Læsetid: 8 min.

Blev stenaldermennesker også skizofrene og deprimerede?

Psykiske sygdomme rammer bredt og koster årligt samfundet milliarder. Men ingen ved, hvorfor de rammer os, og hvordan de er opstået. Det skal en genetisk undersøgelse af 5.000 skeletter fra stenalderen til industrialiseringen nu give svar på. For ved at kende sindslidelsernes historie, bliver det muligt at aftabuisere og behandle dem
De flere tusind år gamle skeletter vil kunne give afgørende ny viden om årsagen til psykiske lidelser.

De flere tusind år gamle skeletter vil kunne give afgørende ny viden om årsagen til psykiske lidelser.

Peter Nygaard Christensen

10. november 2018

Kælderen under Panum Instituttet i København er et historisk opslagsværk for menneskekroppen. Her er alt fra bækkenbunde fra stenalderen til kranier fra vikingetiden opmagasineret i papkasser på store arkivreoler – den slags, som man med små rat kan dreje frem og tilbage. På et rullebord ligger bøgerne Iron Age Man in Denmark og Human Bone Manual.

Samlingen af knap 30.000 skeletter er unik på verdensplan, og alt er nøje registreret og sorteret.

Eske Willerslev hiver forsigtigt en kasse ud.

»Se, her er ham vikingen,« siger han til kollegaen Thomas Werge, som vender sig fra hylderne med skeletter fra Assistens Kirkegård og kigger med. I kassen ligger et brunt kranie, hvis få resterende tænder stadig er hvide.

Eske Willerslev og Thomas Werge er begge professorer med talrige udgivelser i de prestigefyldte tidsskrifter Nature og Science. Men hvor Eske Willerslev forsker i evolution og fortidsmennesker, beskæftiger Thomas Werge sig med biologien bag psykiske lidelser.

Det virker ikke umiddelbart som beslægtede felter. Men i et nyt forskningsprojekt, som er det første af sin slags på verdensplan, skal Eske Willerslev og Thomas Werge samarbejde om at undersøge dna fra 5.000 skeletter, som er mellem 10.000 og 150 år gamle og altså har levet fra den ældre stenalder til den moderne industrialisering.

Formålet er at blive klogere på oprindelsen og udviklingen af hjernesygdomme og psykiske lidelser, som i dag plager en stor del af befolkningen.

Især psykiatrisk sygdom er et evolutionært paradoks, for hvorfor bliver lidelser som skizofreni, depression og ADHD ved med at hærge menneskeheden, når de åbenlyst besværliggør livet? Hele pointen med evolutionen er jo at frasortere det, som er uhensigtsmæssigt for overlevelsen.

Men i dag udgør psykiske lidelser 25 procent af den såkaldte sygdomsbyrde i Danmark ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen. Det tilsvarende tal for kræft er ’kun’ 17 procent.

Politikere, interesseorganisationer og eksperter står i kø for at forklare befolkningens dårlige mentale helbred. Moderne livsstil, konkurrencestaten og sociale mediers forventningspres er nogle af hovedskurkene.

Men reelt ved vi meget lidt om, hvorfor mange rammes af hjernesygdomme, og om psykisk sygdom er en uhensigtsmæssig konsekvens af den moderne livsførelse, eller om stenaldermennesket også led af skizofreni eller migræne.

Det er her skeletterne i Panums kælder kommer ind i billedet.

»Tiden er moden«

Ideen til det nye forskningsprojekt var egentlig Eske Willerslevs kones. »Du skal lave noget med hjernen,« foreslog hun, da han spurgte om inspiration. Resten faldt på plads på et skypemøde med Thomas Werge.

Eske Willerslev havde styr på evolution, Thomas Werge på de psykiske lidelser. Og sammen har de to nu fået en bevilling på 60 millioner kroner fra Lundbeck Fonden til et nyt forskningscenter, der skal danne ramme om den store undersøgelse af vores forfædres mentale og hjernemæssige helbred. Arbejdet starter til januar og skal løbe over de næste fem år.

»Tiden er moden,« som Eske Willerslev forklarer timingen af projektet.

Det skyldes en faglig cocktail af ny viden.

Eske Willerslev (t.v.) og Thomas Werge har fået 60 millioner kroner fra Lundbeckfonden til et nyt forskningscenter, der skal danne ramme om undersøgelsen af vores forfædres mentale helbred

Peter Nygaard Christensen
På den ene side er muligheden for at udvinde og ’sekventere’ skeletternes dna – altså bestemme baserækkefølgen i deres arvemasse – markant bedre end for bare få år siden. Det giver mulighed for helt nye indblik i vores forfædres biologiske byggesten. Især skeletternes tænder er et genetisk skatkammer, for de fortæller også, hvilke bakterier og virussygdomme personen havde, da vedkommende døde.

Og samtidigt har forskning i genetikken bag psykiatrisk sygdom taget kvantespring det seneste årti. I dag ved man, menneskers arvemasse er afgørende for, om de udvikler psykiske lidelser. Man kan altså arve risikoen for at udvikle ADHD eller bipolaritet fra sin mor og far. 

Sammen med internationale og danske forskerhold har Thomas Werge stået bag den epokegørende opdagelse af de genetiske ændringer, som disponerer for skizofreni i 2008, og senest har han været med til at vise, at en række psykiske sygdomme – især ADHD, depression, skizofreni og bipolaritet – er genetisk beslægtede.

Med den nye teknologi og viden er det muligt at undersøge, om skeletterne i Panums kælder har nogle af de genvarianter, man i dag ved, er knyttet til alt fra skizofreni til depression. Når sindslidelserne er så udbredte, som det er tilfældet i dag, er det sandsynligt, at de genetiske forudsætninger for dem kan spores langt tilbage i tiden. Men ingen ved, hvornår sygdomsgenerne er opstået, eller hvordan og hvorfor de har ændret sig over tid.

»Har der været selektion for eller imod psykiske sygdomme? Er nogle varianter kommet med indvandringen til Europa? Er de en konsekvens af epidemierne såsom pest? Vi aner det ikke,« siger Eske Willerslev.

»Men forhåbentlig kan undersøgelsen af skeletternes dna give os en tiltrængt basal forståelse af, hvorfor og hvordan vores mentale helbred ser ud, som det gør i dag.«

Evolutionær succes

Mennesket, som vi kender det i dag, har eksisteret i omkring 300.000 år. Men de 10.000 år, som Eske Willerslev og Thomas Werge undersøger, er perioden med de allerstørste livsstilsforandringer. Her er mennesket gået fra at være jægere og samlere på farten til at etablere agerbrug og senere byer i jernalderen, og senest har industrialiseringen vendt op og ned på alt.

Ved at undersøge 5.000 skeletter over så lang en tidsperiode, får Eske Willerslev og Thomas Werge indblik i arvemassen på tværs af epidemier, store livsstilsændringer og omfangsrige migrationer. Det giver mulighed for at undersøge, om eksempelvis pestepidemierne har påvirket risikoen for de psykiske sygdommes genvarianter.

Samtidigt kan det omfattende genetiske datakatalog over skeletternes dna senere bruges til at forstå den evolutionære historie for andre sygdomme – lige fra diabetes til hjerte-kar-sygdomme.

»Vi ved, at mennesket altid har tilpasset sig det ændrede miljø. Det har vi eksempelvis set hos inuitters evne til at forbrænde fedt og perledykkeres øgede iltoptagelse. Spørgsmålet er, hvordan menneskets sind har ændret sig. Det kan vi få svar på nu,« siger Thomas Werge.

Det er ikke utænkeligt, at nogle af de genetiske varianter, som i dag disponerer for psykiske lidelser, der slår mennesker omkuld, tidligere har spillet en konstruktiv rolle for overlevelsen.

»Hvad tror du kendetegner en gruppe helt raske personer, som er genetisk disponerede for ADHD, men som ikke er lider af ADHD, og som måske aldrig kommer til det,« spørger Thomas Werge. Han svarer selv på spørgsmålet: »De får flere børn, tidligere og med flere partnere.«

»Det er jo evolutionær succes,« bryder Eske Willerslev ind.

Med den nye teknologi og viden er det muligt at undersøge, om skeletterne, der ligger i kasser og på hylder i Panuminstituttets kælder, har nogle af de genvarianter, man i dag ved, er knyttet til alt fra skizofreni til depression.

Peter Nygaard Christensen
Traditionelt set har evolution handlet om at få mange børn, der overlever, uddyber han. Det er først i helt moderne tid, at det ikke længere er et ensidigt succeskriterium for det gode liv.

»Dermed kan genetiske varianter, der traditionelt har været en evolutionær fordel, i det moderne samfund blive en ulempe,« siger Thomas Werge.

Den samme historie kan fortælles om bipolaritet og skizofreni. Raske mennesker med en sådan genetisk disposition er mere kreative. Hvilket også kan have været en fordel, dengang fortidsmennesket udviklede flinteøkser eller udvandt nye metaller.

»Måske har nogle af de genetiske varianter, der er koblet til de ellers så skadelige psykiske sygdomme, ikke været ensidigt negative. Man kan kun forestille sig, at andre egenskaber blev favoriseret under vikingetiden end i dag,« siger Eske Willerslev.

»Når jeg undersøger bronzealderen eller Yamnaya-folket (et bronzealderfolk, red.), så er det de unge, som hele tiden indtager nyt land, der overlever. Du skal være risk taker, ellers er du færdig i det game der. Men man kan spørge sig selv, om de samme unge, rastløse mænd passer lige så godt ind i samfundet i dag. Det er typisk dem, som kører for stærkt på deres tunede scooter, eller tager andre dumme beslutninger.«

Skrå eller bred scene

Hvis det viser sig, at sten- eller jernaldermenneskerne også led af skizofreni og depression – eller i hvert fald havde de genvarianter, som markant øger risikoen for at udvikle lidelserne – vil det ikke bare ændre historien om vores forfædre, men også opfattelsen af selve de psykiske sygdomme.

»Psykiatrien har altid været sindssygt stigmatiseret. Der er så meget skyld og skam forbundet med de her lidelser,« siger Thomas Werge.

Ifølge ham er den opfattelse en »total neglekt« af, hvordan vi fungerer som mennesker. »Man kan ofte lige så godt bede en mand, som er benamputeret, om at rejse sig og løbe 100 meter. Det gør man bare ikke, når man ikke har nogen ben.«

Undersøgelsen af vores forfædres mentale genetiske byggesten kan hjælpe til en forståelse af, at mennesker ikke har og aldrig har haft ens forudsætninger for et raskt sind. Eksempelvis har forskere vist, at ca. 80 procent af skizofreni kan spores til nedarvede gener.

Genetikken handler om den scene, menneskers liv udspiller sig på, forklarer Thomas Werge. Det kan ske på tusindvis af forskellige måder.

»Men nogle mennesker er født på så skrå en scene, at uanset hvor gode bjergbestigere de er, så dratter de ned. Mens andre lever livet på så bred og stor en scene, at det er umuligt at vælte dem af den,« siger han.

Det er derfor, at når en flok soldater flyver til Afghanistan, bryder nogle sammen i felten, nogle udvikler efterfølgende PTSD, mens andre nyder udsending efter udsending.

»De har samme ydre, men kan have meget forskellige indre scener,« forklarer Thomas Werge.

Rydde op i myter

En større forståelse af psykiatriens genetiske historie kan måske også føre til bedre behandlinger.

Da Thomas Werge og forskerkollegerne i 2008 opdagede de første genetiske varianter for skizofreni, ændrede det radikalt medicinalfirmaet Lundbecks udvikling af ny medicin.

»Lidt skarpt tegnet op, så slog man tidligere mus i hovedet, så de blev triste, og antog, at det var en depression – som man så forsøgte at kurere. I dag konstruerer man sygdomsfølsomheden genetisk i dyr og forsøger på den baggrund at udvikle lægemidler mod de biologiske årsager til psykiske lidelser,« siger Thomas Werge.

Man skal dog passe på med at antage, at forstår man genetikken, så kommer behandlingen automatisk, understreger han. Det er de psykiske lidelser alt for komplekse til.

»Men forhåbentlig kan vi med et større kendskab til de genetiske varianter for psykiatrisk sygdom blive bedre i stand til at identificere dem, som er særligt følsomme. Og så kan vi måske også blive bedre til at passe på hinanden – sikre, at nogle aldrig sætter sig ind i flyet til Afghanistan,« siger han med henvisning til det tidligere soldatereksempel.

Og så er forskningsprojektet ikke mindst en tiltrængt mulighed for at rydde op i de mange myter og uvidenskabelige fortællinger, som ifølge Thomas Werge eksisterer om psykiske sygdomme.

»Hypoteserne har ved Gud ikke manglet i psykiatrien. Men det har den konkrete viden. Det er på høje tid, at vi får den.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Thomas Tanghus
  • Britta Hansen
  • Jørn Vilvig
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Thomas Tanghus, Britta Hansen, Jørn Vilvig, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Selvfølgelig gjorde de det, de vidste det bare ikke og det betyder jo alverden.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad betyder det - at være sindssyg?
Hvem kender ikke til angst, følelser af meningsløshed, manglende selvværd, ubehagelige og skræmmende impulser eller tanker, pludselig aggressivitet eller frygt for steder og genstande, ritualiserede handlinger, splittethed, fremmedgjorthed, eller øjeblikkelige sanseoplevelser af og følelsesmæssige reaktioner på ting, som ikke er virkelige.
Hvornår og hvordan er det så meget for meget, at der skal en diagnose til, for at vi 'normale' kan afgrænse den sindssyge i forhold til os selv og sende dem i behandling..

Jeg forstår vist ikke projektet og hvordan de via dna vil påvise, at disse mennesker har været 'syge', hvis ikke deres samtid har anset dem for afvigende.

Benta Victoria Gunnlögsson, Ervin Lazar, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dana Hansen, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Mogens Holme, Bettina Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg tror der har været et helt andet syn på mennesker med såkaldte psykiske sygdomme før oplysningstiden.
I alle religioner er der folk, der hører stemmer eller har visioner.
Der har måske i stenalderen, og langt op i bronzealderen, ikke været kønsundertrykkende mekanismer, så kvinder med gådegaverne i orden også har været æret som præstinder og gudinder.
Tænk på Oraklet i Delphi.

Det 'rationelle' er indført af dogmatiske religiøse forestillinger, hvor det har været op til de maskulinitetsbårne institutioner at inddæmme de kvindelige drifter og blod ved at gøre menstruation uhellig og kvindelig vrede til en uting, ved Freud kaldt 'hysteri', udspringende fra livmoderen.

Måske har 'sindssyge' mere oprindelse i det mandlige præsteskab, både i religiøse sammenhænge og i lægevidenskaben, end denne kategori fordrer i en bevidsthed vi endnu ikke aner en brøkdel om, hvor mange hjernescanninger og genetiske analyser vi end laver.

Karsten Aaen, Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Bettina Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvordan kan man som et tænkende menneske være andet end sindssyg i en sindssyg verden ?
Så spørgsmålet må vel være - levede stenaldermennesker i en sindssyg verden ?

Rikke Nielsen, Flemming Berger, Steen Bahnsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Den virkelige hurdle er alle os dommere,
der dømmer "sindslidende" til have dårlige liv,
fylder dem med beroligende medicin,
for bedre vi selv kan omgås disse urolige mennesker. (guurk)

Dana Hansen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Forsøg på svar til Lise Lotte

Til dels er den genetiske disposition for en sygdom ingen garanti for at den udbryder. Mange sygdomme viser sig først hen ad vejen og muligvis først i en voksen person (dvs. efter den kan have formæret sig). Om den syge så blev betragtet som afvigende af sine tidsfæller kan naturligvis være svært at bedømme.

Mht. hvornår psykiske eller emotionelle ubalancer, som alle mennesker kender dem, er behandlingskrævende (eller i hvert fald tit bliver henvist til behandling) er nok, når disse virker invaliderende på den berørte person i den forstand, at den ikke har mulighed for at deltage i normale samfundsforhold og -sammenhæng.

Da psykiske sygdomme netop ikke kan 'ses' på lige fod med en brækket arm eller en hjertefejl, ville det være et stort fremskridt at kunne bevise en arvelig faktor. Så kunne depressive mennesker måske en gang for alle slippe for at lægge ører til udtalelser som "Tag dig nu sammen".

Held & lykke med kranierne!

