Læsetid: 3 min.

I retten: »Okay ja, det er en rigtig kniv. Men jeg brugte den kun til franskbrød«

I retssal 101 i Retten på Frederiksberg er en psykisk syg mand anklaget for at have truet sig til sodavand, cigaretter og morgenmad fra en tankstation og en bager i Vanløse
En 50-årig libanesiskfødt mand er tiltalt for røveri og trusler med kniv.

En 50-årig libanesiskfødt mand er tiltalt for røveri og trusler med kniv.

Mia Mottelson

1. december 2018

W er klædt i koboltblåt fra toppen til tåen to meter længere nede. Blå gummisko, blå dunjakke og et blåt sportssæt med en reklame for en energidrik på brystet. Han kigger smilende rundt, da han bliver ført ind i retssal 101 af to betjente i skudsikre veste og nikker til en tilhører, som sidder forskanset bag en væg af pansret glas.

Der er koldt i salen, men forsvarer Lene Sejersen signalerer alligevel til W, at han skal tage dunjakken af. Det ser bedst ud sådan.

W har siddet varetægtsfængslet i over syv måneder. Han er sigtet for to tilfælde af røveri. Først stjal han varerne, og så beskyttede han dem ved at true med en kniv. Det er det samme som røveri, forklarer den offentlige anklager.

W forklarer, at han nægter sig skyldig. Jo, han var både på en tankstation og i en bagerforretning den efterårsmorgen i 2017, men han har ikke stjålet noget. Og slet ikke truet nogen, forklarer han med ord i lynhurtig staccato.

Kemisk bombe

»Må jeg have lov at vise dig noget video?,« spørger anklageren W.

»Ja tak,« svarer han oprigtigt høfligt.

Anklageren mener både, at W skal udvises, og at han skal idømmes behandlingsdom – men på ubegrænset tid.

Mia Mottelson
På videoen ser man W på en tankstation. Han fylder sodavand i en sportstaske og går op mod kassen, hvor en ekspedient venter på at betjene ham. Man ser W lange ud efter ekspedienten og ramme ham i ansigtet. Dernæst finder han en kniv frem.

»Det ligner utrolig meget en kniv, du har i hånden,« konstaterer anklageren og pauser filmen på et billede af W med en kniv i venstre hånd.

W kniber øjnene sammen og kigger grundigt på skærmen.

»Nej, jeg har ingen kniv. Kun en taske,« svarer W med overbevisning i stemmen.

»Du kan ikke se nogen kniv her?« Anklageren peger mod skærmen.

»Nej tak, jeg kan ikke se nogen kniv,« svarer W.

Anklageren siger, at hun synes, hun kan se en kniv på billedet, og at ekspedienten den aften også så en kniv.

W’s ord kommer hurtigere og hurtigere, mens han forklarer sig.

»Englænderne. Bombe. Hallucinationer.«

Dommeren bryder ind.

»Kan du være sød at tale lidt langsommere, jeg kan ikke forstå, hvad du siger.«

»Det var den aften, hvor englænderne smed en kemisk bombe over Danmark, så han hallucinerede nok,« forklarer W lidt langsommere.

Mentalerklæring

Da W forlod tankstationen med tasken fuld af Faxe Kondi-sodavand, gik han hen til en lokal bager. Her bad han om franskbrød, ost, smør og marmelade. Han betalte ikke for varerne og truede bagerekspedienten med en kniv.

Da politiet dagen efter ransager den beskyttede bolig, som W bor i, finder de to knive i køkkenet.

W forklarer, at han har fået den ene af sin nabo og fundet den anden på en losseplads.

»Det er køkkenknive. Ikke voldelige knive,« forklarer W.

»Så du kalder det her en brødkniv?,« spørger anklageren og peger på et sort-hvidt fotografi af en lang, spids kniv.

»Okay ja, det er en rigtig kniv. Men jeg brugte den kun til franskbrød,« svarer W.

Da han blev anholdt, fik politiet udarbejdet en mentalerklæring på W.

Forsvarer Lene Sejersen læser højt fra den.

Forsvareren mener, at W skal idømmes en tidsbegrænset behandlingsdom.

Mia Mottelson
»W kan betragtes som sindssyg med normal begavelse. Dette gælder også for gerningsøjeblikket,« reciterer hun og forklarer, at W har en historie med psykisk sygdom og pendulfart ind og ud af behandling.

Når han ikke tager sin medicin, hallucinerer han og bliver paranoidt skizofren.

Sådan har han haft det, lige siden han kom til Danmark fra Libanon som 16-årig. Nu er han 50, men borgerkrigen sidder stadig i ham, fortæller forsvareren.

Betinget udvisning

Fordi W er født i Libanon, argumenterer anklageren for, at han skal udvises. W har hverken kone, kæreste, børn eller job her, så hans tilknytning er ikke så stærk, mener hun.

Hun mener desuden, at W skal idømmes behandling på ubestemt tid. W’s forsvarer er enig, men synes, at behandlingsdommen skal være tidsbegrænset, procederer hun.

Og W kan ikke udvises, fordi han er ’paragraf 16’ – sindssyg i gerningsøjeblikket, siger hun.

Mens dommeren og domsmændene voterer, sidder W helt stille på sin plads i salen. Det tager næsten 45 minutter.

W idømmes tidsubegrænset behandling på en psykiatrisk afdeling.

»I forhold til udvisning, skal du ikke udvises af Danmark,« forsikrer dommeren.

»Tak,« udbryder W.

Han bliver til gengæld idømt en betinget udvisning.

W tager sin koboltblå dunjakke på igen og lader sig føre ud ad bagdøren.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu