Læsetid: 8 min.

Mændenes internationale kampdag: »Åååh … Sådan noget følger jeg slet ikke med i«

Kampdag?! Jeg aner ikke, hvad du taler om!
Alle ved, at 8. marts er kvindernes internationale kampdag. Knap så mange ved til gengæld, at mændene har en pendant, nemlig mændenes internationale kampdag, som altid markeres 19. november. Vi har spurgt 10 danske mænd, hvordan de fejrede den i mandags

Frederik S. Troels-Smith

24. november 2018

Alle ved, at 8. marts er kvindernes internationale kampdag. Knap så mange ved til gengæld, at mændene har en pendant, nemlig mændenes internationale kampdag, som altid markeres 19. november. Vi har spurgt 10 danske mænd, hvordan de fejrede den i mandags.

Christian Braad Thomsen

Filminstruktør

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag?

»Åååh … Sådan noget følger jeg slet ikke med i. Jeg aner slet ikke, hvad du taler om. Jeg havde overhovedet ikke hørt om den.«

— Hvad lavede du så?

»Jeg lavede det, jeg laver hver dag, nemlig at skrive.«

– Hvis du havde vidst, at det var mændenes dag, havde du så gjort noget anderledes for at markere den?

»Nej. Nej, overhovedet ikke. Jeg går slet ikke op i sådan noget.«

Dennis Kristensen

Tidligere formand for FOA

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag?

»Jeg må med skam meddele, at den dag har jeg slet ikke kendskab til.«

— Hvis du havde kendt til den, havde du så gjort noget for at markere den?

»Jeg ville begynde med at sætte mig ind i, hvad den handler om, og hvorfor den bliver afholdt. Kvinderens kampdag blev stiftet i 1910 på den internationale kvindekongres og har været markeret lige siden. I og med jeg har arbejdet i FOA, som har lidt over 80 procent kvindelige medlemmer, var det en vigtig dag for os. Men også en dag, der var baseret på, at kvinderne i 1910 stod i en situation, hvor de ikke havde del i samfundets beslutninger – stemmeretten kom først i 1915. Derfor vil mit første behov være at vide, hvorfor man har stiftet en kampdag for mænd – hvad skal vi kæmpe for?«

»I 2018 får kvinder stadig mindre i løn, og ser vi på ligestilling i øvrigt varetager kvinderne for eksempel størstedelen af de huslige opgaver. Jeg synes, det er kvinderne, der har brug for at kæmpe. Ikke mændene.«

Harun Demirtas

Sygeplejerske og næstformand i Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag?

»Jeg er sygeplejerske og arbejder derfor i et kvindedomineret fag. Derfor har jeg altid brændt for mandens sag, og som sygeplejerske har jeg oplevet, hvordan mænds behov ofte overses i sundhedsvæsenet. Det kan godt være, at mænd får topposterne og den gode løn, men når det kommer til sundhed, er det mændene, som bliver ramt af uligheden. Derfor lavede vi et arrangement i Dansk Sygeplejeråd, hvor vi satte selvmord blandt mænd på dagsordenen. Vi fik forskere og politikere til at komme og tale om, hvorfor det er et problem, og hvordan vi kan blive bedre til at håndtere det. Jeg var selv vært, og der kom omkring 60 deltagere.«

— Hvad var den vigtigste pointe fra jeres arrangement?

»Vi skal som mænd blive bedre til at give udtryk for vores behov, for eksempel skal vi blive bedre til at tale om følelser og om ensomhed. Som samfund skal vi også blive bedre til at give mændene plads. Da jeg arbejdede som sygeplejerske på en børneafdeling, var det altid moren, som fik en seng, fordi moren skulle passe barnet, som om faren ikke eksisterede. Faren fik bare en stol, som han både skulle sidde i og sove i. Samfundet glemmer tit farens rolle, og det skal vi som mænd gøre opmærksom på, tale om og forsøge at gøre noget ved.«

— Hvordan vil du fejre 19. november næste år?