Søren Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg underviser p.t. unge mennesker i dansk - der er så af forskellige årsager knyttet mentorer mv. til.
Mange af de her unge mennesker, især kvinderne!, har fået diagnosen borderline! Og da jeg undersøgte hvad det var for en diagnose, blev jeg temmelig gal, vred, sur og skuffet! ganske enkelt fordi diagnosen 'borderline' (også) gives til folk, der ikke helt lever op til de kulturelle normer, der er i samfundet! Og selv i dag forventer vi, at kvinder skal være søde, bløde, rare og føjelige! Og for mig at se er et tydeligt, at det er de kvinder, der siger tiingene kontant og uden omsvøb, der får diagnosen borderline...

I gamle dage kaldte man dem hysteriske - nu får de en psykiatrisk diagnose...

Pointen med det her, at man kan ikke tale om psykiske sygdomme uden at kigge på, hvad der sker i samfundet! Kvinder i dag lider ofte af depressioner - ja, men hvorfor? Min holdning er den, at nogle kvinder stadig er undertrykte, og ikke får brugt deres handlekraft, og vrede ; derfor vender de vreden indad....

Rikke Nielsen, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Dana Hansen, Kristian Rikard, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Trond Meiring og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Vort samfund har udviklet sigt til, vi må konstatere, at mennesker der ikke har en diagnose af en eller anden art blot ikke er undersøgt godt nok.
Lærer tjener også penge på at stille diagnoser.
Alle, der ikke er normale, får en diagnose. Men ingen ved, hvad normalitet er!

Else Marie Arevad, Carsten Mortensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Vort samfund har udviklet sig til, at vi må konstatere, at mennesker, der ikke har en diagnose af en eller anden art, blot ikke er undersøgt godt og grundigt nok.
Læger tjener også penge på at stille diagnoser!
Alle, der ikke er "normale", får en diagnose, men ingen ved, hvad normalitet er!

Britta, så vidt jeg forstår, prøver studiet ikke at bevise at sindslidelser kan være genetisk betingede, da det allerede er bevist. Hvad de vil forsøge, er at påvise, hvornår og hvorfor disse genetiske varianter er opstået.

Jens J. Pedersen

Vort samfund har udviklet sig til, at vi ikke må være forskellige.
I stedet for at sætte pris på forskellighed, så opfatter vi det som en fejl.
Det er det anderledes, der skabet noget nyt i vores tilværelse.

Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Forsøg på et gensvar til Britta Hansen
Du skriver: "Da psykiske sygdomme netop ikke kan ’ses’ på lige fod med en brækket arm eller en hjertefejl, ville det være et stort fremskridt at kunne bevise en arvelig faktor. Så kunne depressive mennesker måske en gang for alle slippe for at lægge ører til udtalelser som "Tag dig nu sammen"."

Jeg har aldrig, som i ALDRIG, bedt hverken fysisk eller psykisk syge om at tage sig sammen og jeg har kendt en del!!
Det er jo en idiotisk udtalelse, som handler om utålmodigheden hos den person, som siger det, frem for om den syge.
Når det er sagt, så er jeg ikke sikker på, at en genetisk disposition for sindssyge vil være en fordel for nogen. Med undtagelse af medicinalindustrien måske. En genetisk udredning vil jo ikke helbrede nogen og da slet, slet ikke forebygge sindssyge. Tværtimod vil en sådan kortlægning være yderst farligt som politisk redskab eller i hænderne på andre magtpersoner.

Når mennesker har svært ved at få en meningsfuld tilværelse til at hænge sammen i den moderne verden, er det ikke nødvendigvis fordi personerne er genetisk disponeret for sindssyge.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Steen Bahnsen, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dana Hansen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte Rahbek :
"Når mennesker har svært ved at få en meningsfuld tilværelse til at hænge sammen i den moderne verden, er det ikke nødvendigvis fordi personerne er genetisk disponeret for sindssyge."

Nemlig.
Men det er det, der postuleres.

Torben K L Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Dana Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det var da ikke et spørgsmål om du, Lise Lotte, på noget tidspunkt i dit liv har bedt en anden person med fysiske eller psykiske lidelser om 'at tage sig sammen'. Det er da uhyre, at du overfører dette til dig selv!

