

I et brev til alle foreningens medlemmer gjorde hun det klart, at hvis nogle af dem fortsatte med at diskriminere og lægge andre mennesker for had på grund af seksualitet, ville hun melde dem til politiet.

»Med venlig hilsen Natalia Cortzen Nielsen, heteroseksuel – medlem af den russiskortodokse kirke,« ironiserede hun til slut i brevet.

Fire år før sin død fik Natalia Cortzen Nielsen konstateret aggressiv brystkræft. Men hun ville ikke have kemo, og hun ville ikke opereres. Hun ville samle svampe og brændenælder i Rude Skov med sine børn, hun ville køre en tur til Tyskland med Mogens, hun ville tage den pink silkekjole på, eller den turkise. Hun ville til det store bal i Wien. Hun ville gøre tingene på sin egen måde.

Den 2. oktober 2018 døde Natalia Cortzen Nielsen, 71 år gammel.