»Jeg har ikke besluttet mig endnu. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg igen vil lave et arrangement og sætte mænds sundhed på dagsordenen.«

Lars R. Møller

Pensioneret oberst og tidligere chef for Hærens Kampskole

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag? 

»Det kan jeg sige ganske hurtigt: Det gjorde jeg overhovedet ikke. Og jeg anede ikke, det var mændenes internationale kampdag. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg også været jamrende ligeglad.«

— Hvad lavede du så?

»Jeg var ude og køre mig en lille tur på min mountainbike. Så skrev jeg på min næste bog og var ude at gå med hundene i to timer.«

— Hvis du havde vidst, at det var mændenes dag, havde du så gjort noget anderledes for at markere den?

»Overhovedet ikke. Men på den anden side er jeg meget solidarisk: Havde det være kvinderens kampdag, havde jeg heller ikke gjort noget. Det er noget pjat.«

Henrik Marstal

Musiker, debattør og folketingskandidat for Alternativet

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag?

»Jeg markerede dagen ved at tage på apoteket, hvor jeg skulle hente noget til min lille dreng, som jeg lige har været på en ret vellykket barselsorlov med. Jeg synes, det var ret besynderligt, at det, jeg skulle have, stod på en hylde med overskriften ’Mor & Barn’. Der følte jeg mig enormt ekskluderet, og jeg syntes, det sendte et meget gammeldags signal om, at det kun er mødre, der tager sig af børnene. Så det gik jeg hjem og skrev et facebookopslag om, der starter med sætningen ’Sig mig, lever vi i 1950’erne eller hvad?’ Og det er jo en slags minimarkering af mændenes kampdag.«

— Hvorfor havde du ikke behov for at gøre noget mere end det?

»Jeg ser ikke mig selv som en, der aktivt skal gå med i en mandekamp. Jeg vil hellere gøre noget de andre dage om året. Jeg vil gerne debattere mænds rolle i den nye ligestillede verden, og jeg synes for eksempel, det er vildt spændende at tale med unge mænd om, hvordan de skal flirte og lægge an på kvinder fremover i disse #MeToo-tider.«

— Er der en mandebevægelse i gang?

»For to år siden skrev jeg på mændenes internationale kampdag et indlæg, hvor jeg efterlyste en samlet mandebevægelse. Jeg genlæste indlægget og konstaterede først, at der ikke er sket noget på den front, men så slog det mig: Mænd går ikke på barrikaderne. De mødes i stedet om kantinebordet. Det er i frokostpausen, mandekampen kæmpes, når mænd i hverdagen taler om #MeToo, barsel til fædre og det kønsopdelte arbejdsmarked. Hvis man tror på, at det er der, kampen lige nu føres, så tror jeg faktisk på, at den findes.«

Rasmus Brygger

Debattør og chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag?

»Det gjorde jeg ved at lave mad.«

— Hvad lavede du?

»Jeg lavede lasagne til min kæreste.«

— Hvordan vil du fejre 19. november næste år?

»Der vil jeg nok gøre hovedrent efter, at jeg har lavet mad.«

Christian Groes

Antropolog og kønsforsker på RUC

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag?

»Markerede og markerede. Jeg sad på et fly på vej hjem fra Los Angeles og drak et glas rødvin.«

— Har mænd brug for en kampdag?

»Jeg synes, det kommer lidt an på, hvordan kampdagen defineres. Og den definition mangler. Skal det være en slags fars dag, hvor man hylder mændene i sit liv og siger til lykke til sin far, kæreste, søn og kollega? Det kunne være en meget fin rituel handling, men der var ikke nogen, der sagde til lykke til mig i går for at være mand.«

»Det kunne også være en politisk kampdag, men så synes jeg, at dagen skulle bruges til at sætte fokus på de områder, hvor mænd er hårdere ramt end kvinder. Vi er for eksempel oftere ensomme, vi er mere udsatte, vi er oftere kriminelle, og vi misbruger mere og dør tidligere. Begge definitioner er fine, og jeg støtter gerne begge dele. Men lige nu er jeg faktisk lidt usikker på, hvad vi bruger dagen til at fejre.«

René Fredensborg

Journalist og forfatter

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag?

»Ved at holde en fridag med mine seksårige tvillinger. Jeg bagte boller og vaskede tøj og spillede både ludo og skak og lavede mad fire gange i alt. Jeg var både mor og far og legeonkel. Uden at jeg opdagede, at det reelt var mændenes kampdag.«

— Hvis du havde kendt til den, havde du så gjort noget for at markere den?

»Så havde jeg gjort fuldstændig det samme, for hvem gider stå på gaden og råbe om ligestilling for mænd? Altså, jeg kender ikke nogen kvinder, der er interesseret i sådan en klagesang. Vi har jo på den måde byttet roller.«

– Hvordan vil du fejre 19. november næste år?

»I morgen er vi nogen, der optager et nyt YouTube-show ved navn Mansplaining – med undertitlen: ’Der er så meget mænd ikke forstår’. Det håber jeg at markere næste års kampdag med.«

Uffe Elbæk

Politisk leder for Alternativet

— Hvordan markerede du mændenes internationale kampdag?

»Det gjorde jeg overhovedet ikke. Jeg var udmærket opmærksom på, at det var mændenes kampdag, men jeg slæbte møbler hele dagen, fordi jeg stod midt i en flytning.«

— Havde du gjort noget anderledes, hvis du ikke skulle bruge dagen på at flytte?

»Nej, det havde jeg nok ikke. Men dagen er helt klart en god anledning til at diskutere, hvordan mænd egentlig har det. Det er lang tid siden, man har diskuteret mænds livskvalitet eller mangel på samme, og mænd er utrolig dårlige til at tale om, hvordan de har det.«

»Jeg kan mærke, at jeg ikke har noget forhold til dagen endnu. Det var jo en folkelig bevægelse, der fødte kvindernes internationale kampdag den 8. marts, og jeg oplever ikke, at mandens dag er født ud af en lignende bevægelse. Hvis den skal have et liv og få en betydning, så kræver det, at der er en offentlighed omkring den.«

Flemming Møldrup

Vært på programmerne ’Kender du typen?’ og ’Vild med bøger‘

— Hvordan markerede du mændenes kampdag?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg tror ikke, jeg markerede den. Jeg kunne godt se på Facebook, at der var noget i gang, men det var ikke nok til at få mig op i aktivistzonen.«

— Hvad lavede du så?

»Jeg var på arbejde på DR, hvor jeg skrev manuskript til mit bogprogram. Faktisk talte jeg i telefon med Daniel Dencik, der har skrevet en bog om to tvillingbrødre, der slås med en masse ting. Så på en eller anden måde brugte jeg alligevel mandagen i mændenes tegn.

— Hvis du havde kendt til dagen, havde du så gjort noget for at markere den?

»Det tror jeg ikke. Nu spørger jeg måske lidt provokerende, men har mændene brug for en kampdag? Er der ikke andre ting, der skal løses først – som for eksempel ligeløn? Jeg synes, man kan starte der, og så kan vi tale om, hvad mænd skal kæmpe for efterfølgende. Jo, hvis man skulle bruge den på noget, skulle man måske tale om, at der findes nogle mænd, der føler sig lidt pressede og udsatte på grund af #MeToo, fordi de frygter, at det kan blive en folkedomstol.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Næste gang, skal I nok spørge FØR dagen - ikke EFTER. Hvis det altså er noget, I vil gøre opmærksom på.

ulrik mortensen

The lost boys. Der er absolut brug for en mændenes internationale kampdag til at gøre opmærksom på de problemer mange mænd har. F.eks. uddannelse eller manglende uddannelse. I England f.eks. har en pige født i 2016, 75% større chance for at få en universitetsuddannelse (og dermed fede jobs) end sin bror også født i 2016. Samme tendens i resten af den vestlige verden.
https://www.bbc.com/news/education-36266753