Og nej, Eva og Lise Lotte, "Når mennesker har svært ved at få en meningsfuld tilværelse til at hænge sammen i den moderne verden, er det ikke nødvendigvis fordi personerne er genetisk disponeret for sindssyge." Absolut ikke. Desuden er I de eneste, der taler om 'sindssyge' hele vejen igennem!

Jeg fornemmer, at der generelt er manglende viden om psykisk syge mennesker rundt omkring i samfundet, og det er mit håb, at forskningen kan bidrage til mere oplysning om dem. Det kunne bl.a. føre til en aflastning af de berørte mennesker.

Søren Jensen, Nanna Kinch, Thomas Tanghus, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Britta Hansen
Når du henvender dig til mig med navn, går jeg ud fra at hvad du skriver, er henvendt til mig.

Om forskningen i skeletter og arvelighed af psykiatriske diagnoser som beskrevet i artiklen har potentiale til at blive til gavn eller skade eller begge dele, vil jeg have ret til at have min mening om og give udtryk for den - som alle andre.

Artiklen er virkelig deprimerende læsning - når ikke en gang videnskabeligt uddannende mennesker er i stand til at researche den psykiske forskning der primært startede med Freud og siden har udviklet sig i flere forskellige retninger som alle har svarene på de spørgsmål om årsag og behandling artiklen rejser. Formentlig handler det om, at den humanistiske forskning tager den menneskelige mentalitet alvorligt mens den viden, den genererer for naturvidenskaben fremstår som en ikke-ville-viden-af viden. Det svarer til, at det talte sprog som jo for naturvidenskaben defineres som 'varm luft' ikke er andet end 'varm luft' og altså ikke kan forstås som noget, der formidler mening og indhold - eftersom mening og indhold jo ikke kan beskrives ud fra naturvidenskabelige præmisser.

Jens Thaarup Nyberg, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Der er forskel mellem en kommentar rettet mod personen selv og en der forholder sig til indholdet af en andens kommentar.

Når en kommentator opfordrer en anden kommentator til at foretage en bestemt handling, forholde sig på en bestemt måde, bedømmer vedkommendes adfærd og tilmed tildeler vedkommende en betegnelse med oprindelse i dyreriget på basis af vedkommendes adfærd, er det personligt.

Når en kommentator forholder sig til indholdet af en kommentar, som indeholder nogle generelle samfundsrelaterede spørgsmål og vurderinger, så er det sagligt - der er ikke basis for en bedømmelse eller karakterisering af kommentatoren og dens adfærd.

Jeg håber oprigtigt, at denne forklaring kan bruges for at afklare den beklagelige misforståelse, der opstod her i tråden.

Noget andet, jeg først kom i tanke om efterfølgende er at den grundlæggende misforståelse muligvis alligevel starter fra min side ved, at jeg hidtil har opfattet sætninger, der slutter med et spørgsmålstegn som spørgesætninger. Når en sådan spørgesætning fremsættes i en kommentartråd, der tit også bruges til debatter, har jeg følt mig fri til at søge nogle forklaringer, give nogle bud og egne vurderinger for at belyse emnet.

Det må altså være min fejl. Og jeg sætter ikke noget spørgsmålstegn efter, men vil fremtidigt læse disse sætninger som udsagn, der ikke står til debat!

Torben K L Jensen

Hvad med at tænke på sindssyge som en psykisk reaktion på omgivelserne som feber er i den fysiske verden ?

Karsten Aaen, Maria Bjørnsten, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Torben, sådan kunne man tænke "psykisk sygdom".
Men vi ved stortset intet om den såkaldte "psykiske sygdom".
Alt bliver blandet sammen med hensyn til psykiske lidelser.

