I retten: »Jeg tog fat i ham på en bestemt måde. Men jeg løftede ham ikke«

Normalt kan man sagtens finde en ledig stol i Københavns Byret, men i retssal 36 er samtlige pladser optaget af 9. klasser i hættetrøjer, kasketter og farvede sneaks. De er med deres samfundsfagslærer inde for at overvære retsstaten i praksis.

Foran et lidt større publikum, end han måske havde forventet, sætter H sig ved anklagebænken iklædt en sort blazer, som er et par numre for stor.

Han sidder der på grund af en episode, som udspillede sig den 18. december 2017 i sønnens SFO.

Her skulle H have taget hårdt fat i en seksårig dreng og løftet ham op i luften. Derfor er han nu tiltalt for vold, men H erklærer sig uskyldig.

Den dag i december tog H ned i SFO’en for at hente sin søn. Da han kom indenfor, stod den seksårige dreng foran sønnen og sagde »en masse frække ting som sgu, fanden, tissemand og røv«.

H bad ham stoppe, men det skete ikke.

»Jeg forsøger at ignorere ham og vender mig om for at tage mine søns ting. Jeg mærker noget på min højre balle, jeg vender mig om og ser, at drengen skraldgriner, han knytter sin næve og skal til at slå igen,« siger H så lavmælt, at dommeren må bede ham rykke tættere på mikrofonen.

»Jeg tager fat i ham med begge arme, drejer ham rundt og lægger ham på gulvet. Egentlig ville jeg bare kilde ham og få ham til at tænke på noget andet.«

»I bakspejlet kan jeg godt se, jeg ikke skulle have taget fat i ham.«

Anklageren vil gerne vide, hvor hårdt H tog fat i ham, og om han løftede ham op.

»Jeg tog fat i ham på en bestemt måde. Men jeg løftede ham ikke. Jeg kan ikke en gang løfte min egen søn, og de to er lige store,« siger H.

Lidt ked af det indeni

På et lærred i retssalen viser anklageren en sort-hvid videoafhøring af den 6-årige dreng, som blev lavet i et børnehus efter episoden. Drengen sidder i en sofa ved siden af en brun bamse på størrelse med ham selv.

Intervieweren spørger, om han har oplevet noget for nylig, som ikke var rart.

»En mand tog fat i mig og smed mig ned på jorden. Og min mor siger, han skal i fængsel,« siger drengen.

— Hvad skete der?

»Det var det, der skete. Det var fordi jeg kom til at løbe ind i ham bagfra, i ryggen.«

Drengen hiver fat i den brune bamse, løfter den op over hovedet og slipper den, så den falder ned på gulvet.

– Hvad skete der så?

»Så løb jeg væk. Ud i køkkenet.«

Da intervieweren spørger, om det gjorde ondt, ryster drengen først på hovedet, men efter lidt tid kommer de frem til, at det faktisk gjorde lidt ondt. Og da intervieweren spørger, hvordan han havde det, svarer drengen: »lidt ked af det indeni«.

— Har du set manden før?

»Nej.«

— Hvordan så han ud i ansigtet?

»Vred.«

— Hvor høj var han?

»Fra gulvet og næsten helt op til loftet.«

Mens videoen bliver afspillet sidder H fastfrosset i samme position med begge hænder under hagen.

Vandret i luften

Det første vidne i sagen er en anden forælder fra SFO’en, som kommer traskende ind i retssalen, skaldet og med en sølvørering i det ene øre.

»Jeg skulle selv hente mit barn. Jeg kom ind i garderoben og så, at en mand holdt en dreng ud i strakte arme, så han lå vandret i luften, og lod ham falde ned på jorden.«

Han forklarer, at H stod med ryggen til, og at han derfor ikke specifikt kunne se, hvad der foregik. Forsvareren forstår ikke, hvordan drengen kunne ligge vandret i luften: »Altså pegede benene frem eller tilbage? Og hvordan landene han? På maven eller ryggen?« spørger han.

»Han er vandret i luften, og når han falder til jorden. Jeg kan ikke komme det nærmere. Jeg kan ikke huske, hvordan han lander,« siger vidnet.

Dagens andet vidne er en af pædagogerne fra SFO’en. Da hun sætter sig i vidneskranken, roder hun sig i håret, så man kan se, at hun har undercut i den ene side under sit ellers lange lyse hår.

»Det er lidt lang tid siden, men jeg kan huske, at jeg står i køkkenet i SFO’en, og så kommer der en forælder, som siger, at en mand havde fat i et barn. Han siger, det var meget voldsomt,« siger hun.

Den seksårige er senere blevet undersøgt på akutmodtagelsen i Hvidovre, hvor man kan se, at han har en hudafskrabning på højre arm og mindre røde mærker på brystkassen og venstre skulder.

Forsvareren vil gerne vide, om hun kan huske, hvad drengen sagde, da han kom ud i køkkenet. Det kan hun ikke.

9. klassen er tilfreds

Da det kommer til de afsluttende bemærkninger, foreslår anklageren, at H bliver straffet med 20 dages fængsel.

»Uanset hvor provokerende det her seksårige barn har ageret, så må man ikke gøre det, tiltalte har gjort,« siger hun.

Forsvareren argumenterer for, at H »alene har udført et meget beskedent indgreb« og derfor bør frifindes.

Mens dommerne voterer, går anklageren over til 9. klassen og spørger, om de har fået noget ud af at være med i dag. Det har de, svarer de i kor.

»Nu går de alle sammen hjem og anklager deres forældre for vold,« griner forsvareren.

H smiler forsigtigt.

Efter et kvarter, kommer dommer og domsmænd tilbage. H straffes med 10 dages betinget fængsel og skal betale sagens omkostninger på 11.000 kroner plus moms.

»Vi har lagt din forklaring til grund om, at du har taget fat i ham og lagt ham ned. Vi mener, der er tale om legemsangreb efter paragraf 244. Men vi lægger ikke til grund, at du har taget ham op og kastet ham ned på jorden,« uddyber dommeren.

Forsvareren siger, at de gerne vil have betænkningstid, hvilket giver H 14 dage til at overveje, om han vil anke dommen.

»Du ringer til mig, ikke,« spørger forsvareren H.

H nikker og stirrer på de unge mennesker, som stille og roligt er på vej ud af salen.