I mit arbejde som leder på et bosted for psykisk syge voksne møder jeg hver dag - mennesker, som er forpinte pga deres psykiske lidelse. Det kan f.eks. være den skizofrene, som er frygtelig forpint af 3-4 stemmer, der konstant skælder ud eller det kan være den paranoid skizofrene, som er virkelig bange for, at Tom Cruise kommer og slår ham ihjel (reelt eksempel). Jeg må tilstå, at hvor begejstret jeg end normalt er for videnskab og videnskabelig udredning, så er jeg også lidt deprimeret som Kurt Nielsen - hvordan kan man i et 2000 år gammelt kranie finde ud af, om personen bar rundt på en livslang angst for at være til? Hvordan kan man se en personlighedsforstyrrelse, som begrænser ens liv helt og aldeles?
Næsten alle de psyksisk syge, jeg møder, har desuden haft en forfærdelig opvækst med forskellige typer overgreb og omsorgssvigt - hvordan kan det ses i kranierne?
I vores arbejde med disse mennesker er målet, at de får et værdigt liv uden psykisk smerte - vel at mærke et liv, som de selv definerer og aller helst at de får det sådan, at de kan leve et mere selvstændigt liv.
Foucault beskrev, hvordan galskaben har en funktion i samfundet som et spejl af det normale og af rationaliteten. Jeg venter spændt på at se, hvad gamle kranier har at sige om galskabens historie!

Karsten Aaen, Randi Christiansen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror det er meget godt, at vi prøver at blive klogere på psykiske lidelser. Nogle af svarene ligger i nutiden og nogle i fortiden. Vi ved jo at for at noget kan ske, er det nød til at ske et sted. Det samme gør sig gældende med tanker, impulser og følelser. Hvis man tror en lille smule på evolution og samtidig ved at hjernen sætter sit aftryk på indersiden af kraniet, så må man også finde det interessant at der er forskel ml. de menneskelige lignende arters kranier og arternes egenskaber. Herunder fx sprog, sociale færdigheder, fremtidsplanlægning, kreativitet, følelses register etc. Ingen i vores tid kan være blinde overfor at en abe har et mindre rumfang i sit kranie end et menneske, samtidig med at vi har mange af de samme egenskaber. Men det er jo ikke det vi har tilfælles der er mest spændende, det er jo der hvor vi er forskellige, at vi særligt gerne vil vide mere. Så et delspørgsmål bliver HVORDAN er hjernen og dermed kraniet anderledes. Sat lidt på spidsen, hvor henne sidder den funktion, der fx får folk til at betale deres skat, drage omsorg for sine ældre etc.
Se man kan jo have en hjernesygdom på mange måder, fx mentalt retarderet, demens, skizofreni, depression, angst, alle sammen sygdomme som gør det svært at begå sig på lige fod med andre i vores samfund og jo sværere sygdomsbyrden er, desto mere invaliderende er det for den enkelte.
Jo bedre vi forstår en sygdom, jo mere relevant kan vores behandling blive. Vi ved at hjernen er eller bliver anderledes, når man er eller bliver psykisk syg og det er frygteligt at have en psykisk sygdom. Det er oftest meget værre en sygdom i et af de andre organ, fordi den psykiske sygdom griber ind i alle aspekter af det menneskelige liv, herunder sociale relationer, livsførelse og selv lykken. Hvis der ligger nogle svar i kranier fra vikingetiden, så skal vi også have dem med, ikke mindst for den psykisk syge skyld og det behøver mine kære medlæsere af information ikke at blive så forskrækkede eller vrede over. Tænk hvis det kan hjælpe bare en.

Hvad er det at være sindssyg eller gal? Engang blev homoseksuelle regnet for at være sinddsyge, gale, eller bare afvigende :( stærkt fra samfundsnormen! Engang blev transpersoner regnet for at være mentalt gale, hvis ikke ligefrem syge i sindet! Sådan er det jo ikke mere !

Alt dette bare for at sige, at det vi opfatter som sindssyge, galskab eller psykiske sygdomme er det som samfundet beslutter sig for kollektivt på mange forskellige måder; p.t. arbejder jeg med at undervise unge mennesker mellem 18-30 år i dansk og matematik; i det projekt, jeg arbejder i, er der en hel masse unge kvinder, hvoraf en stor del af dem har været diagnosen "borderline". Jeg er lidt nysgerrig, så jeg slog borderline-diagnosen op! Og her stod der helt klart, ar man (eller rettere kvinder får!´fordi det ofte er kvinder, der får denne her diagnose!) hvis man går ud over det samfundet anser for normalt ift. opførsel mm.

Og det lidt jeg ved om de her 18-30 årige kvinder, der har fået diagnosen borderline, handler om, at de blevet dybt omsorgssvigtet - af alle - i deres barndom og ungdom; derfor stoler de ikke på nogen, derfor bærer de på en vrede, og når de giver udtryk for denne vrede på x,y, z forskellige måder lever de ikke op til samfundets stadige ideal af søde, skønne, bøjelige og føjelige (unge) kvinder;

men vreden, den iboende, og det at give udtryk for den, er for mig at se noget almen-menneskeligt.

Vi er bare, i vores del af verden, ikke vant til at kvinder giver udtryk for deres vrede; det er mere mænd, der gør det, fordi det er socialt acceptabelt at mænd gør det! Og når kvinder gør det, blev de for 100 år siden kaldt hysteriske - nu giver vi dem en diagnose! (borderline)

Bare for igen at sige, at hvem der er gal, sindssyg, eller psykiatrisk patient også bestemmes af de omgivende i samfundet...

Ift. det som Eske Willerslev er inde på med de unge mænd i en bestemt stamme, tror jeg er korrekt, men jeg tror også, det er lige så korrekt, at der er folk, også mænd!, og drenge!, i den stamme, som er forsigtige, introverte, og lyttende - og det har der også været brug for engang; det var nemlig dem, der sagde til de andre 'hør, var der ikke en lyd der' - og så sprang de her rastløse andre unge mænd straks op for at undersøge det...

Ang. skizofrene, så har folk der hører stemmer det svært her i 2019; det havde de ikke i 1319, fordi der var det socialt acceptabelt at sige, at man havde Guds Stemme, eller andre stemmer, f.eks. engles, dæmoners, eller Djævelens stemme tale til en, og fortælle en, hvad man skulle gøre! Frans af Assisi hørte Guds Stemme, der bør ham at genrejse hans, Guds Kirke, på jord - og det gjorde han, Frans så!

I dag ville en person som Frans jo være blevet spærret inde - netop fordi han hører stemmer...

Det er rigtig at flere kvinder end mænd lider af emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline typen. Hvis man har set en der lider under EUP af borderline typen, bragt ind med politiets assistance efter et blodigt selvmordsforsøg, nægte somatisk behandling og derpå påny folde sig ud med indsmuglede barberblade i psykiatrisk akutmodtagelse. Hakke sig halvt ihjel foran tililende personaler, der må kæmpe for blot at holde pt'en stille så man kan få standset blødningen, mens patienten fægter om sig med åbne håndled, så kan man godt se, at det ikke bare handler om "at kvinder ikke må udtrykke deres vrede i samfundet" eller "at samfundet bare beslutter sig for hvem som er normale og hvem som psykisk syge". Det kan man altså godt tillade sig at kalde "sindssyg" om ikke andet, så i situationen.
Vi skal passe på med at være alt for forskrækkede over psykiske diagnoser, det gavner ikke patienterne, tværtimod. Hvor velmenende det end kan være, så er det med til at stigmatiserer patienterne. Egentligt er det jo ligegyldig hvad vi kalder det, men en diagnose gør det nemmere at tale om og vigtigst af alt, så giver det adgang til behandling. Hvilken behandling...? Det kommer jo an på diagnosen. Vi ved jo ikke hvad der præcis hjælper dig bedst, men udfra diagnosen, har vi erfaringer fra hvad folk med lignende problemer har haft gavn af. Hvis man spørger pt'en med åbne håndled, så er vedkommende ikke særligt enig i hvad der skal ske, men jeg håber at I andre godt kan fornemme at der er lidt mere på spild, end blot pt'ens ret til autonomi.

Hvorfor får flere kvinder end mænd "borderline". Nogle sygdomme rammer hyppigere det ene køn end det andet. Det er nemt at forstå, hvor kvinder ikke får testikelkraft eller mænd ikke får underlivsbetændelse. Men det er vanskeligere med de psykiske diagnoser. Hvorfor debuterer mænd 8-10 år tidligere med skizofreni end kvinder, hvorfor rammes de særligt af nogle personlighedsforstyrrelser, mens kvinder får andre? Det vil vi også gerne vide, men det at det ikke er ligeligt fordelt mellem kønnene betyder ikke at det ikke er rigtig. Vi er forskellige både genetisk, anatomisk og mentalt. Hvis man går ud med den antagelse at vi er eller burde være ens, så bliver rigtig mange ting meget vanskelige at forstå.